De fleste mennesker vil ikke indrømme, at de har taget klavertimer, da de var barn. Ikke fordi de føler, at det på en eller anden måde mindsker deres sociale status eller troværdighed. De vil bare ofte ikke være i stand til at spille! For de fleste mennesker er det kedeligt at spille skalaer, og mange når ikke videre til arpeggioerne.
Måske er du heller ikke vild med at øve klaverskalaer og arpeggioer. Men du får aldrig mulighed for at udvikle din klaverteknik, hvis du ikke forstår følgende:
- hvorfor skalaer er vigtige
- hvad arpeggioer er (og hvorfor de er vigtige)
- hvor hurtigt du bør spille dine skalaer og arpeggioer
- hvordan skalaer og arpeggioer bruges til at lave musik med
I denne artikel vil vi ikke tale om klaverpedaler. Fokus i dag er på at arbejde med dine hænder og udvikle din klaverteknik. Du kan bruge artiklens indhold til at inspirere din klaverundervisning. Vi vil dog lige starte med at give dig en lille spoiler. Du skal øve dig hver dag og være opmærksom på din form og fingersætning, mens du spiller. Du skulle jo nødig komme til skade, lige når du er begyndt at lære det, vel? Og desuden vil en dårlig kropsholdning og utilstrækkelig fingersætning gøre det sværere for dig at spille sværere stykker.
At mestre skalaen
I modsætning til den gængse opfattelse er klaverskalaer ikke torturredskaber, der skal få håbefulde klaverspillere til at holde op med at lære. Hvor kedelige og uinspirerende de end virker, er klaverskalaer afgørende for at udvikle teknikken. Men de har en anden stor fordel, som du ikke vil se, hvis du kun kigger på klaver noder. Disse øvelser indgår i stort set alle melodilinjer, om end kun i miniatureudgaver.
Skalaer kører tone for tone, oktav for oktav, op og ned ad klaverets klaviatur. Du ved måske allerede, at en oktav består af otte hele toner. Mere specifikt repræsenterer en oktav intervallet mellem en musikalsk tone og den næste. For eksempel begynder og slutter C-durskalaen med C - C D E F G A B C. Intervallet mellem de to C-toner er altså en oktav.
Til vores formål vil vi bruge C-dur skalaen, fordi den er den enkleste at forstå. Før vi går i gang, skal vi gøre det klart, at denne skala ikke har nogen sorte toner. Desuden består C-dur, som alle durskalaer, af de samme intervaller - den samme afstand mellem tonerne.
Der er bare ét spørgsmål. Hvis hver hånd kun har fem fingre, hvordan kan du så spille otte toner? Vi undersøger først den rigtige teknik med din højre hånd. Dette kan hjælpe dig, når du skal øve dine evner med klaver undervisning.
Placer tommelfingeren på det dybe C, og spil så D og E med de næste to fingre. Du spiller F ved at krydse tommelfingeren under din tredje finger og derefter bruger du resten af fingrene til at afslutte skalaen. Din lillefinger skulle have spillet det høje C, og det vil den gøre igen for at komme ned i skalaen.
Du spiller hver tone med en efterfølgende finger. Med tommelfingeren på F krydser du langfingeren over tommelfingeren for at spille skalaens sidste to toner. Igen skal din tommelfinger spille den nederste C-tone. Sørg for, at du er fortrolig med højrehånds fingersætning, før du går i gang med skalaer med din venstre hånd.
Når du fører tommelfingeren ind under langfingeren, skal du forsøge ikke at rotere håndleddet. Det er her, den rette holdning er vigtig. Din hånd skal svæve over klaverets klaviatur med dine fingre let bøjede. At holde håndleddet lige, mens du spiller, er den bedste måde at sikre din hånds position på. Lær mere om arpeggio med klaver undervisning på vores platform.
Når du er sikker på din højrehånds fingersætning, er det tid til at træne din venstre hånd. Det foregår omvendt med lillefingeren på det dybe C. Du spiller fem toner, før du krydser langfingeren over tommelfingeren for at spille de sidste tre. For at køre ned ad skalaen skal du blot spille de første tre toner, begyndende med tommelfingeren på det høje C. Når din langfinger spiller A, krydser du tommelfingeren under den finger for at afslutte skalaen.
Så snart begge dine hænder kan spille skalaen uden større pauser i fingersætningen, er det tid til at spille tohåndsskalaer. Afhængigt af hvor fortrolig du er med at bruge dine hænder hver for sig sammen, kan det tage dig et stykke tid at vænne dig til denne øvelse. Men af alle aspekter af at lære at spille klaver er det at få styr på skalaerne det mest afgørende. Så lad være med at begrænse dig til C-dur, kør alle oktaverne igennem.
