Enhver tåbe kan skrive kode, som en computer kan forstå. Gode programmører skriver kode, som mennesker kan forstå. - Martin Fowler
Er du interesseret i at lære at kode? Kunne du tænke dig at finde ud af hvordan du bliver programmør?
For mange fagfolk er det ikke kompliceret at lære at udvikle apps eller websteder.
Der blev downloadet ca. 204 milliarder apps i 2019, en stigning på 45 % i løbet af 3 år. Det bliver mere og mere almindeligt for arbejdsgivere at vide, hvordan man programmerer.
Ved du noget om programmeringssprog?
Lad os tage et kig på programmeringssprogenes historie!
Programmeringens historie før 1940'erne
Kodning, uanset programmeringssprog (HTML, CSS, C, PHP, Java, JavaScript, Python osv.), handler om at fortælle en computer, hvad den skal gøre på et sprog, som den forstår.
Når du ved, hvordan man programmerer, kan du lave web- og mobilapps, websteder, brugergrænseflader eller endda kode til robotter!
Programmeringens historie begyndte for ganske nylig. Teknisk set går programmering dog forud for computere! Det første program i verden siges at være blevet skabt i 1842.
I 1840 skitserede Ada Lovelace ideen om det første computerprogram. Ordet algoritme kom fra navnet på matematikeren Muhammed ibn Musa al-Khwarizmi, hvis navn, når det blev latiniseret, blev Algorismus. Al-Khwarizmi er berømt for at have introduceret algebra i Europa.
Ada Lovelace oversatte den italienske matematiker Luigi Menabreas arbejde om Charles Babbage's Analytical Engine til engelsk. Maskinen skulle bruge perforerede kort, hvorpå information skulle kodes. Hun beskriver en metode til beregning af Bernoulli-tallene på disse kort, som blev betragtet som det første computerprogram i verden.
Ada Lovelace beskrev i detaljer regnemaskiner, som omfattede følgende elementer:
- En anordning til kodning af digital information (perforerede kort, indrykkede hjul osv.).
- En hukommelse til registrering af numeriske værdier.
- En kontrolenhed, hvor brugeren kan angive, hvilke opgaver maskinen skal udføre.
- Diske til udførelse af beregningerne.
- En anordning, der gør det muligt at se resultaterne.
De første elektroniske computere ville først dukke op efter endnu et århundrede i begyndelsen af 1940'erne. Problemet var, at beregningerne ville tage lang tid, og programmørerne skulle skrive koden i hånden i maskinkode.
Mellem 1943 og 1945 skabte tyskeren Konrad Zuse Plankalkül, det første programmeringssprog på højt niveau, der blev designet til en computer, men det blev aldrig brugt.
Programmering af de første computere
Først under Anden Verdenskrig blev den første computer, ENIAC (Electronic Numerical Integrator and Computer), opfundet. Det var den første computer, der var programmeret til i teorien at løse alle beregninger. Find online kurser programmering, så du kan lære at lave dine egne programmer.
I 1950'erne var computerne ved at tage fart. Grace Hopper, en kontreadmiral i den amerikanske flåde, skabte den første compiler, A-0-systemet. Det gjorde det muligt at skabe et binært program ud fra en kildekode.
Fortran-sproget (Formula Translator) blev senere opfundet af John Backus, en ingeniør hos IBM. Dette er det første programmeringssprog på højt niveau, der fungerede, og som blev brugt til videnskabelige beregninger.
Andre sprog, der blev skabt i 1950'erne, omfatter LISP (til lister) og COBOL (til forretningsbrug). ALGOL (Algorithmic Oriented Language) var det første programmeringssprog, der gjorde det muligt at beskrive problemer algoritmisk.
Fortran og Cobol fulgte med udviklingen af transistorcomputere, og COBOL var det mest udbredte programmeringssprog i næsten 20 år.
I 1960'erne udviklede computerne sig yderligere.
1960'erne til 1980'erne: Databehandlingens ungdomsår
Under den kolde krig eksploderede forskningen i databehandling og programmering. Det første objektorienterede programmeringssprog Simula 67 blev skabt.
C blev også skabt mellem 1969 og 1973. Dette lavniveausprog blev opfundet for at omskrive UNIX, og 50 år senere er det stadig et af de mest anvendte programmeringssprog.
Pascal blev udviklet i 1970 som en opfølgning på Algol. Det blev brugt i styresystemerne på Apollo-computerne, Macintoshes og den allerførste version af Adobe Photoshop!
SQL (Structured Query Language) blev udviklet i 1974. I dag bruges det ofte til databaser.
I 1983 blev C++ skabt af Bjarne Stroustrup.
Objective-C blev opfundet af Brad Cox. Det var det første objektorienterede sprog, der tillod refleksion, og det blev brugt af NeXTSTEP, der blev grundlagt af Steve Jobs, og derefter af Apples OS.
