For elever, forældre og lærere verden over har lektier længe været et emne fyldt med både kamp og debat. Traditionelt betragtes de som en grundlæggende del af skolegangen – en måde at styrke den læring, der sker i klasseværelset. Men moderne forskning peger på, at lektier i visse tilfælde kan gøre mere skade end gavn. I dette indlæg dykker vi ned i lektiernes historie, deres rolle i det moderne skolesystem, hvordan de påvirker elevernes trivsel og læring – og hvordan vi måske kan gentænke lektierne til det bedre. Få styr på lektierne i dag – prøv vores lektiehjælp Gentofte!
Lektiernes historiske rødder
At give elever opgaver uden for det formelle læringsmiljø er langt fra en moderne opfindelse – faktisk kan praksissen spores helt tilbage til oldtidens civilisationer. Selvom vi aldrig helt kan kende hele historien om lektier, har forskere fundet spor gennem gamle kilder og arkæologiske fund. Elever har i tusinder af år fået opgaver med hjem for at styrke deres færdigheder.
De tidligste begyndelser
I det gamle Mesopotamien øvede elever sig ved gentagne gange at kopiere kileskrift på lertavler – en tidlig form for de øvelsesopgaver, vi i dag ville kalde lektier. På samme måde opfordrede personer som Plinius den Yngre i det antikke Rom sine elever til at træne deres talekunst derhjemme for at blive bedre til at tale offentligt. Få styr på lektierne med online lektiehjælp.
I disse tidlige tider var uddannelse langt mere enkel. Eleverne blev oplært til at kunne bidrage som vigtige medlemmer af et tæt samfund – mange blev forberedt på roller som skrivere eller præster. Med tiden udvidede undervisningen sig, og både religiøs og militær træning blev en del af læringen – og dermed også af lektierne.
Det moderne lektiesystem
Det moderne koncept med obligatoriske lektier tog form i det 19. århundredes Preussen (det nuværende Tyskland). Filosoffen Johann Gottlieb Fichte var fortaler for et ensartet, statsligt uddannelsessystem – de såkaldte Volksschulen – hvor tvungne hjemmeopgaver skulle hjælpe med at forme lydige og patriotiske borgere.
Den amerikanske reformator Horace Mann bragte senere denne model til USA efter et besøg i Preussen i midten af 1800-tallet. Imponeret over disciplinen og standardiseringen støttede han ideen om statsregulerede, skattefinansierede folkeskoler og indførte lektier som et redskab til at styrke læringen, opbygge selvdisciplin og fremme ansvarlighed hos eleverne. Boost dit barns faglighed med lektiehjælp i København.
Efterhånden som industrialiseringen spredte sig, blev lektier en hjørnesten i standardiseret uddannelse verden over. I dag stiller mange skoler dog spørgsmålstegn ved, hvor relevante de egentlig er, og bevæger sig væk fra de stive praksisser fra 1800-tallet – mens andre stadig holder fast i traditionen. Det er netop her, lektiedebatten befinder sig i dag.
Fordele og ulemper ved lektier
Den type lektier, der oftest kritiseres i dag, stammer direkte fra den model, Horace Mann indførte. Selvom holdningerne til lektier gennem tiden har svinget mellem for og imod i mange lande, handler debatten stadig primært om de former for lektier, der:
- hovedsageligt bygger på udenadslære
- føles overflødige og får elever til at bruge timevis dagligt på opgaver
- opleves som meningsløst rutinearbejde – eller som alt for svære og krævende
Men hvad siger forskningen egentlig? Her ser vi nærmere på både de reelle ulemper og de mulige fordele ved lektier. Har du brug for hjælp til lektierne? Få lektiehjælp her!
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) anbefaler dog, at elever ikke bruger mere end omkring 4 timer om ugen.
Meta-analyser: Fordele og ulemper ved lektier
Hjælper lektier egentlig eleverne med at lære?
Forskningen peger på, at svaret afhænger af både alder og kvalitet. For elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser (fra cirka 7. klasse og op) kan målrettede, veltilrettelagte lektier styrke læringen gennem gentagelse over tid – en metode, der forbedrer hukommelse og forståelse.
Men fordelene falder hurtigt bort – og kan endda vende til det modsatte – hvis mængden af lektier bliver for stor, eller kvaliteten for lav. Online lektiehjælp, der gør skolearbejdet til en leg.
Flere studier viser, at mere end to timers lektier om dagen i gymnasiet giver meget lidt fagligt udbytte, men markant højere stressniveauer. For børn i grundskolens første år har traditionelle lektier næsten ingen positiv effekt på læringen – de tager derimod tid fra leg, hvile og social udvikling.
