Fordele og ulemper ved lektier i dag

Lektier har i årtier – måske endda århundreder – spillet en central rolle i børns skoleliv. På det seneste er der kommet mange gode argumenter for helt at afskaffe lektier, men er det virkelig den rigtige løsning? Læs om, hvorfor lektier stadig kan have nogle fordele for eleverne.

Lektier styrker læring fra undervisningen

Hjernen husker bedst ny information gennem spredt repetition. Når elever vender tilbage til stoffet fra undervisningen igen senere – helst dagen efter eller inden for de næste par dage – hjælper det med at fastholde viden. Lektier giver også mulighed for at arbejde med stoffet på andre måder, fx gennem praktiske projekter, opgaveskrivning eller essays. Prøv lektiehjælp online og gør skolearbejdet nemmere.

Dette er den vigtigste grund til, at lektier kan have en positiv effekt på elevernes faglige præstationer.

Lektier hænger sammen med faglige resultater

Selvom man endnu ikke kan bevise en direkte sammenhæng mellem lektier og karakterer, viser data, at elever, der laver en rimelig mængde lektier (typisk under en time om aftenen), ofte klarer sig bedre til prøver og eksamener. Den faglige fordel kan give eleverne mere selvtillid og engagement i skolen, hvilket igen kan motivere dem til yderligere læring. Boost dine karakterer med lektiehjælp Hillerød.

Lektier kan udvikle gode studievaner og livsfærdigheder

At få overblik over opgaver, planlægge hvornår og hvordan de skal løses og derefter gennemføre planen er værdifulde færdigheder for livet. Lektier giver eleverne mulighed for at øve tidsstyring, organisation, selvdisciplin, selvstændig læring og problemløsning. Disse færdigheder hjælper dem ikke kun i gymnasiet og på universitetet, men også i deres professionelle og personlige liv.

Hvorfor ønsker nogle at afskaffe lektier?

I de senere år har mange lande, skolesystemer og enkelte klasser valgt at gå væk fra at give lektier. Nogle taler endda for et fuldstændigt forbud mod lektier, med argumentet om, at ulemperne ved lektier langt overstiger fordelene.

For mange lektier hænger sammen med alvorlige problemer for elever, herunder:

• Akademisk udbrændthed
• Depression og angst
• Familiekonflikter
• Manglende tid til andre vigtige ting i livet

Den største klage fra elever, forældre og lærere er simpelthen, at der er for mange lektier. Især i udskolingen kan eleverne have flere omfattende opgaver i deres avancerede fag.

Hvis skoler følger den anbefalede “10-minuttersregel,” vil en elev i 3. g skulle lave omkring 2 timers lektier hver aften. Det er tydeligvis alt for meget at forvente regelmæssigt, samtidig med at eleven skal balancere andre vigtige aspekter af livet. Prøv lektiehjælp og gør skolearbejdet nemmere.

Problemet i lektiedebatten ligger især i opgaver af lav kvalitet, der tager for lang tid.

Hvis lærere derimod giver en rimelig mængde effektive lektier, kan det gavne både elever, forældre og lærere, der skal rette opgaverne, markant.

Hvordan lektier kan blive mere effektive

I debatten mod lektier handler de største problemer ofte om mængden af lektier og kvaliteten af opgaverne.

Der er ingen tvivl om, at for mange lektier eller opgaver uden værdi ikke gavner eleverne. Men hvis elever kun får relevante og meningsfulde opgaver, når det er nødvendigt, vil de reelle fordele ved lektier komme til udtryk.

Hvilken type lektier, der passer til forskellige klassetrin, fag, specifikke klasser og individuelle elever, bør være op til læreren at beslutte.

Her er nogle måder, hvorpå det nuværende lektiesystem kan forbedres, så det bliver mere effektivt og gavnligt for nutidens elever:

Alternative former for lektier

Især for indskolingselever viser forskning, at traditionelle lektier som opgaveskrivning og lange lister med matematikopgaver ofte gør mere skade end gavn. Børneudviklingsforskere anbefaler derfor, at børn i indskolingen slet ikke får hjemmearbejde.

I stedet bør elever opfordres til aktiviteter, som forbereder dem på at planlægge og udføre lektier senere i skoleforløbet.

Populære alternative lektieformer for yngre elever inkluderer:

• Læse en bog sammen med en forælder
• Leg og aktivitet udendørs
• Lære en ny færdighed, fx madlavning
• Besøge et nyt sted i byen

På den måde kan eleverne øve sig i at kommunikere “lektieopgaver” med deres forældre, planlægge deres tid og vænne sig til at afsætte tid til skole-relaterede aktiviteter derhjemme.

