Uanset om det er science fiction, historisk fiktion eller en debutroman, er det altid en udfordring at skrive en bog. Ja, der er ingen regler for at skrive en historie, bortset fra den, som læseren sætter.
Fra dette perspektiv skal fortællingen være så solid som muligt, så romanens plot ikke er fejlbehæftet på nogen måde, der ville forringe din historie.
Og hvis det skal lykkes at skrive en roman, der holder, uanset genre, er der én ting, der er afgørende: historien. Det er historien, der bestemmer både romanens struktur og dens litterære kvalitet. Så uanset om du beslutter dig for at skrive din egen historie eller at skrive hårdkogt fiktion, er det vigtigste, at alt passer sammen.
Det er selvfølgelig værd at gentage, at det at skrive en historie i litteraturen ikke følger nogen rammer, nogen regler, og et plot, der er struktureret for én, vil ikke være struktureret for en anden. Men der er nogle tips til at skrive en så universel historie som muligt, og her er vores!
At skabe en historie til din roman: At finde inspiration
At skrive historier er en af de mest tilgængelige hobbyer. Alt, hvad du behøver, er et stykke papir, en blyant og/eller en computer for at komme ind i hovedet på en fiktiv fortæller, og inspirationen klarer resten. Men hvis det tilsyneladende er enkelt at tage sig tid til at skrive, er inspiration nøglen til at skabe en roman, der er sit navn værdigt. Du kan også få hjælp af dansk lektiehjælp for at nå dine skrivemål.
Man kan ikke skrive en fantasyroman uden en grundlæggende idé. Man kan ikke skrive en roman uden at vide, hvordan den ser ud. Betyder det, at du skal være en læser for at begynde at skrive? Ikke nødvendigvis, men du er nødt til at have en idé om, hvordan romanen skal se ud.
Først og fremmest er det vigtigt at definere genren for den roman, du vil skrive. Det vil sætte fokus på inspirationen og søgningen efter ideer.
En roman skrives ikke på samme måde, alt efter om det er en fiktionaliseret biografi om en konge eller en fantasyroman.
Når man først har defineret, hvilken slags roman man vil skrive, er det ikke altid, at inspirationen kommer. Det er godt at have lyst til at skrive en roman, men når man vil sætte gang i ideerne, kan det give mening at indføre nogle skriveteknikker.
For eksempel kan det være nyttigt at skrive alle sine ideer ned på et stykke papir eller i et dokument for at identificere, hvilke der har størst fiktionspotentiale. Det hjælper også med at identificere, hvilke ideer der fascinerer os mest, og hvilke vi synes er vigtige at få med i et manuskript. Danskundervisning online med adgang til digitale materialer, videoer og personlig feedback.
Det er også altid godt at sætte sig ind i den kontekst, man skriver i: Hvis det er en historisk roman, er det mere nyttigt at tænke ud fra en historikers synsvinkel end fra et barns. På samme måde kan inspirationen komme fra en læsning eller en tekst eller et værk, der vil styrke historien.

Historiens levedygtighed
Når det handler om at skrive en historie, er genren vigtig, inspirationen er vigtig, men det er ikke nok. Du kan skrive en roman, som du brænder for, eller som du synes er original, men den er ikke bæredygtig og holder derfor ikke.
For ja, lad os ikke glemme, at det at skrive en roman først og fremmest er at skrive over tid. Plottet i en roman skal være så komplet og solidt som muligt for at kunne holde i snesevis af sider.
Og hvis det at skrive noveller ikke har de samme udfordringer, så er det at skrive en roman her, hvor man skal have styr på alt, så ideen bliver så fejlfri som muligt. Og den, der siger "idéen", siger i forlængelse heraf: historien.
På den måde er det vigtigt at finde ud af, hvad ens motivation er for at skrive om et bestemt tema, for at konstruere en historie på en bestemt måde osv. Er det bare for at blive delt med vennerne? Er det bare for at blive udgivet? Er det bare for at tilfredsstille sig selv (hvilket også er en meget god grund)? Og så videre.
Levedygtigheden af en historie afhænger også af, hvad du vil gøre med den. Og hvis du tager et skridt tilbage fra dine ideer, noter osv., kan du ofte se, om romanen vil holde over tid.
