De betragtes som forløberne for de mesoamerikanske civilisationer og har efterladt sig spor, arv og kultur, som har overlevet i årtier. Olmekerne levede fra omkring 1200 f.Kr. til 400 f.Kr. og var en af de tidligste avancerede civilisationer i det sydlige Mexico.
I denne artikel dykker vi ned i den olmekiske kultur. Hvor kom den fra, og hvilken arv efterlod den sig? Hvordan levede olmekerne, og hvilke traditioner repræsenterede de? Du vil blive forbløffet over, hvor avancerede de var i deres måde at leve på, og du vil lære en masse om de kulturer i Mellem- og Sydamerika, som har formet de mennesker, der lever i dag.
Olmekernes oprindelse og udvikling
Den del, der udgør en stor del af Mellemamerika og Mexico, kaldes Mesoamerika. Det er her, forskellige kulturer og civilisationer udviklede sig, og olmekerne var en af dem. Det var også en af de første civilisationer og kaldes derfor Mesoamerikas moder.1
De tidlige bosættelser
Det meste af det, vi ved i dag om olmekerne, er baseret på aztekerne og de arkæologiske fund, vi har gjort i tidens løb. Derfor er meget af denne kultur og civilisation stadig ukendt for os. For eksempel fik olmekerne deres navn fra aztekerne, som betyder "gummifolk". Det skyldes, at olmekerne fremstillede gummi ved at udvinde latex fra Panama-gummitræet (Castilla elastica), der voksede i området, og blande det med saften fra måneblomsten (Ipomoea alba), en lokal vinplante.
Olmekerne startede i området omkring Mexico-golfen og de stater, der i dag hedder Veracruz og Tabasco, men deres indflydelse og handel spredte sig sydpå. Hele vejen til det, vi i dag kender som Nicaragua. Desværre blev mange af civilisationens monumenter systematisk ødelagt mellem 400 og 300 f.Kr.
San Lorenzo og La Venta
Olmekernes bosættelse i Den Mexicanske Golf var oprindeligt centreret om de frugtbare jorde og kystområderne. Det var også her, de første byer opstod, og hvor man har fundet vigtige arkæologiske fund, som fortæller os om olmekerne2. I ly for oversvømmelser blev byen San Lorenzo etableret som et af civilisationens første samfund. Her har arkæologer fundet tidlige versioner af fodboldbaner, udhuggede basaltafløb og spor af en højstruktur samt det røde palads med rødmalede gulve og værksteder.
Da San Lorenzo blev systematisk ødelagt omkring 900 f.Kr., opstod i stedet byen La Venta, som blev olmekernes hovedstad med svimlende 18.000 indbyggere. Når vi taler om olmekiske samfund og byer, er der fokus på handel og landbrug. Men i nærheden af La Venta blev Mesoamerikas første pyramide også bygget.
Arkæologiske beviser fra olmekerne i Mesoamerika viser, at deres religiøse centre var nøje planlagt og designet. I La Venta er bygningerne f.eks. arrangeret symmetrisk langs en nord-syd-akse med fire store stenhoveder placeret på nøglepunkter, som ser ud til at have beskyttet området. Området indeholdt også en stor ceremoniel pyramide (nu kollapset til en høj), en nedsænket plads omgivet af høje basaltsøjler og to mindre pyramider. Denne type arkitektonisk design inspirerede mange af de senere mesoamerikanske civilisationer, som også lagde stor vægt på den præcise placering af deres bygninger.
Olmekisk indflydelse på nabolaget
Olmekerne havde stor indflydelse på de civilisationer, de kom i kontakt med i Mesoamerika, især gennem deres kunst og religion. Deres keramik- og jadeskulpturer samt genstande med olmekisk billedsprog er blevet fundet langt fra deres oprindelsesområde, for eksempel i Teopantecuanitlan, 650 km væk. Mange af deres guder, såsom den himmelske drage (et krokodillelignende væsen med flammende øjenbryn) og den fjerklædte slangegud, dukkede senere op i lignende form i andre kulturer. For eksempel blev den fjerklædte slangegud til mayaernes Kukulcan og aztekernes Quetzalcoatl.
