Frankrig ligger midt i Vesteuropa og er et land med en fascinerende historie, der er formet af erobring, konflikt og revolution.
Fra udformningen af nationen i middelalderen til afskaffelsen af monarkiet til landets rolle i Anden Verdenskrig er Frankrigs historie rig og varieret.
Hvilke historiske begivenheder er de mest betydningsfulde? Og hvilke har sat deres præg på nutidens Frankrig?
Frankrig har oplevet hundredvis af tidsbestemte begivenheder samt haft et væld af vigtige skikkelser. Når det gælder opbygningen af en republik, er det rimeligt at sige, at Frankrig ikke har haft det nemt. At lære mere om et lands fortid er en god måde at få en forståelse af befolkningens holdninger og traditioner på.
De sejre og vanskeligheder, som den franske nation har oplevet, er ikke kun vigtige i Frankrigs historie, men i Europas historie.
Lad os se på 10 af de vigtigste øjeblikke i fransk historie!
Frankrig i oldtiden og middelalderen
30.000- 10.000 F.V.T.
Det forhistoriske Frankrig
Bemærkelsesværdige forhistoriske steder som Lascaux og Chauvet-hulerne har nogle af verdens ældste kendte hulemalerier.
600 F.V.T. - 50 F.V.T.
Keltisk Gallien - romersk erobring
Julius Cæsars felttog kulminerede i den romerske erobring af Gallien, som blev integreret i Romerriget som provinsen Gallia.
50 F.V.T. - 486 E.V.T.
Gallo-romersk kultur
En blanding af romersk og keltisk kultur. Infrastruktur som veje, amfiteatre og bade blev udviklet.
476 E.V.T.
Det Vestromerske Riges fald
Den germanske høvding Odoacers afsættelse af den sidste romerske kejser, Romulus Augustulus, markeres traditionelt som Det Vestromerske Riges fald.
5. - 10. århundrede
Merovingiske og karolingiske dynastier
486 E.V.T.
Chlodwig I forener frankerne
Chlodwig I besejrer den sidste romerske hersker i Gallien og forener de frankiske stammer og lægger grunden til det moderne Frankrig.
800 E.V.T.
Karl den Store krones til kejser af Frankrig
Karl den Store bliver kronet til tysk-romersk kejser, udvider Frankerriget og fremmer læring og kultur gennem den karolingiske renæssance.
843 E.V.T.
Underskrivelse af Verdun-traktaten
Før Frankrig blev det land, vi kender i dag, var det kendt som Gaul, beboet af keltiske stammer. Det gamle Gallien var beboet af keltiske stammer, som havde en rig kultur, der var kendetegnet ved kompliceret metalarbejde, befæstninger og en polyteistisk religion.
I 52 f.v.t. erobrede Julius Cæsars romerske legioner Gallien og integrerede det i det romerske imperium. I denne periode blev der indført romerske love, arkitektur, veje og byplanlægning, som blandede keltiske og romerske traditioner og lagde grunden til den moderne franske kultur.
Merovingiske og karolingiske dynastier
Romerrigets fald banede vejen for de frankiske kongedømmers opståen. Chlodwig I forenede de frankiske stammer og konverterede til kristendommen omkring år 500, hvilket lagde grunden til det moderne Frankrig.
Chlodwigs ændringer af det politiske system fra et, hvor hver stamme havde sin egen hersker, til et, hvor de alle blev styret af en konge, homogeniserede det frankiske kongerige og sikrede, at kronen ville gå i arv til hans efterkommere. På grund af dette anses Chlodwig I for at være grundlæggeren af det merovingiske dynasti, som overlevede i over 200 år.
Karl den Store, også kaldet Charlemagne, arvede den frankiske krone i fællesskab med sin bror, Carloman, efter deres far, Pepin III's, død. Han blev konge af Frankerriget i 768. Senere blev hans kongerige udvidet til Longobarderriget og senere blev han også udnævnt til kejser. Han blev kejser af det tysk-Romerske Rige. under sin regeringstid førte han en række krige. Karl den Store døde i 814.
