Ekspressionismen er en modernistisk kunstbevægelse, der opstod i begyndelsen af 1900-tallet – især i Tyskland – som en reaktion mod industrialiseringens kølighed, den voksende fremmedgørelse i samfundet og de snævre akademiske kunstidealer. I stedet for at skildre virkeligheden objektivt ønskede ekspressionisterne at udtrykke indre følelser, stemninger og subjektive oplevelser.
Bevægelsen kendetegnes af intense farver, kraftige penselstrøg, forvrængede former og en ofte dramatisk eller følelsesmættet atmosfære. Målet var ikke at gengive verden realistisk, men at formidle kunstnerens egne følelsesmæssige tilstande.
Ekspressionismen omfattede flere retninger og grupper, blandt andet Die Brücke i Dresden og Der Blaue Reiter i München, og fik også betydning inden for litteratur, teater, film og musik.
Hvad betyder ekspressionisme?
Ekspressionismen var en kunstretning, der voksede frem omkring år 1900 og havde sin stærkeste periode mellem ca. 1905 og 1920.
Bevægelsen opstod først i Tyskland, hvor grupper som Die Brücke (grundlagt i 1905 i Dresden) og senere Der Blaue Reiter (startet i 1911 i München) spillede en central rolle. Ekspressionismen var delvist en reaktion mod industrialiseringens hårde virkelighed og de store samfundsforandringer, men også et opgør med naturalismens og impressionismens kunstidealer.
Omkring århundredskiftet var Europa i hastig forandring. Industrialisering og urbanisering satte et nyt tempo for hverdagslivet, og fotografi og film overtog rollen som de medier, der kunne gengive virkeligheden præcist.
Derfor begyndte kunstnere at lede efter nye måder at udtrykke menneskets indre liv på — noget, der senere udviklede sig endnu videre med de surrealistiske kunstnere.
En kunstner, der markerer overgangen fra realisme til ekspressionisme, er Käthe Kollwitz. I serien Et væveroprør fra slutningen af 1800-tallet – særligt i værket The March of the Weavers in Berlin – skildrer hun arbejdernes kamp med kraftfulde linjer og mørke kontraster. Motiverne er realistiske, men udtrykkets intensitet peger frem mod det, der senere skulle udfoldes i grupper som Die Brücke og Der Blaue Reiter.
Den tyske ekspressionisme forbindes især med to betydningsfulde grupper: Die Brücke, grundlagt i Dresden i 1905, og Der Blaue Reiter, dannet i München i 1911. Begge ønskede at bryde med traditionel kunst og finde nye udtryksformer, men de gjorde det på hver deres måde.
Da Første Verdenskrig brød ud i 1914, blev kredsene splittet. Flere kunstnere omkom eller vendte tilbage dybt præget af krigserfaringer, og udtrykket blev mørkere og mere hårdt. I 1920’erne overtog Neue Sachlichkeit (“den nye saglighed”) scenen i Tyskland med et mere realistisk og kritisk formsprog, men ekspressionismen levede videre i grafik, bogkunst og scenografi.
Hvad kendetegner ekspressionismen?
Ekspressionismen var aldrig en samlet stil, men snarere en retning med flere “dialekter”. Fælles for kunstnerne var ønsket om at udtrykke følelser og stemninger frem for at gengive virkeligheden nøjagtigt.
- Farve: brugt subjektivt som bærer af følelser snarere end naturtro gengivelse.
- Form: kroppe og rum blev forenklet, forvrænget eller får en skæv hældning for at forstærke udtrykket.
- Linjer: stærke konturer, ofte sorte som i træsnit.
- Overflade: synlige, taktile penselstrøg.
- Komposition: diagonaler og rytmiske linjer skabte bevægelse, energi eller uro.
- Motiver: byliv, ensomhed, sygdom, religiøsitet, seksualitet – men også naturmotiver, hvor himle og skove synes at gløde.
Når man står foran et ekspressionistisk værk, møder man både motivet og den intense handling, der har skabt det.
Olie var den mest almindelige teknik, men mange arbejdede også med gouache, akvarel, tusch og kridt. Maleriet blev ofte udført hurtigt og i lag. Grafiske teknikker – især træsnit og litografi – spillede en central rolle. De gav tydelige kontraster og gjorde det muligt at udbrede idéerne gennem tidsskrifter, plakater og portfolioer.
