At lære sprog kan give dig mange gode oplevelser. For mange er det en hobby eller en passion. Det er ikke kun sjovt, men det har også en række andre fordele. Det styrker dine kognitive færdigheder, udvider dine karrieremuligheder, skaber kulturel forståelse og letter kommunikationen, når du rejser.
Det kan tage flere måneder eller endda år at lære et sprog som italiensk. Øvelse og disciplin er vigtigt. Men du må heller ikke glemme at have det sjovt. For at kunne samtale på italiensk (som på ethvert andet sprog) uden problemer, skal du ikke kun kende ordforrådet, men også de grundlæggende grammatiske regler:
- Hvordan bøjes verber?
- Hvad er de italienske pronominer?
- Hvordan bruger jeg adjektiver på italiensk?
- Hvordan fungerer italiensk sætningsopbygning?
Vi besvarer disse spørgsmål i denne artikel.
Bøjning af verber på italiensk
Konjunktiv er verbernes modus og udtrykker muligheder, tvivl eller ønsker, for eksempel "Jeg ville ønske...", "Han sagde, at han var..." eller "Jeg ville være...". På italiensk bøjer vi i fire tider.
Det bruges også i dagligdags sprog og til subjektive udtryk. Der er også særlige endelser, som kan være udfordrende for ikke-modersmålstalende. Der skelnes grundlæggende mellem regelmæssige og uregelmæssige verber. Mens bøjning af regelmæssige verber altid følger det samme mønster, er der nogle særlige former for uregelmæssige verber.
Bøjning af regelmæssige verber på italiensk
Der er tre grupper af regelmæssige verber på italiensk, som hver især har forskellige endelser i deres grundform (infinitiv) og derfor bøjes forskelligt:
-are
Eksempel: parlare (tale)
- io parl-o (Jeg taler)
- tu parl-i (Du taler)
- lui/lei parl-a (Han/hun taler)
- noi parl-iamo (Vi taler)
- voi parl-ate (I taler)
- loro parl-ano (Vi taler)
-ere
Eksempel: vivere (leve)
- io viv-o
- tu viv-i
- lui/lei viv-e
- noi viv-iamo
- voi viv-ete
- loro viv-ono
-ire
Eksempel: dormire (sove)
- io dorm-o
- tu dorm-i
- lui/lei dorm-e
- noi dorm-iano
- voi dorm-ite
- loro dorm-ono
Den pågældende endelse tilføjes derfor blot til den aktuelle ordstamme. Endelsen på det bøjede verbum varierer også afhængigt af, hvilken person der er tale om.
Bøjning af uregelmæssige verber på italiensk
Uregelmæssige verber mangler derimod en standardiseret logik, da ordstammen ofte ændres. Derfor er man simpelthen nødt til at lære de italienske verber udenad, som det også er tilfældet på engelsk. Her kan du finde nogle almindelige uregelmæssige verber, der forekommer hyppigt:
| Verbum | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| essere = at være | io sono tu sei lui /lei è | noi siamo voi siete loro sono |
| avere = have | io ho tu hai lui /lei ha | noi abbiamo voi avete loro hanno |
| dare = give | io do tu dai lui /lei dà | noi diamo voi date loro danno |
| fare = lave | io faccio tu fai lui /lei fa | noi facciamo voi fate loro fanno |
| dire = sige | io dico zu dici lui /lei dice | noi diciamo voi dite loro dicono |
| dovere = skulle | io devo tu devi lui /lei deve | noi dobbiamo voi dovete loro devono |
| potere = kunne | io posso tu puoi lui /lei può | noi possiamo voi potete loro possono |
| andare = tage/køre | io vado tu vai lui /lei va | noi andiamo voi andate loro vanno |
| rimanere = blive | io rimango tu rimani lui /lei rimane | noi rimaniamo voi rimanete loro rimangono |
| stare = være/blive /stå | io sto tu stai lui /lei sta | noi stiamo voi state loro stanno |
| uscire = gå/forlade | io esco tu esci lui /lei esce | noi usciamo voi escite loro escono |
Lær italienske pronominer
Vi bruger dem ubevidst hver dag: pronominer. Det er normalt korte ord, som vi bruger i tale til at erstatte personer, ting eller situationer eller til at beskrive dem mere præcist - uden at gentage dem igen og igen. Også på italiensk gør pronominer sætninger kortere og enklere og fungerer som en slags pladsholder for navne eller termer.