Opdelingen af magten over riget skabte en voldsom rivalisering mellem brødrene, og Karl den Store indgik så mange alliancer, som han kunne, for at sikre sin position som hersker. Find det perfekte fransk kursus Aalborg hos Superprof – uanset om du er nybegynder eller vil finpudse dine færdigheder!
Men da Carloman døde pludseligt og uventet i 771, stod Karl den Store tilbage som hersker over det frankiske rige. Den frankiske tradition dikterede, at Karl den Store som konge af frankerne var en krigerkonge, hvis pligt var at føre sine tropper til sejr over andre territorier på samme måde, som hans merovingiske forgængere havde gjort det.
Det karolingiske dynasti, især under Karl den Store, udvidede sit territorium og sin indflydelse, og Karl den Store blev kronet til hellig romersk kejser i 800.
Efter Ludvig den Frommes død (søn af Karl den Store) blev det karolingiske rige opdelt i tre territorier - et fra hver af Ludvigs overlevende sønner. Start din sprogrejse med fransk for begyndere online hos Superprof – lær i dit eget tempo, når det passer dig!
Ludvigs ældste søn, Lothar I, var ikke tilfreds med den mængde magt, han havde fået af sin far, og derfor forsøgte han at overtrumfe sin bror Ludvig den Tyske og sin halvbror Karl den Skaldede for at få kontrol over hele riget. Som gengældelse for Lothairs grådighed erklærede Ludvig og Karl krig mod deres bror.
Underskrivelsen af Verdun-traktaten bragte en afslutning på den karolingiske borgerkrig og opdelte Karl den Stores rige i tre sektioner: Vestfrankrig, Centralfrankrig og Østfrankrig, som blev regeret af henholdsvis Karl den Skaldede, Ludvig den Tyske og Lothar.
Underskrivelsen af denne traktat er særlig vigtig, fordi den lagde grunden til nutidens europæiske lande.
Middelalderens Frankrig
987
Starten på det capetianske dynasti
Hugh Capet bliver kronet til konge og indleder det capetianske dynasti og den gradvise centralisering af kongemagten.
1337-1463
Hundredårskrigen
Konflikt mellem Frankrig og England om territoriale krav, præget af slag som Crécy og Agincourt og skikkelser som Jeanne d'Arc.
1415
Slaget ved Agincourt
Stor engelsk sejr under Hundredårskrigen.
1429
Jeanne d'Arc ophæver belejringen
Jeanne d'Arc ophæver belejringen af Orléans, vender stemningen til fordel for Frankrig og baner vejen for Karl VII's kroning.
Det capetianske dynasti
Kroningen af Hugh Capet i 987 markerede begyndelsen på det Capetianske dynasti, som skulle herske over Frankrig i århundreder. Denne periode var kendetegnet ved udviklingen af et centraliseret monarki og den gradvise konsolidering af magten. Opdag fleksible og skræddersyede franskkurser København hos Superprof – lær fransk med en lokal underviser, der passer til dit niveau og dine mål!
Feudalismen var det dominerende sociale system, og kongens autoritet blev ofte udfordret af magtfulde adelsmænd. Vigtige monarker som Philip II (Philip Augustus) udvidede det franske territorium og styrkede den kongelige autoritet, mens Louis IX (Saint Louis) var kendt for sin retfærdighed og fromhed.
Hundredårskrigen
Hundredårskrigen (1337-1453) var en langvarig konflikt mellem Frankrig og England, drevet af territoriale stridigheder og krav på den franske trone. Krigen bød på vigtige slag som Crécy, Poitiers og Agincourt.
Jeanne d'Arcs heltegerninger, som inspirerede de franske styrker og ophævede belejringen af Orléans, var afgørende for at vende skuden til fordel for Frankrig. Krigen sluttede med uddrivelsen af englænderne fra det meste af Frankrig, hvilket styrkede det franske monarkis magt.