Forløbere for ekspressionismen
Ekspressionismen byggede videre på postimpressionismens tanker. Vincent van Gogh viste, hvordan farver kunne udtrykke følelsesmæssige tilstande, mens Paul Gauguin gav både farve og form symbolske betydninger. Også symbolismen og fauvismen var vigtige inspirationskilder.
Samtidig brød kubismen i Paris både form og perspektiv ned. Begge bevægelser reagerede på tidens spørgsmål, men fra hver deres vinkel: Kubismen analyserede selve synsprocessen, mens ekspressionismen omdannede den til følelse og stillingtagen.
To tyske ekspressionistiske skoler
Die Brücke og Der Blaue Reiter var de to mest betydningsfulde grupper inden for ekspressionismen, men de adskilte sig tydeligt i stil, fokus og filosofi:
Die Brücke (“Broen”)
- Grundlagt: 1905 i Dresden af unge kunstnere som Ernst Ludwig Kirchner, Karl Schmidt-Rottluff, Erich Heckel og Fritz Bleyl.
- Stil: Rå, kantet og kraftfuld. Gruppen brugte stærke, kontrastfyldte farver, forenklede former og grove, markante linjer.
- Inspiration: Påvirket af afrikansk og oceanisk kunst samt gotiske og tyske folkelige traditioner.
- Temaer: Skildrede ofte storbyens intensitet, sociale spændinger og eksistentielle følelser. Kroppen og det nøgne motiv optrådte hyppigt.
- Formål: De ville “bygge en bro” mellem det gamle og det nye og skabe en kunstform, der passede til en ny tid.
Maleriet skildrer storbylivet i Berlin med prostituerede, der bevæger sig langs gaden. Farverne er stærke, kontrasterende og næsten aggressive, og figurerne er kantede, forvrængede og meget udtryksfulde.
Tilsammen forstærker disse elementer følelsen af uro og fremmedgørelse i storbyens moderne liv. Det er et typisk eksempel på Die Brückes udtryk: en rå form for realisme fyldt med stærke følelser og en tydelig kritik af samtidens sociale forhold.
Der Blaue Reiter (“Den blå rytter”)
- Grundlagt: 1911 i München af Wassily Kandinsky og Franz Marc; senere sluttede bl.a. August Macke, Paul Klee og Gabriele Münter sig til.
- Stil: Mere lyrisk og åndelig, med fokus på farve og form som udtryk for indre oplevelser. Her blev også tidlige former for abstraktion udviklet.
- Inspiration: Gruppen interesserede sig for musik, folkelige traditioner, børnetegninger og såkaldt primitiv kunst.
- Temaer: De søgte det åndelige i kunsten. Natur, dyr og symbolske motiver gik igen, og farverne blev brugt på en emotionel og symbolsk måde.
- Formål: De betragtede kunsten som et universelt sprog, der kunne overskride tid og kultur, og stræbte efter at skabe en indre, spirituel dimension i værkerne.
I maleriet Blå heste fra 1911 skildrer Franz Marc tre heste i et harmonisk, naturpræget landskab. Dyrene er ikke gengivet realistisk, men malet i blå – en farve, som for Marc symboliserede det åndelige og det rene.
Former og linjer er bløde og rytmiske, hvilket skaber en lyrisk stemning, der tydeligt adskiller sig fra Die Brückes mere kantede udtryk.
Franz Marc blev indkaldt til hæren, da Første Verdenskrig brød ud, og døde to år senere under slaget ved Verdun. Det understreger, hvor tæt knyttet bevægelsen var til sin samtid, og hvordan krigen satte dybe spor i både kunsthistorien og i livet i øvrigt.
Kort sagt: Die Brücke skildrede samtidens storbyliv med rå energi, mens Der Blaue Reiter søgte et mere lyrisk og åndeligt billedsprog.
Ekspressionismens udvikling gennem tre kunstnere
Dette afsnit gennemgår ekspressionismen og dens udvikling gennem tre forskellige kunstnere, der hver især har spillet en afgørende rolle for perioden.
