Mennesker har et dybt, instinktivt behov for musik - fra lyden af vinden, der suser gennem træerne, til menneskeskabt musik, der produceres af forskellige instrumenter.
Alle musikinstrumenter har deres stærke sider, og selv det at slå på en tromme kan have en terapeutisk effekt, men intet instrument er så behageligt og så bærbart som en guitar.
Der er utallige historier om at tromme på en guitar i pejsens skær; nogle af vores mest romantiske historier involverer guitarmusik. Eller det er i hvert fald sådan, de bliver skildret.
Faktisk har guitaren en fremtrædende plads i menneskehedens soundtrack; dette ældgamle instrument, der er formet som en kurvet kvinde, er skiftevis sensuelt og fyrigt, tankevækkende og skurrende, unikt og alligevel allestedsnærværende.
Er du guitarist? Vil du gerne være det?
I denne artikel udforsker vi fire forskellige stilarter inden for guitarmusik, samt deres oprindelse og særlige kendetegn, tekniske aspekter af deres konstruktion og hvordan de spilles, og de guitarister, der gjorde dem berømte.
Flamenco-guitar
Længe før Ozzy Osbourne bed hovedet af en flagermus, fandtes der i de afsidesliggende bakker i Sydspanien et folk, som gennem klap og dans fortalte historier om deres liv.
I dag er flamenco en form for historiefortælling, der involverer tre ligeværdige dele: canto (sang), baile (dans) og guitarra (du kan sikkert gætte den her!). For flere hundrede år siden bestod flamenco dog kun af de to første elementer.
Var det sigøjnerne med deres tamburiner og violiner, der inspirerede nogle kunstnere til at tilføje guitaren? Disse statsløse mennesker havde trods alt en stor lyrisk indflydelse på flamencokunsten, men det havde de fordrevne arabere, som bragte oud med sig til Andalusien, også.
Indvandrede jødiske stammer, der var lige så forfulgte som sigøjnere og arabere, bidrog også med deres klagesange til genren.
Guitaren blev en integreret del af flamencoen i slutningen af 1800-tallet, da de første cafe cantantes åbnede. Disse syngende caféer tilbød opvisninger i flamencodans, ledsaget af en guitar eller to.
Danserne stod selv for sangenes percussion-elementer, enten ved at slå på kastagnetter eller ved at klappe i hænderne. Dansene var lidenskabelige og temperamentsfulde, og sangen var sjælfuld; guitaristerne måtte kæmpe for at få opmærksomhed.
Det var præcis, hvad de gjorde. Snart forsøgte guitaristerne at overgå hinanden ved at spille hurtigere eller mere spektakulært, og de holdt endda deres guitarer over hovedet, mens de spillede løs.
Da guitaren først blev en del af flamencoen, skelnede guitaristerne ikke mellem de guitarer, der blev brugt til at spille flamenco, og de guitarer, der blev brugt til andre formål.
En stor forskel var, at flamencoguitarister kun købte de billigste instrumenter, lavet af materialer af laveste kvalitet - og så endda sparsomt!
Det er det tyndere dæk og færre indre bøjler, der giver flamencoguitaren dens lyse, sprøde lyd; dens nylonstrenge og størrelse, der er lidt mindre end en almindelig guitar, er med til at minimere sustain - et andet varemærke for flamencomusik.
Når du første gang samler en flamencoguitar op, vil du måske bemærke, at dens gribebræt er en smule smallere end på en almindelig guitar, og at strengene ligger tættere på båndene. Det er for at gøre akkordskift lidt lettere.
Stemningen af en flamencoguitar er lidt anderledes end for andre guitarer, og når man spiller på den, skal man tromme eller plukke strengene mellem lydhullet og broen; lidt længere tilbage, end man ville spille på en akustisk guitar.
Jazzguitar
Jazzmusik er i sig selv en historielektion, og hvordan guitaren kom til at være med til at fortælle den, er et af historiens mest interessante kapitler.
Jazzmusikken blev født ud af slaveriet i de amerikanske sydstater. Dens tidlige "call and response"-format var en direkte afspejling af arbejdet i markerne, og den fik senere stor indflydelse på etableringen af gospelmusikken som en selvstændig musikgenre.
Tidlig jazzmusik smeltede sammen med ragtime og blues og fjernede de mindre kompatible elementer fra disse genrer for at blive til den komplekse, flerlagede type musik, vi kender i dag.
Ligesom med flamenco var guitaren oprindeligt ikke en del af jazzensemblerne; med kun akustiske guitarer til rådighed kunne disse strengeinstrumenter næppe høres over messinginstrumenterne, trompeterne og basunerne, som var væsentlige komponenter i jazzmusikken.
Alligevel inkluderede jazzorkestre guitarer, om end i deres rytmesektion med kontrabas og trommer, og lejlighedsvis gav de særligt talentfulde guitarister en solo på en bar eller to.
Det var først under forbudstiden i USA, da indtagelse af spiritus blev forbudt ved lov, at festdeltagerne gik under jorden. Der fandt de livlig jazzmusik, som blev spillet i smugkroerne, hvor der blev serveret hootch.