Renæssance og religionskrige
1475
Traktaten i Picquigny
Kong Ludvig XI afsluttede Hundredårskrigen med underskrivelsen af Picquigny-traktaten, der erklærede fred mellem England og Frankrig.
1515-1547
Frans I's regeringstid
Frans I bliver konge og indleder den franske renæssance ved at fremme kunst og læring og bringe Leonardo da Vinci til Frankrig.
1534
Affæren med plakaterne
Anti-katolske plakater dukker op på offentlige steder, hvilket fører til øgede spændinger mellem katolikker og protestanter (huguenotter).
1562-1598
Franske religionskrige
En række brutale konflikter mellem katolikker og huguenotter, præget af massakrer og magtkampe.
1598
Ediktet i Nantes udstedes
Nantes-ediktet giver huguenotterne religiøs tolerance, afslutter religionskrigene og stabiliserer Frankrig under Henrik IV.
1643-1715
Ludvig XIV's regeringstid
Ludvig XIV, Solkongen, styrker det absolutte monarki, udvider de franske territorier og bygger Versailles-slottet.
Den franske renæssance
Den franske renæssance under konger som Frans I (1515-1547) var en periode med kulturel, kunstnerisk og intellektuel genoplivning, der var påvirket af den italienske renæssances idealer. Frans I fremmede kunst og læring og bragte Leonardo da Vinci til Frankrig. Få personlig franskundervisning Odense hos Superprof – find en erfaren underviser og lær fransk hurtigt og effektivt!
Den sidste del af det 16. århundrede blev dog skæmmet af religionskrigene (1562-1598) mellem katolikker og huguenotter. Begivenheder som massakren på Bartholomæusdagen (1572) intensiverede konflikten. Nantes-ediktet (1598), udstedt af Henrik IV, gav huguenotterne religiøs tolerance, afsluttede krigene og stabiliserede Frankrig.
Absolutismens tidsalder
I det 17. århundrede opstod det absolutte monarki under Ludvig XIV, kendt som Solkongen (1643-1715). Ludvig opnåede dette først ved at erklære sig selv som den guddommelige hersker over Kongeriget Frankrig efter kardinal Mazarins, hans øverste ministers, død. Selv om dette skridt var stik imod fransk politisk og kongelig tradition, var Ludvig overbevist om sin guddommelige ret til at herske over kongeriget som diktator. Få skræddersyet fransk undervisning Århus med Superprof – lær fransk historie med en engageret underviser nær dig!
Ludvig XIV's regeringstid er kendt for centraliseringen af den kongelige magt og opførelsen af det overdådige Versailles-slot, der symboliserede hans absolutte autoritet.
I sin tid som Frankrigs hersker så Ludvig det som sin pligt at gøre noget ved de problemer, som adelen forårsagede, og som normalt viste sig i form af borgerkrige. Det gjorde han ved at være vært for arrangementer for aristokratiet samt parlamentet og andre medlemmer af kongefamilien i Versailles.
Mens dette forenede det politiske og kongelige liv, betød det også, at Ludvig havde en måde til at holde øje med adelen på.
Ludvig XIV's ambitiøse udenrigspolitik havde til formål at udvide den franske indflydelse i Europa, men hans mange krige, herunder den spanske arvefølgekrig, var dyre og belastede Frankrigs ressourcer. Hans regeringstid efterlod en varig arv i den franske stat og kultur. Få professionel fransk undervisning Nordsjælland hos Superprof – lær fransk med en lokal underviser, der tilpasser sig dine behov!
Tidslinje for den franske revolution
14. juli 1789
Stormen på Bastillen
Den franske revolution begynder og fører til afskaffelse af monarkiet og etablering af republikken.
1789
Erklæring om menneskets og borgerens rettigheder
Et grundlæggende dokument fra revolutionen, der hævder individets rettigheder og principperne for national suverænitet.
1791 september
Første franske forfatning
Etablerer et konstitutionelt monarki, der begrænser kongens magt.
1792 august
Oprøret den 10. august
Monarkiet bliver effektivt væltet, hvilket fører til oprettelsen af den første franske republik.