Konklusionen er tydelig: Gennemtænkte lektier kan gavne ældre elever, mens yngre børn har brug for mere alderssvarende og udviklende alternativer.
Nøglepointer fra forskningen
- Faglige resultater hænger ikke nødvendigvis sammen med, hvor meget tid der bruges på lektier.
- Lidt lektier er bedre end ingen – en analyse af PISA-resultater fra 2014 viste, at elever, der brugte 1-2 timer om dagen på matematiklektier, klarede sig bedre end dem, der slet ikke lavede lektier.
- Lærere over- eller undervurderer ofte, hvor lang tid opgaverne faktisk tager for eleverne at lave.
- I en undersøgelse med over 2.000 elever fortalte 90 %, at lektier gav dem ekstra stress.
(Foto: Andrea Piacquadio)
Fordelene: Lektier som redskab til vækst
Når lektier er godt udformede og gives i passende mængder, kan de have tydelige fordele for eleverne – også uden for klasselokalet.
- Styrkelse af læring: Lektier fungerer som en vigtig øveperiode, hvor gentagelse over tid hjælper elever med at fastholde det, de har lært i undervisningen. Det forbedrer både hukommelse og færdigheder.
- Udvikling af livsfærdigheder: Når elever arbejder selvstændigt med skoleopgaver, udvikler de vigtige kompetencer som tidsstyring, planlægning, målsætning, selvdisciplin og ansvarlighed – færdigheder, der er afgørende i videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet.
- Samarbejde mellem skole og hjem: Lektier kan skabe en bro mellem skolen og hjemmet. De giver forældre et konkret indblik i, hvad deres børn lærer, og mulighed for at engagere sig i deres uddannelse.
- Forberedelse til universitetet: Ældre elever – især dem i de afsluttende skoleår – kan drage nytte af mere komplekse opgaver, der forbereder dem på den selvstændige studieform og forskning, som forventes på universitetsniveau.
Disse fordele er grunden til, at mange fortalere for lektier mener, de ikke bør afskaffes. Men der findes en mellemvej, som ser ud til at være et sundere kompromis for eleverne.
Så, er lektier nødvendige?
Statistikken viser, at de kan være gavnlige, især for ældre elever. Men i stedet for de frustrerende og ensformige opgaver, mange kender, kunne lektier være mere interessante, relevante og inspirerende – noget, der både styrker forståelsen og vækker lysten til at lære.
Ulemperne: Når lektier bliver en byrde
Omvendt kan for mange, gentagende eller dårligt udformede lektier have alvorlige konsekvenser – både for elevernes mentale helbred, trivsel og endda deres faglige resultater. Kritikere af lektier peger ofte på disse faktorer som bevis for, at elever slet ikke burde have lektier – men de fleste er faktisk for reformer, ikke en fuldstændig afskaffelse.
Forskningen viser, at for mange eller uhensigtsmæssige lektier kan føre til:
- Øget stress og angst: For meget lektiearbejde er konsekvent forbundet med høje niveauer af stress, angst og fysiske problemer som søvnmangel, vægttab og hovedpine. Presset for at præstere samtidig med en tung arbejdsbyrde kan føre til udbrændthed.
- Mindre familietid og flere konflikter: Lektier tager ofte af den tid, der burde bruges med familien, og forvandler aftenerne til stressende kampe om matematikopgaver. Manglen på tid til familie, fritidsaktiviteter og hvile skaber en ubalance mellem skole og fritid.
- Øget ulighed i uddannelse: Lektier kan forstærke forskellene mellem elever. Børn fra hjem med færre ressourcer – uden roligt sted at læse, stabil internetadgang eller forældre, der kan hjælpe – får sværere ved at følge med.
- Manglende effekt og lærerudbrændthed: Dårligt konstruerede opgaver, som gentagende arbejdsark eller ligegyldige rutineøvelser, fremmer ikke kritisk tænkning og kan skabe modstand mod læring. Samtidig bidrager mængden af opgaver til lærernes egen stress og udbrændthed.
Selv eleverne anerkender ofte, at lektier spiller en vigtig rolle i deres uddannelse – selvom de ikke bryder sig om dem og oplever, at de giver stress. Men hvis de fik valget, ville de fleste foretrække anderledes typer af lektier frem for traditionelle opgaver.
De fleste kan i dag blive enige om, at svaret på spørgsmålet “Bør elever have lektier?” er:
👉 Ja – men de skal give mening.
Hvordan kan lektier forbedres?
Det er usandsynligt, at noget uddannelsessystem i den nærmeste fremtid vil indføre en egentlig nul-lektiepolitik. Derfor bør fokus i stedet rettes mod, hvordan vi kan gøre lektier bedre – så de ikke blot spilder tid, men rent faktisk hjælper eleverne med at lære og udvikle sig.
