Et programmeringssprog er lavt niveau, når dets programmer kræver opmærksomhed på det irrelevante. - Alan Perlis
Hvordan bliver man programmør? At blive programmør eller it-tekniker kan kræve, at du lærer de grundlæggende principper for kodning eller programmering. Selv i job uden for disse to eksempler bliver kodning en stadig mere almindelig færdighed, som det er vigtigt for medarbejdere at have.
I Danmark varierer lønnen for en webudvikler afhængigt af flere faktorer, herunder erfaring, arbejdsområde og placering. Ifølge lønstatistikken fra Danmarks Statistik kan en webudvikler i gennemsnit forvente en månedsløn på ca. 37.000-45.000 kr. om måneden før skat.
Kunne du tænke dig at programmere apps, brugergrænseflader eller websteder?
Her er vores hurtige guide til at blive programmør.
Historien om IT
Det første computerprogram blev udviklet af en kvinde i 1842. Hendes arbejde anses af mange for at være det første store skridt i retning af databehandling. Denne kvinde var Ada Lovelace, og hun skabte en operation med et stort antal på hinanden følgende gentagelser.
Hun kaldte processen for en "algoritme", et ord, hvis oprindelse stammer fra navnet på videnskabsmanden Muhammed ibn Musa al-Khwarizmi.
Lovelace supplerede en videnskabelig artikel med noter, herunder de noter, hvori hun beskrev en proces til Charles Babbage's Analytical Engine (den første computer) til at beregne Bernoulli-tallene. Dette ville teknisk set gøre det til verdens første computerprogram og en yderst vigtig grundsted i kodning historie.
Det var først i 1940'erne, at de første computere blev skabt med ENIAC (Electronic Numerical Integrator and Computer). På det tidspunkt måtte forskerne stadig skrive programmer i maskinkode og i hånden. Vil du blive bedre til at kode, så kan du tage kurser i programmering.
Vi lader dig forestille dig, hvor mange sider disse kodelinjer ville fylde!
Programmeringssprog blev født i anden halvdel af det 20. århundrede, og de første maskiner blev skabt til hurtigt at løse matematiske problemer, som ville tage for lang tid for den menneskelige hjerne.
De første programmeringssprog blev født i 1950'erne med Fortran (Formula Translator), der blev udviklet af IBM til videnskabelige beregninger.
Det andet sprog, der blev udviklet, var COBOL, som var beregnet til erhvervsbrug. Fortran og Cobol dominerede IT og blev regelmæssigt brugt på de første transistorcomputere. Online kurser programmering er for dig, der gerne vil blive bedre til at lave dine egne programmer.
Flere andre sprog opstod mellem 1960'erne og 1980'erne, bl.a:
- Simula 67 (1967)
- C (1969-1973)
- Pascal (1970)
- SQL (1974)
- C++ (1983)
- Objective-C
Derefter kom sprog som Dbade, Eiffel, Mathematica, Perl, Tcl/Tkm osv.
1990'erne revolutionerede IT med udbredelsen af internettet, som gjorde information frit tilgængelig for alle. Webservere kom med nye webprogrammeringssprog, og mange økonomer, filosoffer og eksperter undervurderede i høj grad potentialet i disse nye webteknologier.
Kompilerede sprog begyndte at blive bedre, og der blev udviklet scripts, som skulle hjælpe websider og små enkle programmer til at fungere bedre:
- Python (1991)
- PHP, JavaScript, Java (1995)
- Python (1993)
- C# (2000)
I dag er Python, PHP, Java og JavaScript nogle af de mest anvendte programmeringssprog at lære.
JavaScript er f.eks. det mest anvendte programmeringssprog, og det har kun eksisteret i 25 år.
Hvorfor lære at programmere?
I dag har programmører fremragende karrieremuligheder. Hvis du lærer at kode, har du mulighed for at komme helt til tops.
Hvorfor lære programmering, hvis vi allerede har svært ved at skrive en sætning uden stavefejl?
Uanset om du er UI-udvikler, videospilprogrammør, laver webapps eller programmerer forretningssoftware, er det vigtigt at kunne kode. Alle disse karrierer kræver, at du kender forskellige programmeringssprog og ofte har studeret på universitetet.
Flere og flere tjenester skabes ved hjælp af algoritmer og kunstig intelligens (AI). Kodning er nyttig for så mange karrierer, at det i dag kan virke som om næsten alle job inden for teknologi kræver disse færdigheder.
Gennemsnitslønnen for en softwareudvikler er 37.000-45.000 kr., og med erfaring kan lønnen stige. De bedst betalte programmører arbejder i USA, Japan og Australien. De allerbedste kan få sekscifrede lønninger!
Dette er en færdighed, som du kan lære gratis (ved hjælp af online tutorials) og opnå et ret godt niveau, og hvis du er drevet, kan du lære dig selv at kode. Uanset om det er HTML, CSS, C, Python, JavaScript eller Java, er der masser af online ressourcer, der kan hjælpe dig med at lære disse sprog.