1793 januar
Henrettelse af Ludvig XVI
Kong Ludvig XVI bliver henrettet med guillotine, hvilket markerer den radikale fase af revolutionen.
1793-1794
Rædselsregimet
Anført af Robespierre var denne periode præget af massehenrettelser og politiske udrensninger.
1794 juli
Robespierres fald
Robespierre bliver arresteret og henrettet, hvilket afslutter rædselsherredømmet.
1795
Direktorium etableret
En komité med fem medlemmer styrer Frankrig, hvilket fører til en periode med politisk ustabilitet.
Den franske revolution var et afgørende punkt i Frankrigs historie. Den franske revolution startede med oprør fra en utilfreds tredjestand (bestående af bønder) og sluttede med afskaffelsen af det franske monarki, og der var mange blodige kampe, henrettelser og triumfer for oprørerne.
Der var mange årsager til revolutionen i Frankrig. For eksempel ledte kong Ludvig XVI efter en måde at skaffe penge på på grund af en finanskrise og en stor gæld. Desværre blev hans forslag om at beskatte de traditionelt fritagne adelsmænd afvist, så han samlede generalstaterne i et forsøg på at løse problemet.
Det gik dog ikke efter planen, og tredjestanden erklærede sig som Frankrigs suveræne hersker efter at have skilt sig ud fra generalstaterne. Revolutionen kulminerede med henrettelsen af de kongelige og alle, der var mistænkt for at planlægge en kontrarevolution, Maximilien Robespierre. Franskundervisning Herning – lær fransk hurtigt og effektivt med en dygtig underviser fra Superprof!
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder markerede et vigtigt punkt i den franske revolution, da den blev vedtaget som en del af skabelsen af en ny fransk forfatning.
Dokumentet er bestående af sytten artikler, der beskriver menneskets rettigheder inden for rammerne af et nyt Frankrig. For eksempel opfordrer erklæringen til at gøre en ende på feudalismen og dermed på aristokratisk magt over jorden og de mennesker, der arbejder på den, samt til at give det franske folk suverænitet over deres land.
Denne erklæring blev sammen med Magna Carta brugt som inspiration til FN's Universelle Menneskerettighedserklæring i 1948.
Napoleonstiden
1799 november
Kuppet den 18. brumaire
Napoleon tager magten, gør en ende på Direktoriet og indfører konsulatet.
1804
Napoleon kronet til kejser af Frankrig
Napoleon kroner sig selv til fransk kejser og indleder det første franske imperium.
1805
Slaget ved Austerlitz
Napoleons afgørende sejr over Østrig og Rusland, der etablerer hans dominans i Europa.
1806
Slaget ved Jena-Auerstedt
Napoleon besejrer Preussen, hvilket fører til opløsningen af det tysk-romerske rige.
1812 juni-december
Invasion af Rusland
Napoleons katastrofale felttog i Rusland, der førte til et betydeligt tab af tropper og svækkede hans magt.
1815 marts-juni
Hundrede dage
Napoleon flygter fra Elba, vender tilbage til magten og bliver i sidste ende besejret i slaget ved Waterloo.
1815 juni
Slaget ved Waterloo
Napoleon besejres af britiske og preussiske styrker, hvilket markerer afslutningen på Napoleonskrigene.
1815 oktober
Napoleon sendes i eksil på Sankt Helena
Napoleon sendes i eksil på den afsidesliggende ø Sankt Helena, hvor han tilbringer resten af sit liv.
Napoleonstiden (1799-1815) var en omvæltende periode i europæisk historie, præget af Napoleon Bonapartes kometagtige opstigning og dramatiske fald.
Napoleon tog magten ved et statskup i 1799, oprettede konsulatet og udnævnte senere sig selv til kejser i 1804, hvilket markerede begyndelsen på det første franske imperium.
