Hvordan opbygger man egentlig en sætning på dansk? Hvilket tonefald bruger man, og ligner det andre sprog? Lær de vigtigste ting om dansk grammatik her, før du tager de vigtige danskprøver!
At lære nye sprog kan være en udfordring for selv de mest erfarne sprogindlærere. Og nogle sprog er lettere at lære end andre, især når man tænker på, hvad ens modersmål er. Mange sprog har meget til fælles - mens andre sprog kan virke helt uforståelige.
Før vi går mere i detaljer med den typiske danske grammatik, og hvordan man kan øve sig på den, skal vi se nærmere på, hvor det danske sprog befinder sig i landskabet - så du kan få en grundlæggende forståelse af forskellene!
Dansk relateret til andre sprog
Som de fleste andre sprog i Europa er dansk et indoeuropæisk sprog.
Det betyder, at dansk er beslægtet med sprog som fransk, russisk og persisk (men ikke med finsk, samisk og estisk, som hører til en anden sproggruppe). Det er let at se, at de europæiske sprog er beslægtede, hvis man ser på enkelte ord, som f.eks. ordet nat:
Latin: noctis / Litauisk: naktis / Græsk: nychta / Russisk: noch / Kroatisk: noc / Spansk: noche / Portugisisk: noite / Italiensk: notte / Islandsk: nott / Tysk: nacht / Engelsk: night
Hvad hedder det på dit sprog? Ligner det nogen af disse?
Dansk hører også til den germanske sproggruppe, hvilket betyder, at dansk er nært beslægtet med tysk, engelsk og hollandsk.
Dansk, svensk og norsk udgør den skandinaviske sproggruppe. Norsk og dansk er meget ens i skrift, men dansk udtales meget forskelligt, så de fleste nordmænd vil have det svært med at forstå danskere.
Typologi
Hvad er typisk for det danske sprog? Det er lidt svært at sige, for dansk ligger lidt "midt i mellem" typologisk set. Typologisk kan sprog opdeles i analytiske sprog og syntetiske sprog. I analytiske ("opdelte") sprog bruger man enkeltord - såsom præpositioner - og fast ordstilling til at udtrykke noget. I syntetiske ("sammensatte") sprog bruger man i stedet bøjning og kasus. Et eksempel på et ret analytisk sprog er engelsk. På engelsk er der meget lidt bøjning. I stedet bruger man mange små ord til at sige noget.
De fleste østasiatiske sprog (kinesisk, vietnamesisk, thai osv.) er også analytiske. Slaviske og latinske sprog er mere syntetiske. Russisk har for eksempel 6 kasus. Det betyder, at der er mange bøjninger og mange ordformer. Dansk ligger et sted midt imellem, da vi har meget bøjning og en del brug af småord.
Vi kan sammenligne:
Engelsk: I am going to play (analytisk)
Spansk: Jugaré (syntetisk)
Dansk: Jeg skal lege (ind imellem)
Hvordan siger man det på dit sprog? Er dit sprog syntetisk eller analytisk?
Udviklingen
Mange frygter, at dansk vil dø ud. En af grundene til det er, at sproget er i hastig forandring. Danske ord bliver erstattet af engelske ord i rekordfart. For eksempel er ord som random og awesome ved at erstatte gamle danske ord som 'tilfældig' og 'fedt'. Men det er vigtigt at huske, at dansk allerede i høj grad er et hybridsprog. Tænk for eksempel på alle de låneord, vi har fra latin og græsk: organisation, medicin, student ... Der er tusindvis af dem. Find danskundervisning for udlændinge i dag og kom godt i gang med at tale dansk.
I middelalderen var dansk så påvirket af det tyske sprog, at det anslås, at 30 procent af ordene i moderne dansk stammer fra tysk. Men selv om måske halvdelen af de danske ord er af "udenlandsk oprindelse", betyder det ikke, at sproget er dødt.
Dansk sætningskonstruktion
Ordene i en sætning har forskellige funktioner. Vi taler om verber, subjekter, objekter og adverbialer.
Her er et eksempel:
Anne læser en bog i dag.
- Hvad gør Anne? Hun læser. Læser = verbum
- Hvem læser? Anne læser. Anne = subjekt
- Hvad læser Anne? En bog. En bog = objekt
- Hvornår læser Anne? I dag. I dag = adverbial
Vi kan kalde verbum, subjekt, objekt og adverbium for elementer i en sætning. Et led og et ord er ikke det samme. For eksempel er objektet "en bog" to ord, men kun ét led. Nu kan vi se, hvordan vi placerer elementerne i en dansk sætning.
