Titus Lucretius Carus var en romersk digter og filosof, der var fortaler for epikuræisme. Hans ufærdige værk De rerum natura er en af de vigtigste kilder til at afkode Epikurs filosofi, som ellers kun har overlevet delvist.
Lucretius beskæftigede sig hovedsageligt med natur. Men hvem var Lucretius? Hvad var hans forhold til Epicurus? Og hvad er indholdet i De rerum natura? Det kan du finde ud af i artiklen nedenfor!
Lucretius' liv og levned
Man ved meget lidt om Titus Lucretius Carus' (eller Lucretius) liv. Få og sene kilder dokumenterer hans oprindelse, hans navn og hans sociale status. Samtidig er kilderne modstridende: Det er uvist, om han var af lavere herkomst, som hans navn antyder, eller om han tilhørte adelen i betragtning af hans uddannelsesniveau.
Datoerne for Lucretius' liv er også usikre: Hieronymus nævner hans fødsel i sin Krønike; men de overlevende middelalderlige manuskripter registrerer denne begivenhed dels i år 96, dels i 94 eller 93 f.Kr. Hans dødsår må også antages at være udledt.
Ifølge Hieronymus døde Lucretius i en alder af fireogfyrre, hvilket betyder, at årene 53/52, 51/50 og 50/49 kommer i betragtning.
De rerum natura
De rerum natura betyder "Om tingenes natur" eller også "Om naturen" og er et hexametrisk didaktisk digt, der er skrevet i seks bøger.
Lucretius følger læren fra Epicurus og Demokrit. Indholdsmæssigt handler De rerum natura om følgende: Alle ting i universet består af atomer hvorfra forklaringer på genstandes egenskaber kan udledes. Da ethvert fænomen kan forstås på denne måde, er der ikke længere behov for at ty til overnaturlige årsager - en milepæl i tiden.
Lucretius præsenterede læren om atomet i form af et digt for at forstærke dens overbevisende kraft. Dette værk består af 6 bøger med ca. 7.800 vers.
Filosoffen og forfatteren Marcus Tullius Cicero havde også høje tanker om Lucretius' værk. Det fremgår af et brev fra Cicero til hans bror Quintus dateret 10. eller 11. februar 54, hvor han skriver, at Lucretius' bog indeholder adskillige geniale stykker og er skrevet med stor kunstfærdighed.
Blandt andet indeholder De rerum natura også et underkapitel om naturfænomener, f.eks. en beskrivelse af pesten i Athen, en slags forklaring på, hvordan epidemier kan opstå. Emnet kvindesyn behandles også i De rerum natura af filosoffen Lucretius.
De rerum natura blev oversat i Tusculum-samlingen af Hermann Diels og kan købes fra mange forskellige forlag (i ny stand) eller du kan prøve at finde den brugt.
Lucretius' indflydelse på moderniteten
Senere tiders materialistiske filosoffer, f.eks. i det 17. århundrede og i marxistisk socialisme, henviste især til Lucretius. Lucretius satte også sit præg på eftertiden i sin teori om perception, for eksempel med begrebet simulacrum, som var så indflydelsesrigt for postmoderne filosofi.
Simulacrum henviser til en virkelig eller forestillet ting, der er relateret til eller ligner noget eller nogen anden. I medieteori tog Baudrillard udtrykket op og brugte det til en "referenceløshed" i tider med massemedier. Ifølge Baudrillard er dette moderne simulacrum kendetegnet ved, at distinktionen mellem original og kopi, model og billede, virkelighed og forestilling er blevet umulig og har givet plads til en generel "referenceløshed" af tegn og billeder.
Epikuræisme
Men hvad betyder Epikuræisme, som Lucretius er fortaler for, egentlig? Lad os se nærmere på det.
Epikuræisme er baseret på læren fra Epikur fra Samos, (341 - 271 f.Kr.), en græsk filosof. Epikur grundlagde den filosofiske skole epikuræisme, som er en af de vigtigste tankeretninger i antikkens filosofi.
Epikuræisme er baseret på materialistisk fysik, ifølge hvilken der kun findes tomrum og atomer. Atomer er komponenterne i kroppe og verdener; de samles og opløses igen på uforudsigelige måder.
Philomag
Atomteori
Ifølge Epikur består verden af atomer, som falder lodret i det tomme rum fra top til bund med ensartet hastighed. Epikurs lære omfatter også eksistensen af en sjæl, der ligesom alt andet består af atomer og er udødelig.
