Den franske revolution i 1789 er måske en af de mest betydningsfulde begivenheder i Frankrigs historie. Mange af revolutionens resultater og konsekvenser har ført til adskillige nøglekarakteristika, som definerer det moderne Frankrigs politiske styre og de værdier, som det franske folk har.
Revolutionen markerede et vigtigt punkt i fransk og europæisk historie, da Frankrig forvandlede sig fra et kongedømme til en republik styret af folket.
Men hvad var det for omstændigheder, der førte til revolutionens begyndelse? Og hvad var resultaterne af den?
Superprof er her for at forklare alt, hvad du har brug for at vide om den franske revolution, og hvordan den lagde grunden til det moderne Frankrig!
Den franske revolution i 1789 fandt sted af mange forskellige årsager, hvoraf en af de vigtigste var, at størstedelen af den franske befolkning var utilfreds med den måde, landet blev styret på, hvad angår økonomi og politik.
Lad os se på en grov tidslinje over begivenheder, som fandt sted før, under og efter den franske revolution.
Et vanskeligt økonomisk klima
En større befolkning og et økonomisk boom betød, at det 18. århundrede for det meste var en periode, hvor det franske folk nød en højere levestandard end tidligere.
Desværre varede denne periode med velstand ikke længe, og i slutningen af 1700-tallet oplevede man en kraftig nedgang i landets økonomiske stabilitet, da Frankrigs ledere blev konfronteret med den gæld, de havde oparbejdet, mens de var involveret i forskellige krige mod briterne i den amerikanske revolution.
Den regerende monark på det tidspunkt var kong Ludvig XVI, som skulle blive den sidste monark i Frankrig. I et forsøg på at løse landets økonomiske problemer henvendte kongen sig til sine økonomiske rådgivere, hvis mening han ikke kunne være mere uenig i: at det franske skattesystem skulle reformeres.
Ludvig var sikker på, at der måtte være en anden måde, hvorpå han kunne redde sit land fra bankerot, så han fyrede sine rådgivere og henvendte sig i stedet til Charles de Calonne, hans generalcontroller.
Calonne rådede kong Ludvig til, at den franske adel og gejstlighed - to grupper af mennesker, der tidligere var fritaget for skat - nu skulle være forpligtet til at betale den for at skaffe midler til at betale statsgælden.
Endnu en gang blev dette råd dårligt modtaget af kong Ludvig, men Calonne gik videre og forsøgte at indføre denne nye skat. Som forudset faldt det ikke i god jord, og aristokratiet afviste Calonnes krav.
Mens kong Ludvig XVI og Calonne kløede sig i hovedet, blev landet drevet længere ind i en økonomisk krise. Ud over de økonomiske vanskeligheder var der en følelse af frustration til stede i alle dele af samfundet.
Spørgsmålet om Ancien Régime
Mens aristokratiet blev fornærmet over Calonnes forsøg på at bruge deres penge til at betale af på statsgælden, havde resten af befolkningen allerede fået nok af den måde, landet blev styret på.
År med dårlige afgrøder gjorde fødevarer dyre og drev Frankrigs bønder (kendt som tredjestanden), som udgjorde langt størstedelen af befolkningen, længere ned i fattigdom under det feudale system, mens de rige jordejere kun bidrog lidt til staten.
I deres forvirring arrangerede kong Ludvig XVI og Calonne et møde med generalstaterne i 1789, et organ, der repræsenterede de tre sektorer i det franske samfund, for at diskutere en løsning:
- præsteskabet (første stand),
- adelen (anden stand)
- bønderne (tredje stand).
I tiden op til mødet udarbejdede hver stand en liste over de spørgsmål, som de ville tage op med kongen. For tredjestanden var et af disse spørgsmål repræsentation i forsamlingen. Selvom de udgjorde otteoghalvfems procent af befolkningen, kunne tredjestandens stemme stadig blive tilsidesat af første- eller andrestanden.
Betydningen af social status var drivkraften bag kravet om politiske reformer og lagde op til revolution, og mødet gik ikke, som kongen havde forestillet sig. Efter afvisningen af tredjestandens krav om lige stemmeret forlod de generalstænderne og dannede Nationalforsamlingen, som på grund af sit folkelige overtag kunne erklære sig som Frankrigs suveræne hersker.
Nationalforsamlingen
Dannelsen af Nationalforsamlingen var det første store skridt mod en revolution, og da medlemmerne havde aflagt Tennis Court-eden, var der lagt op til revolution.
Ved at aflægge tennisbaneløftet lovede nationalforsamlingen ikke at opløse sig selv, før Frankrig havde fået en ny forfatning. Eden hedder sådan, fordi den fandt sted på en tennisbane i nærheden af Versailles-slottet, da kong Ludvig XVI havde udelukket forsamlingen fra deres sædvanlige mødelokale der.
