Har du aldrig hørt om ham? Augustin af Hippo havde i hvert fald ikke noget med en flodhest at gøre. Han var snarere en helgen, en forsker og biskop i byen Hippo Regius, som dengang var en del af det romerske imperium og nu ligger i Algeriet.
Hans syn på verden var påvirket af ingen ringere end Platon, Sokrates, Aristoteles og Monica af Tagaste. Men i hvilken sammenhæng er han kendt? Hvilke værker skrev han? Vi informerer dig grundigt om hans person!
Kort biografi
Augustin blev født i 354 e.Kr. i Thagaste og døde i 430 e.Kr. i Hippo Regius, hvor han blev erklæret for helgen. Han var kendt som Augustin, Augustinus og Aurelius Augustinus og var en romersk biskop og kirkedoktor.
Sammen med Hieronymus, Ambrosius af Milano og pave Gregor den Store betragtes han som en af de fire latinske kirkefædre i den tidlige kirke (1. århundrede til 7. århundrede). Den videnskab, der beskæftiger sig med de latinske kirkefædre, hedder patristik, hvis du gerne vil vide mere om det.
Har du brug for et overblik over de gamle romerske filosoffer?
Verdensbillede
Temaer, der kan findes i Augustins værker, omfatter kærlighed, tid, bevidsthed og kristendom i forbindelse med det romerske imperium. Lad os starte med kærligheden.
Lad os starte med at se nærmere på caritas og cupiditas.
Caritas
Ifølge Augustin skal caritas forstås som kærlighed i forholdet mellem personer og som menneskets kærlighed til Gud eller Guds kærlighed til mennesket. Ved at forsøge at nå Gud opnår mennesket den sande, evige caritas.
Ændr hjertet, og arbejdet vil ændre sig! Riv begæret ud, plant kærlighed! For ligesom begær er roden til alt ondt, så er kærlighed roden til alt godt. Så hvorfor brokker folk sig indbyrdes eller skændes og siger: "Hvad er godt? Hvis bare du vidste, hvad det gode er!"
- Augustinus: Sermones ad populum. Sermo 72,3,4
Dette er knyttet til en tidsopfattelse, fordi mennesket ifølge den stræber efter lyksalighed. Men dette summum bonum (salighedens højeste punkt) kan kun opnås ved at nå Gud, den rette kærlighed til det evige.
Cupiditas
Cupiditas adskiller sig fra caritas kærligheden. Den blev af Augustin forstået som en tilsynekomst af kærlighed, men en kærlighed, der stræber efter et verdensgode.
For selv kærligheden, hvormed det, der skal elskes, elskes godt, må elskes i den rette orden, så dyden kan være i os, hvorved vi lever godt. Derfor synes kærlighedens orden for mig at være den korteste og sandeste definition af dyd.
Augustinus
I forbindelse med tidskonceptet skal cupiditas ses som en jordisk kærlighed i Augustins lære. Hvis mennesket søger sin lykke i tidsmæssigt begrænsede goder, er hans lykke kun af kort varighed; efter at godet er opnået, bliver det til en frygt for dets tab.
Begrebet tid
I begyndelsen af sin diskussion af tid i 11. bog af bekendelser stiller Augustin spørgsmålet "Quid est ergo 'tempus'?" - "Så hvad er tid?". Han relaterer spørgsmålet til væren og dermed også til væren af tid. Han stiller dette spørgsmål på baggrund af fortolkningen af Første Mosebog.
En anden, der også funderede meget over tid, var filosoffen Seneca.
For Augustin var Gud som det højeste væsen forudsætningen for skabelsen af alle ting, og dermed også for tiden. Af denne grund overvejer han altid Guds skabelse af tid, når han stiller spørgsmålstegn ved tidens natur. Tiden opdeles normalt i fortid, nutid og fremtid. Men Augustin sagde følgende:
At der ikke ville være nogen fortid, hvis intet passerede, og ingen fremtid, hvis intet nærmede sig, og ingen nutid, hvis intet eksisterede.
- Augustinus
Eksemplet med et timeglas kan bruges til at illustrere dette. Sandet løber fra den øverste halvdel (fremtid) gennem timeglassets hals (nutid) og ind i den nederste del (fortid). Augustin kommer således til den foreløbige konklusion, at hverken fremtiden eller fortiden har et væsen eller en essens, og at nutiden kun er et uudstrækkeligt punkt. Konklusionen af dette ville være, at tid ikke er.
Men hvorfor kan mennesker så opleve den? Han antager, at fremtiden og fortiden kun kan eksistere i nutiden. Det er muligt, fordi fremtidige handlinger ofte kan forudses, og fortiden kan huskes og dermed genfortælles, dvs. der findes et billede af den i hukommelsen. Ting passerer forbi den menneskelige bevidsthed i tidens strøm og efterlader billeder og spor i sindet.
Retfærdig krig - Bellum iustum
Augustin Aurelius var en fortaler for den romerske tradition for bellum iustum, den retfærdige krig. Men hvad betyder det helt præcist, og hvilken rolle spillede det?
I begyndelsen af den romerske ekspansion blev en bellum iustum givet, når den fandt sted efter en bestemt religiøs ceremoni. Iustum betyder ikke andet end "i overensstemmelse med reglerne", men jo længere romerne kom i deres ekspansion, jo mere i overensstemmelse med reglerne, jo mere moralske og materielle kriterier kom i forgrunden i evalueringen af krig.
