Impressionismen opstod i Frankrig fra slutningen af 1860’erne til 1880’erne. I stedet for atelierets langsommelige forarbejde valgte kunstnerne at male det, de så – her og nu, i øjeblikket. Resultatet blev billeder, der fanger lys, bevægelse og hverdagsliv på en måde, der stadig føles moderne.
Det gav billeder, der bevæger sig, blafrer og glitrer. Mennesker på vej, vand der brydes af vinden, skygger der glider hen over bygninger. Den slags motiver blev kernen i det, vi i dag kalder impressionistisk kunst. Impressionismen regnes i dag som udgangspunktet for hele den modernistiske periode – en periode, der sidenhen kulminerede i popkunsten i 1950’erne.
Hvad var impressionismen?
Impressionismen udviklede sig mellem slutningen af 1860’erne og 1880’erne. Kunstnere som Claude Monet, Pierre-Auguste Renoir, Camille Pissarro, Alfred Sisley, Edgar Degas og Berthe Morisot var blandt de mest fremtrædende impressionister.
De malede scener fra det moderne liv: boulevarder, stationer, caféer, fornøjelser, haver og floder. De brugte ofte en lysere farvepalet, korte og tydelige penselstrøg, og lod farver mødes direkte på lærredet. I stedet for at blande farverne grundigt på paletten lod de øjet gøre arbejdet – især når man ser malerierne på afstand.
Impressionismen og farvetubens betydning
En vigtig grund til, at impressionistiske malerier begyndte at arbejde med lys og farver på en helt ny måde, var teknologien. Farvetuben og transportable staffelier gjorde det pludselig muligt at male udendørs.
Farvetuben gjorde det nemmere at medbringe flere farver, male hurtigt og skifte motiv. Det ændrede ikke selve idéen med malerierne, men det gjorde det lettere at fange de motiver, vi i dag forbinder med impressionismen: vind i trækroner, damp på stationer, bølger mod kajen.
Samfundet under impressionismen
Paris ændrede sig hurtigt under kejser Napoleon III og præfekt Haussmann. Gamle kvarterer blev revet ned, boulevarder og stationer blev bygget, og parker anlagt. Det moderne byliv blev et motiv i sig selv. Fotografiet og det nye lille kamera fik folk til at se verden anderledes. Hvis kameraet kunne fange et øjeblik, kunne maleren vise et øjebliks lys.
Det var svært at få nye malerier ind på den officielle 'Salonen'. I 1863 oprettede myndighederne en særudstilling for afviste værker, men modstanden mod nye ideer fortsatte. Édouard Manet ønskede at være en del af den klassiske kunstscene, men blev gentagne gange afvist, fordi man mente, hans kunst var for anderledes.
I 1874 lejede impressionistgruppen derfor egne lokaler på 35 boulevard des Capucines, i fotografen Nadars tidligere atelier, og åbnede deres første fælles udstilling. Kritikerne hånede det usædvanligt “ufærdige” maleri, og ordet “impressionister” blev spydigt brugt efter Monets maleri Impression, soleil levant. Alligevel hæftede betegnelsen. I årene der fulgte holdt gruppen yderligere syv udstillinger. Idéen og malerierne spredte sig fra Paris til resten af Europa og USA.
Kendetegn ved impressionismen
- Lys i centrum: Farver og stemninger ændres med tid på dagen og vejret.
- Penselføring: Korte, synlige strøg; farver lægges side om side, så øjet “blander” dem på afstand.
- Skygger med farve: Sjældent sorte – de spejler omgivelserne.
- Samtidige motiver: Flanører, arbejdere, dansere, haver, vandoverflader, damplokomotiver.
- Komposition: Spontane udsnit og beskæringer inspireret af fotografiet.
Det betyder ikke, at alle malede ens. Degas arbejdede ofte i atelier med omhyggelig tegning og radikale billedudsnit, men er stadig central for bevægelsen. Morisot og Cassatt tog hjemmets scener og kvinders erfaringer med ind i kunsten. Caillebotte skildrede byens gader og boulevarder med næsten fotografisk præcision, men delte impressionisternes interesse for det moderne byrum.
Impressionismens toneangivende kunstnere
Lad os se nærmere på en række kunstnere, der anses for grundlæggerne af impressionismen.
Claude Monet – vandfladens maler
Claude Monet er den mest kendte impressionistiske kunstner. Han var særlig indflydelsesrig, når det gjaldt at vise, hvordan lys forandrer farver. I Giverny anlagde han en have med en dam, hvor nøkkeroser og himmel spejler sig i vandet. Her malede han i årtier, ofte på flere lærreder ad gangen, for at indfange det samme motiv i skiftende lys.
- Fødested: Paris, Frankrig
- Leveår: 1840–1926
- Kunststil: Impressionisme (medgrundlægger)
- Kunstform: Maleri
- Mest kendte værker: Impression, soleil levant / Impression, solopgang (1872), Meules / Høstakke (1890–91), Cathédrale de Rouen / Rouens katedral (1892–94), Nymphéas / Nøkkeroser (ca. 1897–1926)
Eksempelværk: Les Nymphéas
De monumentale paneler var Monets livsværk i hans sene år. Han skænkede dem til den franske stat efter våbenstilstanden i 1918 som et symbol på fred. Rummene er skabt, så du omsluttes af vandfladen. Horisonten forsvinder. Du ser kun himlens spejlinger, blade, kronblade og en dybde, der opstår gennem lag på lag af farve.
