Alternative lektier, som tidligere primært fandtes i Montessori-, Steiner- og Reggio Emilia-skoler, bliver nu mere udbredt på tværs af mange forskellige skoleformer. I takt med at flere forskere peger på de mulige negative konsekvenser ved traditionelle lektier, begynder flere skoler verden over – også i Danmark – at afprøve nye og mere fleksible lektieformer. Her kan du læse mere om, hvad alternative lektier er, hvorfor de især anbefales til yngre elever, og hvilke typer opgaver der typisk bruges. Prøv lektiehjælp online og gør skolearbejdet nemmere.
Hvad er alternative lektier – og hvorfor bør lærere begynde at bruge dem?
Traditionelle lektier består typisk af arbejdsark, gentagne matematikopgaver, stile, tekstlæsning og lignende opgaver. Formålet er forholdsvis klart: Når elever øver skolens stof derhjemme, skal det styrke hukommelsen og samtidig hjælpe dem med at udvikle planlægnings- og tidsstyringsevner.
I passende mængder kan traditionelle lektier være gavnlige – især for ældre elever (fra omkring 6.–7. klasse og opefter), som ofte opnår bedre testresultater. Men forskning viser også, at for mange lektier – særligt hvis de ikke er af høj kvalitet – kan være skadeligt for elever i alle aldre.
Derfor vælger flere lærere og forskere at gå nye veje. I stedet for at betragte lektier som en måde at “terpe” information på, ser de hjemmeopgaver som en mulighed for at styrke nysgerrighed, selvstændighed og lysten til at lære. Samtidig tager alternative lektier højde for balancen mellem skole og fritid og giver børn tid til at lege, udforske, være sociale og være sammen med familien. Prøv lektiehjælp Hillerød og gør skolearbejdet nemmere.
Traditionelle lektier kan være medvirkende årsag til en række problemer for elever – herunder stress, angst og i nogle tilfælde depression. Det gælder især, når lektierne bruges forkert eller gives i for store mængder.
For elever i indskoling og mellemtrin handler alternative lektier ofte om selvstyrket læring og en mere helhedsorienteret udvikling. For elever i udskolingen kan det i højere grad være små, jævnlige opgaver, der tilsammen bygger op til et større projekt over tid. Ved at flytte fokus fra ren gentagelse til udforskning får man mere engagerede elever – og man undgår mange af de klassiske problemer, der følger med traditionelle lektier.
Hvorfor alternative lektier gavner elever
En vigtig pointe for lærere, forældre og elever er, at lektier kun bør fungere som et støtteredskab til god undervisning – ikke som et tungt ekstra lag ovenpå. Uddannelsessystemet står i det hele taget overfor mange udfordringer i dag, hvilket gør traditionelle lektier endnu mindre effektive end tidligere.
Alternative lektier kan blandt andet hjælpe ved at genantænde lysten til at lære hos elever, der måske har mistet motivationen. Tænk på de mange film, hvor en engageret lærer formår at omdanne en modvillig og uinteresseret klasse til nysgerrige, kreative elever. Hvordan gør de det? Ved at skabe plads til kreativitet, gøre læring spændende og vise eleverne, at deres uddannelse faktisk betyder noget. Lektiehjælp Gentofte gør læring lettere og sjovere.
Målrettede opgaver
Når lektier ikke længere kun betyder “læse i en kedelig grundbog og besvare 20 spørgsmål”, åbner det op for mange muligheder. Eleverne kan opnå den ønskede viden eller erfaring på måder, der både føles meningsfulde og motiverende.
Når målet med en opgave først er defineret, er det nemlig langt lettere at udvikle en øvelse, der specifikt rammer denne læringsmålsætning. Skal eleverne genbesøge et begreb fra timen? Eller ønsker læreren at identificere eventuelle huller i forståelsen efter dagens undervisning?
Ved at kombinere denne tankegang med idéer til alternative lektieformer kan skoler skabe langt mere effektive – og langt mere menneskelige – løsninger. Slip for lektiestress med lektiehjælp.
Eleverne bliver mere engagerede i undervisningen
Når elever får en kort og meningsfuld opgave, som faktisk bidrager til deres læring i klasseværelset, og som ikke skaber unødig stress, bliver de langt mere motiverede og modtagelige i timerne.
Samtidig giver færre lektier eleverne mere tid til at hvile og lade op – sove ordentligt, spise sunde måltider, være sammen med familien, fordybe sig i noget de kan lide at læse, eller bare lege og slappe af. Glade og veludhvilede elever lærer markant bedre end dem, der er overbelastede og trætte.