Den berømte filosof Cicero var en af dem, der gennemtænkte retfærdig krig i sine værker. Ifølge ham var krig berettiget, når enten romerne blev angrebet uden grund eller som en offensiv straffeekspedition, når imperiets velbefindende stod på spil. Det var derfor forbundet med en omfattende legitimering af det romerske verdensherredømme.
Da kejserne fra midten af det 2. århundrede e.Kr. igen erklærede forsvarskrigene mod germanerne for bella iusta, og de kristne opgav deres forbehold over for krig under presset fra den udenrigspolitiske udvikling, fandt dette begreb vej ind i det kristne samfunds argumentation.
Krig var blevet et permanent eksistentielt fænomen, som krævede en grundig, velbegrundet teologisk syntese af argumenterne.
Augustins syn på en retfærdig krig
I løbet af sin levetid brugte Augustin meget tid på at arbejde med denne syntese. For det første forsøgte han at løse modsætningerne mellem krigene i Det Gamle Testamente og Jesu Kristi udsagn om afståelse fra vold.
Augustin anså også det israelske folks krige for at være berettigede, da de ikke kun var beordret af Gud, men også autoriseret af ham og straffede synder.
Ifølge datidens opfattelse var det højere for en kristen at straffe med tålmodighed og godhed og at bruge fysisk magt. Buddet om kærlighed forpligtede endda en kristen til at gøre det, hvis han på den måde kunne beskytte en nabo mod et angreb fra en ondskabsfuld person. Dette var dog aldrig tilladt som privatperson, men kun på statslig eller guddommelig ordre.
Aurelius Augustin forenede således de gamle romerske karakteristika for en retfærdig krig med kristne værdier og gav dermed krigen en funktion inden for den guddommelige frelsesplan.
Værker
De civitate Dei contra Paganos
I perioden fra 413 til 426 skrev han "De civitate Dei". Kontekstuelt skete dette på tidspunktet for vestgoternes erobring af Rom, som underminerede den generelle tro på Romerriget som et guddommeligt endeligt imperium.
Augustin ønskede at genskabe troen på kristendommen og skrev "De civitate dei contra paganos".
I sit værk tager Sankt Augustin ideen om en verden af henholdsvis caritas eller cupiditas op. I civitas caelestis/dei er verdenen tildelt Gud og himlen, forenklet står den for 'princippet om det gode', som mennesket bør stræbe efter. Det andet rige, civitas terrena, tilhører den jordiske verden, hvor 'det ondes princip', som fremmedgør mennesket fra Gud, også er på spil.
Augustin brugte kontrasten mellem Babylon og Jerusalem som billeder, idet han sidestillede Jerusalem med caritas og Babylon med cupiditas. Men mennesket måtte beslutte sig, for det kunne ikke entydigt henføres til Jerusalem eller Babylon.
Ifølge Aurelius Augustin lever alle under den samme etiske lov mellem godt og ondt og må beslutte, om de placerer deres handlinger under Guds bud om åndelig kærlighed eller under buddet om højsindethed og selvforherligelse.
De trinitate
De Trinitate ("Om treenigheden") er Augustins filosofiske hovedværk og består af 15 bøger. Dette værk er kendt for den næsten moderne måde, hvorpå Augustin filosoferer over bevidstheden og ånden. Emnet er den filosofiske rekonstruktion af treenigheden i form af bevidsthed.
Augustin benægter ikke en forskel mellem de enkelte personer i treenigheden, som han ser som lige evige, lige perfekte og lige almægtige. Han ser primært personerne som relationer inden for det guddommelige væsen.
Læren om åndens oprindelse fra Faderen og Sønnen blev først fremsat af ham. Dette udsagn førte senere til Filioque-striden mellem de religiøse trossamfund.
Selv efter hans død gav hans lære et afgørende bidrag, da pave Leo den Store kom med et centralt kristologisk udsagn, som kom fra Augustin: "to naturer i én person", hvilket betød, at Jesus Kristus var Gud og menneske på samme tid.
De diversis Quaestionibus octoginta tribus
Oversat betyder det "treogfirs forskellige spørgsmål". Augustin behandler blandt andet spørgsmålet om, hvad der egentlig skal elskes. I løbet af sit svar beslutter han sig for de ovennævnte caritas og cupiditas og tilføjer et nyt niveau: frui og uti. Disse to udtryk står for to former for adfærd, to udtryk for kærlighed.
Hvis du er interesseret i andre romerske filosoffer som Titus Lucretius Carus, så kan vi anbefale vores artikel om ham.
Filmen
Filmen "Ti minutter ældre: The Cello" er en sammenstilling af 15 kortfilm af kendte instruktører fra året 2002 om emnet tid.
Blandt instruktørerne er Mike Figgis og Michael Radford. Filmene består af to dele, "The Trumpet" (Trompeten) og "The Cello" (Celloen). Hver instruktør fik en kortfilm på ti minutter som briefing, og hver instruktør arbejdede på denne briefing på deres egen måde med forskellige skuespillere, f.eks. Daniel Craig.
En af kortfilmene ("The enlightenment") er baseret på Sankt Augustins skrifter.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