Olmekernes indflydelse er også tydelig i andre aspekter af kulturen og samfundet, som f.eks. deres præcist tilpassede ceremonielle områder, monumentale pyramider, offerritualer og boldspil. Det viser, at alle senere mesoamerikanske civilisationer var stærkt påvirket af olmekerne, der fungerede som en kulturel og religiøs forløber.
Olmekernes samfund og dagligliv
I 2006 opdagede forskere en Olmec-skrift, hvilket kan betyde, at olmekerne var den første civilisation på den vestlige halvkugle, der udviklede et skriftsystem. Mesoamerika var også det første sted på jorden, hvor man dyrkede majs. Denne fantastiske afgrøde blev så vigtig, at de mesoamerikanske kulturer endda havde en majsgud.
Monumentale helligdomskomplekser, massive stenskulpturer, boldspil, chokoladedrikning og dyreguder var alle karakteristiske træk ved den olmekiske kultur, som blev overført til de efterfølgende civilisationer i Mesoamerika efter denne første store højkultur.
Samfundets struktur
Olmekerne var inddelt i forskellige sociale klasser, hvor præsterne havde den højeste rang. Overklassen omfattede også herskere og krigere, mens bønder, håndværkere og arbejdere tilhørte underklassen. Den klasse, man blev født ind i, var også den klasse, man tilhørte hele livet.
At præsterne tilhørte overklassen virker måske ikke helt usandsynligt i betragtning af civilisationens religiøse overbevisninger og respekt for naturen. De havde viden om astrologi, matematik og kunne tolke signaler fra guderne, og de var også ansvarlige for religiøse ceremonier, ofringer og ritualer, som blev anset for at opretholde balancen mellem guderne, menneskene og naturen.
Lige under overklassen af præster og krigere var håndværkerne og bønderne. Deres hovedopgave var at udføre de projekter, som overklassen bestilte, og de var ansvarlige for at forsyne folket med afgrøder, mad og handelsvarer. Håndværkerne, som var dem, der lavede jadefigurer, keramik og værktøj, var vigtige for samfundet og fik en vis respekt for deres færdigheder. Så selvom håndværkerne og bønderne ikke var en del af overklassen, blev de respekteret for deres vigtige sociale rolle.
Efter håndværkerne og bønderne var der arbejderne og slaverne, som befandt sig helt i bunden af den sociale struktur. Arbejderne udførte det tunge arbejde, som f.eks. at bygge de store monumenter, templer og andre bygninger. Mens slaverne, som kunne være krigsfanger eller folk i gæld, ikke havde nogen rettigheder overhovedet og ofte blev brugt til de farligste og mest krævende opgaver.
Boligsituationer og bygninger
Med den klare sociale struktur er det blevet tydeligt, at kun overklassen boede i byerne, mens håndværkere og bønder holdt sig på landet og helst i nærheden af flodsletter. Ofte i små landsbyer, hvor husene var bygget på et plateau af jord og med gruber til opbevaring af mad. Hver husstand havde også en køkkenhave ved siden af, og der er tegn på, at de fleste landsbyer havde masser af frugttræer som sapot og papaya3.
Religiøse og kulturelle traditioner
Da der kun er få arkæologiske beviser, er deres etniske baggrund og placeringen af mange af deres bosættelser stadig ukendt. På trods af dette brugte olmekerne symboler til at dokumentere deres guder og religiøse traditioner. Selvom betydningen af disse symboler er omdiskuteret, tyder deres kompleksitet på, at de havde en organiseret religion med præster.
Olmekernes religiøse ritualer, såsom ofringer, huleceremonier, pilgrimsrejser, gaver, boldspil, pyramider og en særlig ærbødighed for spejle, blev overført til alle senere civilisationer i Mesoamerika indtil den spanske erobring i det 16. århundrede.
