Klaveret egner sig perfekt til at give andre instrumenter eller sang en harmonisk og rytmisk bund. Men hvordan spiller man egentlig klaverakkompagnement, hvis man ikke har klavernoder til en sang? I denne artikel vil vi vise dig forskellige måder, hvorpå du kan akkompagnere sange på klaver, uden at skulle øve hvert eneste nummer i timevis.
Selv som nybegynder kan du allerede anvende mange af disse metoder. Enkle greb har ofte stor effekt og kan levere et solidt akkompagnement uden behov for avanceret virtuositet. Selv mere erfarne spillere kan bygge videre på de samme grundprincipper, variere dem og tilføje små pyntelyde for at få endnu mere glæde ved spillet.
Alle de viste teknikker kan tilpasses efter egen smag og pyntes med små variationer. Ved at eksperimentere og finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig, vil du med lidt øvelse hurtigt kunne akkompagnere en lang række sange mere spontant. Jo oftere du øver dig i at finde akkompagnement til en melodi, jo hurtigere og mere intuitivt vil det komme til dig.
Husk dog, at akkompagnement ikke er hovedrollen. Klaveret spiller som regel blødere og lavere end den solistiske linje eller sangen, så melodien virkelig kan træde frem. Med denne tilgang bliver du i stand til at skabe et fyldigt, levende og støttende klaverakkompagnement, der løfter sangen eller instrumentalstykket til næste niveau.
Lær at finde akkorder til klaverakkompagnement
For at kunne spille akkompagnement på klaver, skal man først vide, hvilke akkorder man skal bruge. Til pop- og rocksange, blues eller jazzstandards findes der ofte såkaldte leadsheets. På dem er alle akkorder noteret i den rigtige rækkefølge, så man kan gå direkte i gang med at spille.
Men hvad hvis der hverken er noder eller et leadsheet? I så fald skal du selv finde ud af, hvilke akkordfølgeskemaer der skal spilles på klaveret. Det hjælper, hvis du har lidt kendskab til harmonilære. Først og fremmest bør du vide, hvordan akkorder er opbygget. For at kunne akkompagnere pop- og rocksange, børnesange eller julesange er det helt tilstrækkeligt at starte med at arbejde med treklange.
Derudover er det en stor fordel, hvis du kender de mest almindelige akkordforbindelser og måske allerede har hørt om trinstemme-akkorder (stufenakkorde). Det gør det muligt på forhånd at begrænse antallet af akkorder, der kan komme i spil, betydeligt.
Vidste du for eksempel, at blues kun kræver tre akkorder? Læs mere om at spille blues på klaver.
Trinstemme-treklange opstår ved, at man bygger tertser oven på hver tone i en skala. Her bruges kun toner fra den pågældende skala. På den måde får man i hver toneart tre dur-treklange, tre mol-treklange samt en halvformindsket treklang.
Hvis du altså ved, i hvilken toneart sangen skal synges eller spilles, kan du allerede gætte, hvilke dur- og mol-akkorder der sandsynligvis indgår. Som klaverbegynder er C-dur eller A-mol ideelle tonearter, da du her ikke behøver bruge sorte tangenter. Som regel er det dog solisten, der bestemmer tonearten. Når du akkompagnerer sang, er det vigtigt at vælge en toneart, der passer til sangerens stemmeleje.
Når du akkompagnerer instrumenter, kan du have held med, at der findes noder til melodien. Det kan spare dig for noget af arbejdet, da du både kan finde tonearten ud fra noderne og ret nemt regne ud, hvilke akkordfølgeskemaer der passer.
Ofte skal der bruges én akkord pr. takt, som eventuelt kan gentages over flere takter. Husk dog, at det også kan forekomme, at en akkord skifter midt i takten eller på sidste slag.
Gå nu takten for takten og læg mærke til, hvilke toner der spilles på de stærke slag (tælletider). Blandt de akkorder, du har til rådighed, vil der med stor sandsynlighed være én, der indeholder præcis disse toner. Som hjælp kan du huske, at melodier ofte begynder på treklangen (tertzen) af den underliggende akkord. På denne måde arbejder du dig gennem hele stykket, indtil du har fundet mindst én passende akkord til hver takt.
Hvis der slet ikke findes noder, bliver du nødt til at bruge dit gehør. Men bare rolig – med lidt tålmodighed kan det også lade sig gøre for begyndere. Jo oftere du øver dig, desto hurtigere vil det gå. Start med at finde de første toner i melodien på klaveret, så du kan afgøre, i hvilken toneart du befinder dig. Få evt. den første tone udpeget, og find den tilsvarende tangent. Det bliver dit udgangspunkt, hvorfra du kan finde de øvrige toner på tangenterne.
Når det er på plads, er der flere måder at fortsætte på. Du kan for eksempel finde hele melodien på klaveret, notere den og derefter følge samme fremgangsmåde som ovenfor.
