Alle kender Nobelprisen, men ved du, hvad den egentlig går ud på?
Det er okay, hvis du ikke gør, for det er en pris, der er forbeholdt dem, der har dedikeret deres liv til forskning og akademia, og som sådan bliver den ikke altid almen viden.
Det er usandsynligt, at mange mennesker, du møder på gaden, uden tøven ville kunne fortælle dig, hvem der vandt den sidste Nobelpris i kemi eller fysik, for eksempel. Men hvis du spørger dem om den seneste Vm, EM eller en anden vigtig sportsbegivenhed, vil du sandsynligvis få flere entusiastiske gæt.
Det er en skam, for vi bør hylde de forskere og akademikere, der sætter alt på spil for at bringe civilisationen videre og gøre verden til et bedre sted.
Nobelprisvinderne er trods alt dem, der opdager nye grundstoffer, udvikler nyttige værktøjer til genmodificering og bidrager til menneskeheden på en måde, som kun få mennesker gør.
Det betyder ikke, at de er de eneste akademikere, der betyder noget (bare rolig, vi kommer ind på kontroverser senere), men nobelprismodtagere er bestemt værdige til stor ros for deres indsats.
Der er to videnskabsbaserede nobelpriser: kemi og fysik. Nobelprisvindere i kemi bliver ofte hyldet for deres fremskridt inden for området, og der har været et par danskere blandt nobelprisvinderne i kemi. Fra den første kemi-nobelprisvinder til den seneste fortjener alle kemi-nobelpriskandidater en stor beundring.
I denne guide vil vores fokus dog være på fysik-nobelpriserne. Lad os uden videre dykke ned i de mest imponerende fysikpræstationer og de mest fremtrædende nobelprisvindere.
Hvad går nobelprisen i fysik ud på?
Nobelprisen i fysik blev først indstiftet i 1901, flere år efter at forskeren, den er opkaldt efter, Alfred Nobel, døde.
Alfred Nobel dedikerede sit liv til videnskaben i en sådan grad, at han var den første til at opdage dynamit. Han var også en velhavende forretningsmand, der foretog sig mange ting og erhvervede sig en betydelig formue i løbet af sit liv.
Denne formue, som i dag menes at være på omkring 200 millioner dollars, blev doneret til Nobelprisfonden et par år før Nobels død i 1896. Styrk din egen viden med fysik og kemi undervisning.
Svenskeren ønskede intet andet end at fejre sine kollegers præstationer inden for videnskab og andre akademiske discipliner, og Nobelprisen var hans måde at give tilbage på.
Den allerførste Nobelpris i fysik blev uddelt i 1901, og prisen gik til Wilhelm Conrad Röntgen for hans "ekstraordinære tjenester, han har ydet ved opdagelsen af de bemærkelsesværdige stråler, der senere er blevet opkaldt efter ham".
Tyskeren arbejdede på flere universiteter, før han slog sig ned på universitetet i München, hvor han kom til at forske indtil sin dødsdag. Han ønskede at emigrere til USA, men disse planer blev aldrig til noget.
Hvad angår hans bidrag til fysikken, brugte Röntgen sin tid på at studere katodestråling og opdagede til sidst røntgenstråling, og hvordan den kan bruges som et værktøj til at undersøge indersiden af ens krop.
En værdig vinder af den første Nobelpris i fysik nogensinde, synes du ikke?
Bemærkelsesværdige Nobelprisvindere i fysik
Nu er det tid til at gå historiebøgerne igennem og fremhæve nogle af de mest bemærkelsesværdige Nobelprisvindere i fysik, og hvad de vandt prisen for.
Det ville være forsømmeligt af os at starte denne liste uden først at nævne den mand, som mange mener har ydet et enormt bidrag til fysikken og skubbet videnskaben længere end de fleste andre med sit arbejde med teoretisk fysik.
Vi henviser selvfølgelig til Albert Einstein.
Albert Einstein
Hver gang ordet "geni" bliver nævnt i en samtale, vil mindst én person sandsynligvis fremkalde et billede af den excentriske Albert Einstein på nethinden.
Manden er synonym med ordet og vil altid blive husket i fysikkens verden.
For at give lidt baggrundsviden: Einstein blev født i Tyskland og arbejdede på Kaiser-Wilhelm-Institut i Berlin, da han vandt prisen (instituttet hedder nu Max-Planck-Institut).
Hans navn begyndte først at cirkulere i fysiksamfundet i begyndelsen af det 20. århundrede, da han producerede en række banebrydende værker inden for videnskab. Hans berømmelse skaffede ham et job på flere prestigefyldte universiteter i Østeuropa, men da nazisterne tog magten i hans hjemland Tyskland, flyttede Einstein til USA og arbejdede på Institute for Advanced Study i New Jersey.
Einstein er blandt andet krediteret for opdagelsen af den fotoelektriske effekt.
