Lektier er stort set en universel oplevelse for elever. Uanset hvor i verden man går i skole, vil der som regel være en eller anden form for hjemmeopgave. Forskellene ligger i typen og mængden af lektier. Hvilke dele af verden giver flest lektier? Hvilke giver færrest? Og hvad kan vi lære af disse tilgange? Læs videre for at få indsigt i forskellige kulturers syn på lektier og deres betydning for eleverne.
Lektiekultur rundt om i verden
Det første, man skal huske på, er, at hvert samfund har sin egen kulturelle historie, som former holdninger til skole, lektier og alt, der hører til. Det er umuligt at dække al baggrund i én artikel, så hvis man vil vide mere om, hvordan og hvorfor et bestemt land arbejder med lektier, kræver det selvstændig research.
Når man laver internationale sammenligninger, er det vigtigt at huske, at kultur spiller en stor rolle. Derfor kan det være svært at drage entydige konklusioner ud fra data alene. Lektiehjælp online, der passer til dit tempo og fag.
Man skal også være opmærksom på, at skole- og lektiekulturer blev udfordret under pandemien, så noget af den tilgængelige data kan være forældet. I de kommende år, når skolesystemerne stabiliserer sig, vil vi få et bedre grundlag for at forstå, hvordan nye tilgange påvirker elever og læring.
Så hvor mange lektier giver skoler i andre lande, og hvordan påvirker det deres elever?
gennemsnitligt om ugen
gennemsnitligt om ugen
Lande med flest lektier
| Lande | Gennemsnitlig antal timer om ugen |
|---|---|
| Kina | 13.8 |
| Rusland | 9.7 |
| Singapore | 9.4 |
| Kazakhstan | 8.8 |
| Italien | 8.7 |
Det er måske ikke overraskende, at Kina – landet kendt for historier om elever og ansatte, der bliver presset til det yderste – klart topper listen over mest lektier med et gennemsnit på 13,8 timer om ugen. Dette tal stammer primært fra undersøgelser i Shanghai, hvor konkurrencen mellem skoler og jobs er størst. Singapore ligger tæt bagefter og har en lignende kultur med intense akademiske krav.
Rusland og Kasakhstan har også en mere traditionel tilgang til lektier med høje akademiske forventninger, især inden for matematik og naturfag. I Rusland har historiske begivenheder i det 20. århundrede endda inspireret USA til at øge lektiemængden og undervisningens strenghed i skolerne – selvom dette siden hen er blevet lempet en smule.
Et særtilfælde i Vesteuropa er Italien, hvor uddannelsessystemet er forholdsvis krævende med både mange fag, lektier og efter-skole aktiviteter. Tag kontrollen over dine lektier og få bedre resultater med lektiehjælp Hillerød.
Undersøgelsen Trends in International Mathematics and Science Study (TIMSS) fra 2007 viste, at 93 % af elever i 4. klasse regelmæssigt får lektier. Kun 7 % oplever sjældent eller aldrig at få lektier.
Betyder flere lektier bedre karakterer?
Kort sagt: Nej, flere lektier ser ikke ud til at føre til større succes for eleverne. Selvom elever i Singapore og Kina kan opnå lidt højere testresultater, skyldes det sandsynligvis mere krævende undervisning generelt – ikke blot mængden af lektier.
I mange østasiatiske lande er uddannelse stærkt prioriteret og ses som en central del af livet, der kan påvirke ens sociale status. For familier med lav indkomst ses uddannelse som en vej ud af fattigdom, mens den for velstående familier er afgørende for at bevare familiens succes. Mange elever deltager derfor også i privatundervisning eller ekstra kurser ud over deres normale skole- og lektielæsning. Gør lektierne mindre stressende og mere effektive med professionel lektiehjælp.
Selvom testresultaterne der (især ved internationale målinger som Program for International Student Assessment – PISA) konsekvent er høje, virker belastningen på eleverne uforholdsmæssig stor. Der findes desværre en stærkt indgroet kultur med ekstrem konkurrence i uddannelsessystemet, som er meget vanskelig at ændre.