Hans regeringstid var præget af en række militære kampagner, kendt som Napoleonskrigene, som så fransk dominans brede sig over store dele af Europa. Han blev født på Korsika i byen Ajaccio. Han er nok en af de mest kendte figurer i fransk historie. Han er blandt andet kendt for at være en kontroversiel figur. Han er kendt for sin tilbagerulning af demokratiske rettigheder for bestemte folkegrupper, heriblandt kvinder. Hertil genindførte han også slaveriet under sin regeringstid.
Napoleonskoden, der blev indført i 1804, er stadig en af hans mest varige efterladenskaber, der grundlæggende reformerede de juridiske rammer i Frankrig og påvirkede retssystemer verden over. På trods af betydelige resultater inden for administration, uddannelse og infrastruktur, var Napoleons æra også præget af autoritært styre og ubarmhjertig krigsførelse.
Blandt de vigtigste sejre var Austerlitz og Jena, men hans endelige nederlag i slaget ved Waterloo i 1815 markerede afslutningen på hans regeringstid og genindførelsen af monarkiet. Napoleons juridiske reformer, der blev kodificeret i Napoleonskoden, havde en varig indvirkning på retssystemer verden over.
Frankrig i det 19. århundrede: Politisk ustabilitet og restaurering
1815-1848
Kongressen i Wien
Wienerkongressen genindsætter Louis XVIII på tronen, hvilket markerer begyndelsen på Bourbon-restaurationen.
1830
Juli-revolutionen
En række optøjer og opstande i Paris tvinger Charles X til at abdicere. Louis-Philippe bliver konge og indleder julimonarkiet og titlen "borgerkonge".
1848
Februarrevolutionen
Udbredt utilfredshed fører til februarrevolutionen, som resulterer i Louis-Philippes abdikation og oprettelsen af den anden republik.
1848
Valg af Louis-Napoleon Bonaparte
Louis-Napoleon Bonaparte, nevø til Napoleon I, bliver valgt til præsident for Den Anden Republik.
1851 december
Statskup
Louis-Napoleon gennemfører et kup, opløser nationalforsamlingen og udnævner til sidst sig selv til kejser Napoleon III og indleder det andet kejserdømme.
1853-56
Krim-krigen
Frankrig, der er allieret med Storbritannien og Det Osmanniske Rige, kæmper mod Rusland og vinder international prestige.
1870-1871
Den fransk-preussiske krig
Spændingerne mellem Frankrig og Preussen eskalerer til en regulær krig.
1870-71
Belejring af Paris
Preussiske styrker belejrer Paris og skaber store problemer. Den franske regering kapitulerer til sidst.
1871
Pariserkommunen
I kølvandet på krigen overtager radikale socialister og arbejdere kontrollen med Paris og etablerer Pariserkommunen.
1871 maj
Traktaten i Frankfurt
Traktaten afslutter krigen, hvor Frankrig afstår Alsace og Lorraine til Tyskland og indvilliger i at betale store erstatninger.
1875
Den tredje republiks forfatning
Den nye forfatning vedtages og etablerer en stabil republikansk regering med et stærkt parlamentarisk system.
1899
Eiffeltårnet står færdigt
Eiffeltårnet står færdigt som en del af Verdensudstillingen i 1889 og symboliserer Frankrigs industrielle og kulturelle bedrifter.
Det 19. århundrede var en periode med dramatiske forandringer og turbulens for Frankrig, præget af skift mellem monarki, republik og imperium. Det begyndte med Napoleon Bonapartes fald og genoprettelsen af Bourbon-monarkiet i 1815 efter hans nederlag i slaget ved Waterloo.
Julirevolutionen i 1830 gjorde en ende på Bourbon-monarkiet, hvilket førte til etableringen af Julimonarkiet under Louis-Philippe, kendt som "Borgerkongen". I denne periode blev der ført en blanding af liberale og konservative politikker, men i sidste ende lykkedes det ikke at tilfredsstille de stigende krav om større demokratiske reformer og social retfærdighed. Utilfredsheden kulminerede i februarrevolutionen i 1848, som væltede Louis-Philippe og etablerede den anden republik.
