Det tyske fodboldligasystem har haft en stærk føderal struktur siden dets tidlige dage. En flok regionale og statslige foreninger har altid været ansvarlige for at organisere kampoperationer, og i lang tid var der ingen national liga i tysk fodbold. Først med grundlæggelsen af den tyske Bundesligaen i 1962 blev der etableret en national overklasse og efterfølgende en andenrangs national liga. Og siden da er de regionale og statslige foreningers ansvarsområde på ingen måde faldet. Det bayerske fodboldforbund har for eksempel ansvaret for 4530 klubber.
Hvis man sammenligner denne organisationsstruktur med ligasystemet i England, bliver det hurtigt tydeligt, at der lægges meget mindre vægt på regional selvbestemmelse der. Den første division er organiseret af den eponyme Premier League. Liga to til fire (Championship, League One, League Two) er den engelske fodboldligas ansvar.
Så ligasystemet i fodbold adskiller sig markant mellem forskellige lande. Der er ikke desto mindre ligheder, såsom nedryknings- og oprykningssystemet, der teoretisk giver klubber fra de laveste ligaer i både England og Tyskland mulighed for at kæmpe sig op i topdivisionen. Dette pyramidespil gør klubfodbold særligt spændende, da holdet skal gøre deres bedste hver sæson for at blive i ligaen. For bedre at forstå denne organisationsstruktur hjælper det at se på ligaerne i detaljer.
Bundesligaen: Den højeste tyske division
Ser man kort på Bundesligaens historie, blev det grundlagt i 1962 og er uden tvivl det sportslige bedste, tysk fodbold har at byde på. DFB Cup eller 2. Bundesliga er måske mere spændende, men kvaliteten af fodbold, der har sat sig i Bundesligaen, kan ikke overgås på nationalt plan. De vigtigste fodboldklubber i Tyskland har spillet mod hinanden her i årtier, fra FC Bayern München til 1. FC Köln (selvom de nogle gange kan findes i 2. Bundesliga).
Bundesligaen er organiseret af den tyske fodboldliga (DFL), som blev grundlagt specifikt til dette formål. De 18 deltagende hold møder hinanden to gange i løbet af en sæson, én gang på deres eget stadion og én gang på modstanderens stadion, således at hver klub spiller 34 kampe. Holdet får tre point for en sejr efter 90 minutter, et point for uafgjort og ingen point for et tab. Det samlede antal point i slutningen af sæsonen skaber en tabel, hvorfra flere ting afgøres:
- Holdet med flest point er den førsteplacerede tyske mester og vinder dermed den vigtigste titel i national fodbold. I de senere år har dette meget ofte været FC Bayern, som også automatisk kvalificerede sig til deltagelse i næste sæsons UEFA Champions League, den vigtigste europæiske klubtitel i fodbold.
- Holdene på anden-, tredje- og fjerdepladsen kvalificerer sig også til Champions League. Holdet på femtepladsen kommer til at spille i UEFA Europa League, mens hold på sjettepladsen spiller i slutspillet til den nyoprettede UEFA Conference League.
Så sker der ikke noget i lang tid. Det er kun pladserne 16, 17 og 18, der har betydning for næste sæson, som i modsætning til mesterskabstitlen ikke vil give anledning til glædesskrig. For de klubber, der slutter sæsonen på 17. og 18. pladsen, rykker ned i 2. Bundesligaen, hvor de skal forsøge at kæmpe sig tilbage i første division i næste sæson. 16. pladsen får endnu en chance og kan spille to kampe i nedrykningen mod den tredjeplacerede klub i 2. Bundesliga. Vinderen af disse to kampe forbliver i Bundesligaen eller rykker op.
2. Bundesliga: Ikke i toppen, men tæt på
Anden division er måske ikke helt så glamourøs som den første med hensyn til lønninger, men den får nok opmærksomhed og ros i disse dage, når det kommer til spænding . I 2021/2022 spillede fodboldgiganter som Werder Bremen, Hamburger SV og Schalke 04 sammen i ligaen og kæmpede bittert om oprykning. SV Darmstadt 98, FC St. Pauli og 1. FC Heidenheim var også i opløbet i lang tid. Hvis du gerne vil forbedre din boldkontrol, kan du få privat træning fodbold.
Da den økonomiske kløft mellem holdene ikke er så stor som i Bundesligaen, er konkurrencen meget mere konkurrencedygtig. Som følge heraf, såvel som på grund af nedrykningen af flere traditionelle klubber siden årtusindeskiftet, har anden division oplevet et tilskuerboom, ledsaget af nye tilskuerrekorder på stadionerne.
Proceduren ligner den i første division: 18 af de bedste klubber fra hele Tyskland spiller mod hinanden to gange hjemme og ude og modtager tre, et eller ingen point afhængigt af sejr, uafgjort eller tab. I slutningen af sæsonen afgør placeringen i tabellen, hvor klubberne spiller i den næste sæson. Holdene på første- og andenpladsen rykker op til Bundesligaen, tredjepladsen spiller nedrykning, holdene på 17. og 18. pladsen rykker ned til tredje liga, og 16. pladsen spiller i nedrykning mod tredjepladsen i regionsligaen.
