Selvom intentionerne bag lektier er gode, viser nyere forskning, at ulemperne kan være langt større end fordelene. Lektier skaber unødigt stress hos elever – og ofte også hos både forældre og lærere. Her ser vi nærmere på problemerne ved lektier og på, hvad man kunne gøre i stedet.
Vigtige pointer:
- Lektier lægger et stort og ofte unødigt pres på elever og forældre
- Børn og unge har brug for mere tid til fritidsinteresser og sociale relationer
- Lektier styrker ikke læring i det omfang, man tidligere har troet
- Lektier forstærker ulighed mellem elever
Hvad skal lektier egentlig gøre godt for?
På papiret virker lektier fornuftige. Det er en måde at give elever ansvar, og det gentager stoffet fra undervisningen. Lektiehjælp online der passer til din hverdag – start nu!
Lektier er blandt andet tænkt som et redskab til at:
- styrke hukommelsen gennem gentagelse
- opfordre elever til selvstændig research
- træne tidsstyring, planlægning og problemløsning
- spare tid i undervisningen ved at flytte dele af arbejdet hjem
- sikre, at man når hele pensum inden eksamener
Men når forskere undersøger, om lektier rent faktisk opfylder de mål, peger resultaterne desværre i en anden retning.
Human Restoration Project – en amerikansk nonprofitorganisation, der arbejder for at forbedre uddannelsessystemet – fremhæver blandt andet følgende fund:
- Lande, hvor elever får mindre lektier, klarer sig ofte bedre i test
- For mange lektier giver dårligere præstationer end slet ingen
- Elever oplever generelt, at lektier påvirker deres læring negativt
- Kun enkelte fag viser en svag positiv sammenhæng mellem lektiemængde og fagligt udbytte
Konklusionen er, at tanken bag lektier er god – men måden, vi bruger dem på i dag, virker mod hensigten.
De negative konsekvenser for elever
Lektier skaber dokumenteret stress – også hos helt unge elever. Børneeksperter anbefaler faktisk, at de mindste skolebørn slet ikke får lektier. Det er svært at måle præcist, hvordan lektier påvirker trivsel, skoleglæde og fremtidig succes, men de data vi har, peger klart i en negativ retning.
Og selv hvis lektier uden tvivl forbedrede testresultater – er det så prisen værd? Kunne undervisningen organiseres bedre, så vi når de samme mål uden at slide elever ned? Få personlig støtte med lektiehjælp Gentofte.
Der findes selvfølgelig elever, som ikke får en negativ oplevelse af lektier. Men det samlede billede – rapporteret konsekvent, globalt og gennem generationer – viser, at noget bør ændres.
I lande som Australien begrænser mange skoler allerede lektierne for elever på de yngre klassetrin. I udskolingen holder man dog ofte fast i store mængder lektier – ligesom man traditionelt gør i mange andre lande, også Danmark.
Elevernes fysiske og mentale helbred lider
For meget lektiearbejde er en af de mest gennemgående klager blandt elever, år efter år.
Mange oplever, at lektierne virker “meningsløse” – de føler, at tiden går til spilde, men kan ikke lade være, fordi det påvirker deres karakterer.
Samtidig jonglerer unge med:
- fritidsaktiviteter og sociale relationer
- krav om gode karakterer
- pres om studievalg og ungdomsuddannelser
- forventninger fra forældre og lærere
- evt. studiejob
Studier viser, at nogle unge ender med usunde copingstrategier som alkohol eller andre destruktive vaner for at håndtere stress. Det er også forståeligt, at udmattede elever søger hurtig underholdning – sociale medier eller videospil – frem for sunde eller udviklende aktiviteter. Lektiehjælp, når du har mest brug for det.
Nogle sover alt for meget af ren mental udmattelse, mens andre sover for lidt. Sund kost, motion og generelle gode vaner bliver ofte nedprioriteret for at få tid til lektierne – eller fordi man er for udkørt til at orke andet.
Når hjernen aldrig får lov til at “slukke” for skole, opstår akademisk udbrændthed.
