Gennem historien har forskellige videnskabsmænd gjort store opdagelser. Nogle af dem har endda ført til et paradigmeskifte, det vil sige, at nogle opdagelser har ændret måden at se på det videnskabelige felt, der undersøges.
Et eksempel på en videnskabsmand, der fik andre videnskabsmænd til at anlægge nye perspektiver, er Sir Isaac Newton. Hans arbejde har ikke kun ændret matematikken, men også flere andre videnskaber.
Tyngdeloven, teleskopreflektoren og fluxionsmetoden. Newton studerede naturfænomenerne for at etablere og bevise videnskabelige sandheder. Isaac Newton er kendt som en af de største matematikere og videnskabsmænd i sin æra, og hans arbejde er stadig relevant i dag.
Newtons arbejde var primært inspireret af miljøet omkring ham, selvom der er mange matematikere, der både inspirerede hans arbejde og hjalp ham med at komme videre med det. Han har uden tvivl spillet en vigtig rolle for matematikken og dens historie – frem for alt hvad angår integralregning!
Sir Isaac Newtons tidlige liv
Det er svært at diskutere matematikkens historie uden at nævne den berømte Sir Isaac Newton. Han var en engelsk fysiker, filosof, astronom og matematiker. Han blev født i 1642 i Woolsthorpe, Lincolnshire i Storbritannien.
Hans far døde flere måneder før han blev født, og hans mor giftede sig igen, da han var tre år gammel. Det var hovedsageligt hans bedstemor og stedfar, der passede ham under hans opvækst. Vil du vide mere om Newton, så kan du finde matematik hjælp online og fysisk, der er tilpasset dine behov.
Newton var et meget nysgerrigt barn, som konstant observerede, hvordan maskinerne omkring ham fungerede. Som studerende var Newton noget spredt og havde altid hovedet i skyerne. Men på trods af dette lærte han sig selv at lave solur, vindmøller, mekaniske transportmidler, drager og meget mere.
Da Newton blev lidt ældre, besluttede hans mor, at det var på tide at tage ham ud af skolen. Hun følte, at det var på tide, at han blev landmand. Dette til trods for, at den kommende matematiker ikke viste nogen interesse for det område efter sine fjorten år på jorden. Matematik lektiehjælp Århus er for dig, der bor i området og gerne vil blive bedre til faget.
Heldigvis lykkedes det en gammel professor at overbevise Newtons mor om at lade ham forberede Newton på at komme ind på University of Cambridge i stedet.
I 1661 blev han student ved Trinity College, Cambridge. For at undgå at betale skolepenge udførte Newton husholdningsopgaver for skolen. Aftalen gjorde det muligt for ham at studere aritmetik, geometri, trigonometri, astronomi og optik.
Den store matematiker og professor Isaac Barrow tog Newton under sine vinger under sin tid i Cambridge. Og til sidst fik Newton sin grad - i 1665.
Efter sin eksamen brugte Newton sin tid på at udarbejde forskellige hypoteser og love om universel gravitation og om himmellegemers bevægelse. Han studerede sine omgivelser, og hvordan genstandene omkring ham bevægede sig.
Han gjorde store opdagelser ved at studere lysets opførsel og optikkens funktion. En af Newtons mest berømte opfindelser gennem hele hans karriere var det reflekterende teleskop. Vil du videre mere om Newton, så find lektiehjælp matematik København hos Superprof.
Men Newton var næppe færdig der. Den talentfulde videnskabsmand fortsatte med at forsøge at udvikle sin viden inden for teologi, kronologi, alkymi og kemi.
Efter en lang og succesfuld karriere som videnskabsmand forlod Newton London (hvortil han flyttede efter sin eksamen) for at slå sig ned i Kensington. Han boede der indtil sin død i 1727. Han blev den første videnskabsmand, der blev begravet i Westminster Abbey.
Newton og tyngdekraften: Hans største opdagelse
Newton er bedst kendt for sin forskning i tyngdekraften. Ifølge legenden forsøgte videnskabsmanden at forstå, hvordan månen kunne hvile i et kredsløb om jorden. Han observerede og bemærkede også, at æbler i en frugthave altid faldt nedad.
Han opdagede i det øjeblik den tiltrækningskraft, som æblet blev påvirket af, og udviklede sin teori om tyngdeloven. Han vurderede, at årsagen til, at æblet faldt nedad, var den samme som årsagen til, at månen holdt sig tæt på jorden, trods afstanden. Matematik undervisning online kan give dig de rigtige redskaber til at forstå tyngdekraften.
For at bekræfte sin hypotese lavede Newton en ligning. Ligningen viser blandt andet, at to legemer tiltrækkes af hinanden, og at denne kraft er omvendt proportional med kvadratet på afstanden fra kilden. Denne lov kaldes i dag den omvendte kvadratlov.
For at styrke sin hypotese videreudviklede han sin forskning til at omfatte stjerner som Solen og planeter. Newton beregnede ikke forholdet mellem æblet og træet, fordi han anså afstanden mellem dem for at være for kort sammenlignet med stjernerne og planeterne oppe på himlen.
Selv i dag er legenden om det faldende æble en vigtig del af videnskabens, matematikkens og Newtons historie.