Hvis det virker for tidskrævende eller kompliceret, er “prøv dig frem”-metoden også en mulighed. Spil de akkorder, der hører til tonearten, for hver takt i melodien, og lyt nøje efter, hvilken der passer bedst. Kendskab til hyppigt forekommende akkordforløb kan hjælpe dig med at finde den rigtige akkord hurtigere.
Hvis du vil finde akkorder til en sang, du kan afspille som lydfil, fungerer denne metode også godt. For at gøre det lettere kan du starte med at lytte til basslinien, da den ofte viser sangens harmoniske forløb tydeligt. Derefter kan du bygge de tilsvarende treklange ovenpå.
Er du ikke helt sikker i nodeskrivning endnu, kan øvelse i “at spille fra bladet” være en stor hjælp.
Når du har fundet akkordfølgen, kan du begynde at spille. Vi vil her præsentere tre enkle måder, hvorpå du kan skabe en mere interessant klaverakkompagnement i stedet for bare at slå akkorderne an og holde dem.
I denne proces vil du ofte spille akkorderne i omvendinger i stedet for altid i grundstilling. Det gør, at du slipper for hele tiden at flytte hånden og samtidig skaber en behagelig, jævn klang, der lyder harmonisk og naturlig.
Ved en omvending er det ikke grundtonen, der er den laveste tone i akkorden, men terzen eller kvinten (ved treklange).
Avancerede kan bruge alle former for omvendinger og dermed gøre deres klaverakkompagnement endnu mere interessant og varieret.
Et passende akkompagnementsmønster til en sang finder du hurtigst, hvis du først lytter nøje til rytmen og betoningerne. På den måde kan du vurdere, hvilke taktarter der overhovedet er relevante.
Lydteppe med stående bas
En enkel, men alligevel meget varierbar måde at akkompagnere en sang på klaver på, består i med venstre hånd at spille basnoten ved hver akkordskift og lade den blive stående, mens højre hånd spiller akkorden i et bestemt rytmemønster.
Denne type klaverakkompagnement høres ofte i popmusik og egner sig særligt godt til ballader. Mønsteret i højre hånd kan du tilpasse efter sangens tempo og rytmiske karakter.
Selvfølgelig er der også mulighed for variationer i disse mønstre; du kan for eksempel spille kun en bastone eller vælge en anden omvending i højre hånd. Prøv dig frem og find ud af, hvad der passer bedst til sangen, du vil akkompagnere.
Når du føler dig mere sikker med det hele, kan du også eksperimentere med små overgange fra en akkord til den næste, hvor du spiller enkelte toner som en slags bro mellem akkorderne.
Hvis du gerne vil spille en musikstil, hvor der sker lidt mere i bassen, kan du prøve Boogie Woogie-piano.
Lære at spille arpeggioer
Et arpeggio er en brudt akkord. Det betyder, at tonerne ikke spilles samtidig, men én efter én. Denne type klaverakkompagnement lyder allerede rigtig godt, hvis akkorden spilles opad fra grundtonen og derefter nedad igen. Et arpeggio kan føres over flere oktaver, og rækkefølgen af tonerne kan også varieres en smule.
Inden for et nummer ændres mønsteret som regel ikke. Det betyder, at du vælger en sekvens, som du derefter overfører til alle akkorder.
Skift mellem bas- og akkordtoner
Vores sidste forslag til din klaverakkompagnement egner sig især til lidt hurtigere sange eller numre med en markant rytmik, hvor du vil give musikken ekstra energi.
Det sidste eksempel er en typisk reggae-rytme, som kendetegnes ved sit off-beat. Husk altid, at hver musikgenre har karakteristiske træk, som gør den genkendelig. Ofte ligger disse særegenheder i rytmen og i accenterne, og ved at vælge et passende akkompagnementsmønster kan du hurtigt signalere, hvilken musikstil du spiller.
Øv dig derfor ikke kun i at genkende akkordfølger, men træn også din rytmesans. Bliv fortrolig med forskellige musikstilers særlige kendetegn, og lær at omsætte dem til klaveret.
Brug altid et metronom under øvningen, så du lærer at spille helt jævnt. Når du akkompagnerer andre på klaveret uden yderligere instrumenter som trommer, bas eller guitar, har du hovedansvaret for, at alle holder tempoet og kommer sikkert gennem sangen.
Og som altid, når du lærer at spille klaver: Sæt ikke for høje krav til dig selv, men bevæg dig fremad trin for trin.
Selv hvis du ikke længere er nybegynder, lykkes det sjældent at mestre noget nyt på første forsøg. Giv begge hænder tid til at vænne sig til bevægelsen og placere fingrene på de rigtige tangenter på det rigtige tidspunkt.
Sammenfat med AI
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