Den Anden Republik var kortvarig og præget af politisk ustabilitet og sociale omvæltninger, herunder junidagsoprøret, et arbejderoprør, der blev brutalt undertrykt. I 1851 gennemførte Louis-Napoleon Bonaparte, Napoleon I's nevø, et statskup og udråbte sig selv til kejser Napoleon III, hvilket indvarslede det andet kejserdømme. Napoleon III's regeringstid medførte en betydelig modernisering og industrialisering af Frankrig, men hans udenrigspolitik førte til den katastrofale fransk-preussiske krig i 1870.
Nederlaget i den fransk-preussiske krig resulterede i det andet kejserdømmes fald og udråbelsen af den tredje republik. Denne periode begyndte med den blodige nedkæmpelse af Pariskommunen i 1871, en radikal socialistisk regering, der kortvarigt styrede Paris.
I løbet af det 19. århundrede oplevede Frankrig dybtgående sociale og økonomiske forandringer. Den industrielle revolution medførte betydelige ændringer, herunder urbanisering, fremkomsten af en arbejderklasse og store infrastrukturelle udviklinger som jernbaner og fabrikker.
Kolonial ekspansion var et andet kendetegn for denne periode, da Frankrig etablerede og udvidede sit imperium i Afrika, Asien og Stillehavet. Denne koloniale virksomhed gav rigdom og indflydelse, men førte også til konflikter og etiske debatter om imperialisme.
Det 20. århundrede: Verdenskrige, genopbygning og modernisering
1905
Adskillelse af kirke og stat
Loven om adskillelse af kirke og stat bliver vedtaget og styrker sekularismen som et centralt princip i den franske republik.
1894-1906
Dreyfus-affæren
En politisk skandale, hvor den jødiske officer Alfred Dreyfus fejlagtigt blev dømt for forræderi, sætter fokus på dybe skel i det franske samfund i forhold til antisemitisme og militarisme.
1914-1918
Første Verdenskrig
Frankrig lider enorme tab og ødelæggelser, og det ender med Versailles-traktaten, som pålægger Tyskland store erstatninger og trækker Europas grænser op på ny.
1918
Versailles-traktaten
Afslutter Første Verdenskrig, pålægger Tyskland store erstatninger og omtegner Europas grænser.
1939-1945
Anden Verdenskrig og besættelse
Frankrig bliver invaderet og besat af Nazityskland i 1940. Landet opdeles i det besatte Frankrig og Vichy Frankrig, hvor sidstnævnte samarbejder med nazisterne.
1940 juni
Frankrigs fald
Frankrig underskriver en våbenhvile og bliver invaderet og besat af Nazityskland; Vichy Frankrig bliver etableret under marskal Pétain.
1944 august
Befrielse af Paris
Allierede styrker og den franske modstandsbevægelse befrier Paris, hvilket markerer begyndelsen på afslutningen af den tyske besættelse.
1946
Den fjerde republik etableres
Denne periode, der er præget af politisk ustabilitet og hyppige regeringsskift, ser genopbygningen af Frankrig og starten på afkoloniseringen.
1954-1962
Den algeriske uafhængighedskrig
En brutal konflikt, der førte til, at Algeriet blev uafhængigt af Frankrig, og som satte fokus på udfordringerne ved afkolonisering.
Første og anden verdenskrig
Det 20. århundrede var en omvæltende periode for Frankrig og frankrigs militær, præget af vigtige begivenheder, der formede nationens moderne identitet.
Den tidlige del af århundredet var domineret af Første Verdenskrig (1914-1918), som medførte enorme ødelæggelser og tab af menneskeliv. Versailles-traktaten i 1919 afsluttede krigen, pålagde Tyskland store erstatninger og omtegnede Europas grænser, men den økonomiske nød og politiske ustabilitet i mellemkrigstiden varslede yderligere konflikter.
Anden Verdenskrig (1939-1945) havde en dybtgående indvirkning på Frankrig.
I 1940 invaderede og besatte Nazityskland landet, hvilket førte til oprettelsen af Vichy-regimet, som samarbejdede med besættelsesmagten.
