I nutidens hurtige verden hører vi ofte om vigtigheden af multitasking. Mange mennesker mener, at evnen til at gøre flere ting på én gang er en afgørende færdighed for succes i både det personlige og professionelle liv. Nylige undersøgelser har dog vist, at multitasking måske ikke er så effektivt, som vi troede. Faktisk kan myten om multitasking være en hindring for din produktivitet.
I denne artikel vil vi udforske sandheden bag myten om multitasking, og hvorfor det er mere produktivt at fokusere på én opgave ad gangen.
Mange af os bliver også ofre for at overbevise os selv om, at disse ting hjælper os i vores bestræbelser. Det er ofte, fordi det giver os trøst eller gør vores studie- eller arbejdsindsats sjovere.
Når det gælder vores produktivitet, må man stille et mere kritisk spørgsmål. Kan elever multitaske med succes? Eller kan det hæmme elevernes evne til at lære? Svaret er mere i tråd med sidstnævnte. At forsøge at multitaske, sammen med ting som ikke at få nok søvn, er ting, som mange elever trækker på skuldrene af som ubetydelige, men sandheden er, at de er meget betydningsfulde. En power nap for eksempel kan have en meget stor indflydelse på din produktivitet.
Multitasking: Hvorfor det ikke virker
Resultatet af at udføre flere opgaver på samme tid
Multitasking bliver ofte set som en måde at få mere fra hånden på kortere tid. Men hvad folk ikke er klar over, er, at hjernen ikke er designet til at udføre flere opgaver på samme tid. Når vi forsøger at udføre flere opgaver på én gang, skal vores hjerner faktisk skifte frem og tilbage mellem opgaverne, hvilket kan føre til kognitiv overbelastning og nedsat produktivitet.
Multitasking kan føre til kognitiv overbelastning og nedsat produktivitet
Når vi forsøger at gøre for mange ting på én gang, bliver vores hjerner overvældet af information, og det bliver sværere at fokusere på en enkelt opgave. Det kan føre til nedsat produktivitet og flere fejl. Undersøgelser har vist, at multitasking kan reducere produktiviteten med helt op til 40%.
Opgaveskift er, når man skifter opmærksomhed fra en opgave til en anden
Opgaveskift er en almindelig form for multitasking, hvor vi skifter vores opmærksomhed fra en opgave til en anden. Det kan være at tjekke e-mails, svare på sms'er eller endda bare dagdrømme. Selvom opgaveskift kan virke harmløst, kan det faktisk føre til et fald i produktiviteten og en stigning i stress.
Opgaveskift kan også føre til nedsat produktivitet og øget stress
Når vi ofte skifter opgaver, kan det være svært at komme i en tilstand af flow, hvor vi er fuldt fokuserede og engagerede i den aktuelle opgave. Det kan føre til nedsat produktivitet og øget stress, når vi kæmper for at holde trit med kravene i vores hverdag.
At fokusere på én opgave ad gangen kan forbedre fokus, koncentration og produktivitet
Når vi fokuserer på én opgave ad gangen, er vi bedre i stand til at koncentrere os og komme ind i en tilstand af flow. Det kan føre til øget produktivitet og højere kvalitet i arbejdet. Ved at prioritere opgaver og fokusere på én ting ad gangen kan vi reducere stress og føle, at vi har mere kontrol over vores hverdag.
Prioritering af opgaver og undgåelse af distraktioner kan hjælpe med at forbedre opgavestyringen
En af nøglerne til effektiv opgavestyring er prioritering. Ved at fokusere på de vigtigste opgaver først kan vi sikre, at vi bruger vores tid og energi på den mest effektive måde. Det kan styrke din selvtillid og gøre hele studieprocessen sjovere for dig. Derudover kan det at undgå distraktioner som sociale medier, e-mailnotifikationer og telefonopkald hjælpe os med at holde fokus og være produktive i løbet af dagen.
Alt i alt kan multitasking virke som en effektiv måde at få mere fra hånden på kortere tid, men det kan faktisk føre til nedsat produktivitet og øget stress. Ved at fokusere på én opgave ad gangen og prioritere vores to-do-lister, kan vi forbedre vores koncentration, reducere stress og være mere produktive i både vores personlige og professionelle liv.
Her er et eksempel: Simon havde haft svært ved at lave sine lektier til tiden, og hans karakterer var faldende. Hans forældre klagede til skolen over, at han fik for mange lektier for, og de ringede til min tutorveninde Andrea for at få lektie hjælp.
Til deres første lektion insisterede Simon på at sætte musik på i baggrunden. Pludselig bippede hans mobiltelefon med en besked. Andrea protesterede, og Simon sagde: "Det er okay, jeg kan multitaske." Han stoppede med at skrive og svarede på beskeden. I løbet af de næste par minutter lyste hans computerskærm op med endnu et par beskeder, og han svarede sin bror på hjemmets intercom. Da timen var omme, havde han lavet mindre end halvdelen af det, de havde forventet at nå.
