Hjernen lærer, når den begår fejl. - Stanislas Dehaene
Dette citat af Stanislas Dehaene, hjerneforsker og specialist i læringsprocesser, viser, at det ikke er et spørgsmål om at lære udenad for at få succes i gymnasiet. Hvis du kunne klare dig i folkeskolen, bliver du nødt til at lære en ny måde at arbejde på, når du kommer i gymnasiet, som vil være mere fokuseret på brugen af ræsonnement frem for mnemoteknisk læring.
For at forberede dig på dette, bliver du nødt til at revidere den måde, du arbejder på, være opmærksom i timerne og lave dine lektier om aftenen. Vi vil se nærmere på de fire søjler for læring, som Stanislas Dehaene præsenterer (opmærksomhed, engagement, feedback og konsolidering) til at give dig vores råd om, hvordan du studerer mest effektivt derhjemme, så du kan klare dig godt til dine gymnasie eksamener.
Bedre til at lave lektier: opmærksomhed
Alt starter derfra. Fra din evne til at være opmærksom.
Det personlige arbejde starter ikke, når du kommer hjem. Det starter, når du er til timen og lytter til dine lærere. Din akademiske succes afhænger i høj grad af din koncentration i timerne. Vent ikke med at koncentrere dig om lærerens ord, til du går ud af skolen!
Hvis du er til stede fra ugens første til sidste time, vil du spare utrolig meget tid på lektier efter skole.
At lave lektier: aktivt engagement
Aktivt engagement starter i klasseværelset og fortsætter derhjemme, når gymnasieeleverne skal lave deres lektier. Hvis du har brug for hjælp, kan du endda få det, mens du opholder dig i eget hjem med online lektiehjælp!
Aktivt engagement i klasseværelset
Det er ikke nok at være fokuseret i timen for at spare tid i undervisningen. Du er nødt til at øve dig i at lytte aktivt. Lær at adskille det væsentlige fra det overflødige, når du selektivt tager noter. Vælg, hvad der er værd at skrive ned.
At tage noter handler ikke kun om at skrive alt ned, hvad din matematik-, engelsk- eller fysik- og kemilærer siger. Det handler om at oversætte det, han siger, til dine egne ord. Det er et vigtigt skridt for at kunne tage ejerskab over skolens indhold og assimilere begreberne.
Det er også en god måde at øve sig i at skrive på.
Tøv ikke med at skrive lærerens observationer og fejl ned, som du ikke bør begå, og som de advarer dig om. Hvis læreren giver dig en øvelse i timen, skal du ikke passivt vente på løsningen eller svaret. Prøv virkelig at lave det, selv om det virker kompliceret, og følg derefter løsningen omhyggeligt. Endelig skal du ikke tøve med at stille spørgsmål for at uddybe et begreb eller bede om en anden forklaring, hvis du ikke forstår.
Aktivt engagement derhjemme
Når du laver dine lektier, så prøv at være aktivt involveret. Øv dig ved at lave øvelser med en løsning, så du kan tjekke, om du har lavet opgaven korrekt. Der er ingen grund til at lave dusinvis af dem, fokuser på kvalitet snarere end kvantitet. Når du øver dig, så involver dig i løsningen af opgaven, før du tjekker løsningen og sammenligner dine svar. Opsummer de vigtigste trin og dine fejl for at lære og stoppe med at gentage dem.
Hvis du skal lære en lektie, skal du ikke læse passivt, men sætte dig et specifikt mål: Identificer det væsentlige for at lave en disposition, og læs igen for at kontrollere, at din disposition er korrekt.
Afslutning af lektier: feedback
Vi tror ofte, at læring svarer til at tage et fotografi eller optage som en båndoptager. Men læring er mere som bueskydning:
- Vi prøver,
- Vi gør det forkert
- Vi korrigerer os selv,
- Vi prøver igen
Efterhånden som vi gør fremskridt, bliver vi mere og mere præcise, og læringen bliver effektiv.
I dit arbejde og dine studiemetoder råder vi dig til at lave øvelserne grundigt uden at springe nogen trin over. Skriv alt det ned, der skal skrives ned, og præsenter alt det, der skal præsenteres. På den måde bliver det lettere at opdage fejl og rette op på skriftlige forglemmelser, som kan koste dig point i en eventuel bedømmelse.
Konstruer også dine dispositioner på en god måde, ved at prøve dig frem og forbedre dem, efterhånden som du kommer længere.
Lektiehjælp: Konsolidering
Overvind dine skoleproblemer med at lave lektier ved at gå igennem dette sidste trin: konsolidering af din viden og dine færdigheder. Du kan få støtte til lektiehjælp via Superprof.
Forankring af procedurer i tid og hurtigere fremgang: metodologisk støtte
Forskere har opdaget, at når mus går ind i og løber gennem labyrinter om dagen, drømmer de om dem om natten. Mens de sover, går de igennem dem igen, med højre side opad og derefter med hovedet nedad i høj fart.
