Tyskerne selv indrømmer gerne, at det er svært at lære tysk. Særligt skræmmende, i hvert fald for en dansksproget, er nok især kasusbøjninger.
Når det er sagt: Der er ingen grund til at begynde at male fanden på væggen. Tysk anses for at være et af de nemmeste sprog for danskere at lære, på trods af at den tyske grammatik kan give nogle udfordringer. Det skyldes, at de to sprog ligger så tæt på hinanden.
Men lad os se nærmere på nogle af de centrale elementer i det tyske sprog, som du bør kende. Det vil forhåbentlig give dig lidt mere tillid til, at du vil være i stand til at mestre det tyske sprog uden problemer.
Store bogstaver på tysk
Nogle af de tyske stavemåder kan virke lidt gammeldags for danskere. Dette gælder ikke mindst brugen af store bogstaver for alle navneord. Men sådan er det, og det har også sine fordele. Det er bl.a. meget nemt at identificere navneord, når du læser tekster med tyske sætninger.
Men der er også mange ting som er ens på tysk og dansk. Lad os se på nogle eksempler.
Stort bogstav efter kolon
På tysk er reglen for stort begyndelsesbogstav efter kolon den samme som på dansk. Det betyder, at hvis sætningen efter kolonet er en komplet sætning, skal det første bogstav skrives med stort. Hvis sætningen ikke er fuldstændig, skal det første bogstav dog ikke skrives med stort.
"Ich have vier verschiedenen Käsesorten gekauft: reifer Brie, Emmentaler, Gouda und Ziegenkäse." (Jeg købte fire forskellige typer ost: moden brie, emmentaler, gouda og gedeost).
Det, der følger efter kolonet, er en liste over oste. Sætningen indeholder ikke noget verbal, hvilket er en klar indikation af, at der ikke er tale om en komplet sætning.
Lad os se på en anden sætning:
"Ich habe einiges über Käse gelernt: Viele Sorten werden in Höhlen gereift werden und die Rinde ist eine Art Schimmel."
(Jeg lærte en masse om ost: Nogle typer lagres i huler, og skorpen er en slags skimmel.)
Her er kolonet efterfulgt af en hel sætning (strengt taget to!), så det skal skrives med stort begyndelsesbogstav.
Adjektiver og adverbier - skal de nogensinde skrives med stort?
Som vi allerede har nævnt, skrives alle navneord med stort på tysk. Adjektiver og adverbier skrives derimod som på dansk med små bogstaver.
Så når det kommer til disse ordklasser, vil du komme langt med dit forhåndskendskab til dansk. Du skal dog være opmærksom på nogle typiske fejl i tysk som du kan lave netop fordi du er dansktalende.
Du kender sikkert engelsk, så du ved måske også, at engelsktalende har en tendens til at skrive visse adjektiver med stort, især dem, der har med sprog og nationalitet at gøre.
På engelsk spiser de "French toast" og drikker "English tea". Det gør vi ikke her i Danmark, vi spiser "amerikanske pandekager" og taler om "tysk stavning". Men denne viden er faktisk bedst egnet til at forvirre os, når vi lærer tysk. Vores kontinentale venner skriver følgende:
- armer Ritter (arme riddere)
- amerikanische Pfannkuchen
- englischen Tee
- deutsche Rechtschreibung
Selve reglerne er altså ikke særlig komplicerede, og ingen kan beskylde tyskerne for at være inkonsekvente. Det er bare et spørgsmål om at lære dem med tysk undervisning, i stedet for at gå ud fra, at tidligere kendskab til de skandinaviske sprog eller engelsk kan hjælpe dig hele vejen.
Store bogstaver i titler
På dansk følger vi de sædvanlige regler for at skrive titler med stort begyndelsesbogstav: Kun det første ord skrives med stor bogstav, og det samme gælder eventuelle egennavne. De kan f.eks. se således ud:
- Stolthed og fordom
- Løvernes konge
- Mord på Orientekspressen
Men igen kan kendskab til engelsk skabe usikkerhed og påvirke forventningerne til tysk. Du er sikkert vant til at læse engelske titler, hvor alle ord, bortset fra små ord, indledes med et stort bogstav. Her er nogle eksempler på den engelske måde at skrive titler på:
- Guardians of the Galaxy
- The English Patient
- How to Train Your Dragon
Dette kan være særligt forvirrende, fordi nogle af de tyske ord, nemlig navneord, altid skrives med stort. Derfor kan det være let at se på en tysk titel og antage, at tyskerne følger de samme regler for titler som englænderne. Men det er ikke tilfældet!
Sådan ser tyske bog- og filmtitler ud:
- Der englische Patient
- Drachenzähmen leicht gemacht
- Der unglaubliche Hulk
I dette tilfælde skal du blot følge de øvrige regler for anvendelse af store bogstaver på tysk. Det har de til fælles med dansk.
Det er svært at lære tysk på grund af køn og kasus
Vi er nået til et emne, der måske er lidt mere skræmmende end store bogstaver: kasus og kønsbøjning.
Først og fremmest skal du bestemme, hvilket køn navneordet har. Dette følger ikke nødvendigvis det biologiske køn.
Ligesom på engelsk har tysk tre køn: hunkøn, hankøn og intetkøn.
Køn påvirker ikke kun bøjningen af navneordet, men også bøjningen af eventuelle adjektiver, der er knyttet til det, samt eventuelle stedord, der erstatter det i andre dele af teksten.