Det er impressionisme uden udsigtspunkt – fuldstændig fokuseret på lyset, der danser over vandet. Panelerne blev installeret i 1927, kort efter Monets død, og kaldes nogle gange “impressionismens sixtinske kapel”.
Monets måde at arbejde i serier på viser også en central idé: Et motiv er ikke et objekt, men en lyssituation. Derfor giver det mening at male den samme bro ti gange på en dag.
Har du hørt om Salvador Dalí? Så kender du allerede en af surrealismens største kunstnere.
Edgar Degas – bevægelsens koreograf
Degas hører til impressionisterne, men står delvist ved siden af bevægelsen: Han malede sjældent udendørs og søgte ikke først og fremmest det flygtige lys i landskabet. I stedet undersøgte han, hvordan bevægelse, rytme og arbejdsdisciplin så ud i det moderne Paris – ikke på scenen, men i salens hverdag.
- Fødested: Paris, Frankrig
- Leveår: 1834–1917
- Kunststil: Impressionisme, med klassisk tegning og atelierarbejde
- Kunstformer: Maleri, pastel, skulptur, grafik
- Mest kendte værker: La Classe de danse / Balletlektionen (1874), L’Absinthe (1876), Familien Bellelli (1858–67), Danserinde i grønt (ca. 1879–80)
Danserens hvile, stræk og gentagne øvelser bliver lige så vigtige som selve optrædenen. Her mødes impressionismens interesse for øjeblikket med Degas’ mere planlagte komposition: Han indfanger en bevægelse i det præcise sekund, den sker – men resultatet bygger på studier, hukommelse og nøje opbygning.
Degas hentede inspiration fra fotografiets nye måde at beskære og fryse bevægelse på, fra japanske træsnit (asymmetri, uventede udsnit, dristige diagonaler) og fra tidens scenelys med gaslamper, der skabte hårde skygger og glimt i tyl og satin.
Han arbejdede gerne i pastel og monotypi, ofte i serier hvor det samme motiv varieres. Det fungerer som et laboratorium for, hvordan en krop bevæger sig gennem rummet: skrånende gulve, skæve spejle, afbrudte billedkanter og et fokus på, hvordan farve og kridt kan “støve” bevægelse frem på papirets overflade.
Berthe Morisot – hjemmets moderne blik
Berthe Morisot var en af gruppens mest konsekvente malere og bidrog regelmæssigt til udstillingerne. Hendes skildringer af hjemmet, venner, børn og haver viser en vedvarende interesse for, hvordan lys falder på stof, hud og glas – og hvordan hverdagen kan få et levende og moderne kunstnerisk udtryk.
- Fødested: Bourges, Frankrig
- Leveår: 1841–1895
- Kunststil: Impressionisme
- Kunstformer: Maleri, akvarel
- Mest kendte værker: Le Berceau / Vuggen (1872), Jour d’été / Sommerdag (1879), Kvinde ved toiletbordet (ca. 1875–80), Ung pige i sort kjole (1880)
Eksempelværk: I Bois de Boulogne
Morisot viser kvinder i bevægelse i Paris’ store bypark – midt i bylivet. De hurtige penselstrøg og de tynde farvelag skaber et flimrende lys, som øjet selv blander på afstand. Beskæringen minder om et fotografi og indfanger et kort øjeblik. Værket sammenfatter impressionismens fokus på lys, hverdag og samtid.
Sammenfatning
Impressionismen fokuserer på lysets optik og samtidens motiver. I modsætning til postimpressionismen er farven observerende snarere end symbolsk; i forhold til ekspressionismen er den psykologiske forvrængning dæmpet; og i modsætning til kubismen analyseres volumen ikke i flere planer – i stedet indfanges et synligt øjeblik. Bevægelsens synlige penselstrøg og åbne arbejdsproces blev samtidig vigtige for modernismens videre udvikling i Europa og USA.
Impressionismen opstod i en helt særlig tid og et særligt sted, men gav verden et universelt sprog for lys. Den flyttede maleriet ud i virkeligheden – ind i nuet. Den viste, hvordan farve og form ændrer sig fra minut til minut. Den gav kunstnere mod til at vise, hvordan billeder bliver til. Og den åbnede døren til de store eksperimenter, der fulgte. Det er derfor, disse malerier stadig føles levende. De er ikke kun scener, men møder med lys.
Impressionismen blev senere videreudviklet af kunstnere som Paul Gauguin og andre, der regnes som postimpressionister. Hos postimpressionister som Gauguin – med deres flade farvefelter – blev udtrykket en vigtig inspiration for kubismen.
Lær impressionismen at kende – med en privat underviser på Superprof
Vil du forstå, hvorfor impressionismen blev et vendepunkt i kunsthistorien? På Superprof kan du finde private undervisere, der guider dig gennem bevægelsens udvikling, teknikker og vigtigste kunstnere.
En privat underviser kan hjælpe dig med at se, hvordan lys, farve og øjeblikkets stemning blev grundlaget for en helt ny måde at male på. Du får mulighed for at studere værker i dybden, lære om penselføring, komposition og tidens kunstneriske miljø – alt sammen i dit eget tempo og tilpasset dit niveau.
Uanset om du vil dykke ned i Monet, Morisot, Degas eller hele periodens kulturhistorie, kan undervisningen give dig et mere nuanceret blik på, hvad der gjorde impressionismen så revolutionerende – og hvorfor den stadig inspirerer i dag.
Résumer avec l'IA :
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
