Der er krig, og ingen har råd til et sted at bo. Maden bliver dyrere, og pengepungen bliver ikke tykkere. Så sent som i denne uge blev det videnskabelige samfund enig om, at den atlantiske meridionale omvæltende cirkulation (Atlantic Meridional Overturning Circulation, AMOC) er tæt på at kollapse. Og er det meningen, at vi skal være begejstrede for milliardærers udfoldelser i rummet?
Bortset fra milliardærerne bør vi være glade for udforskningen af rummet. Den teknologi, vi nyder godt af i dag, ville ikke være så almindelig, hvis det ikke var for rumforskningen. Vores smartphones er et produkt af rumteknologi, og det samme er globale positionering satellitter - GPS. Ville du prøve at tage et sted hen, hvor du aldrig har været, uden GPS-vejledning?
Udforskning af rummet før i tiden
Sir Time Berners-Lee byggede vores internet ved at stjæle fra ARPA's (Advanced Research Projects Agency) computer kommunikationsnetværk, ARPANET. Listen over bekvemmeligheder, vi har takket være udviklingen af rumteknologi, er lang. Den indeholder alt fra trådløse enheder til kunstige lemmer og endda modermælkserstatning.
Men udforskningen af rummet er gået ind i en ny fase siden de tidlige dage. I 1957 var de vestlige lande nødt til at imødegå truslen fra Sovjetunionen. Behovet for forsvar var langt mere presserende, især da atomtruslen voksede. Denne artikel handler om det nye rumkapløb, hvor vi finder:
- samarbejde og konkurrence af en anden slags
- teknologiske fremskridt, der skubber til fysikkens grænser
- private rumvirksomheder tager føringen
- muligheden for rumturisme
Det sidste minder om en tragisk afslutning på et nyligt udforsknings eventyr i en anden ugæstfri verden. I juni 2023 kunne man i overskrifterne læse om Titan-undervandsfartøjets skæbne.
Offentlige midler finansierede det private foretagendes redningsoperationer, som kostede millioner af dollars. Det udløste en debat om at bruge skatteydernes penge på at redde de velhavende fra deres ekstreme eventyrlige uheld. Den samme debat skygger for diskussioner om velhavende rum-entreprenører. Denne artikel præsenterer diskussionspunkter for begge sider af sagen.
Det nye internationale rumkapløb
Det første rumkapløb "kørte" på et tidspunkt, hvor verden var mere tydeligt opdelt, end den er nu. Der var et klart skel mellem øst og vest, adskilt af jerntæppet. Denne ideologiske grænse påvirkede ikke det videnskabelige samfund eller nationernes ønske om at samarbejde.
Det Internationale Geofysiske År (International Geophysical Year, IGY) var et globalt videnskabeligt opdagelses initiativ. Projektet begyndte i juli 1957 og løb frem til december 1958. IGY foreslog at fremme viden om kosmisk stråling og soludbrud samt yderligere ni geovidenskaber. Initiativet var godt timet; undersøgelserne ville falde sammen med solcyklus 19.
Mens IGY stadig var i planlægningsfasen, annoncerede USA, at de ville sende en sonde ud i rummet. Amerikanske forskere blev fanget på bagbenene, da Sovjetunionen inviterede verden til at lytte til Sputnik I i kredsløb. Mistanken blussede op med det samme.
De amerikanske myndigheder troede, at russerne havde opsendt en spionage-enhed eller måske noget af militær karakter. Amerikanske ingeniører og forskere konkurrerede om at overhale russerne i rummet. Ofte kom deres indsats til kort, men de erklærede rumkapløbet for vundet, da de plantede det amerikanske flag på månens overflade.
Nutidens rumkapløb påkalder sig intet af det gamle kapløb. Det er en konkurrence af økonomiske dimensioner, hvor det handler om at kapitalisere på rum-markedsandele. I denne henseende tjener private rumvirksomheder en vital funktion.
Mens offentlige midler og institutioner tager sig af den "videnskabelige og opdagende" side af rummet, udforsker virksomhederne dets økonomiske muligheder. Statslige bureau som National Aeronautics and Space Agency (NASA) og European Space Agency (ESA) bruger offentlige midler på forskning og udvikling.
I england, står Space Gateway (Harwell) i spidsen for kommercielle rumprojekter. I Kina udforsker Interstellar Glory eller i-Space brugen af raketmotorer med fast brændstof til opsendelse af små satellitter. Den Europæiske Union er ved at etablere offentlig-private partnerskaber for at fremme deres rum forskningsinteresser.
Men amerikanske navne er de mest velkendte når vi taler om private rumorganisationer. Blue Origin, SpaceX og Virgin Galactic er de tre store brands. To af dem har udviklet deres rumprogrammer så langt, at de kan transportere passagerer i lavt kredsløb om jorden (LEO). Det tredje er i fuld gang med at opsende satellitter.
Moderne teknologier som drivkraft for udforskning af rummet
Private investeringer i rumforskning bryder de statslige rumorganisationers begrænsninger. Regeringer kan kun have så mange forskere og ingeniører på deres lønningslister. De kan kun betale for så mange forskningsfaciliteter og så meget udstyr. Efterhånden som teknologien skrider frem, må nationerne have flere ressourcer til at udforske deres muligheder.
