Blues udviklede sig i anden halvdel af det 19. århundrede ud fra afroamerikanske musikformer som work songs, gospel og spirituals samt påvirkninger fra caribisk, europæisk og afrikansk musik. Med tiden antog den forskellige, ofte først regionale, udtryksformer, såsom vaudeville-blues og country-blues.
For blues omfattende og overordnede betydning i musikhistorien spillede blandt andet udbredelsen af radioen samt samfundsmæssige udviklinger i 1950’erne og 60’erne en vigtig rolle. Nu blev blues – især i form af rhythm & blues – også kendt blandt hvide, hovedsageligt unge mennesker, og vandt hurtigt stor popularitet.
Denne musik fascinerede. Den svarede til livsfølelsen hos mange hvide unge, som ønskede at bryde ud af de stive samfundsmæssige og moralske strukturer og gøre oprør imod dem. Rock’n’roll, som opstod fra 1950’erne, betragtes – alt efter synsvinkel – enten som en hvid form for rhythm & blues eller som den første musikgenre, hvor den dengang meget strikte raceadskillelse begyndte at blive opløst.
I den videre udvikling frem til i dag kan næsten alle populære musikstile i deres oprindelse føres tilbage til blues og dens videreudviklinger. Hvis du derfor beskæftiger dig med blues, når du lærer at spille klaver, kan det hjælpe dig på mange måder og styrke din musikalske forståelse.
Lær at spille blues på klaver – Grundlæggende principper
I denne artikel vil vi introducere dig til blues på klaver og give dig nogle tips til, hvordan du kan komme i gang med at lære og øve dig. Ved at arbejde med blues-skemaet og blues-skalaen tilegner du dig nogle musikalske grundlæggende færdigheder, som også vil være nyttige, når du lærer pop- eller rocksange.
En klassisk blues bygger på et 12-takts skema, hvor tre akkorder spilles i en bestemt rækkefølge. De spilles ofte alle som septimakkorder, hvilket giver den karakteristiske blues-spænding til akkompagnementet. Også i melodilinjen skabes den typiske blueslyd ved at indsætte toner uden for skalaen, de såkaldte Blue Notes.
Et vigtigt kendetegn ved bluesmusik er desuden den karakteristiske rytme. I modsætning til fx rockmusik spilles ikke “straight” (lige), men ternært (shuffle). Dette giver den let forsinkede fornemmelse, som selv ved hurtigere tempo stadig skaber en afslappet følelse.
"Blues er nemt at spille, men svært at føle."
Jimi Hendrix
Grundprincipperne i blues på klaver er ikke svære at lære. Selv begyndere kan med ganske enkle midler skabe en fed blueslyd. Til at starte med vil du sandsynligvis fokusere på at få rytmen og de rigtige tangenter på plads – det er vigtigt. Når du mestrer dette, skal du dog ikke straks gå videre til næste tekniske udfordring, men tage dig tid til at nyde det, du allerede har lært.
At spille blues på klaver handler ikke om at have den bedste eller mest imponerende teknik. Det handler om at udtrykke den følelse, som musikken rummer. Prøv dig frem, og kast dig ud i din første improvisation. Ofte kan blot nogle få toner skabe den helt rigtige bluesstemning.
12-takts blues-skema
Der findes naturligvis mange variationer af dette skema og utallige muligheder for harmoniske variationer. I denne artikel fokuserer vi dog på den klassiske 12-takts form for at give dig en solid introduktion.
Det 12-takts blues-skema bruger tre akkorder: tonikaen, subdominanten og dominanten i den toneart, du spiller i. Hvis du ikke har beskæftiget dig med musikteori før, kan dette måske virke lidt uklart, så her kommer en kort forklaring:
En stor del af vestlig musik bygger på såkaldte trinstakkkorder. Det er akkorder bygget på en dur- eller moll-skala og udnytter derfor det samme tonemateriale.
Du kan naturligvis spille blues på klaver i enhver toneart efter dette skema. For at gøre det skal du blot kende de tilsvarende trinakkorder i den ønskede toneart.