Lisa Ragatz, en kemilærer på Hebron Academy i Maine, USA udtaler følgende:
Når det gælder lektier – især for de yngre elever – viser forskningen, at de ikke gør nogen nævneværdig forskel for elevernes faglige udbytte eller resultater. Kun få studier peger på en meget lille forbedring i standardiserede test. Til gengæld er der tydelig dokumentation for, at lektier kan have en negativ påvirkning både på mental trivsel og familieliv.
Lektier er ofte en kilde til konflikter i familien
Forholdet mellem forældre og skole kan være kompliceret – og eleven ender ofte i midten.
Nogle forældre tror, at hvis deres barn har svært ved lektierne, skyldes det dovenskab eller manglende koncentration i timerne. Det kan skabe konflikter og dårlig stemning derhjemme. Andre forældre føler, at barnet bruger alt for meget tid på lektier og derfor ikke når sine øvrige pligter. Og forældre, som selv er vokset op med en tung lektiekultur, kan synes, at deres barn ikke laver nok – hvilket giver helt andre problemer.
Der er også mange elever, som ikke har forældre med tid, overskud eller mulighed for at hjælpe. Og selv de forældre, der gerne vil støtte, oplever ofte, at de ikke kan huske stoffet – eller ikke længere forstår det.
Undervisningsmetoderne, især i matematik, har ændret sig meget gennem årene. Derfor kan forældre komme til at forklare tingene på en måde, der slet ikke passer med det, skolen forventer, hvilket skaber forvirring og frustration hos både børn og voksne.
Uanset situationen er det let for forældre at blive irriterede eller vrede, og det øger presset på barnet, som står tilbage med endnu mere stress og følelsesmæssigt kaos.
Lærere bruger mange timer på at udarbejde og rette lektier, og det går ud over deres egen balance mellem arbejde og fritid. Det øger risikoen for stress og udbrændthed. Det er efterhånden tydeligt, at for mange lektier ikke er godt for nogen af parterne.
Tidspres
Mange skoler arbejder efter den såkaldte “10-minuttersregel”, som går ud på, at elever bør have cirka 10 minutters lektier om dagen per klassetrin (fx 30 minutter for en elev i 3. klasse, 40 minutter i 4. klasse osv.). Det lyder rimeligt i de små klasser – men mængden vokser hurtigt.
I udskolingen kan en elev let have 7 timers skoledag, 2 timers lektier og yderligere 1–2 timer til fritidsaktiviteter som sport eller musik – ofte samtidig med et fritidsjob og forventninger om at hjælpe til derhjemme. Oven i det skal de også gerne få ordentlig søvn, spise sundt, motionere og passe på sig selv. Hvor bliver der plads til at være social? Hvornår er der tid til at være sammen som familie? Og hvor skal læringslysten komme fra, hvis hele hverdagen handler om skole? Flere og flere lande er derfor begyndt at tænke mere ind i hvordan man kan have sunde læringsmiljøer med færre lektier.
Elever har ganske enkelt ikke timer nok i døgnet til at nå det hele. En stor bunke lektier oven i alle andre forpligtelser lærer dem ikke god tidsstyring – det lærer dem at prioritere “præstationer” frem for det, der i virkeligheden betyder noget: fysisk og mental sundhed, venskaber, personlig udvikling og familieliv.
Lektier øger uligheden mellem elever
Hvad betyder “lektieulighed”? Mange skoler og uddannelsessystemer antager, at alle elever nogenlunde har de samme forudsætninger – både når det gælder evner, økonomi, hjemmemiljø og adgang til ressourcer. Selvom lærere ofte virkelig ønsker at se den enkelte elev, er der simpelthen for mange børn og for få voksne til, at hver elev kan få den støtte, de egentlig har brug for.
Denne udfordring findes i hele uddannelsessystemet. Når det gælder lektier, bygger praksis ofte på idéen om, at alle elever har de samme muligheder, når de kommer hjem, til at løse de samme opgaver. Elever, der mangler ressourcer, får sværere ved opgaverne, bruger længere tid eller får dem slet ikke lavet – hvilket forstærker alle de øvrige problemer, som lektier skaber.