Denne diskussion hænger tæt sammen med de bredere samtaler om, hvordan vi tænker skole og læring generelt.
Læring fra internationale eksempler
Når man ser på skolesystemer verden over, bliver det tydeligt, at kultur spiller en enorm rolle for, hvordan man forstår og håndterer både undervisning og lektier. Kulturelle holdninger påvirker, hvordan lærere underviser, hvordan forældre støtter, og hvordan eleverne selv opfatter læring.
Nogle af verdens mest præsterende uddannelsessystemer giver interessante indsigter i, hvordan man kan gribe lektier an.
I Østasien – især i lande som Kina – er elever kendt for at have meget store mængder lektier og ofte deltage i ekstra undervisning på aftenskoler eller “cram schools”. Det afspejler en kulturel overbevisning om, at flid, lange timer og gentagen øvelse er nøglen til akademisk succes.
Selvom denne tilgang ofte fører til høje testresultater i internationale sammenligninger, sker det dog på bekostning af elevernes trivsel. Mange oplever stress, psykisk pres og manglende tid til fritid og afslapning.
Lande, der giver mere lektiearbejde end gennemsnittet, kan til tider se en vis forbedring i elevernes resultater – men interessant nok klarer nogle sig faktisk dårligere end lande, hvor eleverne får færre lektier.
Det viser, at der er mange flere faktorer end blot “antal minutter brugt på lektier om dagen”, som påvirker elevernes læring og præstationer.
Finland: Mindre lektier, bedre resultater
I kontrast til mange andre lande er Finland – som konsekvent ligger blandt verdens bedste, når det gælder uddannelsesresultater – kendt for sin tilgang med få, men veltilrettelagte og meningsfulde lektier.
Den finske filosofi bygger på idéen om, at børn har brug for masser af tid til leg, hvile og nysgerrig udforskning – fordi disse aktiviteter betragtes som en naturlig og afgørende del af deres udvikling.
Finske skoler arbejder ud fra et princip om tillid og professionel frihed, hvor lærerne får stor autonomi til selv at beslutte, hvad der giver mening for deres elever.
Denne gensidige tillid mellem lærere, forældre og elever – selv de yngste – skaber en kultur, hvor der opstår organiske og klassespecifikke løsninger. Det betyder, at eventuelle lektier uden for skoletiden altid er relevante, formålstjenlige og tilpasset elevernes faktiske behov.
Forskning viser samtidig, at sammenhængen mellem lektiemængde og faglige resultater varierer meget fra land til land og afhænger af elevernes alder. Det understreger, at kontekst og kvalitet er langt vigtigere faktorer end ren mængde.
Hvad kan vi lære af det?
- Kulturelle holdninger spiller en stor rolle for, hvor effektive lektier egentlig er.
- Gode faglige resultater kan opnås både med mange lektier (selvom det slider på eleverne) og med meget få lektier– hvis de er af høj kvalitet.
- Samfund, der prioriterer elevernes trivsel, har i gennemsnit en gladere og mere balanceret befolkning.
Kildehenvisning
- admin. (2025). Does homework work? The science of when and how to approach it. In Centre for Educational Neuroscience. Centre for Educational Neuroscience. https://www.educationalneuroscience.org.uk/2025/02/04/does-homework-work-the-science-of-when-and-how-to-approach-it
- Alternatives to High-Stakes Assignments. (n.d.). In Center for Teaching, Learning, & Outreach (CTLO). https://ctlo.caltech.edu/universityteaching/resources/courses/alternatives-to-high-stakes-assignments
- Benefits of more homework vary across nations, grades. (n.d.). In Penn State University. https://www.psu.edu/news/research/story/benefits-more-homework-vary-across-nations-grades
- Clark, B. (2023). The case for banning homework so kids can have a life. In Crikey. https://www.crikey.com.au/2023/02/01/banning-homework-argument
- Does homework still have value? A Johns Hopkins education expert weighs in. (2024). In The Hub. https://hub.jhu.edu/2024/01/17/are-we-assigning-too-much-homework
- Gershon, L. (2020). The Surprising History of Homework Reform. In JSTOR Daily. https://daily.jstor.org/the-surprising-history-of-homework-reform
- Homework. (n.d.). In Britannica. Retrieved September 29, 2025, from https://www.britannica.com/procon/homework-debate
- This is why we should stop giving homework. (n.d.). In Chris McNutt. https://www.humanrestorationproject.org/writing/this-is-why-we-should-stop-giving-homework
- Youki Terada. (2025). The Pros and Cons of Homework (in 6 Charts). In Edutopia. George Lucas Educational Foundation. https://www.edutopia.org/visual-essay/the-pros-and-cons-of-homework-in-6-charts
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