Elever udvikler selvstændig læring derhjemme
Alternative lektier kan inspirere elever til at forfølge deres egne interesser. En spændende aktivitet om et fagligt emne kan let føre til, at barnet selv vil udforske videre på noget beslægtet, som det brænder for.
Når elever får opgaver med et tydeligt formål og en klar læringsretning, bliver det lettere for dem at forstå, hvordan de selv lærer bedst. Denne selvindsigt gør det nemmere senere i livet at omsætte viden til noget brugbart – fx i gymnasiet, på en videregående uddannelse eller i arbejdslivet.
Mere fritid fremmer sund udvikling
Især unge i udskolingen og gymnasiet har ofte mange aktiviteter og forpligtelser uden for skolen: fritidsjob, sport, foreninger, frivilligt arbejde, huslige pligter og et socialt liv. Når de får mere luft i kalenderen, får de bedre mulighed for at hvile, tanke energi og passe deres trivsel.
Det giver også plads til at dyrke hobbyer, undersøge uddannelsesmuligheder, fordybe sig i verden omkring dem og blive mere selvstændige – fremfor at bruge størstedelen af tiden på lektier.
Fremmer vigtige livskompetencer
Et af de mest udbredte argumenter for traditionelle lektier er, at de forbereder eleverne på arbejdsmængden i udskoling, gymnasium, videregående uddannelser og senere i arbejdslivet. Men kernen i dette argument er egentlig, at traditionelle lektier:
- får eleverne til at afsætte tid til ekstra opgaver
- kræver, at de arbejder med faglige begreber på egen hånd
- træner struktur, planlægning og organisering
Og alt dette kan alternative lektier også!
Det vigtigste er at hjælpe eleverne med at udvikle en rutine, hvor de vurderer, hvad der skal gøres, planlægger tiden til det, finder de nødvendige materialer og gennemfører opgaven.
Samtidig giver alternative hjemmeopgaver mulighed for, at eleverne kan udvikle andre vigtige vaner, der er afgørende for trivsel og succes – som faste søvnrytmer, god hygiejne og generel livsstruktur. Evner som kritisk tænkning, problemløsning, selvledelse og indre motivation styrkes, og kreativiteten får bedre plads.
10 idéer til alternative lektier for elever i grundskole og udskoling
Elever i indskoling og mellemtrin har helt andre behov end elever i udskolingen. Derfor er det op til læreren at vurdere, hvilke typer opgaver der passer bedst til klassens alder, modenhed og faglige niveau. Forskning anbefaler generelt, at elever til og med ca. 6. klasse ikke får traditionelle lektier, mens elever fra 7. klasse og opefter har brug for visse hjemmeopgaver – især fordi de skal lære at researche, skrive opgaver og arbejde selvstændigt.
Nøglen er enkel: Lektier skal kun gives, når de har et klart formål og reel værdi, ellers har de den fuldstændig modsatte effekt af gode lektier.
Her kommer 10 idéer til alternative hjemmeopgaver, som lærere kan afprøve i deres undervisning.
1. Brug et “Læringsmenu”-system til selvvalgte aktiviteter
Giv eleverne mulighed for at vælge mellem flere måder at løse den samme opgave på.
I stedet for at kræve, at alle skriver en boganmeldelse, kan eleverne eksempelvis vælge mellem at:
- lave en tegneserie over et kapitel
- skrive et brev til en af bogens personer
- optage en podcast-lignende anmeldelse
- lave en billedcollage, der viser bogens temaer
På den måde engageres eleverne i opgaven på en måde, der passer til deres interesser og læringsstil – og de skal selv planlægge, hvordan deres valgte løsning skal gennemføres.
2. Oplevelsesbaseret læring
I stedet for et ark med matematikopgaver kan elever:
- fordoble eller halvere en opskrift og lave mad derhjemme
- lave et budget for en indkøbstur
- undersøge statistikker fra en sport, de følger
I naturfag kan elever:
- observere lokale planter og dyr
- kigge på stjerner
- lave små, sikre hjemmeeksperimenter
- bruge motion eller kropsøvelser til at lære om menneskekroppen
Denne tilgang er langt mere motiverende end gentagne opgaver på papir – og ofte mere lærerig.
