Surrealismen var en modernistisk kunstbevægelse, der vendte blikket indad – mod drømme, begær og den “indre verden”. Surrealisternes tænkning var stærkt påvirket af Sigmund Freud, og de mente, at det bevidste jeg, samfundets normer og sociale regler let kan hæmme fantasien. De ønskede at frigøre dette og se, hvad der skete, når underbevidstheden fik lov at tale.
De mente, at vores dybeste sandhed først træder frem, når vi lærer at træde forbi det rationelle filter og skabe ud fra underbevidsthedens rå energi. Her, mente de, findes kernen i kreativt potentiale og menneskelig udtrykskraft. Gennem film, maleri, skulptur, litteratur og fotografi forsøgte surrealisternes at vise verden, hvad de fandt inden i sig selv ved at udforske underbevidstheden.
Hvad var surrealismen?
Surrealismen var en international kunstbevægelse, der startede i Paris i 1920’erne. Digteren André Breton offentliggjorde sit Surrealistiske Manifest i 1924, hvilket regnes som bevægelsens startpunkt. Surrealismen opstod som en modstand mod det strenge rationelle tankesæt, som man mente havde ført Europa ind i Første Verdenskrig.
André Breton beskrev surrealismen som “ren psykisk automatisme” – en måde at udtrykke tankens faktiske funktion uden fornuftens censur. Surrealisternes arbejde var tydeligt inspireret af Sigmund Freud og psykoanalysen, og de ønskede at opløse den skarpe grænse mellem drøm og virkelighed.
For at kunne bryde helt med det gamle udviklede surrealismen også nye teknikker:
- Automatisme (automatisk skrift/tegning): Skab uden bevidst planlægning. Pennen bevæger sig frit, ordene flyder uden redigering. Formålet var at omgå rationel kontrol og lade underbevidstheden få frit spil. Inden for billedkunst taler man også om automatisk tegning eller maling, hvor linjer og former vokser frem i et naturligt flow.
- Drømmestudier: Drømme blev brugt både som materiale og metode. Kunstnerne noterede deres drømme for at kunne gengive “drømmelogik” i billeder. Resultaterne er malerier med skarpe, detaljerede motiver, men som alligevel er helt umulige i virkeligheden. De lånte tydeligt fra psykoanalysen og talte om:
- Det manifeste indhold: Det du ser
- Det latente indhold: Den underliggende betydning af, hvorfor du ser det, du ser
- Slumpmetoder: Surrealisternes arbejde inkluderede også teknikker, hvor tilfældighed spillede en rolle, som et middel til at koble logik og fornuft fra under selve skabelsesprocessen. Almindelige teknikker var:
- Frottage: Gnide grafit eller kridt over et papir lagt på en struktureret overflade, så mønstre træder frem
- Grattage: Skrabe underliggende farvelag frem i et maleri
- Dekalkomani: Trykke farve mellem to flader og “løfte” dem for at skabe uforudsigelige former
Kunstneren tolker derefter figurer og landskaber ud af disse mønstre.
Surrealismen ønskede at systematisere adgangen til drømme, begær og det irationelle – ikke for at flygte fra virkeligheden, men for at udvide den. Hvor impressionismen viste, hvad kunstneren så, fokuserede surrealismen på kunstnerens indre verden.
Kendetegn ved surrealismen (med fokus på maleri)
- Titler, der ikke forklarer: Titlerne åbner for fortolkning frem for at beskrive, hvad man ser
- Hyperrealistiske detaljer i umulige miljøer: Skarpe, detaljerede billeder, der viser noget, som ikke kan ske i virkeligheden
- Uventede objekter: Genstande, der normalt ikke hører sammen, placeres side om side og virker “forkerte” men suggestive
- Skala: Meget store hverdagsobjekter eller miniaturiserede mennesker og dyr, som ændrer rummets oplevelse
- Drømmelogik: Scener uden tydelig årsag og virkning, med spring i tid og rum
- Levende men stille stemning: Billederne ser ofte “frosne” ud midt i handlingen, hvilket skaber en mystisk stilhed
- Private symboler: Kunstnerne har tilbagevendende symboler (fx æg, myrer, fugle)
- Forvrængede kroppe: Mennesker eller dyr, der glider over i objekter, landskaber eller hinanden
- Portaler: Spejle, døre, vinduer og huller fungerer som overgange mellem verdener – fra bevidst til underbevidst
- Paradoxer i perspektiv og tyngdekraft: Skæve skygger, svævende objekter og rum, der ikke hænger sammen
- Subtil humor eller trussel: Billederne har ofte en underliggende følelse af uro, absurditet eller tør ironi
De surrealistiske kunstnere og deres værker
Kendte navne inden for surrealismen er Joan Miró, Giorgio de Chirico, Man Ray, Paul Éluard og Yves Tanguy. Hvor ekspressionisterne ville vise deres indre følelser, søgte surrealisternes kunst at udforske underbevidstheden. Nedenfor gennemgår vi tre af de mest kendte surrealistiske kunstnere:
Salvador Dalí
Salvador Dalí blev født i Figueres i Catalonien i en velhavende familie. Han var det andet barn med samme navn – hans ældre bror Salvador var død året før, hvilket prægede både familiehistorien og Dalís selvopfattelse. Forældrene støttede tidligt hans kunstinteresse med undervisning og udstillinger hjemme i huset.
