Modern kunst har ændret måden, vi ser verden på. Fra impressionismens lysstudier til kubismens opbrudte perspektiver og surrealismens drømmelogik har modernismen skabt et helt nyt visuelt alfabet. Uanset om du er studerende, kunstinteresseret eller bare nysgerrig, giver denne introduktion dig begreber og termer, som gør det lettere at søge, genkende og diskutere modern kunst.
Hvad er moderne kunst
Her følger en tidslinje over de vigtigste -ismer og bevægelser inden for moderne kunst. Mange kunstnere har været aktive i flere bevægelser i løbet af deres karriere, medier blandes, og årstallene angiver primært deres vigtigste periode fra et europæisk perspektiv. Som med alle kunsthistoriske epoker findes der få skarpe grænser; overgange er ofte flydende og præget af lokale variationer.
1870–1886
Impressionisme
De malede udendørs og fangede øjeblikkets lys samt samtidige motiver.
1890–1910
Art Nouveau/Jugend
Slingrende organiske linjer og dekorative flader forener kunst, håndværk og arkitektur til en totalæstetik.
1905–1920
Ekspressionisme
Forvrænget form, stærke farver og subjektiv dramatik udtrykker indre følelser og eksistentiel uro.
1907–1914
Kubisme
Motivet brydes ned i geometriske planer, og flere perspektiver vises samtidig for at opløse den traditionelle rumforståelse.
1909–1916
Futurisme
Dynamiske linjer og gentagne former skildrer hastighed, maskiner og modernitetens puls.
1915–1930
Konstruktivisme
Radikal reduktion til horisontale/vertikale linjer, primærfarver samt sort og hvid skaber idéer om universel harmoni.
1919–1933
Bauhaus
Kunst og håndværk integreres i funktionel form, hvor enkel geometri og materialelogik styrer udtrykket.
1916–1924
Dadaisme
Anti-kunst med tilfældighed, collage og readymades håner krigens logik og borgerlige normer.
1924–1940
Surrealisme
Drømmelogik, automatisme og uventede billedmøder frigør det ubevidste i suggestive scener.
1943–1960
Abstrakt ekspressionisme
Storskala, gestuelt eller farvefladebaseret maleri, hvor selve handlingen på lærredet bliver motivet.
1950-1960
Popkunst
Masserkulturens billeder og reklame-teknikker gengives køligt og repetitivt for at spejle forbrugersamfundet.
Impressionisme
Impressionismen opstod i 1870’ernes Paris, præget af industrialisering, jernbaner, nye byrum efter Haussmann og en voksende middelklasse med fritid. Fotografiet udfordrede maleriets krav på realisme og gav nye, skæve udsnit; billige farvetuber og bærbare staffelier gjorde det muligt at male en plein air.
Efter gentagne afslag på Salonens udstillinger arrangerede kunstnerne deres egne udstillinger mellem 1874 og 1886 og brød både institutionelt og æstetisk med akademiets idealer.
Typisk for impressionismen er en direkte, optisk malestil, der søger at fange det flygtige øjeblik: hurtige, korte penselstrøg, farvepletter lagt side om side, brug af komplementærfarver og fravær af hård kontur, så øjet selv blander farverne. Her finder man mange af kunsthistoriens mest elskede værker.
Motiverne hentes fra hverdagslivet og bylivet, såsom boulevarder, caféer, haver og badepladser. De skildres i skiftende vejr og på forskellige tidspunkter af dagen. Lysforandringer studeres i serier fra samme sted, og perspektiv og billedudsnit låner inspiration fra fotografi og japanske træsnit.
