Hvad er Nobelprisen? Nobelprisen er forbeholdt anerkendelse af ekstraordinært talent.
Den anerkender og fejrer akademikere og forskere, der har banet vejen for yderligere indsigt inden for deres felt, opdaget nye koncepter eller fundet frem til teknologi eller metoder, der revolutionerer vores forståelse af et emne. At få en Nobelpris er således at retfærdiggøre et helt livs hårdt arbejde.
Traditionen med Nobelprisen begyndte i slutningen af det 19. århundrede, da den svenske kemiker og entreprenør Alfred Nobel - som opfandt dynamitten - donerede sin store formue til Nobelprisfonden, inden han døde i 1896.
Beløbet, der i dag menes at være tæt på 200 millioner dollars, skulle bruges til at hædre fremragende forskere og andre akademikere for deres arbejde inden for deres respektive områder.
Den første Nobelpris i kemi nogensinde blev tildelt Jacobus Henricus Van't Hoff ved den allerførste ceremoni i 1901. Van't Hoff vandt prisen for opdagelsen af love inden for kemisk dynamik og osmotisk tryk i opløsninger. Siden da er Nobelprisen blevet uddelt til en eller flere kemikere hvert år den 10. december, som er årsdagen for Alfred Nobels død.
Før vi kommer til 2023-nobelprisvinderne i kemi, som vil være hovedfokus i denne artikel, så lad os tage et kig tilbage i tiden på nogle af de mest berømte vindere siden prisens begyndelse.
Nobelprisvindere i kemi
I årenes løb har mange berømte personer gjort krav på Nobelpriser på tværs af forskellige discipliner. Den mest oplagte er måske Albert Einstein, som ofte nævnes i samtaler om dem, der har bidraget enormt til menneskeheden i de sidste hundrede år eller deromkring. Find undervisning i fysik & kemi hos Superprof for at lære mere om den viden, som har bragt os længere frem i vores forståelse af verden.
Men hvad med inden for kemi? Hvem var ansvarlig for det største spring fremad inden for kemi? Det er et svært spørgsmål at svare på, for hver Nobelprisvinders bidrag til menneskeheden er ubestrideligt.
En af de tidligste vindere af betydning var Sir William Ramsay. Ramsay var den første brite, der modtog prisen i kemi, og han mere end retfærdiggjorde sit valg.
Ramsay var ansvarlig for opdagelsen af ædelgasser og deres placering i det periodiske system. Han opdagede argon - som senere indbragte ham Nobelprisen i fysik - og andre grundstoffer, som udvidede den daværende viden om det periodiske system.
En anden berømt figur er naturligvis Marie Curie, som ikke kun fik en Nobelpris, men to - i både fysik og kemi. Hun fik prisen i kemi "i anerkendelse af hendes indsats for at fremme kemien ved opdagelsen af grundstofferne radium og polonium".
I de senere år er der blevet givet priser for at anerkende alt fra Dan Shectmans opdagelse af kvasikrystaller til Jean-Pierre Sauvages, Bernard L. Feringas og Sir J. Fraser Stoddarts design af molekylære maskiner.
Hvem vandt Nobelprisen i kemi i 2023?
Den mest eftertragtede pris i videnskaben, Nobelprisen i kemi, har netop været genstand for spænding og begejstring, som årets prismodtagere blev afsløret. Årets prismodtagere er Moungi Bawendi, Louis Brus og Alexei Ekimov, tre fremtrædende forskere baseret i USA. Deres kollektive bidrag til forskningen i kvanteprikker har udvidet vores horisonter inden for kemi og teknologi og skabt banebrydende anvendelser i alt fra LED-tv-skærme til medicinsk praksis.
Moungi Bawendi, der er tilknyttet Massachusetts Institute of Technology (MIT), Louis Brus ved Columbia University og Alexei Ekimov ved Nanocrystals Technology, har hver især været drivkraften bag utallige opdagelser inden for kvanteprikker og nanoteknologi.
Alexei Ekimov trådte ind på scenen i begyndelsen af 1980'erne og satte gang i en bølge af forskning omkring kvanteeffekter i farvet glas. Hans arbejde fremhævede vigtigheden af partiklernes størrelse og deres indflydelse på farven af glasset gennem såkaldte kvanteeffekter.
Louis Brus tog kvanteprikkerne til vandet og demonstrerede for første gang størrelsesafhængige kvanteeffekter hos partikler, der svævede frit i væsken.
Moungi Bawendi trådte ind på scenen i 1993 og "revolutionerede" den kemiske fremstilling af kvanteprikker. Hans arbejde førte til fremstillingen af kvanteprikker af næsten perfekt kvalitet, hvilket var en milepæl inden for området.
Disse tre forskere har i fællesskab banet vej for kvanteprikker, der nu anvendes i en bred vifte af områder, fra banebrydende LED-teknologi og solcellepaneler til medicinsk praksis, hvor de bruges af kirurger til fjernelse af svulster.