Newtons opdagelser: Fra kalkulation til optik
Selvom Newton hovedsageligt er kendt for sine opdagelser i fysikkens verden, bør hans arbejde og succes som matematiker ikke glemmes. Isaac Barrows tog ham under sine vinger under hans studier på Trinity College, Cambridge.
Barrows betroede ham også et manuskript, hvori flere forskellige matematiske konklusioner blev nedfældet. Newton beskrev og udviklede en beregningsmetode for integraler og differentialer.
Han kom til at kalde metoden for fluxions-metoden. Han skrev alle oplysningerne ned i et manuskript med titlen "On Analysis by Infinite Series". Har du brug for yderligere hjælp, kan du få hjælp af en af de mange erfarne matematiklærere i f.eks. region Nordjylland matematik på Superprofs hjemmeside.
Integral- og differentialregning inkluderede en række forskellige matematiske beregninger, herunder:
- Den procentvise ændring i mængder.
- Kurvernes hældning baseret på et givet punkt.
- Beregning af minimums- og maksimumværdier for funktioner.
- Beregning af arealer, der inkluderer kurver.
Da Isaac Barrow fik adgang til Newtons manuskript, viste han det til mange af Europas store videnskabsmænd på det tidspunkt. Han blev bredt anerkendt som grundlæggeren af den matematiske beregning og tog sin plads blandt tidens største videnskabsmænd.
Newton blev også kendt for det, vi i dag kalder "Newtons binomiale sætning". Denne sætning er defineret af formlen "(a+b)n", som er sand for alle n værdier.
Legenden siger, at Isaac Barrow anbefalede ham som ny professor i matematik ved Trinity College, Cambridge, da det var tid for ham at gå på pension. Han accepterede deres tilbud med det samme.
Matematikere gav snart deres første matematiklektion i optik. Han delte den samme passion for dette emne som en af de største matematiske forgængere, Euklid.
Matematikerens forskning i lysets adfærd
Newton var særlig opmærksom på alt relateret til optik. Denne passion tog hurtigt fart, da den engelske videnskabsmand først blev interesseret i lysets adfærd.
Datidens videnskabsmænd anså hvidt lys for at være homogent og troede derfor ikke på, at det kunne forvrænges. Det gjorde Newton, som kunne lide at udfordre de generelle antagelser, der eksisterede.
Newton brugte et gennemsigtigt prisme til at udfordre og undersøge denne antagelse. Han udsatte prismet for solens stråler. Gennem sine eksperimenter kunne han se, hvordan solens lys blev omdannet til flere forskellige lysstråler, som alle havde forskellige farver. Han kaldte dette et "spektrum".
Fra da af introducerede han begrebet "refrangibility": et fænomen, der forklarer, hvordan de forskellige farver på solens stråler - gennem forskelle i graderne af deres egenskaber - kan bøjes, når de kommer i kontakt med bestemte genstande. Objekter, hvis materiale tillader lys at trænge ind og ændre retning, kaldte han et "brydende objekt".
I kontakt med et prisme er det ikke alle farver i spektret, der opfører sig på samme måde. Newton studerede dem og registrerede, hvad han så under disse eksperimenter. Han mente, at lysstrålernes farver kunne have forskellige brydningskræfter.
Alle hans observationer har sat et stort præg på optikkens forskningsområder. Newton fortsatte med at studere optik resten af sit liv. Hvis du er interesseret i mere interessante og grundlæggende matematiske principper, kan du læse mere om den antikke græske filosof og matematiker Thales.
Newtons berømte reflekterende teleskop
Newtons opdagelser vedrørende lys, optik og fænomenet 'ændret omskiftbarhed' havde stor indflydelse på videnskabens verden. Han udnyttede sin rolle som professor i matematik ved Trinity College, Cambridge, til at forfølge studiet af optik.
Efter at have opdaget, hvordan lysspektret opfører sig, og hvilke farver der kommer ud af et prisme, begyndte han igen at undersøge teleskopers funktion. I hans tid blev teleskoper lavet ved hjælp af linser.
Linserne blev også lavet af et enkelt materiale - glas. Glasset påvirkede lysstrålernes vej. Newton besluttede at erstatte linserne med spejle i stedet.
Hans idé var, at farverne kunne reflekteres af spejlene på en lignende, men mere effektiv måde. I 1668 var Newton klar til at lave sit modificerede teleskop.
Newtons opfindelse - det reflekterende teleskop - blev lavet ved hjælp af et 3,3 cm spejl og en forstørrelsesfaktor på omkring 40. Den begavede videnskabsmand kombinerede sin kærlighed til mekaniske objekter med sin besættelse af objekters og lysets funktion i denne opfindelse.
Et par år efter at have fuldført sin opfindelse demonstrerede og testede han sit teleskop for Royal Society (en gruppe dygtige matematikere) for at opnå patent på det. Hans status som et videnskabeligt og matematisk geni blev bekræftet der og da.
I dag hører han til på listen over de største matematikere gennem tiderne sammen med Thales, Descartes, Euklid og geniet Pythagoras, der alle sammen har bidraget til matematikken med opdagelser som den pythagoraeiske læresætning, Euklids elementer og meget mere.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
