For at komme godt fra start med dagens emne tager vi et kort tilbageblik til 2018, hvor en fransk teenager hilste på præsident Macron med et muntert “Salut, Manu!”. Manu er en kælenavnsform af Emmanuel og signalerer nærhed og fortrolighed. Det er, hvad man ville kalde en “cool” Emmanuel – én, der følger med i trends og virker afslappet og imødekommende.
Præsident Macron satte dog bestemt ikke pris på hilsenen. Han irettesatte drengen med det samme, og klippet gik hurtigt viralt. Det varede ikke længe, før medierne samlede historien op. I dagene efter diskuterede kommentatorer ivrigt præsidentens motiv for at ydmyge barnet offentligt.
Episoden kostede den franske præsident en smule politisk kapital. Især fordi han under valgkampen havde forsøgt at fremstå mere som en Manu end som den mere formelle Emmanuel. Alligevel viser hans pludselige kursændring, hvor vigtig korrekt tiltale og hilsen er i fransk kultur. Dermed er vi fremme ved dagens tema.
Sprog afspejler kulturen hos dem, der taler det, og franske hilsener viser tydeligt de forskellige grader af formel og uformel omgangstone. Hvis du vil undgå en “præsidentiel irettesættelse”, bør du vide:
• hvor formelle de forskellige franske hilsener er
• hvornår man siger bonjour, og hvornår en anden hilsen passer bedre
• almindelige franske hilsener til enhver situation
• hvad man bør – og ikke bør – gøre, når man hilser på fransk
For at understrege emnets betydning kan vi vende tilbage til den rødmende teenager. Efter præsidentens offentlige opsang blev han genstand for vittigheder og hån. Reaktionerne på nettet holdt ham væk fra skolen, og han forsvandt stort set fra sociale medier.
Som turist i Frankrig vil konsekvenserne af en uheldig hilsen nok ikke blive helt så alvorlige – eller så offentlige. Men når du alligevel er i gang med at lære fransk, kan du lige så godt lære at hilse på den rigtige måde.
Den kulturelle betydning af hilsener i det franske samfund
Korrekte hilsener er ikke kun vigtige i Frankrig. Hvis vi en dag stod ansigt til ansigt med et medlem af den danske kongefamilie, ville vi næppe hilse dem med et afslappet “’hva så”. Og hvis du nogensinde befinder dig foran en dommer, er det bestemt i din interesse at formulere dig så formelt som muligt.
Udover sådanne situationer har vi dog ikke så mange nuancer af formel tiltale. Det er yderst sjældent, at vi anvender den formelle version af "du", nemlig "De".
Vi bruger “Hvordan har du det?” til både vores bedstemor og vores venner. En fransk modersmålstaler, der hilser på sin bedstemor med et uformelt “Ça va?”, risikerer til gengæld en irettesættelse. Som ældre fortjener franske bedsteforældre det mere formelle “Comment allez-vous?”
Vouvoyer – at bruge den formelle “vous”-form – fungerer som et system af høflighedsformer i fransk kultur. Reglen er enkel: Man tiltaler alle, der er ældre end en selv, og personer i autoritetspositioner, med vous. Det gælder alle fra politibetjente til butiksansatte og sundhedspersonale. Som den yngre part vil du som regel selv blive tiltalt med det uformelle tu.
Man kan dog sno sig uden om det formelle krav ved at stille indirekte spørgsmål. Hvis du for eksempel er i en butik, kan du spørge: “Har De…?” – Est-ce que vous avez… ?. Men du kan også formulere spørgsmålet som: “Er der…?” – Est-ce qu’il y a… ?
Lad os sige, at du har fundet en sød sweater, men gerne vil have den i en anden farve på fransk. Du kan spørge ekspedienten: Est-ce que vous en avez en marron ou en vert? – Har De den i brun eller grøn? Eller du kan tage den indirekte vej: Est-ce qu’il y en a en marron ou en vert? – Er der nogen i brun eller grøn?
Selv den indirekte form virker dog stadig en smule formel. Den mere afslappede konstruktion Y en a-t-il bruges bedst over for venner og nær familie. Selv en tjener på en restaurant kan opfatte det som for familiært, medmindre du kender dem godt eller er stamkunde.
Så længe du siger “bonjour”, før du stiller dit spørgsmål, er den indirekte-formelle måde helt acceptabel. Hvis du springer hilsenen over og går direkte til spørgsmålet, kan det derimod gøre folk mindre villige til at hjælpe dig. Det understreger naturligvis, hvor vigtigt det er at hilse korrekt i enhver situation.