Især i Kina ses et bekymrende mønster: Elever formes til at prioritere mængde frem for kvalitet. På grund af den intense konkurrence i både skole og arbejdsmarked vælger mange sikre fag, der garanterer høje karakterer, frem for mere interessante eller udfordrende kurser. Det hæmmer kreativitet og udvikling af unikke idéer, da eleverne i stedet forsøger at “behage” systemet.
I Rusland og flere andre lande med mange lektier – fx UAE, Grækenland og USA – ser man derimod gennemsnitlige eller under gennemsnittet resultater på tests, selv sammenlignet med lande som Finland, der har færrest lektier. Italien oplever lignende resultater, omend i mindre grad.
Lande med færrest lektier
| Lande | Gennemsnitlig antal timer om ugen |
|---|---|
| Finland | 2.8 |
| Sydkorea | 2.9 |
| Japan | 3.8 |
| Tyskland | 4.7 |
| UK | 4.9 |
Finland er verdenskendt for at “forbyde” lektier, men i praksis giver de blot lærerne frihed til selv at vurdere, hvor mange og hvilke opgaver der skal gives. For ældre elever ender det typisk med under 3 timers lektier om ugen.
Sydkorea kan være lidt misvisende som statistik: Selvom skolerne giver få lektier, bruger mange elever tid på selvstudier og deltager i privatundervisning og ekstra forberedelseskurser. Japan har en lignende model. Begge lande har samtidig kulturelle træk, der minder om Kina og Singapore.
Ligesom mange lande i Vesteuropa har Tyskland og Storbritannien en mere afbalanceret tilgang. Her mener man, at elever skal have en rimelig mængde skolearbejde, men samtidig tid til sport, sociale aktiviteter, familie og hvile. I Storbritannien er der endda debat om at reducere lektier yderligere.
Betyder færre lektier lavere karakterer?
Slet ikke!
Finland ligger konsekvent i top ved internationale tests som PISA. Hemmeligheden er en undervisning af høj kvalitet, der fokuserer på kritisk tænkning og selvtillid, kombineret med selvstyret læring og en sund livsstil. Lektier bruges kun sparsomt og altid med et klart formål.
Japan og Sydkorea scorer typisk også godt, men det skyldes sandsynligvis i høj grad deres ekstra undervisning og selvstudier.
I Tyskland og Storbritannien er sammenhængen mellem lektier og karakterer ikke tydelig. Resultaterne varierer, og det ser ud til, at faktorer som skolens kvalitet og socioøkonomiske forhold har større betydning end mængden af lektier. Generelt ligger resultaterne fra under gennemsnittet til lidt over gennemsnittet.
Globale ændringer i holdninger til lektier
Verden gennemgår stille og roligt en lektierevolution, efterhånden som lande og skoler begynder at genoverveje gamle praksisser. I Irland skabte præsident Michael D. Higgins debat i 2023, da han foreslog et forbud mod lektier, hvilket satte gang i en bredere samtale om forældede regler.
Lignende diskussioner foregår i USA, Australien og dele af Europa, hvor bekymringer om elevernes sundhed, lighed og trivsel har ført til opfordringer om reformer. Fortalere lægger vægt på at begrænse mængden af dårlige lektier og sikre, at de altid er relevante og af høj kvalitet. For yngre børn anses aktivitetsbaserede opgaver som sundere og mere effektive.
Flere asiatiske lande genovervejer også de traditionelle tilgange. Kinas “Double Reduction”-politik har til formål at reducere overdrevne lektier og privatundervisning, selvom kulturelt pres begrænser effekten. I Sydkorea har stigende bevidsthed om skaderne ved lange selvstudie-timer ført til tiltag, der fremmer balance. I Indien, hvor mange elever ofte har 3–4 timers lektier dagligt, introducerer man gradvist ændringer gennem National Education Policy fra 2020, som søger at reducere det akademiske pres.
På globalt plan begynder undervisere, politikere og forældre at blive enige: traditionelle lektiepraksisser tjener ikke længere eleverne optimalt og må udvikles for at fremme en sundere og mere balanceret læring.
Hvad vi kan lære af lande som Finland
Finlands succes med få lektier og samtidig højt præsterende elever giver os nogle klare læringspunkter, som kan inspirere skolesystemer over hele verden.