I hans verdensbillede findes der guder, hvis atomer ikke kan opløses og derfor er udødelige; de vandrer i mellemliggende verdener. Ifølge Epikur består den højeste visdom i at leve i nutiden, hverken frygte døden eller guderne, bære smerte og opnå lyksalighed (eudaimonia). Dette er muligt ved at forsøge at opfylde grundlæggende behov som sult og tørst for at opleve den stabile glæde ved et sundt liv.
Al viden er baseret på de sanseindtryk, der er forårsaget af mødet mellem kroppens atomer og de perifere atomer, ifølge Lucretius "simulacra", af det perciperede objekt. (Se afsnittet Lucretius' indflydelse på moderniteten)
Atomistisk materialisme
Hans verdensbillede kan kategoriseres som atomistisk materialisme. Det er tydeligt, at han anerkender eksistensen af atomer, og at alt består af atomer, der optræder i forskellige former.
Materialisme er en erkendelsesteoretisk position, hvor alle alle processer og fænomener i verden tilskrives stof og dets regelmæssigheder og relationer. Denne retning inden for filosofien havde aldrig eksisteret i denne form på det tidspunkt og var en helt ny tilgang.
Du kan finde en oversigt over de store romerske tænkere her på Superprof!
Dette citat opsummerer Epikurs lære meget godt:
Det retfærdige liv er urokkeligt, mens det uretfærdige liv er fyldt med den største uro. Det største gode er lykke, det største onde er ulykke. Det højeste gode er nydelse, det højeste onde er smerte. Den højeste grad af nydelse opnås i frihed fra smerte.
Epikur
Asketisk hedonisme
Hvad er værd at leve for? Hvad driver en person? Fra et moralsk synspunkt er hedonisme en central del af epikuræismen.
Epikurs tilgang kaldes også "asketisk hedonisme", dvs. stræben efter nydelse (hēdonē), som praktiseres på en måde (askesis), hvor nydelser opleves uden overdrivelse og med fornuftsstyret indsigt.
Ekskurs: Stoicisme vs. hedonisme vs. epikuræisme
Stoikerne kritiserer hedonismen og til en vis grad også epikuræismen og finder den moralsk forkastelig, da deres synspunkter er diametralt modsatte af hedonismen.
Præmissen for stoicisme er viden om, at mennesker ikke har nogen indflydelse på den højere fornuft, som kosmos er organiseret efter. Den følelsesmæssige selvkontrol over dette at være prisgivet og den medfølgende ro er målet for den enkelte i stoicismen. Hedonisme er på den anden side defineret som følger:
Hedonisme er en filosofisk doktrin, der blev grundlagt i antikken, en opfattelse, ifølge hvilken det højeste etiske princip er stræben efter sanselig glæde og nydelse, og individets lykke ses i den varige opfyldelse af individuel fysisk og psykologisk glæde.
Duden
Og hvordan passer epikuræismen ind i dette billede?
Kort opsummeret: Hedonisme handler om glæden ved øjeblikket som et mål i sig selv, Epikuræisme handler om nydelsen af staten som et middel til lykke og stolicisme handler om intern ro over for ydre kræfter.
Find ud af mere om stoikerne ved at læse om filosofferne Seneca og Marcus Aurelius.
Kepos
Kepos er Epikurs have, som han erhvervede i 307 f.Kr. og brugte til at grundlægge et alternativ til det platoniske akademi, hvortil der var fri adgang uanset køn, rang og oprindelse.
I Kepos blev der dannet følelsesmæssig intelligens, og der fandt en livlig udveksling sted. Epikur underviste i sine synspunkter her.
Forskelle på Lucretius og Epikur
Epikurs filosofi skulle give folk sindsfred og ro og fjerne deres frygt for døden og guderne. I modsætning til Epikur interesserer Lucretius sig for sin tids sociale begivenheder, fordømmer adelens moralske forfald og fordømmer krig og dens terror.
Et interessant portræt af krig i Romerriget er det af Cato den Yngre. Han var også Cæsars fjende. Hvorfor ikke tage et kig! Det er også værd at undersøge retfærdig krig med en teologisk fortolkning. Hvordan kan krig og religion gå hånd i hånd? Alt dette kan du finde ud af i portrættet af Augustin af Hippo!
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
