Da Eurovision havde premiere i 1956, var Belgien, Frankrig, Vesttyskland, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Schweiz de eneste deltagende lande. I mange år kunne kun europæiske lande deltage i konkurrencen. Danmark debuterede i Eurovision i 1957.
Men hvornår og hvordan fik Australien og Israel lov til at være med? Find ud af historien om disse landes engagement i denne berømte musikkonkurrence!
En kort historielektion om Eurovision
Eurovision blev oprindeligt skabt som et redskab af European Broadcasting Union (EBU) med to hovedformål:
- At eksperimentere med tv-sendinger på tværs af landegrænser for første gang.
- At fremme fællesskab mellem europæiske nationer i en verden efter Anden Verdenskrig.
Australien har haft en imponerende rejse i Eurovision. Ideen til konkurrencen kom af, at lokale sangkonkurrencer allerede var populære, hvilket gav EBU tillid til, at et internationalt event ville tiltrække et stort publikum. Strukturen og stemmesystemet blev derfor baseret på allerede etablerede konkurrencer, især Sanremo musikfestivalen.
Konkurrencen er vokset i popularitet og har været afholdt hvert år siden starten i 1956 – bortset fra 2020 på grund af coronapandemien. At deltage i Eurovision er blevet en prestigefyldt ære, hvor talentfulde artister får mulighed for at vise deres evner på en verdensscene. Gennem årene er flere og flere lande kommet til, men der har nogle gange været begrænsninger. Før anden semifinale blev indført, kunne ikke over 30 lande deltage på én gang på grund af tidsmangel.
Så hvordan kom Israel og Australien med i konkurrencen? Oprindeligt kunne kun lande med EBU-sendeaftale deltage. Navnet “Eurovision” antyder, at konkurrencen kun er for europæiske lande, men det er ikke korrekt – det oprindelige navn stammer fra et BBC-program, der blev sendt på hollandsk tv i 1951, og navnet blev senere adopteret til Eurovision Singing Contest (ESC).
Eurovision har gennem årene tiltrukket seere fra hele verden – i 2024 havde konkurrencen 163 millioner seere og modtog stemmer fra 156 lande. At være et europæisk land har altså aldrig været et krav. Ikke-europæiske lande kan deltage, hvis de har en national offentlig tv-station, der er aktivt medlem af EBU. Dette gælder blandt andet Israel, Australien og flere nordafrikanske og vestasiatiske lande. Libanon og Tunesien kan for eksempel deltage gennem associeret medlemskab i EBU.
Metoden til at stemme varierer lidt, afhængigt af om man befinder sig i Europa eller resten af verden, men alle deltagende seere har mulighed for at påvirke resultatet. Dette har bidraget til, at Eurovision er blevet et globalt musikfænomen, der forbinder mennesker på tværs af grænser.
Hvordan kom Australien med i Eurovision?
Australien har længe været store fans af Eurovision. Passionen for konkurrencen tog fart i 1983, da Special Broadcasting Service (SBS) sendte konkurrencen for første gang. Australierne kunne simpelthen ikke få nok af dette event! På det tidspunkt var listen over deltagende lande vokset til 20 – næsten tre gange så mange som de oprindelige 7 i den første konkurrence.
I de tidlige sendingsår måtte australierne nøjes med kommentarer fra British Broadcasting Company (BBC). Men fra 2001 begyndte SBS at engagere forskellige australske mediepersonligheder til at fortælle om konkurrencen. Sam Pang og Julia Zemiro havde den længste rolle som værter.
Julia blev ansigtet udadtil for australiere, der “tiggede” om at få lov til at deltage. SBS udgav flere klip, hvor hun appellerede til EBU om at ændre adgangsreglerne. Som man kan se, var hun ikke helt succesfuld i første omgang, men hendes indsats – kombineret med mange andre bag kulisserne – førte til, at Australien til sidst blev inviteret til at deltage.
Det danske radiobureau, Danish Broadcasting Company (DR), gav Australien sit første store gennembrud i Eurovision i 2014. Landet var stadig ikke en del af konkurrencen, men den australske sanger Jessica Mauboy imponerede publikum med sit nummer Sea of Flags under pauseindslaget. På trods af den store anerkendelse måtte Australien vente et år mere, før de fik tilladelse til officielt at konkurrere.
Australiens vej til Eurovision viser, hvor stærk passionen for musikken kan være, og hvordan ihærdige fans og kreative initiativer kan ændre spillets regler – og bringe et helt kontinent ind på Eurovisions store scene.
År 2015 markerede Eurovision sit 60. jubilæum. Problemet var, at Australien stadig ikke havde en europæisk sende-licens – det eneste krav for at kunne deltage i konkurrencen. Løsningen kom, da Danmark (som værtsland det år) inviterede Australien som gæstedeltager, om end med nogle særligt tilpassede regler.
Debutten i Eurovision 2015
Australiens repræsentant Guy Sebastian slap for at konkurrere i semifinalerne og gik direkte til finalen.
Men så opstod spørgsmålet om, hvad der ville ske, hvis Australien vandt. Du kender måske til, at det land, hvis repræsentant vinder, får værtsskabet til næste konkurrence.
Indtil videre har Australien aldrig vundet konkurrencen endnu. De opnåede deres bedste resultat i 2026, hvor de kom på en anden plads.