Kendte impressionistiske kunstnere og deres mest berømte værker
- Claude Monet (1840–1926): Impression, soleil levant, Nymphéas (Vandliljer)
- Pierre-Auguste Renoir (1841–1919): Bal du moulin de la Galette, Luncheon of the Boating Party
- Edgar Degas (1834–1917): The Ballet Class, L’Absinthe
- Berthe Morisot (1841–1895): Le Berceau (Vuggen), Summer’s Day
- Camille Pissarro (1830–1903): Boulevard Montmartre at Night, The Hay Harvest, Éragny
- Alfred Sisley (1839–1899): Flood at Port-Marly, The Bridge at Villeneuve-la-Garenne
Art Nouveau & Jugend
Art Nouveau, kaldet Jugend i Norden og Tyskland, opstod omkring 1890–1910 som et bevidst brud med historicismen. Bevægelsen forener kunst, håndværk og design til et Gesamtkunstwerk. Facader, interiører, møbler, plakater og bogkunst bindes sammen af de bølgende whiplash-linjer. Naturen fungerer både som formkilde og motiv, hvor liljer, iris, vinranker og insekter ofte går igen i ornamenterne.
Nye materialer og teknikker som støbejern, glas, keramik og farve-lithografi muliggør industriel elegance i et urbant billedrum, hvor reklameplakaten får høj status. I Wiensecessionen mødes plan geometri med sensuelle overflader i guld og emalje.
I tysk og nordisk Jugend fremhæves håndværk, typografi og en mere konstruktiv linjeføring. Målet er at forme hverdagen æstetisk. Stilen omfatter portaler, rækværk, porcelæn, smykker og vægpaneler. Visionen er skønhed i brug for mange, ikke kun for få.
I tysk og nordisk Jugend fremhæves håndværk, typografi og en mere konstruktiv linjeføring. Målet er at forme hverdagen æstetisk. Stilen omfatter portaler, rækværk, porcelæn, smykker og vægpaneler. Visionen er skønhed i brug for mange, ikke kun for få.
Kendte Art Nouveau-kunstnere og deres værker
- Gustav Klimt (1862–1918): Kyssen, Judith I, Portræt af Adele Bloch-Bauer I
- Jan Toorop (1858–1928): De tre bruder, Fatalism, O Grave, Where Is Thy Victory?
- Franz von Stuck (1863–1928): Die Sünde, Lucifer, Wächter des Paradieses
Ekspressionisme
Ekspressionismen opstod i begyndelsen af 1900-tallet i Dresden, München og Berlin. Bevægelsen søger ikke at gengive verden, som den ser ud, men som den føles. Farve og form presses til deres yderste udtryk. Konturer skærpes, perspektiver brydes op, og figurer forvrænges for at synliggøre indre spændinger. Træsnit og litografi bliver vigtige, da de tillader kraftige kontraster og direkte gestik.
En kunstner, der ligger mellem impressionisme og ekspressionisme, er Vincent van Gogh. I hans maleri The Starry Night kan man se tydelige træk fra impressionismen, men hans markante personlige udtryk formidler også følelser gennem penselstrøgene, hvilket senere inspirerede ekspressionisterne.
I 'Die Brücke' møder vi gadeliv, erotik og urban uro. I 'Der Blaue Reiter' udforskes farvens åndelige ladning, og musikken bliver forbillede for et mere abstrakt billedsprog.
Førkrigstidens eufori afløses af krigstraumer og sociale problemstillinger, hvor billeder af sårede kroppe og ødelagte byer markerer en ny realitet.
Edvard Munch bliver en afgørende forløber med sin psykologiske intensitet. Fælles for bevægelserne er overbevisningen om, at kunsten skal skære igennem overfladen og blotlægge menneskets eksistentielle situation i en moderne, splittet tid.
Førende ekspressionistiske kunstnere
- Ernst Ludwig Kirchner (1880–1938): Gata, Berlin, Selvportræt som soldat, Marzella
- Wassily Kandinsky (1866–1944): Komposition VII, Improvisation 28, Der Blaue Reiter
- Franz Marc (1880–1916): Blå hest I, Dyrens skæbne, Den gule ko
- Egon Schiele (1890–1918): Portræt af Wally, Selvportræt med opstrakt arm, Hus med tøj på krum gade
Kubisme
Kubismen opstod i Paris omkring 1907–1914 og brød med illusionistisk dybde. Cézannes konstruktion af form, iberisk skulptur og afrikanske masker blev udløsende impulser. Med Les Demoiselles d’Avignon (1907) begyndte Picasso og Braque at analysere motivet som sammenflettede planer. I den analytiske fase (1909–1912) nedbrydes objekterne i facetterede systemer.
