Der findes ikke noget mere fantastisk end vores solsystem. Det er det eneste sted i universet, som vi ved kan understøtte liv. Men faktisk er vores galaktiske hjem ikke særlig vigtigt i den store sammenhæng.
Vores planetsystem ligger i udkanten af Mælkevejen, en galakse med potentielt fire hundrede milliarder stjerner og derfor potentielt fire hundrede milliarder systemer, der ligner vores eget. Bare for at give en idé om omfanget, mener man, at der er mindst hundrede milliarder galakser uden for vores Mælkevej.
Men nok om det; det er alt for mange tal til, at et sind kan forstå det. Lad os i stedet fokusere på det, vi ved lidt mere om - selvom vi måske slet ikke ved så meget.
Vores solsystem er fuld af fantastiske ting - ting, som vi ikke engang er begyndt at kradse i overfladen af endnu. Fra enorme isklumper langt ude i solsystemet til Saturns utrolige ringe - vores solsystem er et bemærkelsesværdigt sted.
I dag gennemgår vi nogle af de vigtigste ting, du bør vide om den galaktiske jungle, vi lever i: hvordan den blev dannet, hvad den indeholder, og hvad der er hinsides.
Hvad er et solsystem, og hvordan opstår det?
Definitionen af et solsystem er, hvis man tænker over det, ret selvforklarende. Det består af en sol og alt det, der kredser om den og påvirkes af dens tyngdekraft. Ligesom jorden har en tyngdekraft, har alle planeter, eller i virkeligheden alle objekter i universet, det også. Jo større objektet er, jo større er tyngdekraften.
Det er derfor, at solen, det største objekt i vores solsystem, er det, som alt andet drejer sig om. Planeterne, og alle andre mulige ting, holdes på plads af denne solkraft, så vi kan tale om et solsystem, hvor alt i det er afhængigt af hinanden.
Men som vi allerede har sagt, er det forkert at kalde vores solsystem for solsystemet, for det er bare ét ud af milliarder. Den nærmeste er forresten 4,2 lysår væk og hedder Proxima Centauri.
Hvis du gerne vil lære om forskellen på fysik og astronomi, anbefaler vi dig at tage fat i en privatunderviser i fysik på Superprof.
Så hvordan blev solsystemet dannet?
Som alle andre solsystemer opstod vores ved kollapset af en interstellar tåge eller molekylær sky. Disse store drivende skyer af støv og gas blev langsomt til klumper, forårsaget af den stadigt stigende tyngdekraft fra den stadigt stigende gasmasse.
Alt dette skete for 4,6 milliarder år siden, da skyens centrum blev til den protostjerne, der skulle blive til vores sol. Efterhånden som Solens tyngdekraft blev stærkere, begyndte stjernetågen at dreje hurtigere og hurtigere, hvilket skabte en ophobning af endnu større planeter og objekter.
En ret interessant kendsgerning er, at der sandsynligvis var hundredvis eller tusindvis af protoplaneter, dværgplaneter og almindeligt affald i vores solsystem. Noget, der enten blev ødelagt i årenes løb eller kolliderede med andre planeter i solsystemet.
Resterne af dette kan stadig ses i asteroidebæltet uden for Mars og i Kupierbæltet uden for Neptun.
Hvad er der i vores solsystem?
Nu ved du, hvad et solsystem er, så lad os tage et mere detaljeret kig på, hvad du kan finde, hvis du tager en tur gennem det. Vi formoder, at du vil genkende det meste.
Planeterne i vores solsystem
Der har været en del diskussion om planeterne i vores solsystem i løbet af det sidste årti på grund af en ændring i definitionen af en planet. Det betyder, at Pluto blev sparket af listen og nu er kendt som en såkaldt dværgplanet.
Så hvad tæller som en planet i dag? Det er faktisk ret specifikt, og for at blive kaldt en planet skal et objekt opfylde disse fire kriterier:
- Den skal være i kredsløb om en stjerne eller resterne af en stjerne.
- Den skal være stor nok til, at dens egen tyngdekraft har formet den rundt.
- Den må ikke være så stor, at den forårsager termonuklear fusion - som en stjerne ville gøre.