Lektier med høj værdi

For at gøre lektier mere effektive, skal lærere tydeligt forstå, hvorfor de giver en opgave, og kunne vurdere, hvor lang tid det realistisk tager eleverne at udføre den. Her er et “less is more”-princip værdifuldt. Lærere bør fokusere på et mindre antal opgaver, der specifikt retter sig mod dagens emne og forbereder eleverne til næste lektion. Hvis 5 matematikopgaver kan gentage det, eleverne har lært i timerne, er der ingen grund til at give 25 opgaver.

Et andet vigtigt princip for opgaver af høj kvalitet er: “højere frekvens, kortere varighed.” Lærere bør give korte opgaver oftere, frem for lange og tidskrævende opgaver. Spredt repetition er mere effektivt end lange, frustrerende sessioner. Samtidig skaber korte opgaver positiv fremdrift og motivation for læring.

Et nyttigt tip til lærere: Forklar eleverne, hvorfor de får en opgave. Er det for at øve det, de lærte i dag? Forbereder det dem til næste lektion? Eller giver det dem mulighed for at studere til en prøve? Når eleverne forstår, hvorfor opgaven er vigtig, får de større motivation for at udføre den, og det hjælper dem med at forstå, hvad de bør værdsætte i deres egen læring.

At opbygge tillid mellem lærer og elev er en effektiv måde at forbedre faglige resultater på – noget Finlands uddannelsesmetode med meget få lektier også understøtter.

Knyt lektier til langsigtede projekter

Elever i udskolingen vil sandsynligvis altid have nogle lektier som en del af deres læring, da de skal arbejde med mere komplekse fag end indskolingselever – og samtidig forberede sig på selvstændig læring på gymnasie- eller universitetsniveau.

I stedet for korte, stressende opgaver som essays, der ofte skifter fokus eller kan blive gentagende, kan man prøve at lave en langsigtet lektieserie, lidt som et hovedprojekt. For fag, hvor denne tilgang passer, kan eleverne få opgaver, der bygger videre på hinanden uge for uge.

Eksempelvis kan de i første uge få en liste over emner inden for faget, som de kan vælge imellem. I anden uge kan de lave et idékort over de valgte emner. Ved slutningen af semesteret, terminen eller skoleåret kan eleverne have udviklet et fuldt udarbejdet essay eller projekt.

Lad elever eksperimentere

Giv eleverne en åben opgave som lektie og lad dem løse den på deres egen måde. De kunne fx lave en tegning, et diagram eller en kort film om celledele. Da alle elever lærer bedst på forskellige måder – visuelt, auditivt, gennem læsning/skrivning eller kropsligt – giver det bedre læring og indsigt i deres egen læringsstil, når de får lov til at arbejde med stoffet på den måde, der passer bedst til deres hjerne.

Lær elever og forældre om lektier og studievaner

Et ofte overset problem er, at elever og forældre forventes at have de nødvendige færdigheder, indstilling og forståelse for at skabe faglig succes – men mange føler sig blot “på overfladen”.

Et oplæg i starten af skoleåret, eller under forældremøder, kan være gavnligt. Her kan man gennemgå, hvordan man holder sig organiseret med kalender eller planlægger, hvordan man skaber et hjemmemiljø, der støtter studier, og hvordan man udvikler effektive læringsstrategier. Det kan gøre en stor forskel for både elever og forældre.

Tag hensyn til lighed

Nogle elever har måske ikke adgang til ting som computer eller stabil internetforbindelse – et fænomen kendt som den digitale kløft. Andre har måske ikke opmærksomme forældre eller et roligt sted at arbejde. Nogle elever har deltidsjob eller forventes at hjælpe til derhjemme mange timer om dagen.

Derudover har mange elever sygdomme, skader eller kognitive/læringsmæssige udfordringer, som kan påvirke deres evne til at lave lektier.

Lærere, der tager disse faktorer i betragtning, når de udarbejder opgaver, kan hjælpe med at forebygge faglig ulighed. Elever, der allerede kæmper med sådanne udfordringer, risikerer ellers at miste motivationen frem for at opleve succes, hvilket kan føre til endnu dårligere resultater i skolen.

Alt i alt er det altså ikke lektierne i sig selv, der er problemet – men for mange lektier og opgaver af lav kvalitet.

Den enkle løsning er at forny tilgangen til lektier, så de bliver et værdifuldt supplement til elevens arbejde. Kombineret med effektiv undervisning i klassen kan en rimelig mængde veltilrettelagte lektier være en gevinst for eleverne frem for en byrde.