Det viser, hvor stor en distraktion enheder, der er eksterne i forhold til din læring, kan være, og den negative sammenhæng, som multitasking kan have på ens effektivitet, uanset opgaven.
Det korte dopamin-hit, man får ved at tjekke notifikationerne fra sin telefon under en studiesession alene eller med en lektiehjælper, vil i høj grad påvirke elevens tilbøjelighed til løbende at tjekke notifikationerne igen.
Tænk over det, du vil ikke ligefrem gå tilbage til at læse en kedelig sort-hvid side efter at være blevet stimuleret af notifikationer, der er designet til at fange din opmærksomhed. Selv hvis du har viljestyrken til at lade være med at tjekke i starten, vil det stadig distrahere dig fra at give det arbejde, der ligger foran dig, din fulde opmærksomhed.
Læs mere om hvordan undervisning i grit kan hjælpe dig med at opnå succes i dine studier.
Videnskaben bag multitasking
Multitaskingens ineffektivitet er ikke kun bevist gennem anekdotiske beviser, der er faktisk legitim videnskabelig opbakning til, hvorfor det har vist sig at være suboptimalt for elever.
Når man multitasker, er det den forreste præfrontale cortex, hjernens kontrolcenter, der er problemet.
Det overvåger aktiviteten i hjernen og information fra den ydre verden og beslutter, hvad der er mest presserende og relevant på et givet tidspunkt. Derefter aktiverer og undertrykker den de relevante dele af hjernen, så informationen kan blive bearbejdet.
Det var det, der skete i Simons hjerne, da han begyndte at skrive sit essay og derefter blev afbrudt:
- Kontrolcentret advarede om et skift i opmærksomhed, til hans skrivning, sendte en søgning efter de neuroner, der var i stand til at udføre opgaven, og aktiverede dem
- Simon begyndte at skrive
- Da hans telefon bippede, koblede hans hjerne fra skriveopgaven og sendte en advarsel om, at der var ved at ske et nyt skift.
- Egnede neuroner, der var i stand til at udføre den nye opgave, blev lokaliseret og aktiveret.
- Han svarede på beskeden
I den tid, det tog Simon at svare på beskeden, var den information, der var relevant for hans skrivning, falmet lidt eller blevet erstattet af information fra beskeden. Så da han vendte tilbage til opgaven, måtte han næsten starte forfra: "Nå, hvor var jeg?"
At skifte opgave frigiver dopamin, som øger hjernens ydeevne i et kort øjeblik, og som også gør multitasking en smule vanedannende. Forskere på Stanford University brugte flere år på at undersøge fordelene ved multitasking og kunne ikke finde en eneste. De konkluderede, at hvis man forsøger at udføre to opgaver på samme tid, tager det ca. 50% længere tid, end hvis man udfører dem i rækkefølge. Desuden er det sandsynligt, at man laver dobbelt så mange fejl i numeriske og bogstavbaserede opgaver.
De bedste tips til at hjælpe dine elever med at lægge multitasking bag sig:
- Skjul mobiltelefoner: Forskere fra University of Texas fandt ud af, at folk, der havde en smartphone inden for synsvidde, var dårligere til at udføre opgaver og huske information. Hvis enhederne skal bruges, bør notifikationer slås fra, og de bør kun tjekkes på bestemte tidspunkter.
- Få eleverne til at bede familie og venner om ikke at forstyrre dem, når de arbejder.
- Hold regelmæssige pauser (for at undgå kedsomhed, som kan føre til et ønske om distraktion).
Det tager tid at finde ud af, hvordan man studerer mest effektivt. Det kan ikke udskydes til aftenen før prøven. For at lære mere om, hvad der virker, bør du altid forsøge at finde gode studiestrategier.
Da multitasking, mens du laver dine opgaver, lektier og læser, tilsyneladende er ineffektivt for de fleste elever, kan du, hvis du er resultatorienteret, overveje andre taktikker, som du kan implementere for at maksimere din potentielle karakter i et givent fag.
Næste gang en stor eksamen nærmer sig, vil det hjælpe at lære bedre studieteknikker for at forhindre angst og stress. Multitasking vil ofte føre til, at du går i stå i din studieindsats og måske endda påvirker dit syn på at lære det pågældende emne negativt eller fører til uundgåelig udbrændthed.
At lære at studere effektivt letter ikke kun indlæringen, men forbedrer også karaktererne i dine folkeskole-, studenter- og universitetseksamener. Når alt kommer til alt er det mere sandsynligt, at du klarer dig godt og føler dig mindre nervøs før en eksamen, når du har haft tid nok til grundigt at gennemgå og øve indholdet. I sidste ende ved du bedst, hvordan du kan gøre dette. Om det er ved lektiehjælp, ændre refusionsprocessen eller finde en passende metode.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