Den 3. liga: Den laveste professionelle liga i Tyskland
I lighed med 2. Bundesligaen blev 3. Liga også grundlagt for at have en anden professionel liga mellem de højeste professionelle ligaer og amatørområdet, hvilket skulle indsnævre forskellen på områderne. Den 3. liga har kun eksisteret siden 2008/2009, i modsætning til 1. og 2. Bundesliga, spilles den ikke af DFL, men direkte af det tyske fodboldforbund (DFB), hvorfor den ikke hedder Bundes-Liga.
20 hold spiller i 3. ligaen, bortset fra det er spiltilstanden den samme som i de to øverste ligaer. De bedste fodboldklubber på første- og andenpladsen rykker direkte op i 2. Bundesliga, mens det tredjeplacerede hold som allerede nævnt spiller nedrykning mod holdet på en 16. plads i anden division. De fire sidst placerede hold rykker direkte ned i den regionale liga, og ingen nedrykning beskytter dem mod direkte nedrykning.
Den regionale liga: Overgangen mellem professionelle og amatørområder
Vi forlader området i de nationale ligaer for første gang og dermed professionel fodbold. Regionalligaen er den officielt højeste amatørliga i det tyske fodboldligasystem. Faktisk kan nogle klubber, der spiller i den regionale liga, dog udvise en ret høj grad af professionalisme, også når det kommer til spillerkontrakter. Den regionale liga er opdelt i fem uafhængige ligaer, også kendt som sæsoner, som er organiseret af den eponyme regionale forening eller, i tilfælde af den bayerske regionale liga, af den bayerske statsforening:
- Bayerns regionale Liga
- Regional Liga Sydvest
- Regional Liga Vest
- Regional Liga Nord
- Regional Liga Nordøst
Afhængigt af sæsonen spiller 17 til 22 klubber pr. sæson afhængigt af deres foreningstilknytning, hvilket i sidste ende afhænger af klubbens placering. Op- og nedrykningssystemet er en smule mere kompliceret end i de professionelle ligaer, da der er fem regionale ligaer, men der tildeles kun fire oprykningspladser. Systemet er gentagne gange blevet omformet i de senere år og omtales stadig som en midlertidig løsning.
Mestrene i de to regionale ligaer, der ikke rykker op, spiller direkte mod hinanden om den sidste oprykningsplads. Da antallet af deltagende hold i en regional liga varierer hver sæson, rykker et forskelligt antal klubber fra den respektive sæson altid ned. Normalt rykker mindst tre hold pr. liga ned, alt efter hvor mange klubber, der skifter fra 3. liga til en sæson, kan antallet stige til i alt fem nedrykninger.
Oberligaen: I hjertet af amatørfodbold
Senest i femte division falder alle nationale ligheder væk. Hvert landsforbund er selvstændigt ansvarlig for at organisere spildriften, og betegnelserne kan også variere. I øjeblikket er de sidst placerede spillere i den regionale liga nedrykket til den øvre liga. Der er 12 øvre ligaer i hele Tyskland, hvoraf to er opdelt i to sæsoner:
- Oberliga Schleswig-Holstein
- Oberliga Hamborg
- Bremen ligaen
- Oberliga Niedersachsen
- Oberliga Nordost (opdelt i en nord eskadron og en syd eskadron)
- Oberliga Niederrhein
- Middle Rhine League
- Oberliga Westfalen
- Oberliga Rheinland-Pfalz/Saar
- Hessenliga
- Oberliga Baden-Württemberg
- Bayernliga (opdelt i en nordsæson og en sydsæson)
Holdene, der skal rykke ned fra Regionalligaen Bayern, kommer direkte til Bayernligaen, den respektive sæsons mester stiger direkte, mens holdene på andenpladsen spiller i en nedrykning om oprykning. Oberliga Nordost med sine to sæsoner er tilknyttet Regionalliga Nordost, de regionale ligaer North, West og Südwest har hver fem eller tre Oberligas under sig.
Oprykningssystemer varierer efter forening og liga, nogle gange konkurrerer ligaernes mestre i en oprykningsrunde, nogle gange fordeles oprykningspladsen direkte. Organisationen er heller ikke ensartet, nogle ligaer drives af den ansvarlige regionsforening, andre af en enkelt statslig forening.
Landsligaen/forbundsligaen og distriktsligaen
Den sjette liga, kaldet Landesliga eller Distriktliga afhængigt af foreningen, er udelukkende organiseret af de ansvarlige statslige foreninger. Igen er det forskelligt fra forening til forening og derfor også fra liga til liga, hvordan de hold bestemmes, der skal kæmpe om op- eller nedrykning til næste division.
Afhængigt af foreningen efterfølges det syvende niveau af en statsliga, foreningsliga, statsklasse, gruppeliga eller distriktsliga. Fra da af bliver ligasystemet mere og mere forvirrende, betegnelser som distrikts-, stats- og byligaer bruges i flæng mellem divisionerne otte og 11. Her bevæger vi os væk fra de statslige foreningers ansvarsområde og hen imod kreds- og kredsforeningernes ansvarsområde.
Antallet af ligaer varierer også, så der er markant færre ligaer i regioner med færre indbyggere, mens der spilles fodbold i op til 13 ligaer i Niedersachsen. Samtidig er der en præmis tilbage, at fodboldsystemet i Tyskland lover, i hvert fald i teorien, til alle hold, der deltager: Gode præstationer kan åbne døren til Bundesligaen, uanset hvilken division vejen begynder i. Hver klub, hvis den slækker sportsligt, lokker til en direkte nedrykning, hvilket kan føre til de laveste ligaer.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
