Eurovision er den længstvarende og største musikalske konkurrenceshow i verden. Siden premieren i 1956 har massevis af lande deltaget i musikfesten og været med til at skabe ikoniske kulturelle øjeblikke.
Men det handler ikke kun om sjov og konkurrence – Eurovisions stemmesystem er meget seriøst og ganske komplekst. Læs videre for at finde ud af, hvordan Eurovision-afstemningen fungerer, og hvordan vinderen bliver kåret. 🎤✨
Hvordan stemmer publikum i Eurovision?
Eurovision Song Contest har gennem årene opbygget et stort og loyalt publikum. Musikelskere fra mange ikke-deltagende lande har længe ærgret sig over at være udelukket fra det hele. Ved at åbne afstemningen på denne måde kan entusiaster også deltage – selvom det kun er indirekte.
EBU og andre organisationer, der regulerer konkurrencen, skal sørge for, at dette foregår så retfærdigt som muligt2. Det forklarer måske det ret komplekse stemmesystem i Eurovision. For os som seere handler det dog mest om blot at huske at afgive vores stemmer i tide.
Afstemningsprocessen ændrer sig en smule fra år til år, men i den kommende sæson 2026 forventer man stort set den samme procedure som i 2025.
Hvordan stemmer man i Danmark?
Hvis du ser Eurovision fra Danmark, kan du stemme på dine favoritbidrag via telefon, SMS eller den officielle Eurovision-app. Når afstemningen åbner under udsendelsen, får hvert bidrag et startnummer, og du stemmer ved at vælge nummeret på den sang, du vil støtte1. Du kan stemme flere gange – typisk op til 20 gange pr. person – men du må ikke stemme på Danmarks eget bidrag.
I semifinalerne kan danske seere kun stemme i den semifinale, hvor Danmark deltager (eller den semifinale Danmark er placeret i). I den store finale kan alle danske seere stemme på deres favoritter blandt finalens bidrag.
Resultatet afgøres af en kombination af publikumsstemmer og en dansk fagjury, som hver står for 50 % af de point, Danmark giver til de andre lande.
Stem uden for Europa
Australiere kan stemme i Eurovision via appen eller den officielle hjemmeside.
Seere rundt om i verden uden for Europa har mulighed for at stemme på deres favorit op til 24 timer før hver semifinale og før den store finale. Afstemningen lukker, når liveudsendelsen af konkurrencen begynder. Derudover kan seerne også stemme under tidsvinduet for hvert lands optræden.
Seerne kan dog kun stemme via Eurovision-appen eller den officielle hjemmeside.
Disse ikke-deltagende lande bliver samlet i én gruppe kaldet “Resten af Verden”. Seerne i denne gruppe skal bruge appen eller den officielle hjemmeside for at afgive deres stemme. De kan desuden stemme på hvilket som helst bidrag, de ønsker.
Hvordan tælles stemmerne i Eurovision?
Sådan påvirker dine valg det endelige resultat i Eurovision. Hver gang du afgiver en stemme, lægges den i samme stemmepulje som alle andre seerstemmer fra dit land.
I semifinalerne, efter at afstemningen er afsluttet, tælles stemmerne op, og de 10 mest populære sange i runden får point efter systemet 12, 10, 8–1 fra hvert land samt fra Resten af Verden.
I den store finale foregår processen på samme måde for publikumsstemmerne, men bidragene får også point fra juryerne. Til sidst er det den optræden med flest point, der vinder Eurovision. 🎤✨
Hvordan har afstemningen ændret sig over tid?
Guinness Rekordbog beskriver Eurovision Song Contest som “den længstvarende årlige internationale tv-transmitterede musikkonkurrence”. Med næsten 70 års historie er der ingen tvivl om den påstand. På grund af den lange historie er der også sket mange ændringer – både store og små – gennem årene.
Her er en kort opsummering af nogle af de mest bemærkelsesværdige ændringer i Eurovisions afstemningssystem siden konkurrencens debut i 1956.
Den første afstemningsmetode i Eurovision (1956–1974)
Hvordan foregår afstemningen i Eurovision, og hvordan har den ændret sig? Det første system, der blev brugt til at stemme i Eurovision, bestod udelukkende af juryer. Sammensætningen af juryerne og antallet af point, de kunne give, ændrede sig flere gange i denne periode af Eurovisions historie.
I det første år var alle jurymedlemmer (undtagen medlemmerne fra Luxembourg, som ikke kunne komme og derfor blev repræsenteret af to schweiziske jurymedlemmer) til stede ved arrangementet. De afgav deres stemmer i et lukket rum, og den endelige vinder blev annonceret af juryens formand. Det første år kunne juryen også stemme på deres eget land, hvilket ikke længere er tilladt3.
I de efterfølgende år samledes jurymedlemmerne i deres respektive lande for at se konkurrencen på tv. Derefter blev de kontaktet af programmets vært for at give deres stemmer.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor Australien deltager i Eurovision?
12, 10, 8–1-systemet introduceres (1976–1996)
Stadig kun med juryer blev point givet i det nu velkendte system: 12 point til juryens favorit, 10 point til andenpladsen, og de resterende bidrag blev derefter rangeret med 1 til 8 point.
Publikumsafstemning introduceres (1997)
Telefonafstemning blev for første gang tilladt, og fem lande tog systemet i brug. De resterende 20 deltagende lande brugte stadig juryer. For første gang var afstemningsprocessen derfor forskellig fra land til land. De lande, der brugte telefonafstemning, havde ingen jury, mens de lande, der brugte juryer, ikke havde telefonafstemning.