Med omtanke for eksisterende systemer og holdninger kan beslutningstagere hjælpe skoler med at udvikle mere effektive tilgange. Hver skole, klasse og elev er forskellig, så det er vigtigt, at skoler, lærere og forældre samarbejder om, hvad der fungerer bedst for eleverne hvert år.
Kvalitet frem for kvantitet
Den vigtigste lektion er at undgå dårligt designede lektier. Lektier bør have et klart formål. Opgaver, der er lette men tidskrævende, unødigt komplicerede og demotiverende, eller som ikke hjælper eleverne med at lære eller styrke deres viden, gør mere skade end gavn. Elevernes tid er bedre brugt på hobbyer, fritidsaktiviteter, familietid, selvstyret læring, arbejde (for ældre elever) og hvile.
Alternative lektieopgaver er især en god mulighed for de yngre elever.
Elever er børn og har brug for hvile
Alle elever fra børnehave til 12. klasse er børn – selvom de med alderen og i visse sammenhænge juridisk betragtes som voksne. Især yngre børn har brug for tid til vigtige udviklingsaktiviteter som leg, udforskning og sociale oplevelser. Alle elever har desuden brug for tilstrækkelig søvn og hvile. Overbelastede elever lider på alle områder af livet, også akademisk. For mange lektier er derfor kontraproduktivt for deres succes.
Tilpasning og eksperimentering er nøglen
Skolesystemer, lærere, forældre og elever må være åbne over for nye læringsmetoder og justere, når det er nødvendigt. I Finland gives lærerne fuld tillid og frihed til at beslutte, hvordan de vil tilrettelægge lektier. Denne gensidige tillid mellem lærere, forældre og elever gør det muligt for alle parter at komme med forslag og tage beslutninger, der gavner alle.
I stedet for stive regler kan det være bedre at lade fleksible, klasse-specifikke løsninger udvikle sig organisk, hvilket ofte giver bedre resultater.
Som med mange andre ting kan vi lære meget om lektier og undervisningsteknikker fra skoler rundt om i verden. I en ny æra med teknologi og foranderlige samfund er det vigtigt, at skoler overalt løbende evaluerer deres tilgange.
Kildehenvisning
- aini (2023). Why Chinese Students study so hard. In YouTube. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=RDkTgc1SeYU
- Children are so tired of homework that they only want to eat and sleep. Why is such education ineffective? (n.d.). In A Russian Orthodox Church Website. https://www.pravmir.com/children-are-so-tired-of-homework
- Education at a Glance 2024 - Country notes: Italy. (2024). In OECD. https://www.oecd.org/en/publications/education-at-a-glance-2024-country-notes_fab77ef0-en/italy_c46299a8-en.html
- Featherstone, D., & Ormond-Parker, L. (2023). ‘Digital inclusion’ and closing the gap: how First Nations leadership is key to getting remote communities online (M. Lucy, Ed.). The Conversation. https://doi.org/10.64628/aa.9gxjyuwgx
- Homework: How much is too much? (2015). In Times Colonist. https://www.timescolonist.com/life/homework-how-much-is-too-much-4623340
- internationalednews. (2014). OECD report on homework. In International Education News. https://internationalednews.com/2014/12/17/oecd-report-on-homework
- Joyce Chepkemoi in Society. (2017). Countries Who Spend the Most Time Doing Homework. In WorldAtlas. https://www.worldatlas.com/articles/countries-who-spend-the-most-time-doing-homework.html
- Why Homework is Bad: Stress and Consequences. (2019). In Healthline. https://www.healthline.com/health-news/children-more-homework-means-more-stress-031114
- www.ETEducation.com. (n.d.). From copying books to creative assignments: How homework in Indian schools is changing. In ETEducation.com. https://education.economictimes.indiatimes.com/news/school-education/from-copying-books-to-creative-assignments-how-homework-in-indian-schools-is-changing/123761286
- "What are the success factors for schools in remote Indigenous communities?" (2023). In British Educational Research Journal https://yumi-sabe.aiatsis.gov.au/sites/default/files/outputs/2024-02/British%20Educational%20Res%20J%20-%202024%20-%20Dillon%20-%20What%20are%20the%20success%20factors%20for%20schools%20in%20remote%20Indigenous%20communities.pdf
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