Nationalforsamlingen fortsatte med at mødes i Versailles, mens den udarbejdede en ny forfatning, men selv om der var en følelse af håb blandt de franske borgere, var befolkningen også bange for, at kongen ville forsøge at genvinde kontrollen ved at mobilisere sine tropper. Denne frygt blev imødegået med voldshandlinger mod symboler på monarkiet og magten i hovedstaden.
Det mest bemærkelsesværdige angreb, og det, der menes at have signaleret begyndelsen på den franske revolution, var stormningen af Bastillen.
Stormen på Bastillen
Bastillen var en fæstning, som var blevet bygget for at beskytte Paris under Hundredårskrigen mellem England og Frankrig, og som blev brugt som fængsel. Den blev set som et symbol på den franske kongefamilies og aristokraternes magtmisbrug, og da de vidste, at den rummede våben, angreb de utilfredse parisere den og tog kanoner og krudt med sig og satte fangerne på fri fod.
Den oprørske stemning smittede også af på folk uden for byen, og da stormningen af Bastillen betød enden på feudalismen, forlod bønderne på landet deres restriktive kontrakter og vandaliserede deres godsejeres ejendom.
Frankrigs gældsproblem blev til sidst løst ved at nationalisere den jord, der var ejet af kirken. Det reddede ikke kun Frankrigs økonomi, men gav også de lavere klasser mulighed for at eje deres egen ejendom.
Den antifeudalistiske feber, som havde fejet hen over nationen, blev sat på skrift med Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder. Denne erklæring var et dokument, som inspirerede meget af Frankrigs forfatning efter revolutionen. Dokumentet fastslog, at alle franske borgere skulle have lige rettigheder uanset social klasse samt ytringsfrihed.
En af de vigtigste dele af erklæringen var artiklen om afskaffelse af feudalisme og skattefrihed. Flere aspekter af Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder kan genfindes i den franske forfatning i dag. Men selv om det så ud til, at nationalforsamlingen havde succes med at implementere deres ideer, var der opstået nye problemer i selve forsamlingen, da det kom til at behandle det kontroversielle emne om monarkiet, som efterlod nationalforsamlingen splittet.
Kontrovers omkring monarkiets rolle
Grupperne på hver side af argumentet, girondinerne (som gik ind for at give monarkiet en vis forfatningsmæssig magt) og jakobinerne (som ønskede at afskaffe monarkiet helt og danne en republik), var på kant med hinanden.
Den første forfatning afspejlede begge sider af striden, og kongen fik ret til at nedlægge veto mod regeringens beslutninger. En lovgivende forsamling blev valgt til at styre landet, og snart blev der erklæret krig mod Preussen og Østrig, da forsamlingen frygtede en kontrarevolution blandt de franske adelsmænd, der var flygtet dertil.
Mens de beskæftigede sig med denne potentielle trussel, startede jakobinerne en voldskampagne mod kongen. Det endte med, at forsamlingen blev erstattet af det nyligt navngivne Nationalkonvent. Det var den regering, som afskaffede det franske monarki og beordrede henrettelsen af kong Ludvig XVI og hans kone Marie-Antoinette i 1793.
Monarkiet var blevet afskaffet, og jakobinerne havde nået deres mål, men truslen om en kontrarevolution var for stor for jakobinernes leder, Maximilien Robespierre, en af de mest indflydelsesrige franskmænd gennem tiden, som dømte 15.000 mennesker til døden i det, der blev kendt som rædselsherredømmet. Robespierres liv blev også bragt til ophør, da retten besluttede, at hans drabstog ikke længere bidrog til at sikre Frankrigs sikkerhed.
Hvordan revolutionen ændrede det moderne Frankrig
Den franske revolution omformede fuldstændig landets politiske og sociale landskab. Der er tegn på revolutionen i 1789 overalt i det franske liv. For eksempel er den 14. juli en national helligdag i Frankrig, kendt som Bastilledagen, da den markerer årsdagen for stormningen af Bastillen.
Franskmændene fejrer begivenheden, som markerede begyndelsen på den franske revolution, der skabte et mere retfærdigt samfund, hvor alle mennesker er født lige.
Det franske motto har også sin oprindelse i den franske revolution. Sætningen "liberté, égalité, fraternité" (frihed, lighed, broderskab) blev første gang brugt i en offentlig sammenhæng af Maximilien Robespierre i 1790 og er blevet et fremtrædende træk ved det franske liv i alle aspekter.
Hvis du vil lære mere om det franske militærs sejre og nederlag, så læs vores anden artikel om emnet.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