Hvis du kan et programmeringssprog, vil det også hjælpe dig med at navigere i it- og webverdenen. Programmering er i bund og grund at skrive de instruktioner, som en computer skal udføre. Programmeringssprog fortolkes af computere til maskinkode, som derefter udføres af computeren.
Hvis du lærer at programmere, kan det også hjælpe dig med mange webbaserede karrierer: konsulent, SEO, webdesign, webforskning og -teknik.
Forskellige sprog anvendes til forskellige anvendelser:
- JavaScript til websteder
- C++ til videospil
- Java til mobilapps på Android-enheder
- Swift eller Objective-C til iOS-apps
- C# til Windows Mobile osv.
Hvad er de forskellige typer af programmering?
Så hvilket programmeringssprog skal du vælge?
Der findes over 7.000 programmeringssprog, men du har måske kun brug for at lære et enkelt sprog. Hvilken type sprog du vælger, afhænger af, hvad du forsøger at gøre.
Hvis du f.eks. vil begynde med kodning, anbefales det, at du tager et kig på HTML. HTML er ret tilgængeligt og lettere at lære end mange programmeringssprog. Med en smule HTML kan CSS (Cascading Style Sheets) bruges til at tilføje ændringer til layout, farver og skrifttyper på websider. Det er noget, som enhver webudvikler bør vide, hvordan man bruger.
Hvis du ønsker at udvikle apps, skal du sandsynligvis kunne en smule Java. Java kan bruges til at programmere native Android-applikationer, og selv om det er berømt for at være svært i starten, bruges det overalt.
Det mest anvendte sprog i verden er JavaScript og har mange anvendelsesmuligheder, herunder oprettelse af brugergrænseflader. Det kan bruges til at forbedre brugeroplevelsen (UX) på en hjemmeside. Det er nyttigt for webudviklere til SEO og SXO.
Andre almindelige sprog omfatter bl.a:
- PHP til at skabe websteder.
- C, det sprog, der almindeligvis anvendes til udvikling af videospil.
- Python
- SQL til databaser.
Husk, at det er et stort arbejde at lære et programmeringssprog, så du skal være motiveret!
Hvad er programmeringsfaserne?
Vil du gerne påbegynde et webprojekt, men ved ikke, hvor du skal begynde? Har du ikke nogen til at hjælpe dig? Er du freelancer og ønsker at administrere kunder?
Du har brug for at kende rækkefølgen af arbejdsgangene!
Du bliver nødt til at skitsere projektet og specifikationerne (anvendelse, funktion, præsentation, mål osv.). Dette vil hjælpe dig med at definere de data, du vil bruge, og hvordan brugeren vil bruge dit programmeringsprojekt. Du skal overveje netværket og protokollerne.
Under udviklingen af programmet eller appen skal du redigere kildekoden. Du skal vælge, hvilket sprog du vil skrive programmet eller appen i, og du skal huske, at visse sprog er bedre til visse applikationer.
Dernæst skal kildekoden kompileres til en eksekverbar fil. Compileren skal samle al koden på den rigtige måde.
Uanset hvilken løsning du har kodet, skal du derefter teste den, fejlfinde den og udbedre eventuelle problemer. Dette er en vigtig del af web- og app-udvikling.
Du behøver ikke nødvendigvis en uddannelse i kodning for at blive programmør, du kan altid søge efter gratis kodningslektioner for at lære lidt, før du går i gang med et kursus!
Hvis du gerne vil lære mere om kodning, programmering eller webudvikling, kan du overveje at få hjælp fra en af de mange dygtige og erfarne privatundervisere på Superprof!
Du kan lære om en række forskellige færdigheder og emner fra privatundervisere, og der er forskellige måder at få privatundervisning på: ansigt til ansigt, online eller i grupper. Hver type privatundervisning har fordele og ulemper, så tænk grundigt over, hvilken type der passer bedst til dig og dit budget.
Ved personlig undervisning kan underviseren fokusere på dig, da du er den eneste elev i klassen. Det giver dem også mulighed for at planlægge hver session med dig i tankerne og sikre, at de er skræddersyet til dig, din foretrukne læringsstil og dit niveau. Selvfølgelig er dette høje serviceniveau ikke gratis, og personlig undervisning er normalt den dyreste løsning, da du betaler for underviserens tid og ekspertise. Men da al tiden og ekspertisen er fokuseret på at undervise dig på den bedst mulige måde, er disse vejledninger ofte også de mest effektive.
For dem, der har et budget, er gruppeundervisning en effektiv måde at reducere omkostningerne ved privatundervisning på. Ved at dele udgifterne til underviserens tid og ekspertise kan du spare penge på privatundervisning. Det betyder selvfølgelig, at undervisningen ikke er skræddersyet til dig, men til gruppen som helhed. Ligeledes vil du have mindre overordnet kontrol over kursusindholdet, da der vil være andre elever med hver deres læringsmål.
Endelig kan du altid udvide din søgning, hvis du ikke kan finde nogen egnede undervisere i dit lokalområde. Du kan finde onlineundervisere over hele verden, som er klar til at undervise dig i programmering og kodning, så længe du har et webcam og en god internetforbindelse.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