Respekt for naturen
Olmekerne synes at have haft stor respekt for naturlige steder, der forbandt himlen, jorden og underverdenen. For eksempel mente de, at huler var indgange til underverdenen, og at bjerge med både huler og kilder kunne give adgang til alle tre verdener. Nogle vigtige steder i de olmekiske hellige bjerge var El Manatí, Chalcatzingo og Oxtotitlan.
Selvom man ikke kender navnene på de olmekiske guder, har der vist sig et klart mønster, idet de ofte repræsenterede fænomener som regn, jorden og især majs2. De tillagde også dyrene i deres omgivelser stor betydning, især rovdyr som jaguarer, ørne, kaimaner, slanger og endda hajer. De så disse dyr som guddommelige og troede måske, at magtfulde ledere kunne forvandle sig til disse magtfulde væsner.
Olmekerne skabte også fantasifulde blandinger af dyr og mennesker i deres kunst, f.eks. "were-jaguar", en kombination af et menneske og en jaguar, som måske var deres vigtigste guddom. De troede også på en himmelsk drage, og at fire dværge holdt himlen oppe, hvilket kan have repræsenteret de fire retninger. Disse og andre olmekiske guder blev senere centrale i mesoamerikanske religioner.
Hoveder på 8 tons
Den mest imponerende arv fra Olmec-civilisationen er de enorme stenhoveder, de skabte. Disse hoveder er lavet af basalt, den mest almindelige lavasten på jorden, og de har unikke ansigtstræk og menes at være portrætter af virkelige herskere. De største er næsten 3 meter høje og vejer op til 8 tons, og stenen blev nogle gange transporteret over 80 imponerende kilometer, sandsynligvis ved hjælp af store balsaflåder. I alt er der fundet 17 sådanne hoveder, hvoraf 10 kommer fra San Lorenzo.
Herskere afbildes ofte med beskyttende hjelme. Vi mener, at de kan have været brugt i krig eller boldspil. Nogle hjelme har også motiver af jaguarpoter på tværs af panden, som sandsynligvis repræsenterede et jaguarskind, der blev båret som et symbol på magt. Grunden til, at skulpturerne kun viser hoveder, kan være, at olmekerne troede, at hovedet var den del af kroppen, der indeholdt sjælen.
Kulturarv
Ud over de gigantiske stenhoveder har olmekerne også efterladt sig varige klippeudskæringer og malerier. Mange af malerierne er fundet ved huleåbninger, som f.eks. ved Chalcatzingo, hvor en hersker sidder på sin trone omgivet af et majslandskab.
Skulptur ser også ud til at have været en vigtig del af olmekernes kultur. Ofte udskåret i jade, keramik eller træ og ofte i form af guder og dyr. Det er også blevet observeret, at olmekerne gerne begravede deres skulpturer, hvilket sandsynligvis var en rituel handling til minde om dem.
En almindelig skulptur er Gud IV (også kaldet Baby Rain), en tandløs menneskebaby med åben mund, spaltet hoved og pandebånd2. Nogle gange er der tilføjet strimler af sammenkrøllet papir, som hænger på siden af hans ansigt. Det er et træk, der ses hos guderne i senere kulturer, og det repræsenterer de papir- og tyggegummistrimler, der blev brændt under ritualer, hvor man mente, at røgen tilsmilede regnen.
Kunst og teknologi
På trods af at vi ved så lidt om olmekerne, har vi fundet tydelige tegn og spor af deres opfindsomhed og flere af deres innovationer. Blandt olmekernes mest imponerende opfindelser var deres skriftsystem med symboler, et matematisk system med linjer og prikker til at vise tal og et avanceret vandsystem til at bringe vand til deres byer4.
Lad os se nærmere på deres innovative udvikling:
- Matematisk system: et system baseret på to komponenter, prikker og streger. En enkelt prik stod for 1, to prikker for 2 og så videre op til 5. 5 blev angivet med en lige linje, 6 med to prikker og 10 med to lige linjer. Selvom systemet var mere udbredt hos mayaerne, mener man, at det blev opfundet af olmekerne.