For nogle elever kan presset blive så stort, at de mister motivationen og i værste fald giver op.
Børn fra velstillede hjem har ofte adgang til flere ressourcer – men ikke altid. Forskellene kan vise sig på mange måder:
Digital kløft
- Manglende adgang til computer, internet eller et roligt sted at arbejde
- Få muligheder for at besøge biblioteker eller andre studiemiljøer
Forældrehjælp
- Elever, hvis forældre ikke har uddannelsesmæssig baggrund til at hjælpe, står dårligere end dem, hvis forældre kan støtte med fagligt indhold
Grundlæggende behov
- Elever, der kæmper med usikkerhed omkring bolig, mad eller sikkerhed, har langt vigtigere problemer end lektier
Fritidsjob og ansvar derhjemme
- Mange unge forventes at have deltidsjob eller passe yngre søskende, hvilket efterlader minimal tid og energi til lektier
Forskellige læringsstile
- Elever lærer på forskellige måder (visuelt, auditivt, kropsligt, gennem læsning/skrivning) – mens lektier typisk kun understøtter én metode
Læse- og læringsvanskeligheder
- Elever med kognitive eller læringsmæssige udfordringer har behov for andre tilgange end traditionelle lektier
- Elever med sygdomme – især kroniske – har ofte svært ved at følge med i opgaver og afleveringer
Hvad er alternativerne til lektier?
Hvad kan lærere så gøre anderledes?
Flere og flere lande og enkelte skoledistrikter verden over eksperimenterer med – eller har succesfuldt indført – minimale opgaver og alternative former for lektier. Finlands verdensberømte tilgang giver fx lærerne frihed til selv at beslutte hvornår, hvor meget og hvilke lektier der skal gives.
I Danmark og andre steder testes alternative lektieformer, som kan passe til elever i alle aldre. Eksempler inkluderer:
- Langsigtede projekter, hvor eleverne arbejder med konkrete opgaver over tid
- At opfordre elever til at komme ud, deltage i fritidsaktiviteter, læse for fornøjelsens skyld eller lære praktiske færdigheder (fx madlavning)
- Brug af apps og spil som BookWidgets og Kahoot! til læring på en sjov og interaktiv måde
Debatten om lektiers effekt har stået på i mange år. Der findes ikke én løsning, der passer til alle, da hver skole, klasse og elev er forskellig. Det, vi med sikkerhed kan sige, er, at det traditionelle system, som mange skoler stadig bruger, er forældet og har behov for forandring.
Referencer
- 21 Reasons Why Homework Should Be Banned (2025). (2023). https://helpfulprofessor.com/reasons-why-homework-should-be-banned
- Clark, B. (2023). The case for banning homework so kids can have a life. In Crikey. https://www.crikey.com.au/2023/02/01/banning-homework-argument
- Does Finland Really Have No Homework? The Truth Behind Finnish Schools. (n.d.). In www.techclass.com. https://www.techclass.com/resources/education-insights/does-finland-really-have-no-homework-the-truth-behind-finnish-schools?srsltid=AfmBOootbGoN_ZZ9yc33ARZV9zzUk0p86I_GWsHBkisj0kMCJ6sqG9AY
- Homework. (n.d.). In Britannica. https://www.britannica.com/procon/homework-debate
- PhD, J. L. (2017). Is Homework Necessary? Education Inequity and Its Impact on Students. In University of San Diego Online Degrees. https://onlinedegrees.sandiego.edu/education-inequity-and-homework
- This is why we should stop giving homework. (n.d.). In Chris McNutt. https://www.humanrestorationproject.org/writing/this-is-why-we-should-stop-giving-homework
- Why Homework is Bad: Stress and Consequences. (2019). In Healthline. https://www.healthline.com/health-news/children-more-homework-means-more-stress-031114#Consequences-for-high-school-students
- Why Homework Should Be Banned In Today’s Classrooms. (2025). In Baby Domain. https://babyology.com.au/why-homework-should-be-banned-in-todays-classrooms
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