En klassisk blues – og i øvrigt også mange rocksange – bruger udelukkende akkorderne på 1., 4. og 5. trin. Som allerede nævnt spilles de i blues ofte alle som septimakkorder. Det betyder, at vi skal tilføje den lille septim til treklangen. I C-dur ser det således ud i noder og på klaveret:
I en 12-takts blues sættes disse akkorder nu sammen i en helt bestemt rækkefølge. Det opdeles i tre enheder på hver fire takter, hvor tiden mellem akkordskiftene halveres. Først spiller du tonikaen i fire takter, derefter subdominanten i to takter og tonikaen igen i to takter, til sidst spiller du hver én takt af dominanten, subdominanten, tonikaen og igen dominanten
De sidste to takter i skemaet kaldes “turnaround” og fører os harmonisk tilbage til begyndelsen af skemaet. Her er der mange muligheder for variation, f.eks. ved at tilføje ekstra akkorder eller enkelte toner, som skaber spænding og leder øret tilbage til tonikaen. For at afslutte et nummer på en smuk måde spilles der ikke turnaround, men i den 12. takt bliver tonikaen holdt
I blues improviseres der meget, men det kan også være en nyttig færdighed at kunne spille noder direkte fra bladet.
Rytmen i blues
Et andet karakteristisk træk ved bluesmusik er den ternære rytme. Hvis du normalt spiller rock, pop eller klassisk, er du vant til at fordele to ottendedele helt præcist på en fjerdedel. I shuffle er timingen derimod let forskudt: den anden ottendedel spilles lidt senere, end man forventer. Det gælder både for akkompagnementet og melodien.
Denne spillemåde kaldes ternær, fordi den bygger på en tredeling af slaget, altså trioler. Når man spiller ternære ottendedele, udelades midterste trioleslag hver gang.
Lyt til lydeksemplet for at få en fornemmelse af rytmen.
Hvis du spiller blues-skemaet med denne rytme, har du allerede et godt grundlag for venstre hånd, som du kan bygge din improvisation på. Også i melodilinjer spilles ottendedele ikke jævnt, men ternært. I melodiske løb spilles triolerne ofte også helt ud.
I en populær spillemåde for blues-akkompagnement, den typiske shuffle-akkompagnement, spilles der med venstre hånd kun to toner: akkordens grundtone samt kvinten og seksten skiftevis.
Hvordan det præcist fungerer, kan du læse om i vores artikel om Boogie Piano; for Boogie-Woogie er, forenklet sagt, en klaverstil, hvor den klassiske blues spilles i et meget hurtigere tempo. På grund af sin nære forbindelse til andre klaverstile som Ragtime og Stride regnes den delvist også til jazzen.
Tonegrundlaget: Blues-skala og Blue Notes
Basis for din improvisation med højre hånd er den pentatoniske skala i den toneart, du spiller sangen eller improvisationen i. I modsætning til fx jazz behøver du ikke i hver takt at vælge en ny skala, hvilket gør blues-improvisation på klaver relativt begynder-venlig.
Da blues lever af dissonanser (altså let “skæve” tonekombinationer), gælder det om at give slip på de faste regler fra klassisk musikteori. Dur og mol blandes ofte, og enkelte toner spilles ikke altid helt rent.
Tonegrundlaget for bluesmusik stammer delvist fra et afrikansk tonesystem, som ikke direkte kan overføres til europæisk-amerikansk musik. For alligevel at kunne notere og spille de typiske blues-toner, som ligger mellem to normale toner, blev den såkaldte blues-skala udviklet.
Som basis for blues-skalaen anvendes moll-pentatonikken, der består af første, tredje, fjerde, femte og syvende tone i den relevante mol-skala. Til denne tilføjes den formindskede kvint.
Typisk for blues er også såkaldte Blue Notes, som ligger mellem stor og lille terts, formindsket og ren kvint samt mellem stor og lille septim. Ved sang eller på strenginstrumenter er dette ikke et problem, da tonen kan varieres frit.
På klaveret er det derimod ikke muligt at fremstille toner uden for den kromatiske stemning. For at nærme sig lyden spilles disse toner derfor ofte samtidig eller overlappende (gennem et forslag eller en glidende bevægelse, såkaldt slide).
Lær at spille klaver med en privatunderviser
At lære klaver med en privatunderviser på Superprof kan gøre en stor forskel for både begyndere og mere erfarne spillere. En privatunderviser tilpasser undervisningen præcist efter dit niveau, dine mål og dine musikalske interesser, hvad enten du vil lære klassiske stykker, jazz, pop eller blues.
Du får individuel feedback, tips til teknik og øvelser, og kan stille alle de spørgsmål, der dukker op undervejs – noget som er svært at få i større holdtimer. Derudover kan du selv bestemme tempoet, så du både kan fokusere på det svære, gentage indlærte passager og samtidig udfordre dig selv med nye stykker.
På Superprof kan du finde undervisere i hele Danmark, både fysisk og online, hvilket gør det nemt at integrere klaverundervisningen i din hverdag. Med en privatunderviser får du ikke bare tekniske færdigheder, men også motivationen og inspirationen til at spille mere og udvikle din egen musikalske stil.
Sammenfat med AI
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