I 1920’erne studerede han i Madrid og bevægede sig i avantgardekredse. I Paris blev han inspireret af kubisme, dadaisme og den fremspirende surrealisme. Han blev hurtigt kendt for sin tekniske præcision, sin excentriske og performative persona og for at betragte sig selv som selve legemliggørelsen af surrealismen. Dalí er også kendt for sit karakteristiske udseende og det ikoniske overskæg.
Han tog også psykoanalysens idéer til sig og søgte kontakt med Sigmund Freud, som han mødte i London i 1938. Han mødte sin hustru Gala i 1929, som blev både hans livspartner, forretningspartner og muse. Hun var central for både hans kunstproduktion og hans offentlige image.
René Magritte
René Magritte (1898–1967) blev født i Lessines i Belgien og blev en af surrealismens mest genkendelige stemmer. Han uddannede sig på Académie Royale des Beaux-Arts i Bruxelles og arbejdede periodisk med reklame – noget han deler med mange kendte popkunstnere. Dette afspejles også i hans stramme billedsprog og slagkraftige idéer.
I stedet for at male drømme “indefra” som Dalí, rettede Magritte blikket mod sproget, billedet og hvordan vi tolker virkeligheden. Hans surrealismen vendte sig mindre mod kunstneren selv og mere mod at få betragteren til at reflektere over sin egen opfattelse. Han elskede at forstyrre det selvfølgelige og vise, hvor let vi kan snydes af ord og billeder.
Dette utroligt ikoniske billede har de fleste af os set. Pointen er, at det ikke er en pibe, men et billede af en pibe.
I stedet for mærkelige objektkombinationer stiller Magritte ordet op imod billedet. Vi tvinges til at skelne mellem tingen og dens afbildning: et billede af en pibe er ikke en pibe, du kan fylde tobak i.
Der er også flere grunde til, at værket er en ikonisk illustration af surrealismen:
- Hyperrealisme + umuligt udsagn: Piben er malet naturtro, næsten som et reklamebillede. Men teksten siger, at det ikke er en pibe – en sammenstød mellem synsindtryk og sprog.
- “Frosset” scene med klar belysning: Som ofte hos Magritte: koldt lys, ren komposition, ingen dramatik. Det ser rationelt ud – og derfor fremhæver den irrationelle idé sig endnu stærkere.
- Titel, der åbner fortolkning: La trahison des images (“Billedets bedrag”) gør os skeptiske over for repræsentationer. Det er en pædagogisk fælde: vi indser, hvordan sprog og billeder former vores opfattelse af virkeligheden.
- Reklameæstetik: Magritte arbejdede med reklame og låner plakatens tydelighed: objekt + slogan. Den hverdagslige grafik gør konceptet let at aflæse og sværere at glemme.
Max Ernst
Max Ernst (1891–1976) var en tyskfødt kunstner, som bevægede sig fra dadaisme til surrealismen og blev en af bevægelsens mest opfindsomme eksperimentatorer. Det var ham, der udviklede mange af de særlige teknikker, som vi har diskuteret tidligere i teksten.
Den tilbagevendende fuglefigur “Loplop” fungerer som hans alter ego. Blandt centrale værker findes The Elephant Celebes (1921), Deux enfants sont menacés par un rossignol (1924) og Europe After the Rain II (1940–42). Ernsts kombination af tilfældighed og præcist maleri blev stilskabende for surrealismens materialeforsøg og billedverden.
Han var en eksperimenterende billedbygger, der blandede tilfældighedsteknikker med nøjagtigt maleri og skabte drømmelignende, nogle gange truende landskaber og hybridvæsener. Derfor blev han en nøglefigur i definitionen af surrealismens materialeforsøg.
Afslutningsvist om surrealistisk kunst
Surrealismen ændrede spillereglerne. Den gav kunstnere mod til at sætte idé og proces over motiv – og åbnede vejen for konceptkunst, popkunst, performance og samtidsbilledpoesi. Collage (som også ses i popkunsten), ready-mades, fotomontage og filmiske greb fik nyt liv. Psykologi, sprog og perception blev lige så vigtige som farve og form.
I dag kan arven ses overalt, fra reklamebilleders leg med virkelighed til installationskunst og digitale drømmeverdener. Kort sagt: uden surrealismen ville efterkrigstidens og samtidens kunst have været langt mindre fri og langt mindre overraskende.
Kildehenvisning
- Encyclopaedia Britannica. Surrealism. (2025) https://www.britannica.com/art/Surrealism (Hentet: 20-09-2025).
- Encyclopaedia Britannica. What was Surrealism and its goal? (u.å.) https://www.britannica.com/question/What-was-Surrealism-and-its-goal (Hentet: 20-09-2025).
- Tate. Automatism. (u.å.) https://www.tate.org.uk/art/art-terms/a/automatism (Hentet: 20-09-2025).
- Museum of Modern Art (MoMA). Surrealism and Dreams. (u.å.) https://www.moma.org/collection/terms/surrealism/surrealism-and-dreams (Hentet: 20-09-2025).
- National Galleries of Scotland. Decalcomania. https://www.nationalgalleries.org/art-and-artists/glossary-terms/decalcomania (Hentet: 20-09-2025).
- Magritte Museum, Belgium. Biography. (u.å.) https://musee-magritte-museum.be/en/about-the-museum/biography. (Hentet: 20-09-2025).
- Los Angeles County Museum of Art (LACMA). The Treachery of Images (This is Not a Pipe). (u.å.) https://collections.lacma.org/node/239578. (Hentet: 20-09-2025).
- The Art Story Foundation. Max Ernst: Artist Overview. (u.å.) https://www.theartstory.org/artist/ernst-max/. (Hentet: 20-09-2025).
Résumer avec l'IA :
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
