Repræsentanter fra store dele af verden mødes til en farverig, musikalsk og glædesfyldt aften med musik og koreografi for at kåre den bedste sang!
Selvom det grundlæggende er så simpelt, er der meget mere at fortælle om Eurovision – og at nyde! Eurovision er et fællesskab og en kulturel folkefest, der samler millioner af mennesker én gang om året. Og sådan har det været siden 1956, da Eurovision blev sendt for første gang fra Schweiz.
Men før vi dykker ned i Eurovisions konkurrencens historie, stemmesystemet, hvordan lande uden for Europa kan deltage, og hvilke sange der har gjort størst indtryk, lad os først se på, hvad Eurovision egentlig er.
Hvad er Eurovision egentlig?
Denne internationale musikkonkurrence afholdes én gang om året i maj. Konkurrencen arrangeres af European Broadcasting Union (EBU), og alle lande, der er medlemmer af EBU, kan deltage. Det betyder, at selv lande uden for Europa kan være med, så længe de er medlem.
Hvert år deltager 35–45 lande, hvoraf fem udgør de såkaldte "Big Five": Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien. Disse fem lande er altid garanteret en plads, fordi de er de største sponsorer af organisationen.
De øvrige lande konkurrerer i to semifinaler, som afholdes i ugen op til finalen. Formålet med semifinalerne er simpelthen at få tid til at høre alle bidragene.
- Halvdelen deltager i den første semifinale (typisk tirsdag)
- Den anden halvdel deltager i den anden semifinale (typisk torsdag)
- Ti bidrag går videre fra hver semifinale
I den store finale om lørdagen konkurrerer 26 lande: de 20, der kvalificerede sig fra semifinalerne, værtslandet og Big Five.
Vinderen af Eurovision konkurrencen bliver værtsland året efter. Det betyder, at Eurovision 2026 afholdes i Østrig, da deres bidrag vandt i 2025.
Eurovision-ugen 2026:
- Tirsdag 12. maj: Semifinale 1
- Torsdag 14. maj: Semifinale 2
- Lørdag 16. maj: Finalen
Eurovision fra starten i 1956 til i dag
Ifølge Guinness World Records er Eurovision Song Contest (ESC) den længstvarende, årligt tilbagevendende, tv-sendte internationale musikkonkurrence. Den er også et af de længstløbende tv-programmer nogensinde og rangerer blandt verdens største tv-begivenheder uden for sport.
På næsten 70 år har Eurovision budt velkommen til deltagere fra 52 lande. I både 2008 og 2011 deltog hele 43 lande med deres sangtalenter på Eurovision-scenen.
Forestil dig de udfordringer, et så stort show indebærer: tv-stationerne planlægger udsendelserne ned til mindste detalje, skal tage højde for tekniske udfordringer og afsætte tid til sponsorerede reklamer.
Gennem alle årene, Eurovision er blevet afholdt, har vi oplevet utrolige optrædener – for slet ikke at tale om de milepæle, der er opnået undervejs. Lad os tage et nærmere kig på Eurovisions tidslinje, fra den allerførste konkurrence til årets udgave!
1950
European Broadcasting Union (EBU) dannes
Et møde arrangeret af BBC havde til formål at etablere tv-udsendelser mellem lande.
1951
Udtrykket "Eurovision" opstår
Det nævnes første gang af den britiske journalist George Campey i avisen London Evening Standard.
1953
Kroningen af Dronning Elizabeth II
EBU sendte begivenheden i Storbritannien samt Frankrig, Belgien, Holland og Tyskland, hvilket viste mulighederne for tv-udsendelser til et stort publikum. Begivenheden fik også flere til at købe egne tv-apparater.
1954
Flere internationale begivenheder sendes
European Television Season sender live-begivenheder fra hele Europa til tv-apparater over hele netværket af lande.
1955
Ideen om "European Grand Prix" (senere Eurovision Song Contest) præsenteres
Den italienske broadcaster Sergio Pugliese foreslår en europæisk sangkonkurrence som et stort indsatsområde for netværket. Ideen blev godkendt, og arbejdet med at organisere begivenheden begyndte.
24. maj 1956
Første Eurovision Song Contest sendes på tv
Konkurrencen blev afholdt i Schweiz. Belgien, Frankrig, Vesttyskland, Italien, Luxembourg, Holland og Schweiz deltog alle med to sange. Under én dags begivenheden vandt den schweiziske sangerinde Lys Assia med sangen "Refrain".
3. marts 1957
Anden udgave af Eurovision Song Contest sendes
Østrig, Danmark og Storbritannien deltog i konkurrencen, som blev afholdt i Vesttyskland. Fra dette år og frem tillades hvert land kun at indsende én sang.
1968
Farve-tv
Eurovision sendes på farve-tv for første gang.
1975
12-points-systemet indføres
Systemet med 12, 10, 8–1 point blev indført.
1998
Telefonafstemning introduceres
Før dette tidspunkt var det juryer bestående af repræsentanter fra hvert land, der alene stemte. Fra 1998 kunne seerne ringe ind med deres stemmer hjemmefra, mens juryer kun repræsenterede områder med dårlig telefonservice.
2003
SMS-afstemning introduceres
Seerne kunne nu stemme via SMS.
2004
En ekstra aften tilføjes programmet
Éndagskonkurrencen blev udvidet til to aftener: en semifinale og en stor finale.
2008
En tredje aften tilføjes konkurrencen
De to aftener var så succesfulde, at standardformatet blev udvidet til tre aftener med shows over cirka en uge.