- Skriftsystem: Det olmekiske skriftsystem bestod udelukkende af symboler og er revolutionerende i sit format. Hovedsageligt fordi mange af de senere civilisationer ikke havde noget skriftsystem.
- Vulkaniseret gummi: Olmekerne havde masser af rågummi, hvorfor de også kaldes for gummifolket. Men rågummi er ikke særlig holdbart, så olmekerne fandt på en metode til at lave vulkaniseret gummi, som gjorde gummiet mere holdbart. For at gøre dette behandlede olmekerne rågummi med røg fra palmenødder. På den måde blev der skabt flere produkter, f.eks. flasker, sko og gummibolde.
- Kalenderen: Selvom majanerne var ivrige brugere af kalenderen, var det olmekerne, der opfandt den. Deres 'Long Count'-kalender begyndte den 13. august 3114 f.Kr. Selv om nogle har hævdet, at denne dato markerer, hvornår kalenderen blev skabt, mener moderne forskere, at det var en tilfældigt valgt dato af en olmekisk præst, da kalenderen blev skabt.
- Vandsystemer: Som landmænd var olmekerne afhængige af vand for at få deres årlige høst, og på trods af deres geografiske placering kunne de ikke stole på regnen. Så de byggede smarte vandsystemer. Gennem disse fyldte de vandreservoirer og transporterede vandet gennem rørsystemer til forskellige kvarterer.
Et andet kendetegn ved olmekerne er deres skulpturering og brug af jade5. Selv om folk måtte rejse langt for at nå frem til jadeforekomsterne i fjerntliggende bjergområder, blev materialet et af de mest anvendte i olmekernes håndværk. Ved hjælp af sten og træstykker brækkede de store stykker jade af. Disse blev derefter bearbejdet i flere etaper.
Først blev de banket mod sten for at bryde dem op i mindre stykker. Derefter begyndte de at forme figurerne groft ved hjælp af stenhuggere og slibning. Når fundamenterne var støbt, blev udseendet finjusteret ved hjælp af sandpapir eller slibesten. Der blev også brugt diamantbelagte værktøjer. Til sidst brugte man kvarts, sandpapir og nogle gange dyrefedt til at polere figurerne og give dem glans.
Arv og fremtidig indflydelse
Mange af de livsstile, religiøse traditioner og opfindelser, som olmekerne skabte, afspejles i de efterfølgende civilisationer. Nogle af disse definerer den olmekiske periode i historien, andre lagde blot grunden til den udvikling, som de senere civilisationer såsom inkaerne, mayaerne og aztekkerne, senere forfinede6.
Olmekernes storhedstid var, da San Lorenzo og La Venta blomstrede som handelspladser, og civilisationen havde et gennemprøvet system til handel med varer og landbrug. Men da storhedstiden begyndte at aftage, mener man, at stadig hyppigere vulkanudbrud og jordskælv spillede en stor rolle. Der er også teorier om politisk ustabilitet og interne konflikter, som sandsynligvis bidrog til tilbagegangen.
Kildehenvisning
- Museum for Verdenskultur, https://www.varldskulturmuseerna.se/siteassets/pdf/mexikos-minnen/mexikosminnen_olmekermaya.pdf
- Mark Cartwright, 'Olmec Civilization', World History Encyclopedia, 4. april 2018, https://www.worldhistory.org/Olmec_Civilization/
- Cristopher Minster, 'Ancient Olmec Culture', Thought Co, 30. maj 2019, https://www.thoughtco.com/olmec-culture-overview-2136299
- Mayaerne og Tikal, 'Olmekiske opfindelser', https://mayansandtikal.com/mayan-history/olmecs/olmec-inventions/?utm_content=cmp-true
- Karl A. Taube, 'Introduktion: The Origin and Development of Olmec Research', Dumbarton Oaks, https://www.doaks.org/resources/olmec-art/introduction
- History Timeline, 'A History Timeline About Olmec Civilization', https://historytimelines.co/timeline/olmec-civilization
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
