Matematik er så meget mere end bare tal og ligninger. Det er sådan, vi ræsonnerer med den verden, vi lever i, og forstår, hvordan den fungerer. I betragtning af emnets betydning er det overraskende, hvor længe den traditionelle matematikundervisning har været uændret.
Den udvikling sker, mens du læser dette. Flere og flere skoler implementerer Singapore-metoden i det traditionelle pensum. Så når det er sagt, vil vi i denne artikel dykke ned i, hvad Singapore-metoden er, og selvfølgelig se på nogle praktiske eksempler på Singapore-matematik.
- Singapore-metoden er en relativt ny undervisningsmetode
- Singapore-metoden er en trefaset læringsmetode
- Eleverne lærer grundlæggende færdigheder, mens de lærer matematiske processer.
- Mange elever viser forbedrede resultater, efter at metoden er blevet implementeret.
Sådan blev Singapore-metoden udviklet
Singapore blev uafhængig af Malaysia i 1965. Det nye land måtte bygge alt op fra bunden: sit politiske og økonomiske system, sine industrier og sin regering. Det nyetablerede uddannelsessystem importerede lærebøger fra andre lande, da de ikke var i stand til at skabe deres egne.
I begyndelsen af 1980'erne var det lykkedes Singapore at overvinde mange af de udfordringer, der fulgte med at være et helt nyt land.
Undervisningsministeriet begyndte at skabe sine egne undervisningsmaterialer og -strategier. Deres første matematikbog, Primary Mathematics, var et effektivt pædagogisk værktøj. Men den nåede ikke de mål, som ministeriet havde sat sig for at nå.

De tre skabere af Singapore-metoden
I 1992, ti år efter den første udgave, blev der udgivet en opdateret version. Denne nye læreplan i matematik lagde mere vægt på visualisering og problemløsning. Denne nye læringstilgang trækker på ekspertisen fra tre eksperter i matematik og pædagogik.
- Zoltan Dienes
- I 1960 præsenterede han pædagogiske teorier.
- Han brændte for at gøre det sjovt at lære matematik.
- Han udviklede base 10-blokkene, også kendt som Dienes-blokke.
- Jerome Bruner
- I 1966 gennemførte han dybdegående studier
- Han var passioneret omkring børns udvikling
- Det var Bruner, der udviklede CPA-metoden.
- Richard Skemp
- Publicerede i 1976 en undersøgelse
- Skemp fokuserede på relationel læring
- Han foreslog, at elever skulle skabe et forhold til matematik.
Ikke desto mindre bemærker vi, at en anden pædagogs metoder gik forud for disse tre herrer. Maria Montessori etablerede sin undervisningsmetode omkring 1907, da hun tog imod sine første egne elever. Hendes metode indeholder flere elementer, som vi ser i Singapore-metoden.
Sammenligning mellem Singapore-metoden og Montessori-metoden
Denne tabel giver os en sammenligning af de to læringsmetoder side om side. På den måde kan vi nemt se, hvilke ligheder og forskelle de har:
Læreplanen | Singapore-metoden | Montessorimetoden |
---|---|---|
Fokus på et enkelt emne | Ja | Nej |
Læring gennem manipulation | Ja | Ja |
At udtrykke begreber verbalt | Ja | Ja |
Udpeger repræsentationernes fodaftryk | Ja | Nej, ikke helt. |
Forbinde konkrete begreber med abstrakt tænkning | Ja | Nej, ikke helt. |
Fremmer kritisk tænkning | Ja | Ja |
Lægger vægt på problemløsning | Ja | Ja |
En af de største forskelle på de to metoder er deres hensigt. Montessori-metoden er en metode til at lære at lære. Den fremmer disciplin og uafhængighed, to forhold, som Singapore-metoden ikke tager højde for. Fagspecifik træning og den måde, der undervises i begreber på, er to andre ting, der adskiller de to systemer.
Desuden fremmer Montessori-metoden individuel opdagelse. Med Singapore-metoden arbejder hele klasseværelset med at anvende blokmodeller på specifikke problemer. Montessori-metoden favoriserer elever, der arbejder med så lidt lærervejledning som muligt.
Hvad er Singapore-metoden?
Du tænker måske, at det bare er almindelig matematikundervisning under et andet navn? Det har du ret i, men kun hvis du ser på det med et meget snævert fokus.
Det er et aktivt læringssystem, der fokuserer på faglig beherskelse.
Det bredere billede viser os, at denne metode hjælper eleverne med at lære at tænke matematisk. Med andre ord fokuserer metoden på at lære problemløsningsfærdigheder, ikke evnen til at huske matematiske fakta.
Afsnittet om "aktiv læring" viser, at eleverne er involveret i deres studier. De sidder ikke bare og lytter til deres lærer og laver opgaveark.