Donna Strickland
Donna Strickland er et andet navn, der ofte nævnes som en af de mest bemærkelsesværdige nobelprisvindere i fysik.
Strickland, der er canadier, vandt Nobelprisen så sent som i 2018, og det var for sin metode til at generere "højintensive, ultrakorte optiske impulser". Gérard Mourou fra Frankrig blev også krediteret for dette arbejde.
Med andre ord gjorde Strickland det, de fleste af os kun kan drømme om: Hun fik lov til at lege med lasere hele sit liv.
Kontroverser om Nobelprisen i fysik
I modsætning til kemi, som er relativt fri for drama (bortset fra den nylige kontrovers om Nobelprisen i kemi i 2020), har fysik sin rimelige andel af kontroverser.
Nobelprisen i kemi 2020 blev skæmmet af kontroverser, da forskere, som måske burde have været krediteret for prisen, ikke blev det. Dette var heldigvis ikke gældende for Nobelprisen i kemi i 2023.
Desværre er det et alt for velkendt fænomen i Nobelprisernes verden, og på intet område mere end i fysikken.
Her er nogle af de mest skandaløse kontroverser:
Albert Einstein
Nu undrer du dig måske over, hvorfor Einstein er nævnt under en overskrift om kontroverser, når hans Nobelpris var fuldt fortjent.
Tja, kontroversen handler ikke om den Nobelpris, han vandt, men om dem, han ikke vandt.
Det er rigtigt, hvis du nogensinde har tænkt, at det var mærkeligt, at Einstein kun vandt en enkelt Nobelpris i fysik på trods af et helt liv med vigtige opdagelser og gennembrud, så har du ret i det.
Mange hævder, at Einstein var uheldig ikke at modtage flere nobelpriser i fysik.
Hans Annus Mirabilis-artikler er et eksempel på arbejde, der var værdigt til anerkendelse på verdensscenen, da de dækkede vigtige opdagelser i forbindelse med den specielle relativitetsteori.
Andre vandt Nobelpriser inden for områder, hvor Einstein oprindeligt gjorde gennembrud, så det er let at tro, at han blev forbigået.
Satyendra Nath Bose
Vi kan ikke lade være med at lave endnu en reference til Einstein, da Satyendra Nath Bose spiller en nøglerolle i Bose-Einstein-statistikken, som vandt Nobelprisen i 2001 uden ham.
Mange mener, at det er en skandale, at Bose aldrig fik en Nobelpris for sit imponerende arbejde med partikelstatistik, kvantefysik og for at fremme teorien om Bose-Einstein-kondensater.
Men Bose selv lod ikke til at være bekymret over sin udeladelse fra ceremonien, da han engang blev citeret for at sige: "Jeg har fået al den anerkendelse, jeg fortjener".
LIGO
En langt nyere kontrovers om Nobelprisen i fysik opstod i 2017, da Reiner Weiss, Kip Thorne og Barry Barish modtog prisen for en indsats, der involverede mere end tusind ingeniører og forskere.
Nogle ser ikke dette som en kontrovers, da reglerne for Nobelprisen er, at kun tre personer kan krediteres, og de tre forskere selv mente, at det var uheldigt, at de andre bidragydere ikke blev hædret, men faktum er, at Nobelprisen til tider synes at udelade mange bidragende forskere.
Hvis du er nysgerrig, så var LIGO (Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory) med til at påvise gravitationsbølger, hvilket naturligvis er en kæmpe ting i fysikkens verden.
Nobelpris efter land
Det er altid interessant at se, hvordan lande klarer sig i forhold til hinanden i forskellige målinger.
Uanset om det er sport eller BNP, er det godt at have en idé om, hvilke lande der klarer sig godt på hvilke områder. Om noget, så er det fremragende trivia til din lokale pubquiz!
Der har været 25 britiske Nobelprisvindere i kategorien fysik, hvilket placerer Storbritannien på tredjepladsen, hvis dette var en rangliste.
På førstepladsen ligger USA med 95 nobelprismodtagere i fysik, og lige foran Storbritannien på andenpladsen ligger Tyskland med 27 nobelprismodtagere i fysik.
Efter Storbritannien finder man Frankrig, som har 13 vindere til dato.
På tværs af begge videnskaber - kemi og fysik - ser det ud til, at de lande, der producerer flest Nobelpris-værdige bidrag, er Tyskland, USA, Storbritannien, Frankrig, Japan og Schweiz.
Hvis du ønsker at slutte dig til rækken af eliteforskere, hvorfor så ikke finde en kemilærer eller endda en fysiklærer hos Superprof? Måske bliver du en af de mest kendte kemikere eller fysikerer om nogle år.
På den måde kan du udfordre dig selv til at vokse, og du kan endda gøre det med onlineundervisning, så du ikke engang behøver at forlade hjemmet.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