Her er et eksempel:
Uden pronominer:
Luisa har en hund. Luisa kan meget godt lide Luisas hund.
Med pronominer:
Luisa har en hund. Hun kan meget godt lide ham .
De personlige pronominer er nok de mest kendte, for eksempel "han" og "hun". Der findes dog en række andre typer af pronominer. Mens vi på dansk skelner mellem personlige, possessive, demonstrative og andre pronominer, er der på italiensk stort set "kun" to typer pronominer (stedord): Subjektpronominer og objektpronominer.
Subjektpronominer er praktisk talt personlige pronominer. Objektpronominer kan på den anden side opdeles i ubetonede/betonede og direkte/indirekte.
Subjektpronominer på italiensk
I første person ental - dvs. "io" (jeg) - bruges subjektspronomenet faktisk kun sjældent. Nemlig når man ønsker at understrege personen. For eksempel ville man sige "Lavoro a Roma" (jeg arbejder i Rom), men "Io lavoro a Roma, lui a Milano" (jeg arbejder i Rom, han i Milano).
Her er en oversigt over de personlige pronominer på italiensk:
Ental
- mig = io
- du = tu
- han = lui
- hun = lei
- du (høflighedsform) = lei
Flertal
- vi = noi
- du = voi
- hun =loro
- Du (høflighedsform) = Loro / Voi
Ubetonede objektpronominer
De ubetonede direkte objektpronominer kan sidestilles med de refleksive pronominer og erstatter objektet i akkusativ i sætningen. De ubetonede indirekte objektpronominer erstatter på den anden side de indirekte objekter i dativ.
Ubetonede direkte objektpronominer:
mig = mi
du = ti
ham = lo / l'
hun = la / l'
Sie (høflighedsform) = La
uns = ci
du = vi
hun = li / le
du (høflighedsform) = Vi
Ubetonede indirekte objektpronominer:
mig = mi
du = ti
ham = gli
du = le
du (høflighedsform) = le
uns = ci
du = vi
ihnen = (loro) / gli
Ihnen (høflighedsform) = Vi
Der findes også kombinerede pronominer, som indeholder både et direkte og et indirekte ubetonede objektpronomen. I dette tilfælde ændres formen af det indirekte pronomen til me, te, ce og ve.
Betonede objektpronominer
De betonede direkte og indirekte objektpronominer er næsten identiske og bruges hovedsageligt i tre tilfælde: når objektet skal fremhæves, efter præpositioner og i udråb. Her er en oversigt:
| Form | Betonede direkte objektpronominer | Betonede indirekte objektpronominer |
|---|---|---|
| Ental | me = mig | mig = a me |
| Ental | du = te | dig = en te |
| Ental | ham = lui | ham = en lui |
| Ental | hun = lei | hende = en lei |
| Singular høflig form | Du = Lei | De = en lei |
| Flertal | os = noi | os = en noi |
| Flertal | du = voi | jer = en voi |
| Flertal | dem = loro | dem = en loro |
| Flertal høflighedsform | Du = Voi | De = en Voi |
Italienske adjektiver: Endelser og forstærkninger
Vi kender stadig adjektiver fra skolen som "lignende" ord. De bruges til at beskrive navneord, for eksempel: hurtig, høj, lys, sød, stor, trist og så videre. Italienske adjektiver er afhængige af formen: ental eller flertal, femininum eller maskulinum. Der skelnes generelt mellem O-adjektiver og E-adjektiver:
Eksempler på O-adjektiver:
- piccolo = lille
- freddo = kold
- caldo = varm
- allegro = munter
- brutto = grim
Eksempler på e-adjektiver:
- grande = stor
- felice = glad
- triste = trist
- dolce = sød
- veloce = hurtig
På italiensk kommer adjektivet som regel efter substantivet. Nogle korte adjektiver og mængder er dog undtagelsen. Der er også nogle adjektiver, som kan placeres både før og efter navneordet.