Dette kan understøttes af et meget nyttigt værktøj for mange forfattere: en disposition.
Hvordan skriver man en disposition? Planlæg og skab en historie
Når man begynder at skrive, kan ideerne komme hvor som helst fra, og det er vigtigt at vide, hvordan man kanaliserer dem. For evnen til at skrive en historie er også evnen til at vide, hvor man er på vej hen. Denne evne til at forudse kan hjælpes på vej ved at udarbejde en plan.
Metoderne til at skrive er forskellige fra forfatter til forfatter, men det virker indlysende først og fremmest at sige, at der ikke er nogen fælles regel. Nogle forfattere beslutter sig for at planlægge, og andre lader deres pen løbe løbsk, mens de skriver.
Det vigtigste er at have det så godt som muligt med at skrive og konstruere sin historie. Men når man udformer en plan, er det meningen, at man fra start til slut skal vide, hvordan historien kommer til at udfolde sig, så man har et overblik.
Der kan selvfølgelig ske ændringer! Der sker ofte overraskelser, og det kan forstyrre flowet i planen, men at have et grundlag, en struktur, kan hjælpe med at fokusere historien. Det kan også hjælpe dig, når du får en skriveblokering.
Hvis du føler dig mere klar til at improvisere, når du skriver en roman, så lad dig friste: En improviseret historie betyder ikke nødvendigvis en historie, der ikke hænger sammen.

At finde en sammenhængende synsvinkel for at skrive en historie
Spørgsmålet om synsvinkel er afgørende for den overordnede sammenhæng i romanen og historien. Det danske sprog er så rigt, at det giver enhver mulighed for at udvikle en måde at skrive på. Og husk at det tager tid at finde og udvikle sin skrivestil.
Er fortælleren en hovedperson i romanen? Indtager han eller hun en alvidende synsvinkel? Er det en biografs synsvinkel, uden for fakta? At løse dette spørgsmål fra starten hjælper med at give historien sammenhæng, både i tid og klarhed.
Og selvom nogle forfattere ikke tøver med at ændre synsvinkel i løbet af historien, er det alligevel tilrådeligt at tænke over det på forhånd, så man ikke mister læseren.
Det kan gøres lettere ved at inddrage personerne, som også er en af grundstenene i en god historie.
Husk, at forskellige synsvinkler kan give en anden følelse til en fortælling - så vær ikke bange for at lege!
Udarbejd omhyggeligt åbningen af din romans historie
Ja, de første par sider af en roman er ofte meget vigtige, både for den almindelige læser og for en potentiel forlægger. De sætter historiens kontekst og atmosfære i læserens bevidsthed.
Det er ikke afgørende, at begyndelsen direkte forklarer konteksten, men den skal give appetit på at læse historien. Mens en historisk roman f.eks. bør sætte konteksten for perioden på de første par sider, kan en krimi lade spændingen hænge i luften fra starten, så man får lyst til at læse resten.
Prøv forskellige åbningssætninger til din historie, og giv den til forskellige mennesker! Se, hvilken der vækker mest genklang.
Betydningen af at genlæse for at opbygge en historie i en roman
Fra noir-romaner til kærlighedsromaner giver genlæsning af dit arbejde dig mulighed for at redigere din historie og indse, om bogens struktur fungerer eller ej.
Ud fra dette synspunkt er det ofte en god idé at læse og genlæse det, man har skrevet, og det er en stor hjælp, når man skriver. Det er også derfor, at genlæsning er en fast del af forfatteres skrivevaner!
Men når man faktisk er involveret i sin historie, kan man nogle gange miste perspektivet og tro, at alt er så godt, som det er i ens hoved, selv om fortællingen er spinkel.
Hvad nu, hvis du fik læst korrektur på dit arbejde? Ikke nødvendigvis af et forlag (som skal modtage den bedste version af manuskriptet, hvis du vil udgives), men af en slægtning, en person, hvis job det er, en agent osv.
Der er tusind og én måder at få feedback på sin historie på. Feedback, som kan være uvurderlig for at skabe den stærkest mulige roman.
Føler du, at du har styr på din karakteropbygning, din disposition og er klar til at skrive? Start med at skrive et kapitel, og se, hvad der kommer ud af det!