At tage klavertimer er den bedste måde at mestre skalaerne på. Din lærer kan give dig gode råd og korrigere din kropsholdning hurtigt, så du ikke får dårlige vaner, når du starter med klaverspil for begyndere.
Forståelse af arpeggio
Vi har brugt en del tid på skalaer, fordi det er den mest afgørende øvelse, du kan foretage dig for at få styr på både fingersætning og holdning. Efter et par uger med daglig skalatræning vil du være klar til arpeggioer. Et arpeggio er i bund og grund hver anden tone i en oktav. Hvis vi holder os til vores C-dur-valg, spiller du efterfølgende C E G C.
Start med højre hånds tommelfinger, der spiller det lave C. Din pegefinger rører og slipper E, og din langfinger gør det samme på G. Du drejer hånden en smule, så din lillefinger kan spille det høje C. Selvom din hånd kan spænde over en hel oktav, er det dårlig stil at gøre det, og du risikerer skader. Hvis du ikke har tid til fysisk undervisning, så kan online klaverundervisning være en løsning for dig.
Det er bedst altid at holde håndleddene lige og fingrene let bøjede. Du behøver kun at svinge albuen en smule ud for at dreje din hånd i den rigtige position til at spille det høje C. Men prøv alligevel at holde din arms bevægelse minimal. Du behøver ikke at lave nogen dramatiske bevægelser.
Venstrehåndens arpeggio afspejler højrehåndens fingersætning. Bemærk, at du ikke bruger din ringfinger (fjerde finger) på nogen af hænderne. Når du lærer at spille arpeggioer i dur og mol, skal du bemærke forskellene i deres toner.
Moll-arpeggioer har en tendens til at have en mere sørgmodig kvalitet sammenlignet med dur-arpeggioer. Hvis du vil lære at spille jazzpiano - og det skal du! - skal du mestre at spille arpeggioer. Som du vil opdage i de fleste jazz klaver guides og klassisk musik undervisning, så har arpeggioer også en tendens til at gå igen her.
Hvordan er skalaer og arpeggioer musikalsk relevante?
Nu burde du have forstået, at skalaer og arpeggioer ikke bare er torturøvelser. De udgør det fundament, som du skal bygge alle dine klaverfærdigheder på. De vil hjælpe dig med at identificere tonemønstre i noder og genkende melodier. Det bliver også meget nemmere at lære klaverets akkorder og tonearter.
For at fremme dit spil kan du prøve at lytte efter (og spille) arpeggioer i Pachelbels Kanon i D. Hvis du hellere vil have noget mere klassisk, kan du lytte til tredje sats i Beethovens Måneskinssonate. Det er en virkelig god måde at træne sit øre på!
Eller hvad med noget mere udfordrende? Leonard Cohens Hallelujah indeholder arpeggioer i venstre hånd. Kan dit øre genkende dem?
De optimale metronomindstillinger
Tempo er det eneste, der er tilbage at tale om. Hvor hurtigt skal du spille dine skalaer og arpeggioer? Da jeg spillede klaver, blev det hurtigt ensformigt, men min lærer insisterede på en vanvittig langsom metronom. Det bør du også gøre i starten.
Giv dig selv tid til at udvikle gode vaner, når du spiller klaver. Pas på din form og perfektionér din fingersætning. Når du har styr på det grundlæggende, kan du begynde at opbygge hastighed.
Faktisk behøver du ikke at sidde ved klaveret for at opbygge hastighed. Du kan øve fingersætning, mens du går, kører i bus eller ser fjernsyn. Du kan endda downloade et virtuelt keyboard, som hjælper med at opbygge din fingerfærdighed. De er også gode, hvis andre i dit hus ikke ønsker at høre dig øve skalaer i timevis. Bor du omkring hovedstaden, så kan du med fordel finde klaver undervisning.
Men når du sidder ved klaveret, så start med metronomen i en langsom indstilling. Så snart du føler, at du løber fra din tidtager, skal du øge hastigheden med 10 slag pr. minut (bpm). Når du er nødt til at holde dig selv tilbage for at følge med metronomen, kan du begynde at øge hastigheden med 10 bpm hver uge.
Det ville ikke være en dårlig idé at optage dine øvesessioner på video. Det vil være den bedste måde at fange dine flydende bevægelser og din voksende selvtillid som klaverspiller. Du vil også kunne spotte fejl i form og kropsholdning, som kan hæmme dit spil eller forårsage en skade.
Og hvis du har mulighed for at spille klaverduetter med en partner, vil du helt sikkert gerne vurdere din præstation. At dele en klaverbænk og spille synkront er et helt andet niveau af klaverfærdigheder, som det at mestre skalaer og arpeggioer kan tage dig til! Så der har du endnu en grund til at se skalaer og arpeggioer som værdifulde færdighedsopbyggende øvelser.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