Tillægsord med O i slutningen
O-adjektiver har fire former og varierer alt efter køn og tal. Endelsen ændres tilsvarende:
- Ental femininum: a-endelse
- Singularis maskulinum: o-endelse
- Flertal hunkøn: e-endelse
- Flertal maskulinum: i-endelse
Adjektiver med E i slutningen
Der er kun to former af sådanne adjektiver på den anden side: Ental og flertal. Formen i ental ender også på et e og i flertal på et i. For eksempel: "L'uomo felice" (Den glade mand) i ental og "Le foglie verdi (De grønne blade) i flertal.
Det lyder lettere end O-endelsen, men du skal være forsigtig, når navneord og tillægsord fra forskellige grupper optræder i en sætning. Så er der forskellige endelser. Her er et eksempel: Mangio una fragola piccola e dolce (Jeg spiser et lille sødt jordbær).
Der findes i øvrigt også andre endelser: co, ca, go og ga. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores artikel om italienske adjektiver.
Forøgelse af adjektiver på italiensk
Tillægsord kan også forstærkes på italiensk, for eksempel "hurtigt, hurtigere, hurtigst". Ud over grundformen er der også to niveauer: Komparativ og superlativ. Men i modsætning til dansk er der ingen særlige endelser til dette på italiensk. I stedet bruger vi più (mere) eller meno (mindre) og derudover di eller che til sammenligningen (som).
Mens di sammenligner to substantiver eller pronominer med hinanden, sammenligner che to egenskaber, verber eller steder med hinanden. Her er en oversigt:
Sammenligning med "di"
Felice è più intelligente di me.
(Felice er mere intelligent end mig.)
Sammenligning med "che"
Il fiume è più lungo che largo.
(Floden er længere, end den er bred.)
Der er ingen særlig endelse for superlativ. I stedet suppleres komparativformen med et substantiv og en artikel. For eksempel: La casa più grande (Det største hus) eller Il volo più economico (Den billigste flyrejse).
Korrekt sætningsstruktur på italiensk
Sidst, men ikke mindst, er den korrekte sætningsstruktur grundlæggende for at mestre den italienske grammatik.
Der findes tre forskellige typer sætninger på italiensk: enkle sætninger, udvidede sætninger og negative sætninger, dvs. negationer.
Simple sætninger på italiensk
En enkel sætning består af et subjekt (hvem eller hvad?) og et prædikat, der udtrykker sætningens handling. For eksempel "Luca dorme" (Luca sover), "Anna guarda" (Anna kigger) eller "Il treno arriva" (Toget kommer). Der er ikke noget udtryk for "Det" på italiensk. Man udelader det simpelthen og siger for eksempel "Piove" for "Det regner".
Udvidede sætninger på italiensk
En udvidet sætning er altid konstrueret i henhold til SVO-rækkefølgen: subjekt, verbum eller prædikat og objekt. For eksempel "Luca visita il mercato" (Luca besøger markedet). Mens vi på dansk uden problemer kan vende rækkefølgen om, dvs. "Markedet besøger Luca", er det ikke muligt på italiensk. Så ville det være "Il mercato visita Luca" (Markedet besøger Luca).
Negative sætninger på italiensk
Negative sætninger benægter en situation eller handling. De indeholder et negativt ord, normalt "non", som placeres før verbet. For eksempel: "Non parlo italiano" (Jeg taler ikke italiensk) eller "Nico non vive a Roma" (Nico bor ikke i Rom).
Du kan finde ud af mere om direkte og indirekte objekter i sætninger og spørgsmål på italiensk i vores artikel om Italiensk sætningsstruktur.
Sådan kommer du godt i gang med italiensk – med hjælp fra Superprof
At lære italiensk behøver ikke være en tidskrævende eller uoverskuelig proces. På Superprof kan du finde en privatunderviser, der hjælper dig i gang på præcis det niveau, du er på – og på de tidspunkter, der passer dig. Platformen gør det nemt at søge blandt kvalificerede undervisere, læse om deres baggrund, pædagogiske tilgang og se, hvad tidligere elever har sagt i deres anmeldelser.
Mange tilbyder endda en gratis første time, så du kan teste undervisningen af helt uden risiko. Uanset om du vil lære sproget fra bunden, forbedre udtalen eller forberede dig til en eksamen eller rejse, får du med Superprof en fleksibel og personlig vej ind i det italienske sprog.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