Denne grammatik er absolut nødvendig at kende til, hvis du planlægger at tage en af danskprøverne for at få statsborgerskab en dag.
Her er tre vigtige regler for opbygningen af danske sætninger:
Sætningen skal have et verbum og et subjekt
På dansk kan vi aldrig droppe verbet i en sætning, heller ikke verbet at være:
- Jeg er dansker.
- Der er en mand.
- Manden er ung.
På mange sprog varierer udsagnsordets form med subjektet. Så kan vi se på det verbum, der gør noget. For eksempel betyder "hablo" på spansk "jeg taler", men "hablas" betyder "du taler". Derfor kan de droppe "jeg" og "du" på spansk. På dansk har verbet den samme form for alle personer. Derfor skal vi altid angive subjektet på dansk.
- Han kommer fra Danmark.
- Nu bor han i København.
Verbet skal være led nummer 2 i en dansk helsætning
- Han taler dansk nu.
- Nu taler han dansk.
- Tom og Lisa taler dansk nu.
I eksempel 3 ovenfor er "Tom og Lisa" et komplekst subjekt: Hvem taler dansk? Tom og Lisa. Der er tre ord, men kun ét element. Så kommer verbet. Det er element 2.
Subjektet er element nummer 1 eller 3
Sætningen starter ikke altid med subjektet. Så kommer subjektet efter verbet. Subjektet deler verberne, når der er to verber, og subjektet ikke står først.
- Han taler dansk nu.
- Han taler dansk nu.
- Han kan tale dansk nu.
- Nu kan han tale dansk .
Ordklasser på dansk
Lad os se nærmere på de to "vigtigste", nemlig verber og substantiver!
Navneord
Vi inddeler danske navneord i to grupper efter køn (genus): intetkøn og fælleskøn.
De fleste danske navneord kan bøjes i flertal og i bestemt form. Substantiver i ubestemt form ental har den ubestemte artikel foran. Foran navneord af fælleskøn bruger vi artiklen en, foran navneord af intetkøn bruger vi artiklen et.
Bøjning af navneord
Når vi bøjer navneord i bestemt form og flertal, får navneordet en endelse.
Fælleskøn navneord får endelsen -en i bestemt form ental. Hvis substantivet ender på -e i ubestemt form, får substantivet kun endelsen -n i bestemt form. Find danskundervisning for udlændinge i dag og tag første skridt mod at mestre det danske sprog.
Intetkøn får endelsen -et i bestemt form ental. Hvis substantivet ender på -e i ubestemt form, får substantivet kun endelsen -t i bestemt form.
I ubestemt flertalsform får alle almindelige navneord endelsen -er eller -e. Hvis substantivet ender på -e i ubestemt form ental, får det endelsen -r i ubestemt form flertal.
I bestemt form flertal har alle regelmæssige navneord endelsen -ene eller -erne. Hvis substantivet ender på -e i ubestemt form ental, får substantivet kun endelsen -ne i bestemt form flertal.
Og husk!
- Navne på steder og personer skrives med stort (Kina, København, Yang, Simon).
- Dage, måneder, sprog og nationaliteter skrives ikke med stort (mandag, januar, dansk, kinesisk, norsk).
Verber
På dansk har hvert verbum seks forskellige former. På andre sprog har verberne ofte mange flere former. For eksempel har italienske verber næsten tyve forskellige former, og på rige sprog som tyrkisk kan verberne have millioner af forskellige former. Lad os se nærmere på de typer af verber du skal kende til, hvis du skal op i en danskprøve test snart.
Vi har disse seks tider for verber:
- infinitiv (normalt efterfulgt af 'at'),
- præsens (nutid),
- præteritum (fortid),
- præsens perfektum (før perfektum, fortid, perfektum participium med hjælpeverbet have eller være i præsens eller infinitiv)
- præteritum perfektum (før præteritum, fortid, perfektum participium med hjælpeverbet have i præteritum) og futurum (fremtid, skal eller vil efterfulgt af infinitiv).
Nogle af tidstyperne bruger hjælpeverber ud over participium eller infinitiv.
Lad os se på nogle eksempler!