Kun lande, der deltog i Eurovision, kunne stemme. Resultatet fra hvert land bestod enten af 100 % publikumsstemmer eller 100 % jurypoint.
Alle lande havde juryer, men kun de lande, der ikke brugte telefonafstemning, offentliggjorde deres jurypoint. Juryerne i de fem lande med telefonafstemning fungerede som backup, hvis telefonafstemningen skulle fejle. Seerne i disse fem lande havde fem minutter til at ringe til en hotline og afgive deres stemme efter showet.
Sangen med den højeste pointscore nogensinde er “Amar pelos dois”, fremført af Salvador Sobral fra Portugal i 2017. Den fik 382 jurypoint og 376 publikumsstemmer, i alt 758 point.
Telefonafstemning bliver obligatorisk (1998–2000 og 2003–2008)
Telefonafstemning blev herefter den eneste metode til at stemme – undtagen i regioner eller lande med dårlig telefonforbindelse.
Proceduren var den samme som året før, men alle lande præsenterede nu deres publikumsstemmer, bortset fra de lande hvor forbindelsen ikke var god nok til, at borgerne kunne deltage.
I 2003 blev det også muligt at stemme via SMS (dog kun i Polen på det tidspunkt).
Blandede stemmemuligheder (2001–2002 og 2009–2022)
Landene kunne vælge, om de ville bruge 100 % telefonstemmer, eller en kombination af 50 % telefonstemmer og 50 % jurystemmer. I den senere version af dette system blev det et krav for alle lande at bruge 50/50-kombinationen. Vægten mellem de to typer stemmer blev justeret flere gange, men selve metoden til at stemme forblev den samme.
Eurovision-appen blev introduceret i 2013, hvilket gjorde det muligt at stemme online under semifinalerne. I 2022 stemte Australien via en særlig onlineplatform.
I 2015 blev Australien officielt inviteret til at deltage i Eurovision. Det år åbnede afstemningen for første gang med ordene:
“Europa og Australien – begynd at stemme nu!”
Verden deltager i afstemningen (2023–nu)
I 2023 blev det muligt for resten af verden at stemme – ikke kun for lande, der deltager i Eurovision. Stemmerne fra disse seere bliver samlet og talt som ét “land”, kaldet Resten af verden.
I semifinalerne er det kun publikumsstemmer, der tæller. I finalen tæller både publikumsstemmer og jurystemmer.
“Resten af verden” kan stemme via en onlineplatform, hvor man skal bekræfte sin identitet med kreditkortoplysninger. Hvis du er nysgerrig efter at lære mere om, hvordan Eurovision fungerer, kan du også finde mange svar i den officielle app.
Ligesom i 2015 blev opfordringen til at stemme opdateret, så den nu lyder:
“Europa, Australien og resten af verden – begynd at stemme nu!”
Selvom Eurovisions historie er lang og fuld af detaljer, bygger konkurrencen stadig på mange af de traditioner, der har formet den musikalske fest, vi kender i dag. Og snart er det tid igen!
Spørgsmålet er bare: Hvilken sang får dine 12 point?
Dansk sejr ved Eurovision gennem tiden
Danmark har vundet Eurovision Song Contest tre gange, og hver sejr har haft stor betydning for dansk musik og for Danmarks rolle i konkurrencen. De tre sejre ligger i 1963, 2000 og 2013, og de repræsenterer tre meget forskellige perioder i Eurovisions historie.
Den første danske sejr kom i 1963, da Grethe og Jørgen Ingmann vandt med sangen “Dansevise”. Konkurrencen blev holdt i London, og sangen skilte sig ud med sin jazzede stil og mere intime udtryk. Sangen modtog i alt 42 point fra juryerne. Sejren gjorde Danmark til et af de første nordiske lande, der vandt Eurovision, og året efter blev konkurrencen derfor afholdt i København.
Den næste danske sejr kom næsten 40 år senere, i 2000, hvor Olsen Brothers (eller Brødrene Olsen som vi kender dem herhjemme) vandt med sangen “Fly on the Wings of Love”. Under optrædenen brugte brødrene en særlig vokaleffekt, der gav en robotagtig lyd på nogle af tonerne, hvilket blev meget populært efter konkurrencen. Med 195 point vandt Danmark klart, og sangen blev efterfølgende et stort hit i mange europæiske lande.
Den tredje og foreløbig sidste danske Eurovision sejr kom i 2013, da Emmelie de Forest vandt med sangen “Only Teardrops”. Finalen blev holdt i Malmö i Sverige. Sangen kombinerede pop og folkemusik og blev kendt for sin fængende melodi og brugen af fløjte i arrangementet. Emmelie optrådte barfodet på scenen, hvilket blev en del af hendes karakteristiske stil. “Only Teardrops” fik hele 281 point og var en klar favorit hos både juryer og seere. Sejren betød, at Eurovision i 2014 blev afholdt i København
Kildehenvisning
- SVT Melodifestivalen, 'Så röstar du I Eurovision Song Contest' https://media2021.melodifestivalen.se/post/sa-rostar-du-i-eurovision-song-contest
Besøgt d. 18. marts 2026 - EBU, "The Rules of the Contest 2025" https://eurovision.tv/about/rules
Besøgt d. 18. marts 2026
Sammenfat med AI
Kunne du lide artiklen? Skriv en anmeldelse!
Loading...
