Historien om al-Andalus er en del af Spaniens historie. Det faktum, at den Iberiske Halvø var besat af det muslimske folk i næsten tusind år, har haft stor indflydelse på den spanske kultur.
Arabernes passage gennem det nuværende spanske territorium kan stadig ses i dag i arkitekturen, den spanske gastronomi og det spanske sprog. Denne indflydelse er især bemærkelsesværdig i byerne i det sydlige Spanien, i Andalusien.
Er du interesseret i Spaniens historie og den muslimske erobring af den Iberiske Halvø? I denne artikel fortæller vi dig detaljeret om historien om al-Andalus, så fortsæt med at læse!
Erobringen af den sydlige del af den Iberiske Halvø
I det 7. århundrede var det muslimske imperium et meget stærkt imperium, der ønskede at erobre hele Nordafrika. Da dette var opnået, var deres næste mål at erobre det, der dengang var det visigotiske kongerige. På grund af den styrke den arabiske hær havde på det tidspunkt, og ambitionen hos guvernører og militære ledere, besluttede man at gå ind på det europæiske kontinent.
Det siges, at det hele begyndte, da Tariq ibn Ziyad landede i bugten ved Algeciras i år 711 med omkring 7.000 mænd klar til at erobre disse lande. Han søgte tilflugt på klippen Gibraltar og ventede på ankomsten af flere mænd, som begyndte at plyndre forskellige landsbyer i nærheden af landingsstedet, da de ankom til halvøen.
Det skal bemærkes, at dette ikke var første gang, at der var militær indtrængen af muslimer på halvøen. Tidligere blev de spanske byer dog kun plyndret og efterladt igen, så de første plyndringer skabte ikke stor bekymring ved det visigotiske kongerige. Tag et arabisk kursus København, og kom tættere på dine drømme om at lære arabisk!
Men da plyndringerne i syd ikke stoppede, og tilstedeværelsen af muslimer fortsatte med at vokse, slog alarmen, og Rodrigo, kongen af visigoterne, besluttede at erklære krig. Men det var allerede for sent, arabere var talrige og forberedte, mens visigoterne var trætte af andre kampe i det nordlige Spanien, og derudover var der uenigheder og stridigheder i kongefamilien. Rodrigo døde, og uenighederne blandt visigoterne voksede, mens Tariq etablerede sit herredømme over byer i syd, såsom Cádiz.
Så sendte guvernøren for det muslimske imperium, Musa ben Nusayr yderligere 18.000 mænd for at slutte sig til den muslimske hær.
Uden yderligere tøven forlod Tariq, Musa og deres tropper Cádiz for at erobre Medina Sidonia og derefter Sevilla. Da Sevilla blev erobret, som var hovedstaden i det visigotiske område Hispalis, blev den muslimske hær delt for at kunne erobre hurtigere og besætte mere territorium. Så faldt også byerne Córdoba og Mérida. Målet var Toledo, hovedstaden i det visigotiske rige. De fortsatte sideløbende med erobringen mod øst, og selvom der var nogle kampe med den kongelige hær, overgav de sig hurtigt, så muslimerne hurtigt overtog byerne Málaga, Granada og Jaén.
Heldigvis medførte den arabiske passage gennem den Iberiske halvø ikke kun krig og ødelæggelse, men også positiv indflydelse fra arabernes viden indenfor naturvidenskab, medicin, biologi og meget mere.
Erobringen af den centrale del af halvøen
Målet var tættere og tættere på. Selv i det samme år, hvor Tariq landede i Algeciras, 711, erobrede Musa Toledo næsten uden modstand. De tilbragte vinteren der og fortsatte erobringen om foråret. Guadalajara, Alcalá de Henares, Medinaceli... erobringen syntes uophørlig.
Erobringen af den nordlige del af halvøen
Norden var det sted, hvor de adelige, der havde forladt Toledo og andre byer, der allerede var erobret af arabere, var flygtet til. Derfor, da den muslimske hær nåede nordpå, tog de tusindvis af fanger og fratog dem de rigdomme, de havde formået at flygte med. På Superprof kan du også finde arabisk undervisning for børn, unge eller voksne!