Farverne dæmpes, og flere synsvinkler vises samtidigt, hvilket skaber et tæt, næsten monokromt væv. Omkring 1912 overgår arbejdet til syntetisk kubisme.
Første Verdenskrig spreder kunstnerne, men idéen om kunsten som konstruktion lever videre i purisme, futurisme, konstruktivisme og De Stijl. Fælles for bevægelserne er overbevisningen om, at virkeligheden ikke spejles, men bygges – plan mod plan – i et nyt visuelt sprog.
Centrale kubistiske kunstnere og deres værker
- Pablo Picasso (1881–1973): Les Demoiselles d’Avignon, Ma Jolie, Stilleben med flettet stol
- Georges Braque (1882–1963): Hus i L’Estaque, Violin og lysestage, Flaske og fisk
- Juan Gris (1887–1927): Solgardinen, Violin og skakbræt, Stilleben med åbent vindue
- Fernand Léger (1881–1955): Nøgne i skoven, Byen, Tre kvinder
Futurisme
Futurismen opstod i Italien fra 1909 og krævede et fuldstændigt opgør med fortiden. Stilen blev lanceret med det futuristiske manifest. Kunstens mål var at hylde hastighed og bevægelse, elektricitet, fabrikker og myldrende trafik.
Malerierne søger at fange bevægelsens kraft gennem krydsede planer, diagonaler og gentagne bevægelser. Collage og typografi anvendes til at visualisere støj, fart og reklameenergi. Skulpturerne stræber efter aerodynamiske former, som ser ud til at skære gennem luften.
Bevægelsen har en aggressiv, krigsromantisk tone, som afspejler troen på teknologiens transformative kraft.
Første Verdenskrig kom til at splitte kredsen, især fordi mange meldte sig frivilligt til hæren, i forventning om, at krigen skulle fungere som en sidste rensning, før fremtiden kunne vokse frem. De overlevende stod tilbage både traumatiserede og desillusionerede.
Kendte futuristiske kunstnere
- Umberto Boccioni (1882–1916): Forme uniche della continuità nello spazio, La città che sale, Elasticità
- Giacomo Balla (1871–1958): Dinamismo di un cane al guinzaglio, Velocità astratta, Lampade a via
- Gino Severini (1883–1966): Armoured Train in Action, La danse du Pan-Pan, Dynamic Hieroglyphic of the Bal Tabarin
- Carlo Carrà (1881–1966): I funerali dell’anarchico Galli, Manifestazione interventista, Ritratto di Madame Gourlay
Dadaisme
Dadaisternes ironi var ikke blot dekoration, men et redskab til at nedbryde kunstbegrebet. De hånede mesterværkets aura ved at erstatte virtuositet med valg og kontekst. Duchamps signatur R. Mutt på et urinal gjorde nar af idéen om originalitet og genialitet og viste, at institutionen og titlen lige så meget skaber “kunst” som objektet selv.
Tzara skrev manifest, som gjorde nar af manifestets autoritet. Falske kataloger, nonsenspoesi og selvmodsigelser underminerede forventningen om mening og god smag.
I Berlin blev ironien skarp og politisk. Höchs fotomontager rev reklamer, militærpropaganda og kønsroller fra hinanden for at afsløre, hvordan billeder styrer hverdagen.
Picabias maskinportrætter gjorde nar af psykologiserende portrætkunst ved at erstatte sjælen med tandhjul. Schwitters’ Merz gjorde affald til æstetik og lod redaktøren træde i kunstnerens sted.
Gennem tilfældighed, instruktioner, oplæsninger og skandaler flyttede Dada fokus fra det varige objekt til handling og situation. Publikum blev inddraget som medskaber. Kunst blev en beslutning, en gestus og et spil med reglerne frem for en stabil ting.