Ernst Ludwig Kirchner (1880–1938)
Ernst Ludwig Kirchner var en af grundlæggerne af Die Brücke, som blev dannet i Dresden i 1905. Senere flyttede han til Berlin, hvor han udviklede den stil, han er mest kendt for: kantede former, stærke kontraster og intense skildringer af storbyens nervøse, pulserende liv.
Under Første Verdenskrig blev han indkaldt til militærtjeneste, men han brød hurtigt psykisk sammen. Det satte tydelige spor i hans kunst. Figurerne blev mere fragmenterede, linjerne hårdere og farvepaletten mørkere.
I 1917 bosatte Kirchner sig i Schweiz, hvor han fortsatte med at male, men han kæmpede med dybe depressioner. I 1937 blev hans værker stemplet som “entartet” (degenereret) af nazisterne, og året efter tog han sit eget liv.
Ud over Gadescene i Berlin (1913) og serien Badende kvinder (1909–1911) er et af hans mest berømte værker Selvportræt som soldat fra 1915.
Selvportræt som soldat (Selbstbildnis als Soldat, 1915) er et af Kirchners mest kendte og personlige værker. Han malede det under Første Verdenskrig, kort tid efter at han selv havde brudt psykisk sammen under sin militærtjeneste.
På billedet ser vi kunstneren iført uniform, men den ene hånd er afskåret – ikke bogstaveligt, men symbolsk. Bag ham står en nøgen kvinde, stiv og adskilt fra omgivelserne.
Maleriet viser flere typiske træk for ekspressionismen:
- Den forvrængede krop – den afskårne hånd bliver et stærkt symbol på kunstnerens følelse af at have mistet sin skaberkraft.
- De stærke farvekontraster – blå, rød og grøn bruges ikke realistisk, men til at forstærke følelsen af angst og fremmedgørelse.
- Den psykologiske intensitet – portrættet skildrer mere en indre tilstand end den ydre virkelighed.
- Krigens aftryk – værket illustrerer, hvordan den historiske kontekst påvirkede ekspressionisterne og mørkede deres udtryk.
Maleriet er derfor ikke kun et billede af én person, men også et symbol på en hel generation af kunstnere, som blev revet mellem skaberglæde og krigens ødelæggelser. Senere i efterkrigstiden opstod også popkunstbevægelsen, der afspejlede samfundets forbrug og masseproduktion.
Edvard Munch (1863–1944)
Edvard Munch blev født i Norge og bar tidligt på erfaringer med sygdom, død og tab. Hans mor døde, da han var fem år, og hans søster døde ung af tuberkulose. Disse oplevelser prægede hele hans kunstneriske virke. I stedet for at søge traditionel skønhed udviklede Munch et billedsprog, hvor kurvede linjer, intense farver og skrånende rum forvandlede hverdagsmotiver til skildringer af psykologiske tilstande.
"Jeg stod der, skælvende af angst – og følte et stort, uendeligt skrig gennem naturen."
– Edvard Munch, om hændelsen der inspirerede malerierne Skriget
Munch blev en vigtig bro mellem symbolismen, postimpressionismen og det, der senere blev kaldt ekspressionismen. Hans kunst spredte sig internationalt og inspirerede især de tyske kunstnere i Die Brücke. Gennem Munch fik ekspressionismen også et nordisk perspektiv – mere melankolsk og eksistentielt, men lige kompromisløst i viljen til at skildre det indre liv.
Ud over Skriget (som findes i flere versioner fra 1893–1910) er hans mest kendte værker Madonna (1894–95) og Livets dans (1899–1900).
Skriget (1893) er uden tvivl Munchs mest kendte maleri, og han vendte tilbage til motivet flere gange i forskellige teknikker: olie, tempera, pasteller og litografi. Værket viser en figur med åben mund, fanget i en følelse af angst og ensomhed.
Det, der gør Skriget så centralt for ekspressionismen, er, hvordan Munch koncentrerer en indre oplevelse i alle billedets elementer. Naturen gengives ikke realistisk, men omdannes til en visuel resonansbund for følelsen. Linjer og farveflader overdriver virkeligheden og gør angsten tydeligere og mere håndgribelig.