2015
Australien debuterer i konkurrencen
Australien, som længe havde ønsket at deltage i Eurovision, blev endelig inviteret til debut.
2020
Et år uden Eurovision
Desværre blev Eurovision Song Contest aflyst på grund af Covid-19-pandemien.
2024
Luxembourg vender tilbage til konkurrencen
Luxembourg deltog fra 1956 til 1993 (undtagen 1959) og vandt førstepladsen 5 gange i denne periode. Efter at have trukket sig tilbage efter en dårlig præstation i 1993, deltog landet ikke i 30 år, indtil konkurrencen i 2024.
Hvordan stemmer man i Eurovision?
EBU og andre organisationer, der regulerer konkurrencen, skal gøre det så retfærdigt som muligt. Det forklarer måske det til tider komplicerede Eurovision stemmesystem. For os seere handler det dog bare om at afgive vores egne stemmer til tiden. Afstemningsproceduren ændrer sig lidt fra år til år, men til Eurovision 2026 forventes samme grundlæggende system som i 2025.
Afstemningen bygger grundlæggende på to grupper, som hver udgør 50 % af resultatet: juryer og seerstemmer.
Den nationale jury
Hvert deltagende land har en national jury bestående af fem musikeksperter, fx artister, sangskrivere og producenter. De vurderer bidragene ud fra musikalske og kunstneriske kvaliteter såsom sang, komposition, originalitet og sceneoptræden. Derefter tildeler de point efter det klassiske 12, 10, 8–1 pointsystem.
Seerstemmerne
For os, der følger Eurovision fra Danmark, findes der tre måder at afgive stemme på. I semifinalen kan man kun stemme i den finale, hvor sit eget bidrag deltager.
SMS-afstemning i finalen:
Hvis du ikke vil ringe, kan du sende en SMS til et nummer der bliver vist på skærmen på DR med startnummeret på bidraget, du vil stemme på. Prisen på SMS'en vil fremgå på skærmen.
⚠️ Husk: Du må ikke stemme på dit eget land!
Hvordan kom Australien og Israel med i Eurovision?
Da Eurovision havde premiere i 1956, deltog kun Belgien, Frankrig, Vesttyskland, Italien, Luxembourg, Holland og Schweiz. Men alle ikke-europæiske lande, der har en broadcaster med EBU-licens, kan deltage i konkurrencen. For at opnå denne licens skal landet befinde sig inden for European Broadcasting Area (EBA), som – på trods af navnet – ikke kun omfatter Europa. Området rækker faktisk også til dele af Nordafrika, Saudi-Arabien og Vestasien.
Australiere har længe været Eurovision-fans. Passionen for konkurrencen begyndte i 1983, da Special Broadcasting Service (SBS) sendte Eurovision for første gang.
De kunne simpelthen ikke få nok af dette show! På det tidspunkt var deltagerlisten vokset til 20 lande – næsten tre gange så mange som i den allerførste konkurrence.
Australien debuterede i Eurovision i 2015 og har deltaget hvert år siden. Israel er derimod et af de ikke-europæiske lande, som har konkurreret i Eurovision i mange år.
Hvilke bidrag er blevet mest populære?
Gennem alle Eurovision-årene er der utallige fantastiske sange og dygtige artister, men nogle sange har skilt sig særligt ud og efterladt et varigt indtryk hos seerne. Et eksempel på en populær vinder er Duncan Laurence fra Nederlandene.
Du har sandsynligvis hørt denne fantastiske sang mere end én gang. Mange ved dog ikke, at Duncan Laurence slog igennem med sangen Arcade via sin deltagelse i Eurovision 2019.
Bidraget vandt konkurrencen det år, men sangen blev især viral på TikTok i 2020. Den blev også den første Eurovision-sang i dette årtusinde til at nå de amerikanske hitlister.
I sommeren 2023 blev det den første Eurovision-sang nogensinde til at nå en milliard Spotify-afspilninger. Det er dermed én af de mest populære Eurovision-sange nogensinde.
France Gall udfordrede normerne og vandt stort.
Siden debuten havde Eurovision opretholdt storslåede shows med elegante orkesteroptrædener. France Gall brød denne standard med sin tvetydigt titulerede pophit Poupée De Cire, Poupée De Son.
Denne Eurovision-klassiker fra 1965 fik hurtigt sit eget liv og nåede hitlisterne i Europa, Canada og endda Japan. Den dag i dag synges sangen stadig af kunstnere verden over.
Selvom hendes optræden mødte tvivl og kommentarer om, at hun var forud for sin tid, stod hun tilbage som konkurrencens vinder.
Og dette er blot nogle få navne – listen over Eurovisions mest populære sange gennem tiderne er betydeligt længere!
Danmarks Eurovision-sejre
Danmark har vundet Eurovision tre gange siden konkurrencens start.
- Den første sejr kom i 1963, da Grethe og Jørgen Ingmann tog hjem med sangen Dansevise.
- Den anden sejr var i 2000, hvor Olsen Brothers charmerede Europa med Fly on the Wings of Love.
- Den tredje sejr fandt sted i 2013, da Emmelie de Forest sejrede med den folkelige og kraftfulde Only Teardrops.
Hver af disse sejre har markeret særlige øjeblikke i Danmarks musikhistorie og sat danske kunstnere på det europæiske musiklandkort.
Eurovision har virkelig en evne til at forene mennesker og sprede musikglæde på tværs af sprog. Efter denne guide kan vi næsten ikke vente med at gå i gang med fejringen af Eurovision 2026!
Sammenfat med AI
Kunne du lide artiklen? Skriv en anmeldelse!
Loading...
