Uanset hvilken genre der er tale om, virker det indlysende at sige, at en fiktiv fortælling, hvad enten den er realistisk eller science fiction, i de fleste tilfælde er fyldt med helte, karakterer og skurke, som giver forfatterne mulighed for at trække den røde tråd i deres historie.
Quasimodo, Dracula, Sherlock Holmes og mange flere - der er ingen mangel på store romanfigurer, fra Flaubert til Stephen King. Men når du vil gå i din yndlingsforfatters fodspor, kan det være en udfordrende øvelse at skabe en persona.
En romanfigur er i bund og grund et helt sæt af karakteristika. Det er takket være disse egenskaber, at det er muligt at skrive en bog, som læseren kan nyde.
Der er tydeligvis ingen metode til at forestille sig og derefter skabe en effektiv karakter eller designe en hovedperson, der holder på papiret. Der er ingen regler for at skrive en roman i almindelighed (og slet ikke for at skrive en fiktiv helt). Men der er nogle tips, du kan bruge til at komme i gang.
Her er nogle litterære tips til, hvordan man opbygger den mest komplette karakter i en roman, og hvordan man udvikler karakterer, der passer til genren i den pågældende roman.
Hvis det er din første roman, bør du måske overveje at hyre dansk lektiehjælp til at hjælpe dig med at finjustere dit plot og din karakterudvikling.
Adskil dig selv fra dine karakterer
Fra fantasy- til eventyrromaner forudsætter karakteropbygning, at du kender det romanunivers, du ønsker at udvikle, men også og frem for alt: at du distancerer romanens plot fra din egen smag og dig selv som person.
Bortset fra selvbiografi bør en romanfigur meget sjældent svare til vores eget liv. Ideen er faktisk ikke at tilfredsstille sit ego ved at gøre karakteren præcis som os - studere de samme fag, leve det samme liv eller endda se ud på samme måde. Hovedideen er, at hovedpersonen forankrer og legemliggør romanen frem for alt andet!
For at gøre dette, og for at lykkes med at adskille det, du ønsker at placere i karakteren, og det, der er nyttigt for, at historien kan være effektiv, er der et par færdigheder, du kan øve dig på, når du skriver:
- Lav en oversigt over alt det, karakteren repræsenterer: fysik, beskæftigelse, dagligdag, social baggrund osv.
- Undersøg den kontekst, som karakteren lever i: byen, landet, et bestemt erhverv osv. Det giver dig mulighed for bedst muligt at legemliggøre hans eller hendes livssyn.
- Hvorfor ikke skrive din forhistorie ned på et separat ark papir? En historie, som ikke skal udgives, men som giver noget baggrund til den karakter, du har i tankerne. Det kan måske være en bestemt dag eller et afgørende øjeblik i deres liv.
Lad være med at skabe en karakter bare for karakterens skyld. Hver person skal have en rolle, enten for at hjælpe med at vise dit tema eller for at drive handlingen fremad.
Har du i øvrigt tænkt over hvordan man udgiver en bog?
Lad være med at skabe rodede karakterer i din roman
Hvordan skriver man en god karakter? For at skabe en god karakter skal du først gennemgå dine motivationer for at opbygge dem.
Uanset om det er hovedpersonen eller de sekundære hovedpersoner, hvis rolle er at udbygge fortællingen, vil enhver romanforfatter fortælle dig: Det er ikke nyttigt at lave karakterer bare for at tilføje dem. Det er endda kontraproduktivt, krimi eller ej.
For ja, ud over at understøtte skurkens rolle eller tilføje formålsløs prosa, handler det at skabe en god karakter først og fremmest om at give dem en rolle i romanen. Hver karakter skal derfor have en andel i historiens udfoldelse.
Det er selvfølgelig ikke en fast regel - der kan være en stor gruppe af hovedpersoner eller bare et rent litterært valg. Tag online danskundervisning med fokus på hverdagssprog, arbejdsdansk eller eksamensforberedelse.
En anden overvejelse er, at man ikke behøver at have et væld af personer for at få en god historie. Mange bøger med kun en eller to personer formår at spinde en god historie uden at gøre den mindre spændende.
Kort sagt, den fiktive karakter er ofte konstrueret i forhold til forfatterens interesse. Undtagelser er selvfølgelig mulige, og visse træk ved hovedpersonen kan have brug for en mindre karakter for at blive understreget. Det hele er et spørgsmål om måling!
Det er også en god ide at skrive en disposition inden du overhovedet begynder at skrive på historien.
Undgå klichéer i din karakteropbygning
Ud over det faktum, at det er fuldt ud muligt at vælge det strategisk, vil en karakter, der opfylder alle klichéerne, ikke altid være særlig værdsat af læserne eller særlig effektiv for manuskriptet.