Tysk har fire kasus, og det afhænger af substantivets rolle i sætningen, hvilket kasus der skal bruges: subjekt (nominativ), direkte objekt (akkusativ), indirekte objekt (dativ) og genitiv, der bruges til at angive ejerskab eller tilhørsforhold. Hver præposition har også et tilhørende kasus.
Artikler bøjes også efter kasus, og de bøjes forskelligt alt efter hvilket køn de tilhører.
| Hunkøn bestemt/ubestemt | Hankøn bestemt/ubestemt | Intetkøn bestemt/ubestemt | |
|---|---|---|---|
| Nominativ | Die/eine | Der/ein | Das/ein |
| Dativ | Der/einer | Dem/einem | Dem/einem |
| Akkusativ | Die/eine | Den/einen | Das/ein |
Her kan vi f.eks. se, at det kun er i det mandlige køn, at der sker ændringer fra nominativ til akkusativ.
Det er rigtigt, at det kan være svært at få en god forståelse af de forskellige tyske kasus, da vi ikke er vant til at tænke med disse forskelle.
Men hvis du tager dig tid til at læse og forstå reglerne og til at læse og lytte til tysk i alle mulige sammenhænge, er vi sikre på, at det vil lykkes for dig! Så er det bare et spørgsmål om at lære en god tysk udtale.
Den tyske sætningsstruktur
Den grundlæggende tyske sætningsstruktur er enkel: subjekt + verbum + objekt. Vi kender denne opskrift fra dansk. Men ligesom i dansk er der mange faktorer, der kan ændre den grundlæggende struktur.
På tysk afhænger verbets placering af, hvilken type sætning det indgår i. Det er også afgørende, om hovedverbet modificeres af et hjælpeverbum som "haben" eller "sein" i fortid eller fremtid, eller af verber som "möchten", "dürfen" og "sollen".
Nogle verber har også et præfiks, som kan "frakobles" og flyttes til slutningen af sætningen, så resten af verbet bliver stående, hvor det var. Tysk kursus Århus kan hjælpe dig med at nå alle dine mål.
Hvis du stiller et spørgsmål, flyttes udsagnsordet til starten af sætningen, som det også ofte gør på dansk.
Der er også en vis frihed i tysk til at flytte de forskellige sætninger rundt i sætningen på grund af artikelbøjningen. Du kan f.eks. flytte et element frem forrest for at fremhæve dets betydning. Du kunne f.eks. sige:
- Der alte Mann gibt dem Jungen das Lichtschwert (Den gamle mand giver drengen lyssværdet).
- Dem Jungen gibt der alte Mann das Lichtschwert (Drengen giver den gamle mand lyssværdet).
- Das Lichtschwert gibt der alte Mann dem Jungen. (Lyssværdet gives af den gamle mand til drengen.)
Det er en god øvelse at lave forskellige sætninger om, så du vender dig til sætningsformerne. Det kan du f.eks. øve med et tysk kursus på nettet. Når du tilføjer et pronomen til en sætning, har det også en tendens til at ændre strukturen: "Er gibt es ihm."
Pas på falske venner
Både dansk og tysk er germanske sprog. Mange ord har den samme rod og ligger derfor meget tæt på hinanden. Det er noget af det, der gør det så let for danskere at lære tysk sammenlignet med mange andre sprog (vi bruger "let" relativt her, for det er alligevel en udfordring at lære tysk).
Her er nogle eksempler på ord, der minder rigtig meget om hinanden:
- "Haus" (hus)
- "Fisch" (fisk)
- "blond" (blond)
- "braun" (brun)
- "glücklich" (lykkelig)
- "stark" (stærk)
- "wandern" (at vandre)
Men med to sprog, der ligger så tæt på hinanden, er det heller ikke overraskende, at der er mange tilfælde, hvor ordene virker til at betyde det samme. Med andre ord: De ser og lyder ens ud og lyder ens, men de betyder ikke det samme.
Her er nogle eksempler på falske venner mellem tysk og dansk:
- "Bord" betyder hylde, ikke bord.
- "Öl" betyder olie, ikke øl.
- "Wachtmeister" betyder politichef, ikke vagtmand.
- "Stunde" betyder time, ikke stund.
- "merklich" betyder mærkbar eller håndgribelig, ikke mærkelig.
- "Fahrt" betyder rejse, ikke hastighed.
- "Enkel" betyder barnebarn, ikke simpel.
- "Kappe" betyder hat, ikke kappe.
- "Moderieren" betyder at være oplægsholder, ikke at moderere.
- "Ringen" betyder at bryde eller kæmpe, ikke at ringe.
Hvad kan vi lære af dette?
Selv om vores kendskab til dansk giver os et stort forspring, når vi lærer tysk, er det risikabelt at antage, at to ord betyder det samme, bare fordi de ser ens ud på overfladen, da den tyske stavemåde kan være meget anderledes. Og selv om en del af grammatikken ligner den danske, er der nok væsentlige forskelle til, at det kræver en grundig forståelse af det tyske system.
Den store fordel er, at det tyske system stort set er regelmæssigt og konsekvent, selv om der også er nogle få undtagelser fra de tyske regler.
I det store og hele betyder det dog, at når du først har fået fastlagt reglerne, kan du være sikker på, at du er godt på vej til at lære tysk!
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