Wassily Kandinsky (1866–1944)
Wassily Kandinsky blev født i Moskva, men var primært aktiv i Tyskland, hvor han blev en central skikkelse i Der Blaue Reiter. Han var ikke blot maler, men også teoretiker og forfatter, kendt for sit manifest Om det åndelige i kunsten (1911). Her formulerede han sin overbevisning om, at farve og form kunne virke som musik – bære følelser direkte uden at skulle forestille noget ydre.
Kandinsky ønskede at frigøre maleriet fra kravet om at afbilde virkeligheden og betragtede i stedet maleriet som en åndelig arena. Dermed blev han en af de første kunstnere, der bevægede sig mod abstraktion, men hans kunst forblev samtidig stærkt forankret i ekspressionismens energi og følelsesladning.
Blandt Kandinskys mest kendte værker er Komposition VII (1913), Improvisation 28 (anden version) (1912) og Gul–rød–blå (1925).
Maleriet illustrerer tydeligt Kandinskys vej mod abstraktionen. Hvor Kirchner viste følelsen gennem forvrængede kroppe, og Munch gennem en skrigende figur, gør Kandinsky det gennem linjer, former og farver, som helt frigjort fra det genkendelige motiv. Det, der tidligere blev udtrykt i et ansigt, kan her lige så godt formidles gennem en linje eller en farvekollision.
Komposition VII viser derfor, hvordan ekspressionismen kunne udvikle sig mod abstraktion uden at miste sin retning. Kandinsky gjorde følelsen til motiv i sig selv og blev dermed en central skikkelse i overgangen fra figurativ ekspressionisme til abstrakt maleri.
Påvirkning og efterliv
Ekspressionismen markerede et vendepunkt i moderne kunst. Den frigjorde maleriet fra naturstudiet og gjorde farve, linje og penselstrøg til kernen i udtrykket. Grafikken fik en ny status som selvstændigt kunstnerisk sprog og bidrog til bred udbredelse af bevægelsens idéer.
I det 20. århundrede levede arven videre i den abstrakte ekspressionisme, hvor selve malerihandlingen stod i centrum, og i neoekspressionismen, som vendte tilbage til den rå, figurative energi. Men indflydelsen stoppede ikke dér – i dag mærkes den i alt fra maleri til grafisk design, fotografi og film.
Derfor føles ekspressionismen stadig levende. Den er ikke blot en historisk bevægelse, men et formsprog, der fortsat påvirker, hvordan vi udtrykker følelser og oplevelser i billedkunsten.
Kildehenvisning
- Encyclopaedia Britannica. Expressionism. (2025) https://www.britannica.com/art/Expressionism. (Hentet: 20-09-2025).
- Tate. Expressionism. (u.å.) https://www.tate.org.uk/art/art-terms/e/expressionism. (Hentet: 20-09-2025).
- The Museum of Modern Art (MoMA). German Expressionism collection overview. (u.å.) https://www.moma.org/s/ge/curated_ge/. (Hentet: 20-09-2025).
- The Art Story Foundation. Die Brücke – Movement Overview. (2015) https://www.theartstory.org/movement/die-brucke/. (Hentet: 20-09-2025).
- Nasjonalmuseet. Edvard Munch and “The Scream” in the National Museum. (u.å.) https://www.nasjonalmuseet.no/en/stories/explore-the-collection/edvard-munch-and-the-scream-in-the-national-museum/. (Hentet: 20-09-2025).
- The Museum of Modern Art (MoMA). German Expressionism: The Graphic Impulse, press release. (2011) https://assets.moma.org/documents/moma_press-release_389360.pdf. (Hentet: 20-09-2025).
- The Guardian. Expressionists: Kandinsky, Münter and the Blue Rider – review, Tate Modern. (2024) https://www.theguardian.com/artanddesign/2024/apr/23/expressionists-kandinsky-munter-and-the-blue-rider-review-tate-modern. (Hentet: 20-09-2025).
- The Guardian. With Graphic Intent, Courtauld Gallery – review. (2025) https://www.theguardian.com/artanddesign/2025/mar/03/with-graphic-intent-courtauld-gallery-london-kandinsky-kokoschka-klee-expressionism. (Hentet: 20-09-2025).
Résumer avec l'IA :
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