Australien lovede, at showet ikke skulle afholdes Down Under. Til gengæld – og i tilfælde af en eventuel sejr – garanterede SBS et samarbejde med et europæisk tv-selskab. EBU parrede Australiens udsender med Norddeutsche Rundfunk (NDR) til begivenheden, med BBC som backup. Nu, med alle baser dækket, kunne showet og Australiens stjerne fortsætte.
Var Guy Sebastians Tonight Again Eurovisions mest populære sang det år? I hjemlandet var den det bestemt! Og det må have haft en vis indflydelse på det bredere publikum i Eurovision, da landet blev inviteret tilbage næste år, ikke som gæster, men som konkurrenter.
Australiens repræsentanter fra 2015 til 2025
Siden Australiens debut i 2015 har landet været repræsenteret i Eurovision hvert år, undtagen pandemiåret 2020, hvor konkurrencen blev aflyst. Det har resulteret i en utrolig musikhistorie med høj kvalitet!
| År | Kunstner | Sang | Placering |
|---|---|---|---|
| 2015 | Guy Sebastien | Tonight Again | 5. plads |
| 2016 | Dami Im | Sound of Silence | 2. plads |
| 2017 | Mellemøsten | Don't Come Easy | 9. plads |
| 2018 | Jessica Mauboy | We Got Love | 20. plads |
| 2019 | Kate Miller-Heidke | Zero Gravity | 9. plads |
| 2020 | Montaigne | Don't Break Me | Blev aflyst pga Covid-19 |
| 2021 | Montaigne | Technicolour | 14. plads |
| 2022 | Sheldon Riley | Not the Same | 15. plads |
| 2023 | Voyager | Promise | 9. plads |
| 2024 | Electric Fields | One Millkali (One Blood) | 11. plads |
| 2025 | Go-Jo | Milkshake Man | 11. plads |
Sidste år optrådte Australien i Eurovision med Go-Jo, der fremførte Milkshake Man. Go-Jo er den niende mest streamede australske kunstner i verden efter hurtigt at have opnået international popularitet på sociale medier. Det bliver spændende at se hvem landet sender i år.
Australien har lige så gode chancer for at vinde som alle andre deltagende lande. Men hvis de skulle vinde konkurrencen, må de nominere et andet land til at være vært. Det ville simpelthen blive alt for dyrt og besværligt at arrangere Eurovision i Australien.
Hvorfor er Israel med i Eurovision?
Israel var faktisk det første ikke-europæiske land til at deltage i Eurovision for over 50 år siden. Det skete på samme grundlag som alle andre: Israels tv-station var medlem af EBU og kvalificerede sig derfor til at deltage i Eurovision.
Siden debut i 1973 har landets repræsentanter vundet hele fire gange:
- 1978: A-Ba-Ni-Bi fremført af Izhar Cohen & The Alphabeta
- 1979: Hallelujah fremført af Milk and Honey
- 1998: Diva fremført af Dana International
- 2018: Toy fremført af Netta
Israels Eurovision-sejre har ikke kun været musikalske triumfer, men har også afspejlet forskellige sociale og kulturelle forandringer. Fra at etablere landet i konkurrencen i 70’erne til at blive et symbol på mangfoldighed og innovation, har Israels sejre efterladt et varigt aftryk i Eurovisions historie.
I de seneste år har Israels deltagelse i Eurovision været sat spørgsmålstegn ved på grund af deres igangværende krig mod Gaza. EBU har dog taget imod det israelske bidrag med begrundelsen, at Eurovision er en musikfest, hvor tv-stationer konkurrerer, ikke politiske styrer. Man ønsker ikke at gøre konkurrencen til en politisk debat, men blot fokusere på musik og kultur.
Selvom Eurovision engang tog sit udgangspunkt i Europa som et middel til at samle mennesker efter Anden Verdenskrig, er Eurovision noget helt andet i dag. Målet om at forene mennesker gennem musik og kultur er stadig det samme. Men konkurrencen byder ikke kun europæere velkommen, men alle tv-stationer, som er medlemmer af EBU.
På samme måde som Australien og Israel deltager takket være deres medlemskab, findes der også nationer, som er medlemmer, men som i øjeblikket ikke konkurrerer i Eurovision. Nogle eksempler er Algeriet, Egypten, Jordan, Libyen og Vatikanstaten, som alle har tv- og radiostationer tilknyttet EBU.
Årets konkurrence finder sted den 16. maj, og så får vi se, hvordan det går Australien og selvfølgelig også Danmark. Måske bliver det i år, at et af de to lande kommer på listen over Eurovision vindere?
Kildehenvisning
- EBU https://eurovision.tv/about/rules
- ABC News https://www-abc-net-au.translate.goog/news/2024-05-07/why-is-australia-competing-in-eurovision-song-contest/103801224?_x_tr_sl=en&_x_tr_tl=sv&_x_tr_hl=sv&_x_tr_pto=rq&_x_tr_hist=true
- ESC Sverige https://escsverige.blogspot.com/2018/05/israels-fyra-segrar-i-eurovision.html
- MIFF https://miff.se/israel/samhalle/new-day-will-rise-israels-bidrag-till-eurovision-2025-har-slappts/
- SVT Nyheter https://www.svt.se/kultur/landerna-som-far-tavla-i-eurovision
Sammenfat med AI
Kunne du lide artiklen? Skriv en anmeldelse!
Loading...