3. Omvendt klasseværelse
Eleverne introduceres til et nyt emne derhjemme gennem:
- en kort video
- en lille tekst
- en interaktiv opgave
Herefter kan de:
- researche emnet så meget de har lyst
- skrive spørgsmål ned
- forberede de pointer, de vil diskutere
I næste undervisningslektion bruger læreren elevernes egne spørgsmål og nysgerrighed til at styre samtalen. Det giver typisk mere engagerede elever og rammer ofte alle de centrale punkter i emnet helt naturligt.
4. Læsning for fornøjelsens skyld
Opfordr eleverne til at læse hvad som helst, de har lyst til, derhjemme – og i præcis det tidsrum, der passer dem. Det kan være:
- en tegneserie eller graphic novel
- skønlitteratur eller faglitteratur
- en onlineartikel
- et længere blogindlæg eller interview
Alt tæller som læsning.
Eleverne kan efterfølgende:
- skrive en tanke eller et spørgsmål ned
- tegne noget inspireret af det, de har læst
- lave en ultrakort anmeldelse
- føre en lille læselog
At lade det være valgfrit, om eleverne vil dele noget i klassen, kan gøre det lettere for generte elever at engagere sig uden pres.
5. Langsigtet projektbaseret læring
Denne metode er særligt effektiv i udskolingen, hvor eleverne skal arbejde med mere komplekse emner. Her kan læreren planlægge små, hyppige opgaver, der alle knytter sig til det samme overordnede projekt.
Et eksempel:
- De første 1–2 uger researcher eleverne et emne, som passer til faget.
- Hver uge udvider de projektet gennem fx mindmaps, temanetværk, artikellæsning, videoer eller interviews.
- Undervejs laver de små produkter såsom et fagligt opslag, et mini-posters eller en kort forklaring af deres delkonklusioner.
- Projektet afsluttes med en faglig tekst, fremlæggelse eller digital præsentation.
Denne tværfaglige tilgang gør, at eleverne holder fokus på én ting, samtidig med at de øver mange forskellige måder at indsamle, bearbejde og formidle viden på.
7. Lær en reel færdighed
Giv eleverne til opgave at lære noget nyt i den virkelige verden. Det kan være alt fra at:
- lære en ny ret i køkkenet
- sy en knap i
- lære en simpel melodi på et instrument
- lave en mini-reparation derhjemme
- lære en voksenaktivitet som at sende et brev eller planlægge en rute med offentlig transport
Her får eleverne erfaring med at:
- bede om hjælp, når det er nødvendigt
- forstå, hvordan læring fungerer uden for skolen
- opdage nye interesser og bruge praktiske færdigheder
Man kan lade eleverne vælge fra en liste eller trække en færdighed tilfældigt.
8. Eleverne laver deres egne quizzer
Lad eleverne lave en quiz om et fagligt emne – digitalt via Kahoot, Quizlet eller Socrative, eller blot på papir.
De kan:
- dykke dybere ned i et emne
- formulere spørgsmål, der udfordrer deres klassekammerater
- skabe små “fun facts” eller tricky oplysninger
- lave quizzer om noget, de brænder for
På den måde lærer de både stoffet bedre og styrker deres evne til at forklare og formidle.
9. Engagement i lokalsamfundet
Introducér eleverne til lokale initiativer som:
- affaldsindsamlinger
- naturplejeprojekter
- genbrugs- eller bytteordninger
- dyreværns- eller naturorganisationer
- fælleshaver
Eleverne kan undersøge:
- programmets mål
- hvem der står bag
- hvorfor det findes
- hvordan det gør en forskel
Hvis det er muligt, kan de deltage i et arrangement eller interviewe en frivillig. Udskolingselever kan endda overveje at blive faste hjælpere eller ambassadører.
10. Lærerige computerspil
En motiverende og populær måde at lave lektier på er simpelthen at spille et spil!
Til yngre elever (og som repetition for ældre) findes gode læringsspil som:
- Spelling City
- Grammar Gorillas
Andre spil, der ikke er direkte lavet som undervisningsværktøjer, men som fremmer kritisk tænkning, planlægning og økonomisk forståelse, kan også bruges, fx:
- Minecraft
- Rollercoaster Tycoon
- Zoo Tycoon
- Planet Zoo
Disse spil træner blandt andet:
- rumlig forståelse
- budgetlægning
- problemløsning
- kreativitet
- forudseenhed og struktur
Forhåbentligt vil ovenstående forslag inspirere dig som underviser til at styrke fordelene ved lektier og mindske ulemperne.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
