For at lære at spille klaver findes der ikke én rigtig vej. Forskellige tilgange og spillestile kan tværtimod hjælpe dig med at lære mere effektivt. Ved at beskæftige dig med forskellige musikgenrer udvider du både din teoretiske viden og dine tekniske færdigheder. Det samme gælder variationen mellem at øve stykker efter noder, bladspil og frit spil.
I denne artikel vil vi give dig et overblik over forskellige måder, hvorpå du kan gøre din øverutine mere varieret og også lære at spille uden noder. På den måde kan du udvide dit repertoire af musikstykker og blive mere fleksibel, så du også spontant kan spille musik sammen med andre.
Først vil vi kort forklare, hvordan du kan spille blues på klaver. I blues improviseres der meget, og de musikteoretiske grundprincipper, som du lærer her, vil også være nyttige i andre musikstile – blandt andet boogie-woogie. Grundlaget i boogie er det samme som i blues, men stilen spilles væsentligt hurtigere. Det lyder ikke bare rigtig godt, men kan også hjælpe dig med at videreudvikle dine tekniske færdigheder.
I anden halvdel af artiklen fokuserer vi på to spilleformer, som kan gøre dig friere i dit spil, styrke din forståelse for klaverspil og musik generelt – og især øge din spontanitet, når du spiller sammen med andre. Du vil lære, hvordan du kan akkompagnere sange uden noder, og hvordan du kan lære at spille noder direkte uden at øve dem på forhånd.
Sådan kan du lære at spille blues på klaver
En stor del af populærmusikken fra det seneste århundrede har rødder i blues eller benytter sig i det mindste af elementer fra genren. At lære at spille blues på klaver giver dig derfor viden og færdigheder, som også vil være nyttige i mange andre musikstile.
Til en klassisk blues behøver man kun tre akkorder, som typisk er arrangeret i et tolvtakters skema. Når du først kender og forstår blues-skemaet i én toneart, kan du nemt overføre det til andre tonearter og dermed udvide dine musikalske muligheder betydeligt.
Blues-akkorderne finder man på første, fjerde og femte trin i en toneart. I C-dur er det akkorderne C-dur, F-dur og G-dur. Til hver af disse treklange tilføjes den lille septim, så der opstår en spændingsfuld firklang. I en helt klassisk blues bliver de arrangeret på følgende måde:
Utallige sange er baseret på netop dette mønster, og det bruges også ofte til improvisation i grupper. Hvis du allerede er lidt mere øvet i dit blues-klaverspil, kan du kigge på forskellige mulige variationer for at skabe mere afveksling.
Til melodien bruges ofte den såkaldte blues-skala. Det er en mol-pentatonisk skala, hvor den formindskede kvint er tilføjet. Blues lever af, at tonearten ikke er entydig, og at der hele tiden opstår dissonanser.
De såkaldte blue notes, som ligger mellem den store og den lille terts, den formindskede og den rene kvint samt mellem den store og den lille septim (eller delvist også mellem den store sekst og den lille septim), kan ikke intoneres præcist på klaveret, da tonehøjden ikke kan påvirkes, når man trykker en tangent ned. Bluespianister hjælper derfor ofte ved at bruge forslagsnoder, hvor de “glider ind” i tonen fra en halvtone til den næste.
Blues spilles altid i shuffle-rytme. Det betyder, at ottendedelene ikke spilles lige (altså jævnt fordelt over en fjerdedel), men ternært. Ternært betyder, at der er en tredeling: Når der er noteret to ottendedelsnoder, tænker du dem som en triol, hvor den midterste tone udelades.
Hvordan spiller man boogie-woogie på klaver?
Hvis du allerede kender blues-skemaet, og blues-skalaen med blue notes falder dig let for fingrene, er du klar til at beskæftige dig med boogie-woogie. Boogie er en solistisk klaverstil, hvor blues – groft sagt – spilles i et langt højere tempo.
Karakteristisk er også den rullende baslinje, som giver musikken en drivende energi. Boogie kaldes også “eight to the bar”. Denne betegnelse kommer af, at der som regel spilles otte ottendedelsnoder pr. takt i venstre hånd. Akkorderne brydes op, og der spilles sjældent mere end to toner ad gangen. Typiske bevægelser er for eksempel fra kvinten over seksten til septimen og tilbage igen.