Selvom det så ud til, at den franske stat ville forsøge at fortsætte som normalt, havde dens leder, Marskal Pétain andre ideer. Pétain etablerede et regime med værdier, som blev fulgt i Nazityskland. Pétains efterfølgende aftale om at samarbejde med Tyskland blev mødt med protester, og Vichy-regimet sluttede i 1944, da Frankrig blev befriet af de allierede.
Under Anden Verdenskrig delte underskrivelsen af en våbenhvile mellem Frankrig og Tyskland i 1940 Frankrig i to zoner: Den nordlige zone, som var besat af tyske styrker, og den ubesatte sydlige del af landet, kendt som "den frie zone".
Da landets politiske centrum var under tysk herredømme, måtte den franske regering flytte til byen Vichy i frizonen.
Den franske modstandsbevægelse spillede en afgørende rolle i befrielsesbestræbelserne, og Paris blev befriet af allierede styrker og modstandskæmpere i august 1944. Efter krigens afslutning kæmpede Frankrig med eftervirkningerne og påbegyndte den vanskelige genopbygningsproces.
Den fjerde republik
Efterkrigstiden bød på etableringen af den fjerde republik (1946-1958), der var præget af bestræbelser på at genopbygge nationen og komme sig over krigens ødelæggelser. På trods af økonomisk genopretning og sociale fremskridt plagede politisk ustabilitet den fjerde republik med hyppige regeringsskift.
Afkoloniseringsprocessen, især den brutale Algeriske Uafhængighedskrig (1954-1962), udgjorde betydelige udfordringer og førte i sidste ende til den fjerde republiks sammenbrud.
Den femte republik, sociale bevægelser og reformer
1958
Den Femte Republik grundlægges
Charles de Gaulle etablerer Den Femte Republik og skaber politisk stabilitet.
1968 maj
Protester fra studerende og arbejdere
Udbredte protester fører til betydelige sociale forandringer og reformer.
1981
François Mitterrand valgt til præsident
Den første socialistiske præsident, der iværksætter betydelige sociale og økonomiske reformer.
1992
Maastricht-traktaten underskrives
Dette førte til dannelsen af Den Europæiske Union og øget europæisk integration.
Den femte republik og maj 1968
I 1958 grundlagde Charles de Gaulle den Femte Republik, som bragte politisk stabilitet og en stærk udøvende magt. Denne periode har været præget af betydelige sociale, økonomiske og politiske forandringer.
I 1960'erne gennemgik Frankrig en masse politisk uro. Algeriets uafhængighed, udråbelsen af den femte republik og Vietnamkrigen betød, at der var masser at diskutere, og med den betydelige vækst i antallet af unge, der gik på universitetet i Frankrig, havde de studerende deres egen stemme.
Maj 1968 studenter- og arbejderprotesterne førte til store sociale reformer, herunder øgede arbejdstagerrettigheder og større personlige friheder.
De studerende var trætte af et land, der var optaget af gamle værdier som imperialisme og traditionalisme, og deres foragt for den måde, landet blev styret på, blev antændt af en strid om tilstedeværelsen af mænd og kvinder på de samme universitetskollegier. Dette skænderi førte til en sneboldeffekt, som førte til fængsling af studerende, opbygning af barrikader og lukning af Sorbonne-universitetet.
Socialisten François Mitterrand blev valgt til præsident i 1981 og markerede dermed et markant skifte i fransk politik som Frankrigs første socialistiske præsident. Mitterrands sejr gjorde en ende på årtiers konservativt styre. Under Mitterrands præsidentskab (1981-1995) blev der gennemført omfattende sociale og økonomiske reformer med det formål at reducere ulighed og modernisere økonomien, herunder decentralisering af regeringen, afskaffelse af dødsstraffen i 1981 og nationalisering af nøgleindustrier.
Det 21. århundrede: Modernisering, EU-integration og sociale omvæltninger
2002
Euroen indføres
Euroen erstatter den franske franc og integrerer Frankrig yderligere i den europæiske økonomi.