Bonjour: en alsidig hilsen til forskellige tider på dagen
Bonjour er universelt. Selv folk, der ikke taler fransk, kender ordet og ved, hvad det betyder. Bonjour betyder bogstaveligt talt “god dag!”.
Apropos “bonjour”: franskmænd har en tilsvarende hilsen, Allô. Men den bruges kun, når man tager telefonen. Modersmålstalere udtaler den med stigende tone til sidst. Man kan dog også bruge Allô! for at signalere, at man ikke bryder sig om, at nogen mister koncentrationen, mens man taler til dem.
Bonjour er den mest almindelige og høfligste hilsen på fransk. Den bruges i dagtimerne i stedet for de mere kluntede bon matin og bon après-midi – “god morgen” og “god eftermiddag”. Når det bliver aften, bør man derimod sige bonsoir – “god aften”.
Både bonjour og bonsoir fungerer som hilsener og som afskedshilsener. Den uformelle salut bruges på samme måde. Det er en afslappet dobbeltfunktionel hilsen til familie, venner og måske nogen, du ikke kender så godt, men som du skal se senere.
Coucou! derimod er kun for dine allernærmeste. Du kan også sige coucou! til små børn, der leger i parken. Eller du kan bruge det til at få nogen tilbage til samtalen, når de er ved at falde i staver.
Andre almindelige franske hilsener og hvornår man bruger dem
Du behøver ikke altid udveksle bonjour. Over for folk, du regelmæssigt har kontakt med, kan du svare på deres bonjour med “Comment allez-vous?”. Det kan være naboen, bladkioskejeren eller en medarbejder i en butik, du ofte besøger.
I sådanne tilfælde kan et afslappet “Ça va?” dog være lige så passende. Det afhænger af, hvor godt du kender personen, og hvor stor aldersforskellen er. En ældre nabo hilser man næsten altid mere formelt på, mens nogen, der kun er få år ældre eller yngre end dig, sandsynligvis foretrækker et uformelt “Ça va?”. Du kan endda tilføje et “bien” for at vise, at du håber, alt går godt for dem.
Uanset alder eller status bør du altid hilse en person, du lige har mødt, med et “Bonjour!”. På din første arbejdsdag i en fransk virksomhed vil du typisk gå rundt og sige “Bonjour!” til alle. Når du senere har lært deres navne, kan du udtrykke din glæde over at lære dem at kende. Til det fungerer “Enchanté(e)” helt perfekt.

At sige farvel på fransk
Som nævnt ovenfor kan bonjour, bonsoir og salut bruges som både hilsen og farvel – alt efter situationen. Hvis du skilles fra nogen sent på aftenen, kan du endda ønske dem “Bonne nuit!” – “godnat”.
Mellem bonsoir og salut finder vi “À tout à l’heure!” – “vi ses senere!”. Det kan du bruge over for familie og nære venner. “À plus tard” er derimod helt uformelt. Den korte version, “A+”, er en almindelig måde at skrive til en ven, at man ses senere.
“À bientôt!” er endnu en afslappet måde at sige “vi ses snart!”. Du kan råbe et muntert “À bientôt!” på vej ud ad døren om morgenen. Eller bruge det til vennerne, når du forlader skolen, hvis du vil sige noget andet end salut. Du kan også sige À bientôt i telefonen eller på sms, hvis I har aftalt at mødes senere.
At sige farvel på fransk handler om mere end bare at kende ordene – det er næsten en kunstart. I vores kultur slipper man ofte afsted med et hurtigt “Ses”, medmindre situationen er meget formel. I Frankrig bør du tænke dig om en ekstra gang, før du tager så afslappet afsked!

Do’s and don’ts, når du hilser på fransk
Og uanset hvad du gør, må du aldrig lade en hilsen stå ubesvaret. Hvis nogen siger Bonjour!, Salut! eller Au revoir!, skal du svare tilbage i samme stil. Det betyder f.eks., at du ikke bør svare À tout à l’heure! på nogen, der siger Bonsoir. Denne regel gør det nemt at holde styr på, hvordan du bør hilse – men kun når den anden hilser først.
Din nonverbale kommunikation skal passe til dine ord. Hvis du lige har mødt en person, er det for eksempel et kulturelt fejltrin ikke at møde deres blik, når du siger “Enchanté(e)!”. Det samme gælder, hvis du vender kroppen væk eller dukker hovedet.
Faire la bise – den franske kindkysstradition – kan også bringe dig i problemer, hvis den bruges på det forkerte tidspunkt. Du bør aldrig gøre det, før du har opbygget en relation. At møde nogen for allerførste gang er altså ikke en bise-situation. Men hvis I falder godt i snak, og personen virker åben og afslappet, kan en bise som afsked være helt fint.
At mestre høflighed på fransk tager tid. Måske føler du dig tryg ved bonjour, bonsoir og salut, som fungerer i næsten enhver situation. Men ved at udvide dit repertoire viser du kulturel forståelse – en vigtig del af at blive accepteret som næsten-fransk i franskmændenes øjne.