Surrealisme
Surrealismen blev skabt i Paris efter André Bretons manifest i 1924 og søgte at frigøre begær, sprog og billede fra fornuftens censur. Drømmen og det underbevidste blev arbejdsfelt. Automatisk skrift og tegning omgik kontrollen og åbnede for uventede forbindelser.
Malere udviklede teknikker som frottage, grattage og décalcomanie for at lade tilfældigheden samarbejde med hånden. Collage, fotografi og film blev brugt til at krydse virkelighedens niveauer og skabe chok gennem uventede møder. Legen exquisite corpse, hvor flere kunstnere byggede videre på hinandens fragmenter, viste, hvordan fantasien kunne være kollektiv.
Bevægelsen modsatte sig udelukkende dekorativ stil og stræbte efter en livsomdannelse, hvor erotik, humor og oprør blev blandet.
Motiverne blev hentet fra drømmelignende landskaber, hybride skabninger, forskudte skygger og hverdagsobjekter placeret i logiske kortslutninger.
Resultatet blev billeder, der ikke illustrerede drømmen, men opererede som drømme i sig selv, hvor virkelighedens maske faldt, og en mere intens, ofte urolig poesi trådte frem.
Kendte surrealistiske kunstnere
- Salvador Dalí (1904–1989): La persistencia de la memoria, Las jirafas en llamas, Construcción blanda con judías hervidas
- René Magritte (1898–1967): La trahison des images, Les Amants, Le condition humaine
- Max Ernst (1891–1976): Deux enfants menacés par un rossignol, L’Éléphant Celebes, Europe après la pluie II
- Joan Miró (1893–1983): Carnaval d’Arlequin, Chien aboyant à la lune, Femme oiseau étoile
Popkunst
Popkunsten blev skabt i Storbritannien midt i 1950’erne og fik sit gennembrud i USA omkring 1960 som en kølig modpol til abstrakt ekspressionisme. Massekultur blev både motiv og metode. Reklame, tegneserier, tv-billeder, kendisser og varer blev indarbejdet i kunsten for at teste, hvor grænsen mellem højt og lavt egentlig gik.
Mekaniske eller halvindustrielle teknikker som silketryk, Ben-Day-prikker, fotooverførsel og masseproducerede objekter erstattede den romantiske penselføring. Repetition, serier og tydelige konturer skabte en overfladeæstetik, som både var tiltrækning og analyse af forbrugersamfundet.
Popkunsten rummede både satire og ærbødighed, en dobbeltblik på kapitalismens løfter og tomrum. Den viste, hvordan ønsker, identiteter og politik blev produceret gennem cirkulationen af billeder og mærker, og hvordan kunsten kunne kapre denne kæde for at synliggøre vores begær.
Kunstnerne begyndte med collage som endnu en kommentar på masseproduktion og som et opgør med kunsten som unikt objekt.
Kendte popkunstnere
- Andy Warhol (1928–1987): Campbell’s Soup Cans, Marilyn Diptych, Brillo Boxes
- Roy Lichtenstein (1923–1997): Whaam!, Drowning Girl, Look Mickey
- Claes Oldenburg (1929–2022): Floor Cake, Clothespin, Giant Three-Way Plug
- Richard Hamilton (1922–2011): Just what is it that makes today’s homes so different, so appealing?, Swingeing London 67, Interior II
Opsummering af modernismens kunst-epoker og stilarter
Modernismen er ikke en lineær tidslinje, men et net af forsøg på at redefinere, hvad kunst kan være. Fra impressionismens lysstudier og hverdagsskildringer, via Jugendens totalæstetik og ekspressionismens indre tryk, til kubismens analyse af form og futurismens dyrkelse af fart, flyttedes fokus fra motiv til metode, fra imitation til konstruktion.
Dada opløste auror og autoriteter, surrealismen åbnede sprækker mod det underbevidste, og popkunsten reflekterede vores billede- og varekultur med både fascination og kritik. Fælles for bevægelserne var troen på eksperiment, nye materialer, publikum som medskaber og værkets ret til at være idé, proces eller miljø.
Résumer avec l'IA :
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