Hvis vi skriver en biografi om en bager, vil det ikke være overraskende at se ham sætte kryds i alle de kasser, der hører til hans fag: hænderne fulde af mel, hvidt tøj osv. Især hvis bageren skal være centrum i vores historie. Men dette er en yderst forudsiglig karakter. For læserne er det mere spændende med en nuanceret karakter, der er lige så kompleks som mennesker typsik er i den virkelige verden.
Afhængigt af romantypen er det vigtigt at være nuanceret fra begyndelsen af romanen til slutningen. Komplekse karakterer er ofte dem, der giver de største følelser.
Desuden er det vigtigt at forstå karakteren ud og ind af hensyn til sammenhængen. Forestil dig at læse en roman, hvor karakterens væremåde ikke stemmer overens fra begyndelsen til slutningen af romanen. Det går absolut ikke.
Antag, at din læser er en klog læser
På samme måde som man skaber romanfigurer baseret på klichéer, er det vigtigt at indse, at litterær historiefortælling er et rum, hvor sindet kan udfylde mange huller.
Nogle gange kan forfattere blive fristet til at putte en hovedperson i en kasse, så karakteren kan identificeres af de fleste læsere. Men personer, man kan relatere til og forstå, er ikke altid dem, vi tror, de er.
Hvis du er i tvivl, så hold dig til at "vise", ikke "fortælle". Gentagen adfærd og tankemønstre kan være nok til at illustrere en karakters personlighed, uden at det er nødvendigt at forklare for meget! Resultat: mere nuance i hans konstruktion!
Fra Camus til Madame Bovary er en interessant karakter ikke nødvendigvis en, der passer ind i romanens struktur på en flydende måde. De behøver for eksempel ikke altid at være en rollemodel eller have en personlighed, som vi kan lide.
Uanset om de ligner vores værdier eller det modsatte, er en god karakter ofte det papirvæsen, der bygger et spejl mellem sig selv og læseren. Uanset om det spejl reflekterer noget positivt eller negativt tilbage. Det er først og fremmest et spørgsmål om at identificere sig med det, karakteren bygger op i historien.
Glem ikke bipersoner i en roman
Selvom det ofte er vigtigt ikke at indsætte for mange unødvendige karakterer i romanens plot, er bipersoner tværtimod nogle gange vigtige i enhver genre. De giver hovedpersonerne deres værdi og giver et internt billede af, hvad der kan ske i historien.
De sekundære karakterer er langt fra at være en skygge i opbygningen af romanen, men giver os mulighed for at lære hovedpersonerne at kende, men også for at løse op for visse situationer af og til.
Uanset om de er tæt på hovedpersonen eller ej, er det let at forstå, når man ser på nogle af de bøger, hvor der er mange personer: Harry Potter af J.K. Rowling for eksempel? Hvad ville sagaen være uden alle de personer, der er omkring troldmandstrioen? Det er også dem, der gør plottet så rigt og romanens helte i stand til at nå så langt.
Og alligevel er de ikke blottet for personlighed, og de er langt fra hule! At blive forfatter er en kunst og kræver meget arbejde. Det tager lang tid at opbygge stærke karakterer, en fængende historie og også at udvikle sin egen unikke skrivestil.
At opbygge en karakter i en roman: Giv dem et sprog
Fra bipersonen til hovedpersonen - en karakter opfattes også gennem sit sprog og det, han eller hun siger!
At opfinde en karakter betyder, som du har forstået, at skabe et sind og en personlighed for at kunne skrive en historie. Uanset om det er fra den indre synsvinkel eller ej, fokuserer fortælleren på et eller andet tidspunkt på, hvad hovedpersonen tænker og gør.
Disse elementer er alt andet end trivielle detaljer. At få en karakter til at tale i en moderne roman er ikke det samme som at få en karakter til at tale i et essay. At få karakterer til at tale er at tildele dem et sprogligt register, hvilket også vil kræve, at man læser deres ord igen og igen for at sikre sig, at de lyder rigtigt.
Fra krigsvokabular til realismen i fængselsmiljøet - visse leksikalske felter etablerer litterære karakterer mere ved det, de siger, end ved det, de gør.
Karakteren skal være som en rigtig person og beholde den samme stemme gennem hele romanen! Til dette formål er karakterark ofte meget nyttige. De giver dig mulighed for at placere typen af karakter, mens du skriver en roman.
Skabelsen af en karakter er ikke baseret på noget andet end den historie, der bliver fortalt, og den måde, karakteren udvikler sig i den. Med alle disse værktøjer til at komme i gang har det aldrig været så sjovt og spændende at komponere en karakter!
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