Made in Space, Inc. illustrerer denne pointe. Tredimensionel (3D) printning har eksisteret siden 1980'erne. Men først i 2019 nåede den teknologiske udvikling så langt, at 3D-print kunne blive mere end en kuriositet. Med større nøjagtighed og effektivitet faldt omkostningerne ved 3D-print også.
Ingeniører hos Made in Space, Inc. tilpassede en 3D-printer, så den kunne fungere i et miljø uden tyngdekraft. De arbejdede sammen med NASA om at afprøve deres teknologi og beviste maskinens evner ved at 3D-printe en skruenøgle i et tyngdeløst kammer. Det var en revolutionerende bedrift.
Lige nu har mennesker ikke megen infrastruktur i rummet. Kun Den Internationale Rumstation (ISS) og et par millioner satellitter, som typisk ikke bliver repareret. Men når mennesker bygger andre forposter i rummet, måske raketstationer og kolonier...
Forestil dig, hvor effektivt det ville være at 3D-printe de nødvendige værktøjer og dele. I stedet for at forskellige rumfartøjer skal fragte byggematerialer til rummet, behøver de kun at transportere print pulver og andre forsyninger. Så længe printeren har adgang til en design database, kan rumboerne printe alt, hvad de har brug for.
Teknologiske fremskridt inden for rumfartøjer åbner også døre til nye verdener af muligheder. Ovenfor kan du læse, at satellitter typisk ikke bliver repareret. De får lov til at drive rundt i kredsløb som rumskrot. Affald i kredsløb er nu på et farligt niveau, på linje med forurening, der kvæler vores oceaner.
Genanvendelige rumfartøjer kunne hente udtjente enheder i kredsløb for at reparere dem eller genbruge materialerne. Et sådant fartøj kan have en robotarm til at foretage reparationer i rummet. Det var sådan, NASA reparerede Hubble-rumteleskopet i begyndelsen af 90'erne. Vi har teknologien, så hvorfor ikke udforske, hvordan vi ellers kan bruge den?
Privat vs. offentlig udforskning af rummet
Som nævnt ovenfor er den private sektors udforskning af rummet rettet mod kommercielle projekter. Rumturisme er virksomhedens mest synlige. Indtil videre er omfanget af rumturisme velhavende mennesker, der ikke har noget imod at skille sig af med store pengebeløb for at tilbringe et par tyngdekrafts frie minutter i LEO.
Lad os sætte det i perspektiv. Rumkapløbet begyndte i 1957, og ISS blev taget i brug i 1998. I mellemtiden havde Sovjetunionen Salyut og Mir. De russiske rumstationer kredsede om jorden fra 1971 til 1986.
I modsætning hertil grundlagde Jeff Bezos Blue Origin i 2000. Elon Musk erklærede SpaceX for åbent i 2002, og Richard Branson havde premiere på Virgin Galactic i 2004. Det tog mindre end to årtier for Bransons og Bezos' raketter at sende turister ud i rummet. SpaceX begyndte at opsende satellitter næsten med det samme.
Den private sektors udforskning af rummet er ikke begrænset på samme måde som den offentlige sektors initiativer. Offentligheden kræver ansvarlighed og insisterer på, at offentlige midler bliver brugt fornuftigt. Private rum-entreprenører skylder kun deres aktionærer et afkast af deres investeringer. Nogle gange er et løfte et godt nok afkast.
Det fremtidige afkast af den private sektors udforskning af rummet er lovende. Offentlig rumforskning er, som den altid har været: en generator for håb og ambitioner. En fabrik af muligheder og en forvalter af livet blandt stjernerne.
Kommerciel udforskning af rummet
Det er umuligt at udforske alle jordens vidundere i løbet af et liv. Vi taler ikke kun om de syv vidundere - antikke eller moderne. Jorden har stadig områder, hvor ingen mennesker har været: Marianergraven, for eksempel. Men når man tænker på Titans skæbne, er det måske det bedste.
At rejse fremkalder et mærkeligt fænomen. På mange måder er en rejse hvor som helst på jorden spændende; nye oplevelser (burde) fører til ny viden og personlig vækst. Bagsiden af rejsen er banal.
Uanset hvor du skal hen, skal du pakke, sikre dig, at du har de rigtige dokumenter, og komme af sted. Når du er der, skal du finde logi, mad og forbindelser. Når du vender tilbage, bliver du genforenet med alt det, du midlertidigt forlod.
Ennui beskriver den følelse. Ennui er manglen på noget nyt eller stimulerende. Det er en følelse af generel utilfredshed, både med status quo og med fraværet af noget andet end det, der kom før.
At rejse er mere en mentalitet end en rejse. Folk, der kun tager på ferie én gang om året, får det meste ud af det. Det er en velkommen pause fra presset fra at tjene til livets ophold i et stadigt mere konkurrencepræget miljø. Det er at være væk fra "det normale" og opleve "det nye".
Fly, tog og skibe har eksisteret hele vores liv; der er ikke noget nyt ved dem. Jordiske destinationer lover den samme livs mekanik, som vi praktiserer derhjemme, selv om seværdighederne, lugtene og smagene er nye.
Rumturisme lover en ny dimension, som kommercielle rumfartøjer kan transportere os til. Indtil videre er det kun de rigeste, der har råd til et par minutter ombord på en raket. Men udviklingen af kommercielle rumrejser betyder, at vi måske snart får chancen. Og vores rumaktiviteter vil sandsynligvis være længere end et par minutter i kredsløb.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