Nobelprisen i kemi 2023 hylder deres bemærkelsesværdige bidrag til videnskaben og deres evne til at tænke ud af boksen, udfordre konventionel visdom og åbne døre for nye teknologier og innovationer. Deres arbejde tjener som en påmindelse om, hvordan nysgerrighed og vedholdenhed kan føre til opdagelser, der forvandler vores verden.
Kendte danske Nobelprisvindere i kemi
Vi skal faktisk kun et år tilbage til 2022 før vi falder over en dansk kemiker, der modtog den prestigefyldte pris.
Morten Meldal: udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi
Morten Meldal er en af de mest fremtrædende og kendte kemikere i Danmark, hvis arbejde har haft en dybtgående indvirkning på det tværfaglige felt af kemi og biologi.
I 2022 blev han tildelt Nobelprisen i kemi sammen med Carolyn R. Bertozzi og K. Barry Sharpless for udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi.
Morten Meldal har haft en aktiv karriere inden for både akademisk forskning og industrielle applikationer. Han har arbejdet på universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og i udlandet og har også bidraget til udviklingen af kommercielle teknologier og bioteknologiske produkter.
Jens Christian Skou: natrium-kalium-pumpen
Jens Christian Skou, en fremtrædende dansk biokemiker, blev tildelt Nobelprisen i kemi i 1997 for hans opdagelse af natrium-kalium-pumpen. Dette videnskabelige gennembrud har haft en dybtgående indvirkning på vores forståelse af cellefysiologi og har konsekvenser for mange aspekter af biologi og medicin.
Studie og forskning i Kemi
Kemi er videnskaben om materialeverdenens sammensætning, struktur, egenskaber og reaktioner. Studiet og forskningen inden for kemi er afgørende for at forstå grundlæggende processer i naturen, udvikle nye materialer og løse komplekse samfundsproblemer. Her er en guide til, hvordan man kan studere og forske i kemi så det måske bliver dig, der bliver en af de danske nobelprisvindere i historien.
Grundlæggende Uddannelse
Studiet af kemi begynder ofte med en grundlæggende uddannelse i faget i folkeskolen og på gymnasiet. På dette niveau dækker man grundlæggende kemiske principper, periodiske system, kemiske reaktioner og laboratoriearbejde. En solid forståelse af disse grundlæggende begreber er afgørende for at opbygge videre på ens kemiuddannelse.
Bachelorgrad i Kemi
For dem, der ønsker at fordybe sig i kemi, er det næste skridt ofte at tage en bachelorgrad i kemi. Dette program giver en mere omfattende uddannelse og udforsker forskellige områder af kemi som organisk kemi, uorganisk kemi, fysisk kemi og analytisk kemi. Undervejs deltager man ofte i laboratoriearbejde og eksperimenter for at anvende teorien i praksis.
Kandidat- og Ph.d.-studier
Efter en bachelorgrad kan man vælge at forfølge en kandidatgrad og eventuelt en ph.d. i kemi. Dette er en mulighed for at specialisere sig inden for et bestemt område af kemi, som f.eks. miljøkemi, medicinsk kemi eller nanoteknologi. Ph.d.-studier involverer dybtgående forskning og udvikling af nye teorier og metoder.
Forskningsprojekter
Uanset om man er en studerende eller en erfaren forsker, involverer forskning i kemi ofte at designe og udføre eksperimenter for at besvare specifikke videnskabelige spørgsmål. Dette kan omfatte at udvikle nye materialer, undersøge kemiske reaktioners mekanismer eller analysere miljømæssige påvirkninger af kemiske stoffer.
Laboratoriearbejde
Laboratoriearbejde er en central del af kemiundervisning og forskning. Det indebærer at arbejde med kemiske forbindelser, måle reaktioner og indsamle data. Præcise målinger og nøje observation er afgørende for at opnå pålidelige resultater.
Brug af avanceret udstyr
Moderne kemisk forskning involverer ofte brugen af avanceret udstyr som massespektrometri, nukleær magnetisk resonans (NMR) spektroskopi og røntgendiffraktion for at undersøge molekylers struktur og egenskaber.
Samarbejde og publikation
Samarbejde med andre forskere og laboratorier er almindeligt inden for kemi. Resultater og opdagelser præsenteres ofte i videnskabelige tidsskrifter og konferencer for at dele viden med det videnskabelige samfund.
Karrieremuligheder
En uddannelse og karriere inden for kemi kan føre til mange spændende muligheder. Dette kan omfatte job i industrien som kemiker, arbejde i farmaceutiske virksomheder, undervisning og forskning på universiteter eller regeringsbaseret arbejde som miljøkonsulent.
Studiet og forskningen i kemi er afgørende for at løse nogle af de mest presserende samfundsudfordringer, fra klimaændringer til udvikling af nye lægemidler. Det er en disciplin, der fortsat udvikler sig og åbner døre for opdagelser, der kan forandre verden.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