Det er en slags replay-effekt, og vores hjerne gør det samme for at automatisere nye færdigheder som en sportsbevægelse, et stykke musik eller en matematisk operation. Når disse grundlæggende færdigheder er automatiseret, bliver de næsten til reflekser, som kan udføres ubesværet ved meget høj hastighed.
I praksis betyder det, at du får 30 minutters ekstra repetitionstid, mens du sover!
Derfor er det tilrådeligt at lave fire sessioner på 15 minutter, når man skal lære matematiske procedurer, i stedet for en session på en time. Det er mere effektivt at forberede en opgave til matematiktimen på lang sigt i stedet for at repetere kl. 3 om natten dagen før eller kl. 5 om morgenen weekenden før!
Gentagelser fordelt over flere dage giver dig mulighed for at drage fordel af effekten af repetition og søvnens kræfter. For under søvnen gennemgår din hjerne ikke bare dagens information, den omorganiserer den også. Så når du laver en øvelse næste dag, ved du hurtigere, hvilken regel du skal anvende, og hvordan du skal gøre det!
Et godt tip at kende og bruge under din træning, på alle niveauer af studiet, for at forbedre dine færdigheder og ende med at få topkarakter på dit gymnasial eksamensbevis.
At lære datoer og fakta: intensive 'kurser'
Hvis du har brug for at huske datoer eller fakta som f.eks. forfatteren til Pesten eller datoen for Karl den Stores kroning, er det en effektiv strategi at repetere dagen før.
Du kan bruge denne tilgang i geografi, historie, engelsk eller filosofi, hvis dit mål ikke er at fastholde informationen på lang sigt. For hvis du lærer hurtigt, glemmer du også meget hurtigt!
Så hvis du har brug for at indsamle fakta, datoer eller citater til en repetitionsopgave i slutningen af året, må du hellere gøre det på den tidligere måde!
For at få succes i dit skoleår skal du tilpasse dig hvert fag
Alle lektier vil ikke være ens og vil variere afhængigt af faget. Tre faktorer skal tages i betragtning for at tilpasse dine skriftlige og mundtlige lektier til hvert fag.
- Første faktor: Indebærer hvert nyt kapitel ny viden?
- Matematik- og fysik-kemikurser: ja
- Engelsk og andre sprogfag, økonomi, biovidenskab: nogle gange
- Historie, filosofi: nej
Husk at opsummere nøglepassager og dine fejl for at lave gennemgangsskemaer. Du skal lave en liste over de forskellige standardøvelser og måden at løse dem på for at få perspektiv og forudse de forventede spørgsmål.
- Anden faktor: Er stilen afgørende?
- Dansk, filosofi, historie: ja
- Fysik, matematik: mindre
I skriftlige fag afhænger karakteren mere af din skrivemetode og stil end af din viden om kurset. Blot viden om fagets indhold vil ikke give dig gode karakterer, hvis du ikke har en god beherskelse af sproget.
Hvis du ikke får gode karakterer i dine første historie- eller danskopgaver, er det vigtigt at forstå, hvad der er galt. Hvis lærerens rettelse ikke er tydelig nok, så bed om yderligere forklaringer, og læs lektierne igennem for at tilegne dig den korrekte metode.
For at forbedre din studieteknik på gymnasiet er der ingen hemmeligheder, du er nødt til at læse, selv et par minutter om dagen. Når du skriver, skal du genlæse det selv for at lære at skabe præcise sætninger og være opmærksom på stavning og syntaks.
- Tredje faktor: Er det vigtigt, hvad man har studeret før?
- Sprog: dansk, matematik: ja
- Fysik: en smul
- Historie: ikke for begrebet, ja for at skabe forbindelser mellem begivenheder
Med andre ord, for hvert nyt kapitel i historien skal du lære det kapitel (selv om du har brug for at vide, hvad der kom før for at forstå og sætte det ind i en sammenhæng). Sådan er det ikke med sprog: Det, man har lært før, er altid nyttigt for en, man behøver ikke hele tiden at lære nye fakta udenad.
Hvis du har dårlige matematikkarakterer og gode karakterer i gymnasiet i historie, er dine matematiske færdigheder sandsynligvis svage. Der er derfor ingen grund til at lave og gentage de sidste øvelser i lektionen. Det vil være mere nyttigt at bruge tid hver uge på at gennemgå det grundlæggende i dine tidligere lektioner (du kan finde mange gratis ressourcer på internettet såsom YouTube-videoer ...).
Måske skulle du overveje at få lektiehjælp hos en privatlærer? På Superprof finder du mange privatlærere, som kan give dig undervisning i et eller flere fag (privat matematikundervisning, privat franskundervisning, privat spanskundervisning, engelskundervisning derhjemme osv.).
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