CPA-metoder
For virkelig at forstå noget skal man skabe en meningsfuld forbindelse til det. Det lyder måske mærkeligt i en matematisk sammenhæng, men det er netop grundlaget for Singapore-metoden. At udvikle et forhold til abstrakte begreber som matematik gør det synligt og opnåeligt.
Når et begreb gøres håndgribeligt og synligt, bliver det også håndterbart, hvilket hjælper eleven til at føle sig i stand til at løse problemer. Denne progression danner grundlag for de tre faser i Singapore-metoden, der er mere kendt som CPA-metoden, som står for concrete (konkret), pictorial (billedlig) og abstract (abstrakt).
- I den konkrete fase lærer eleverne at bruge fysiske objekter til at modellere et matematisk koncept.
- I den billedlige fase lærer eleverne at tegne konceptet i visuelle blokdiagrammer.
- I den abstrakte fase anvender eleverne erfaringerne fra de to andre faser til at løse matematiske problemer.
Men forkortelsen CPA udelader et vigtigt aspekt, nemlig at tale. Når eleverne lærer at modellere matematiske problemer, vil de også begynde at udtrykke sig matematisk. Derfor kan den konkrete fase være noget støjende, da læreren opfordrer eleverne til at fortælle, hvad de gør gennem hvert problem. Desuden hjælper de konkrete eksempler eleverne med at forstå sammenhængene bedre.
Vi kan forstå CPA-tilgangen ud fra, hvad den sigter mod at opnå. Det betyder at gøre matematik relaterbart og acceptabelt. Det hjælper eleverne med at internalisere forholdet mellem tal og matematiske termer. Med tiden lærer eleverne at tænke kritisk og anvende logik.
Det mest afgørende aspekt af CPA-metoden er, at det er en kontinuerlig proces, hvor alle elementer i metoden praktiseres parallelt, snarere end trin for trin.
Hvordan adskiller det sig fra traditionel matematikundervisning?
Vi kan støtte os til de fantastiske fremskridt, som Singapores egne elever har gjort i de globale vurderinger af matematiske færdigheder, for at bevise vores pointe. Omkring 2015 toppede disse studerende alle globale ranglister, og de har aldrig forladt toplisterne.
Vi skal huske, at før Singapore udviklede sin egen læseplan, lærte elever fra importerede lærebøger. Deres bemærkelsesværdige udvikling skete, efter at de implementerede deres egen undervisningsmetode.
Ikke desto mindre må vi konkludere, at fænomenet har alt at gøre med, hvordan de lærer matematik. Når vi sammenholder Singapore-metoden med traditionel matematikundervisning, er der store forskelle.
Traditionel matematikundervisning
- Underviser overfladisk i mange områder
- Rutinemæssig gentagelse, indtil informationen er lagret i hukommelsen.
- Der undervises i koncepter efter niveau.
- Abstrakte præsentationer
- Fokus på at huske
Singapore-metoden
- Undervis i færre områder, men mere dybdegående.
- Internalisering, ikke memorering
- Begreberne læres i rækkefølge
- Praktiske øvelser
- Fokus på problemløsning
Resultaterne af Singapore-metoden
Singapore-metoden er kun lidt over 40 år gammel. Den tiltrak sig international opmærksomhed takket være elevernes pludselige toppræstationer i alle internationale målinger af matematik. I 2015 rangerede Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) Singapores elever som de bedste i verden i matematik.
Landets ekever har ligget i eller tæt på toppen af disse ranglister lige siden. Undervisningsministerier rundt om i verden arbejder konstant på, hvordan de også kan udnytte denne succes. For at gøre det er de nødt til at gå tilbage til metodens begyndelse.
60'erne og 70'erne
Uddannelsesforskere publicerer grundlæggende studier
1982
Singapore udvikler sin egen læseplan for matematik
1992
Singapore opdaterer sit pensum
1982Singapore udvikler sin egen læseplan for matematikDen bygger på ideerne fra studierne i 60'erne og 70'erne.
1995
Internationale matematiktest viser forbedringer hos elever i Singapore.
USA kalder træningsmetoden for Singapore-metoden
2005
Det amerikanske forskningsinstitut anbefaler metoden
2008
Singapore er bedst i verden til kvalitetsuddannelse
Rapport om global konkurrenceevne
2010-2020
Flere og flere danske skoler vælger at implementere metoden
Det er dog ikke officielt en del af den danske læseplan.

Singapore-metoden i danske skoler
Singaporemetoden har fået stigende opmærksomhed i danske skoler i de senere år, især i matematikundervisningen. Selvom metoden ikke er en officiel del af den danske læseplan, har flere skoler og lærere integreret dens principper for at forbedre elevernes matematiske forståelse.
Interessen for Singaporemetoden er steget blandt danske lærere og uddannelsesinstitutioner. Der er blevet arrangeret flere kurser og workshops for at introducere metoden og dens værktøjer, som f.eks. blokmodellen, til lærerne.
Undersøgelser viser, at brugen af Singapore-metoden kan forbedre elevernes matematiske præstationer. Et interventionsstudie viste, at elever i 4. klasse, der blev undervist efter blokmodellen, viste en øget forståelse af brøker sammenlignet med dem, der modtog traditionel undervisning.
Hvad synes du? Er dette en metode til at undervise i matematik, som kan hjælpe eleverne med at forstå og gøre matematikken mere konkret på en sjov og stimulerende måde? Måske er det den bedste måde at øge læringsudbyttet på? Derudover ser vi, at eleven høster flere andre fordele, såsom et livslangt positivt forhold til matematik, problemløsningsfærdigheder og øget selvtillid.