Araberne nåede endda til den nordligste del, Lugo og Gijón, visigotiske provinser, der allerede ventede på at underkaste sig. De manglede kun at erobre Tarragona og Narbonne.
Men her kom de ikke videre. Musa modtog en ordre fra kaliffen om at tage til Damaskus, så han vendte om og tog tilbage til Toledo. I Toledo kan man i øvrigt i dag opleve arabisk arkitektur i form af bygninger, snævre gader og udsmykninger.
Konsolideringen af erobringen
Erobringen var hurtig og nem, men erobringen skulle konsolideres. Mange adelsmænd konverterede til islam og svor loyalitet til det muslimske imperium for at kunne fortsætte med at regere, således ændrede tingene sig ikke meget i mange områder.
Hovedpersonen i konsolideringen af erobringen var Musas søn, Abd el-Aziz ibn Musa. Abd el-Aziz gjorde Sevilla til den første hovedstad i al-Ándalus og blev vali. En vali var en type guvernør.
Abd el-Aziz beskæftigede sig med at udrydde eventuelle modstandsgrupper, der kunne opstå på halvøen, som der skete i Malaga.
Trods den tilsyneladende lave vold, der blev udøvet under erobringen, blev der for det nye imperiums konsolidering anvendt magt. Ud over at erobre territoriet ønskede muslimerne at islamisere befolkningen, så mange steder blev praksis for en anden religion end islam forbudt, og hundredvis af kristne kirker blev revet ned.
Abd el-Aziz førte en politik med forlig med guvernørerne i hver provins for at opnå en stabil administration. Således blev der etableret underkastelsesaftaler i hele Levante-regionen.
Selv Abd el-Aziz giftede sig med en spansk kvinde, enke efter kong Rodrigo, Egilona, den sidste visigotiske dronning, som konverterede til islam. De fik en søn, Asim. Visigoterne så dette som en stor bevis på guvernørens "gode vilje", og de holdt op med at modstå, og forsøgene på oprør, der blev forberedt i visse byer, ophørte.
Handlingen lykkedes med at konsolidere erobringen på Den Iberiske Halvø, men blev fejlagtigt fortolket af regeringen i Damaskus. Abd el-Aziz's stigende autonomi i beslutningstagning blev opfattet som et muligt oprør mod kalif Suleimán I, der beordrede ham myrdet.
Abd el-Aziz blev erstattet af sin ældre bror, der var vali for Ifriqiyya (område i Nordafrika, der i dag ligger i Tunesien). Men snart overtog Al-Hurr ledelsen, der kendte til situationen i erobringen. Han var klar over, at de visigotiske guvernører, der var indgået aftaler med, stadig var magtfulde, og at den arabiske befolkning stadig var meget i mindretal på halvøen.
Al-Hurr vidste, at der stadig var en visigotisk befolkning i nord, der levede autonomt, og at frankerne kunne være farlige allierede, så han besluttede at fortsætte opad og angribe Lleida, Tarragona, Barcelona og Gerona for at kontrollere hele området.
I 718 besluttede kalif Omar II, at det var nok at bevare det, der allerede var erobret, og at det ikke var nødvendigt at fortsætte opad, da så meget krig krævede mange udgifter og genererede få indtægter.
Omar II udnævnte al-Samh ben Malik som ny guvernør for al-Ándalus, ansvarlig for at etablere sameksistens blandt beboerne og for at samfundet skulle generere indtægter, og det blev klart, at arabernes tilstedeværelse på Den Iberiske Halvø var kommet til sin ende.
Det spanske samfund var altid klar over, at det var en erobring, og at de ikke ejede deres land, så drømmen om et oprør og at få sit land tilbage ophørte aldrig. Således begyndte Reconquista otte århundreder senere.
Er du interesseret i at vide mere om den arabiske verdens indflydelse i Spanien? Hvad skete der efterfølgende? Der er masser af bøger og film, der fortæller historien om Spanien på en underholdende måde og vil helt sikkert fange din interesse. Og hvis du har brug for en historielærer til at forklare historien mere detaljeret, skal du ikke tøve med at besøge vores hjemmeside. På Superprof-platformen er der masser af lærere, der glæder sig til at dele deres lidenskab for spansk historie.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