Infinitiv
- at spise
Infinitiven siger ikke noget om, hvornår noget sker. Vi kan sige, at infinitiven er verbets "navn". De fleste verber ender på -e i infinitiv: spise, danse og være. Verber skrives i infinitiv i ordbøger. Vi bruger altid 'at' foran infinitiven.
- Det er vigtigt at læse.
- Han prøver at høre, hvad du siger.
Vi bruger ikke 'at' sammen med modalverber (skal, vil, kan, må, bør):
- Jeg vil løbe en tur
- Jeg skal købe æbler
Nutid
- spiser
Vi laver normalt nutid ved at sætte -r efter infinitiv:
- spise - spiser.
Nogle meget almindelige verber har uregelmæssig nutid:
- at gøre - gør
- at have - har
- at være - er
Vi bruger nutid, når vi taler om noget, der sker lige nu eller meget ofte, eller om en situation, der er relevant nu.
- Nu er vi ved at skrive et brev.
- Jeg spiser frokost ved middagstid hver dag.
- Hun bor i en ny lejlighed.
Vi kan også bruge nutid, når der er en klar sammenhæng. Ofte er der et tidsudtryk, der indikerer, at vi taler om fremtiden.
- I næste uge rejser vi til Frankrig.
- Hvad skal du lave i morgen?
Datid
- spiste
Vi bruger datid, når vi ved, hvornår noget skete:
- I går spiste vi middag klokken fem.
- Da jeg var barn, boede jeg på landet.
- Jeg lærte engelsk for mange år siden.
Fokus er på tiden. Det vigtige er, hvornår jeg gjorde noget.
Nutid perfektum
- har spist
Perfektum bruges i datid, når vi ikke ved, hvornår noget skete:
- Jeg har boet på landet.
- Jeg har lært engelsk.
Fokus er på handlingen. Det vigtige er, hvad jeg har gjort. Vi bruger også perfektum nutid om noget i fortiden, som stadig foregår:
- De har boet i Aarhus i seks år (og de bor der nu).
- Hun har arbejdet meget i denne uge (denne uge = nu).
Vi bruger også perfektum, når vi taler om en tid, der også inkluderer nu:
- Hvad har du lavet i dag?
- Jeg har haft travlt i denne uge.
Preteritum perfectum (pluskvamperfektum):
- Havde spist
Vi laver præteritum perfektum på samme måde som præsens perfektum, men vi bruger havde eller blev i stedet for har. Præteritum perfektum fortæller os, at noget skete før noget andet i fortiden.
- Han flyttede til Oslo, da han blev gift.
- Han havde skrevet før mødet i går.
Imperativ
- spis!
Imperativ er ikke en tid af verbet. Vi bruger imperativ, når vi giver en kommando. Imperativ er infinitiv minus -e. Nogle verber har ikke -e i infinitiv. Så er imperativ og infinitiv det samme. Verber, der ender på -mme, har kun ét -m i imperativ.
- Hør nu her!
- Du må ikke gå på græsset!
- Kom tilbage!
Negationen "ikke" går forud for verbet, når vi bruger imperativ, og vi bruger ofte udråbstegn (!) efter sætningen.
Passiv
- spist, bliver spist
Vi bruger passiv, når vi ikke siger, hvem der gør noget. I nutid kan vi lave passiv ved at tilføje et -s til infinitiven, eller vi kan bruge blive + perfektum participium:
- Huset er ved at blive malet.
Vi kan ikke bruge s-passiv i datid. Så bruger vi blev + perfektum participium:
- Huset blev malet.
Find danskundervisning for udlændinge i dag og få de bedste forudsætninger for at lære dansk.
Afsluttende ord om dansk grammatik
Grammatik er hjørnestenen i vores sprog, og uden korrekt grammatik er der masser af plads til misforståelser. Kendskab til grammatik giver os et værktøj til at lære andre sprog, men også til at udforske vores eget sprog. Hvis man ikke har en grundlæggende forståelse af forskellige ordklasser og bøjningsmønstre, kan det være svært at følge med, når man begynder at tegne strukturer til forskellige typer af sætninger.
Grammatik er uden tvivl en af de største faldgruber, når man skal lære dansk som udlænding. Men lad dig ikke afskrække! Det er som så meget andet - svært i starten, men når man først begynder at se mønstre og systemer i kaosset, bliver det meget lettere.
Så hæng i, og stræb efter ny viden om sproget dag for dag! For ja, det skal nok gå i sidste ende!
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