2005
Optøjer i Paris
Omfattende optøjer i Paris' forstæder, som blev udløst af to teenageres død, sætter fokus på social ulighed og spændinger mellem politi og minoritetsgrupper.
2015 januar
Angreb på Charlie Hebdo
Terrorangreb på satiremagasinet Charlie Hebdos kontorer i Paris, hvilket har udløst globale diskussioner om ytringsfrihed og terrorisme.
2015 november
Terrorangreb i Paris
Koordinerede terrorangreb resulterer i betydelige tab af menneskeliv og fører til øgede sikkerhedsforanstaltninger.
2017
Emmanuel Macron valgt til præsident
Macron, der leder midterpartiet La République En Marche! er valgt til præsident.
2018-2019
Protester med gule veste
Masseprotester over hele Frankrig begynder med stigninger i brændstofafgifter og udvides til bredere spørgsmål om økonomisk ulighed og regeringens politik.
2019
Brand i Notre-Dame-katedralen
En ødelæggende brand opsluger Notre-Dame-katedralen i Paris og forårsager betydelige skader på den historiske bygning, hvilket giver anledning til global støtte til dens restaurering.
2020
COVID-19-pandemi
Pandemien rammer Frankrig og fører til nedlukninger og betydelige folkesundhedsforanstaltninger.
2021
Emmanuel Macron genvalgt
Macron genvælges og fortsætter sin dagsorden med økonomiske reformer, digital innovation og håndtering af klimaforandringer.
2022
Fransk præsidentvalg
Emmanuel Macron vinder endnu en periode efter at have besejret den højreekstreme kandidat Marine Le Pen.
2023
Protester mod pensionsreform
Protester bryder ud over hele Frankrig som reaktion på foreslåede pensionsreformer, der har til formål at hæve pensionsalderen, hvilket afspejler vedvarende sociale spændinger.
2024
OL i Paris
Frankrig er vært for sommer-OL i 2024 med fokus på forbedringer af infrastrukturen, sikkerhedsforanstaltninger og fremvisning af landets kulturarv.
Det 21. århundrede har været en periode med betydelige forandringer og udfordringer for Frankrig, hvilket afspejler landets løbende udvikling i en verden i hastig forandring. Som en af de førende nationer i EU har Frankrig spillet en afgørende rolle i udformningen af europæiske politikker og fremme af økonomisk integration, hvilket blev fremhævet med indførelsen af euroen i 2002. Denne integration har yderligere styrket Frankrigs position i EU og påvirket både landets indenrigs- og udenrigspolitik.
De første år af århundredet var præget af sociale omvæltninger og spændinger, herunder optøjerne i Paris i 2005, som understregede spørgsmål om social ulighed og integration af minoritetssamfund. Efterfølgende regeringer, herunder præsidenterne Nicolas Sarkozy og François Hollande, har fokuseret på økonomiske reformer, indvandringspolitikker og bekæmpelse af arbejdsløshed, hvilket afspejler landets fortsatte kamp med økonomisk ulighed og social samhørighed.
I de senere år har Frankrig fortsat med at navigere i betydelige udfordringer og forandringer.
Terrorisme har også i høj grad påvirket Frankrig i det 21. århundrede med store angreb i 2015 rettet mod Charlie Hebdos kontorer og flere steder i Paris, herunder koncertsalen Bataclan.
COVID-19-pandemien, som begyndte i 2020, skabte hidtil usete udfordringer for folkesundheden og økonomien, hvilket førte til landsdækkende nedlukninger og en stor regeringsindsats for at støtte virksomheder og enkeltpersoner. Pandemien har også fremskyndet den digitale transformation og understreget vigtigheden af modstandsdygtige sundhedssystemer.
Emmanuel Macrons genvalg i 2022 understregede hans centralistiske dagsorden og engagement i økonomiske reformer, digital innovation og håndtering af klimaforandringer. Hans regering er fortsat med at føre en politik, der har til formål at styrke EU, styre immigrationen og bekæmpe sociale uligheder.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