Denne tid faldt sammen med produktionen af tidlige modeller af elektriske guitarer.
Endelig kunne jazzguitarister høres over hornene! Endelig havde de mulighed for at lede orkestret og ikke være henvist til rytmesektionen!
I dag er jazz en lige så legitim musikgenre som alle andre, og siden slutningen af Anden Verdenskrig har den spredt sig til mange stilarter:
- Bebop
- Afro-cubansk (også kaldet Cu-bop)
- Revival eller Dixieland-revival
- Hard bop
- Modal jazz
- Fri jazz
- Latinsk jazz
- Jazz-fusion
- Smooth jazz, punk jazz og jazz core
- Acid jazz, nu jazz og jazz rap
Jazzen i dag er mere pluralistisk; ingen bestemt stil dominerer, og stort set alt er tilladt, undtagen at spille dårligt på guitaren.
Faktisk har jazzguitaren ikke ændret sig ret meget fra dengang, hvor Gibson ES175 var jazzmusikernes foretrukne guitar.
Rockguitar
Rockmusikkens fødsel var et resultat af det amerikanske publikums kærlighed til 20'ernes og 30'ernes sjofle speakeasy-underholdning. Det var en blanding af blues, rhythm and blues og også countrymusik.
Musikhistorikere er alle enige om, at rockmusikken aldrig ville være blevet til uden den elektriske guitar.
Den elektriske guitar udgjorde rygraden i rockmusikken; ensemblerne blev derefter udbygget med en elektrisk bas, trommer og en sanger, som nogle gange selv spillede guitar.
Ja, selv kvinder spillede sjældent guitar i rock'n'rollens tidlige dage, for mens det var acceptabelt at synge, var det ikke acceptabelt at spille et instrument (eller skrive sange).
De fleste tidlige rockgrupper var mandlige; kvinder havde mere tendens til countrymusik og gospel.
Den kunstner, der i vid udstrækning anses for at være rock'n'rollens fader, var Chuck Berry; hans rockabilly-sangformel på under tre minutter blev kopieret af efterfølgende kunstnere over hele landet, fra Elvis Presley til Jerry Lee Lewis.
At spille rockguitar kræver en smule dygtighed og beslutsomhed, men det er en af de mest fleksible genrer inden for guitarmusik.
Du kan spille rock and roll på en akustisk guitar, hvis du har en god mikrofonopsætning, men det er bedre at lære at spille rockguitar på en solid body elguitar.
Du kan vælge en chambered-body guitar, hvis du er bekymret for vægten, men lyden og tonen vil være den samme.
Rockmusik er enormt populært, så der er mange guitarister at se op til, idolisere og efterligne.
Eric Clapton har haft en lang og historisk karriere fra sine tidlige dage som Yardbird til sit soloarbejde, mens Joe Satriani var guitarlærer, før han selv blev berømt som guitarist.
Det er en god idé at lade sig inspirere af en stor guitarist, men for at lære rockguitar skal du tage guitarundervisning og øve dig, øve dig og øve dig endnu mere.
Metal-guitar
For at blive metalguitarist skal du have en elektrisk guitar; seks strenge er nok til at starte med, men du vil måske gerne have en syv- eller 12-strenget guitar, når du bliver rigtig god til at spille.
Metalguitarer har ligesom alle elektriske guitarer indbyggede transducere.
Disse pickupper er normalt installeret ved bunden af gribebrættet og tæt på broen for at opfange strengenes vibrationer, konvertere dem til elektriske signaler, som derefter forstærkes og sendes ud gennem en højttaler.
Derudover bør broen være udstyret med en tremolo-arm, der giver guitaristen mulighed for at forvrænge guitarens tonehøjde eller skabe en vibrato-effekt, der er særligt populær i metalmusik.
At lære at spille metalguitar er en glimrende indgang til at spille andre typer af metalmusik som doom, thrash eller speed metal.
Find undervisning til alle typer af guitarspil
Hvis du føler dig inspireret og har midlerne til at gøre det, håber vi inderligt, at du vil opsøge guitarundervisning hos en guitarlærer.
Det betyder ikke, at de gratis guitarlektioner på YouTube er værdiløse; det er ret generøst af disse guitarister at give deres viden videre gratis.
Der er bare ét problem med dem: En video kan ikke fortælle dig, hvad du gør rigtigt eller forkert. Instruktørerne er ikke i lokalet sammen med dig for at minde dig om at varme dine arme op, før du spiller dine skalaer, eller for at skælde dig ud, hvis du ikke laver opvarmningsøvelser.
En video kan ikke korrigere din kropsholdning eller hvordan du holder din guitar, korrigere din fingersætning eller mindre stemmefejl. Men det kan en lærer.
Hvis du er imod gruppeundervisning, og du synes, at privat guitarundervisning er for dyrt, så overvej lige Superprof-guitarundervisere.
De fleste Superprof-undervisere tager ikke betaling for den første times undervisning.
Hvis du vil, kan din Superprof-underviser komme hjem til dig for at undervise, eller hvis det ikke fungerer for dig, kan de også undervise dig via webcam.
Uanset om du vil lære klassisk guitar eller thrash metal, så har Superprof en guitarlærer til dig.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