Sprog som Dbase, C++, Eiffel, Mathematica, Perl, Tcl/Tk var almindeligt anvendte sprog i 80'erne.
Programmeringssprog til webservere
På dette tidspunkt var programmeringssprog stadig i sin vorden.
I 1990'erne blev internettet og World Wide Web udbredt. Mange "eksperter" tvivlede dengang på nettets potentiale, men vi ved nu, hvordan det udviklede sig, og hvor ofte vi bruger det til arbejde og i vores hverdag!
Økonomen Robert Solow spurgte: "Man kan se computeralderen overalt, undtagen i produktivitetsstatistikkerne".
I slutningen af 80'erne var der meget få, der erkendte det potentiale, som computer og programmering ville få i 90'erne. 90'erne og de tidlige 00'ere markerede internettets æra.
Med internettet kom scripting eller scriptsprog. Disse nye sprog gjorde det muligt at få små og enkle programmer til at fungere.
Nogle af de sprog, der blev skabt i denne periode, er stadig almindeligt anvendte i dag:
- Python (1991)
- PHP, JavaScript, Java (1995)
- Ruby (1993)
- C# (2000)
Python blev opfundet for at skabe et objektorienteret højniveausprog til flere platforme, som kunne optimere programmørernes produktivitet med en enkel syntaks. Tredive år senere lærer mange studerende stadig at kode i Python, især inden for videnskabelig forskning. Hvis du vil lære programmering, er Python godt til at komme i gang med visse grundlæggende elementer i programmering. Guido van Rossum opkaldte sproget efter Monty Python, da han selv var en fan.
PHP (Hypertext Preprocessor) blev oprettet i 1994 af Rasmus Lerdorf i en alder af blot 26 år for at skabe sit websted. Få år senere var størstedelen af webstederne, herunder Wikipedia, Facebook og YouTube, kodet i PHP.
At lære programmering kan også indebære at lære noget JavaScript. Dette kan bruges til at skabe dynamiske websider. Du må ikke forveksle Java og JavaScript, de er ikke det samme sprog.
Programmeringsteknikker fra det 21. århundrede
De fleste af de programmeringssprog, der bruges i dag, blev opfundet i 1990'erne. Men internettet har ændret sig meget siden da (på godt og ondt), og ikke alle programmeringssprog er stadig kompatible med det internet, vi kender i dag. Find kurser i programmering hos Superprof, så du kan lære mere om, hvordan du laver gode programmer.
Digitale teknologier er involveret i produktionen af varer og tjenesteydelser, og alt, hvad vi forbruger, er under kontrol af en algoritme. Økonomisk og teknologisk vækst kan ødelægge alt, hvad vi kender. Paradoksalt nok har internettet og edb gjort information mere tilgængelig for næsten alle. Og lige fra begyndelsen har kvinderne spillet en central rolle. Man kan betragte programmering og computer som anarkistisk, på en måde...
Fra 2010'erne er teknologien kun fortsat med at udvikle sig, og den generelle viden om kodning er blevet bedre.
Der findes masser af online ressourcer, hvor du gratis kan komme i gang med kodning og forskellige programmeringssprog. Det er trods alt kun ved at programmere, at du kan blive programmør.
Hvis du gerne vil lære mere om programmeringsprojekter, kodning eller webudvikling, kan du overveje at få hjælp fra en af de mange dygtige og erfarne privatundervisere på Superprof!
Du kan lære om en række forskellige færdigheder og emner fra privatundervisere, og der er forskellige måder at få privatundervisning på: ansigt til ansigt, online eller i grupper. Hver type privatundervisning har fordele og ulemper, så tænk grundigt over, hvilken type der passer bedst til dig og dit budget.
Ved personlig undervisning kan underviseren fokusere på dig, da du er den eneste elev i klassen. Det giver dem også mulighed for at planlægge hver session med dig i tankerne og sikre, at de er skræddersyet til dig, din foretrukne læringsstil og dit niveau. Selvfølgelig er dette høje serviceniveau ikke gratis, og personlig undervisning er normalt den dyreste løsning, da du betaler for underviserens tid og ekspertise. Men da al tiden og ekspertisen er fokuseret på at undervise dig på den bedst mulige måde, er disse vejledninger ofte også de mest effektive.
For dem, der har et budget, er gruppeundervisning en effektiv måde at reducere omkostningerne ved privatundervisning på. Ved at dele udgifterne til underviserens tid og ekspertise kan du spare penge på privatundervisning. Det betyder selvfølgelig, at undervisningen ikke er skræddersyet til dig, men til gruppen som helhed. Ligeledes vil du have mindre overordnet kontrol over kursusindholdet, da der vil være andre elever med hver deres læringsmål.
Endelig kan du altid udvide din søgning, hvis du ikke kan finde nogen egnede undervisere i dit lokalområde. Du kan finde onlineundervisere over hele verden, som er klar til at undervise dig i programmering og kodning, så længe du har et webcam og en god internetforbindelse.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