Det mønster, der præsenteres her, er kun ét af mange mulige. Til at begynde med egner det sig rigtig godt til med relativt enkle midler at skabe en typisk boogie-lyd. På den måde har du et solidt fundament, som du kan bygge videre på.
I højre hånd sker der mere eller mindre det samme som i blues – bare i et langt hurtigere tempo. For at kunne improvisere, også når tempoet er højt, kan du øve nogle licks, som du kan indsætte de rigtige steder. Hvis du lytter til forskellige kendte boogie-numre, vil du hurtigt opdage, at der er en del licks, som går igen. Jo flere af dem du kender, desto mere alsidigt og fleksibelt bliver dit spil.
I boogie-klaverspil er det afgørende, at du på den ene side holder fast i et mønster i venstre hånd, som du fører igennem alle akkorder, og på den anden side sørger for den nødvendige variation med højre hånd. Det sker dels gennem blues-typiske forslagsnoder, løb og dissonanser, men også gennem rytmisk variation.
Din perfekte start på klaverakkompagnement
Drømmer du om spontant at kunne akkompagnere din egen sang eller andre musikere på klaveret? Så tøv ikke – gå i gang med at øve med det samme. Klaverakkompagnement er ikke et uopnåeligt mål, og også begyndere kan lyde godt med enkle midler.
Ideelt set finder du i en sangbog eller online et såkaldt leadsheet til den sang, du gerne vil akkompagnere. Her er akkorderne trykt i den rigtige rækkefølge, og du skal blot overføre dem til tangenterne i en passende rytme.
Hvis du ikke har et leadsheet, må du selv finde de passende akkorder. Her tager du altid udgangspunkt i melodien og lægger især mærke til de toner, der spilles eller synges på slagene. En akkord, som indeholder dem alle, passer under alle omstændigheder. Ofte spilles én akkord gennem en hel takt, men der kan også være akkordskift midt i takten eller – især ved overgange mellem to dele af en sang – endnu hyppigere skift.
Du kan desuden indsnævre udvalget af akkorder betydeligt ved at bestemme sangens toneart og kun fokusere på de tilhørende trintrin-akkorder. Hvis du også kender de mest almindelige akkordfølger, bliver arbejdet endnu lettere.
Der findes forskellige måder at finde akkorderne på. Du kan enten gå teoretisk til værks ved at notere melodien og ud fra nodebilledet finde de passende akkorder. Alternativt kan du arbejde mere praktisk og prøve forskellige akkorder på klaveret til hver takt i melodien, indtil du finder én, der lyder godt.
Vælg til at begynde med den metode, som du føler dig mest tryg og sikker med. Senere kan du altid prøve den anden som øvelse. Jo oftere du gør det, desto hurtigere vil det gå. Dit gehør bliver trænet, og du vil begynde at genkende nogle ofte tilbagevendende akkordforbindelser.
Kan man øve sig i at spille prima vista?
Den sidste værdifulde øveform i klaverspil, som vi vil præsentere her, er prima vista-spil. At spille prima vista betyder, at man kan spille noder, man ser for første gang, direkte uden at øve de enkelte passager.
Læringsprocessen, der fører dig til sikkert prima vista-spil, minder meget om at lære at læse højt. Det handler nemlig ikke kun om at genkende de enkelte noder og straks finde dem på tangenterne, men også om med tiden at kunne opfatte hele fraser på én gang og forme stykket musikalsk. Præcis som når du læser en tekst: Du læser ikke de enkelte bogstaver, men hele ord – og allerede i begyndelsen af en sætning har du en fornemmelse af, hvordan den skal betones.
At få styr på det kræver naturligvis lidt tid og en del øvelse. Når du øver prima vista-spil, kan du være opmærksom på følgende ting for hurtigt at gøre fremskridt:
- Vælg i starten forholdsvis enkle stykker
- Øv prima vista-spil med hver hånd for sig, hvis to nodesystemer er for meget
- Spil langsomt og brug et metronom
- Kig ikke på tangenterne, mens du spiller klaver
- Spil videre, selv hvis du laver en fejl
Som begynder i prima vista-spil må du også gerne studere noderne grundigt, før du begynder at spille, og gennemgå stykket mentalt én gang. Denne forberedelsestid kan du gradvist forkorte, indtil du er nået dertil, hvor du kan gå i gang næsten med det samme, så snart du får noderne i hånden.
Sammenfat med AI
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