- Den skal have ryddet sit nabolag for himmellegemer, hvilket betyder, at ting i dens nærhed enten kredser om dens bane eller simpelthen ikke eksisterer længere.
De otte planeter
- Merkur - Den planet, der er tættest på solen, er også den mindste planet i vores solsystem med en omløbstid på omkring otteogfirs dage. Ligesom Jorden er den en klippeplanet og har en overflade med mange kratere.
- Venus - Den anden planet fra solen og også den klareste på nattehimlen efter månen - og den kan faktisk kaste en skygge. Den er mindre end Jorden og har, ligesom Merkur, ingen måner.
- Jorden - Hjem kære hjem. Jorden er den tredje planet, og ligesom Venus og Mars befinder den sig i solens "beboelige zone". Men det er den eneste planet med en atmosfære, der rent faktisk er beboelig.
- Mars - Den røde planet er den sidste, der er terrestrisk - dvs. en af de planeter, der er lavet af sten. Til dato har mennesker gennemført 26 vellykkede missioner til Mars i håb om en dag at finde tegn på liv.
- Jupiter - Bag asteroidebæltet ligger Jupiter, den største planet i vores solsystem. Den har en masse, der er to en halv gange så stor som alle planeterne tilsammen, består af gas og har 79 måner, hvoraf nogle er større end Merkur.
- Saturn - Kendt for sine ringe og består mest af ispartikler. Saturn er den næststørste planet i vores system og er også en gasgigant.
- Uranus - Uranus er den første af isgiganterne - de to yderste planeter i vores solsystem. Og som du kan forestille dig, er den lavet af is.
- Neptun - den sidste planet i vores system. Her er koldt - ja, utroligt koldt.
Vores kendskab til rummet og universet kan vi blandt andet takke Tycho Brahes opdagelser for.
Solsystemets dværgplaneter
Ud over de store planeter, som de fleste mennesker kender, findes der dværgplaneter. Det er himmellegemer, der ikke rigtig kvalificerer sig som planeter, fordi de ikke opfylder de kriterier, vi nævnte tidligere. Det vigtigste af disse kriterier er, at dværgplaneter ikke har ryddet deres område, hvilket betyder, at de ikke har en dominerende tyngdekraft i deres område.
Pluto, som er den mest berømte af dværgplaneterne, har ikke ryddet sit nabolag. Dens bane er påvirket af Neptun. Samtidig bevæger den sig i det, der kaldes Kuiperbæltet, og hvis den var en rigtig planet, ville dette bælte blive påvirket af Plutos tyngdekraft.
Der er potentielt hundredvis af dværgplaneter i vores solsystem. Men at identificere dem kræver en masse arbejde og observationer. Der er mange kandidater, men kun fem er blevet bekræftet. Det er Pluto, Eris, Ceres, Makemake og Haumea, hvoraf kun Ceres kan findes i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Alle andre befinder sig uden for Neptun.
Hvad er der ellers i vores solsystem?
Mens de mest kendte dele af vores solsystem er de velkendte planeter, er der tusindvis af andre ting, der udgør resten af vores system. For eksempel mener man, at der er over otte hundrede tusinde asteroider, tre og et halvt tusinde kometer og over to hundrede måner.
Men tænk over det. Enden af vores solsystem menes at være der, hvor solvinden når til, og hvor solens tyngdekraft slutter. Begge dele er utroligt langt fra det, vi ved om vores solsystem. Grænsen for solvinde er fire gange Plutos afstand fra solen, mens solens tyngdekraft strækker sig over tusind gange længere. Så nå snakken falder på om der findes liv i rummet, er det svært at svare på, fordi der er så meget uopdaget i rummet.
Og ud over vores solsystem?
Når du kigger op på nattehimlen, er de seks klareste lyspunkter, du ser, alle i vores solsystem. Men derefter er de klareste punkter andre stjerner fra andre solsystemer. Måske er der intelligent liv et sted derude i rummet. Den viden om rummet har vi ikke endnu.
De største af disse stjerner er Sirius (eller Canis Majoris), Canopus og Rigil Centaurus, som er en del af Alpha Centauri-systemet (vores stjernes nabo). Disse er alle nærliggende stjerner med Sirius i konstellationen Store Hund, Canopus i Kula og Alpha Centauri i Kentauren.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
