Hvis der er én ting, som det tyske sprog har styr på, er det stavningen. Selv før stavelsesreformen i 1998 var den tyske stavning relativt enkel. Når man først har lært reglerne at kende, er tysk stavning ikke særlig vanskelig.
Men bare fordi reglerne er relativt enkle og ligetil, betyder det ikke, at der ikke er fælder for dem, der lærer tysk grammatik. F.eks. er der nogle gange flere måder at skrive den samme lyd på. I andre tilfælde ligger ord så tæt på sprog, som du allerede kender, f.eks. dansk og engelsk, at det er fristende at stave dem på samme måde.
Det er rigtigt, at mange danske og tyske ord ligner hinanden, hvilket betyder, at selv en dansker, der ikke kan tysk, kan forstå nogle enkelte ord og enkle sætninger. Men ikke alle enslydende ord betyder det samme! Vi kalder dem falske venner, og der er masser af dem mellem dansk og tysk.
Lad os se nærmere på nogle af de typiske fejl i tysk, som det er let at begå, når man lærer tysk stavemåde.
1. Glem ikke at skrive navneord med stort
Mens vi på dansk begrænser brugen af store bogstaver til egennavne, skrives alle navneord med store bogstaver, ud over det første bogstav i en tysk sætning.
Adjektiver skrives derimod aldrig med stort, heller ikke når de beskriver f.eks. et sprog, som det er tilfældet på nogle andre sprog, f.eks. engelsk.
Når man tiltaler en person formelt, skal "Sie" skrives med stort. Om ikke andet gør det ordet let at skelne fra tredje person pluralis-formen "sie". Egentlig bør "Du" også skrives med stort, men det er meget usædvanligt at være så formel.
2. Hvad er rigtigt? "-lich", "-ig" og "-isch" i tyske adjektiver og adverbier
Skal et adjektiv staves med "-lich" eller "-(l)ig"?
Mange tyske adjektiver, og også nogle adverbier, ender på -lich: Tag f.eks. "niedlich", "kleinlich" og "grünlich" eller "endlich".
Andre ender på -ig: Eksempelvis: "kurzweilig", "merkwürdig" og "eilig".
Endelserne -lich og -ig (forudsat at l'et er til stede begge steder) udtales på samme måde - med -ch-lyden ofte kaldet ich-lyden.
Hvis du vil have en mere detaljeret introduktion, kan du kontakte en tysklærer for online tyskundervisning.
Desværre er der ingen nem måde at afgøre, om det tyske suffiks skal staves med ch eller g. Men hvis det ikke har et l, skal det helt sikkert staves ig. Hvis l'et er til stede, er det mere åbent. Du kan med fordel tage et intensivt tyskkursus, hvor du lærer at bøje de tyske adverbier og adjektiver korrekt.
Heldigvis kan man dog gå ud fra, at alle farvebaserede adjektiver ender på -lich: "grünlich", "rötlich" og "gelblich" er eksempler herpå.
Nogle tyske adjektiver ender på "-isch".
En anden gruppe af adjektiver ender på -isch: "englisch", "magisch", "fantastisch", "frisch".
Hvis du ved, hvordan ordet udtales, kan du let skelne denne version fra de to ovenstående. Mens både -lich og -ig udtales med ich-lyden, udtales -isch meget som isj.
Endelsen -isch optræder ofte hvor vi bruger -isk på dansk: "magisch" (magisk) og "fantastisch" (fantastisk).
3. Skal oi-lyden på tysk staves "eu" eller "äu"?
Greulich? Gräulich? Begge stavemåder er korrekte, og ordene lyder ens, når man siger det med en korrekt tysk udtale. Men de betyder to forskellige ting! Dette er blot en af de mange udfordringer, du vil støde på, når du lærer tysk. "Greulich" kommer af "greulen" (råbe), mens "gräulich" kommer af "grau" (grå).
Når du opretter et nyt adjektiv baseret på farveadjektivet, får det en umlaut (dvs. to lyde): blau - bläulich (blå - blålig), rot - rötlich (rød - rødlig).
Dette gælder også for andre adjektiver: f.eks. dumm - dümmlich. Hvis man siger, at en person er "dümmlich", mener man, at personen er lidt simpel.
Äu optræder oftest, når der tilføjes en umlaut til et ord, der allerede har au. Det kan være et adjektiv, som i de ovenstående tilfælde, eller når man bøjer det i flertal: "Haus" - "Häuser" (et hus - flere huse), eller når et adjektiv eller navneord med au gøres til et verbum: "Raub" - "räubern" (tyveri - at stjæle), "sauber" - "säubern" (ren - at gøre rent).
I de fleste andre tilfælde skrives oi-lyden som eu.
4. Welcher Art von Meier sind sie? Et tysk efternavn, der ofte staves forkert.
Hvis du har dette navn, kan du forvente, at det bliver stavet forkert hele tiden. Det er ikke kun dem, der er ved at lære sproget, der skal holde tungen lige i munden, men også de indfødte talere.
Meier er et af de mest almindelige tyske efternavne, og det stammer fra det oprindelige erhverv, som efternavnets ejer havde: En person, der arbejder i et mejeri eller fremstiller mejeriprodukter.
Regionale varianter blev indført længe før den tyske stavemåde blev formaliseret, og derfor findes der en række forskellige varianter af navnet: Meier, Meir, Maier, Mair, Meyer, Mayer, Mayer, Mayer, Mayr og Meyr. For ikke at nævne, at navnet kan være en del af længere navne, som f.eks. Humplmayr.
Så hvis en kollega, ven eller kunde siger, at han/hun hedder Meier, skal du ikke glemme at spørge: "(Kan du stave det for mig?) Eller, hvis konteksten er mindre formel: "Welche Art von Meier sind Sie?" (Hvilken slags Meier er du?). Lær mere om diverse Meier'er der findes med tyskundervisning på nettet, der er skræddersyet til enhver Maier, Mair, Meyer...
5. Stave faglige emner korrekt
En dansksproget person vil måske høre det tyske navn på et fag og tænke: "Aha, det er det samme på dansk og tysk!" Men det betyder ikke, at du skal give efter for fristelsen til at stave ordene på samme måde. Den tætte nærhed mellem dansk og tysk kan også give problemer for dem, der er ved at lære tysk.
Hvis du tilføjer et -e i slutningen af ordet og erstatter f'erne med ph'er, er du godt på vej: "die Geographie", "die Archäologie", "die Philosophie" (bemærk i øvrigt, at -ie-endelsen er feminin).
6. "K" eller "ck"?
"Hacken" eller "Haken"? "Lack"? "Lakei"? "Poker"? "Locker"? Det er ikke altid let at have styr på tysk grammatik og vide, hvornår det er rigtigt at bruge et enkelt k, og hvornår man skal skrive ck.
Her hjælper det at kende den tyske udtale af ordet. Det fortæller dig, hvordan det skal staves. Den generelle regel er som følger: Hvis en vokal efterfølges af kombinationen vokal + konsonant, er lyden længere, end når der kommer to konsonanter efter den.
- I "Haken" er vokalen lang - derfor efterfølges den kun af én konsonant.
- I "hacken" (at hakke) er vokalen kort, så man kan antage, at den følges af to konsonanter: c og k.
7. Valg af det rigtige "s" på tysk
Strengt taget gælder det samme som i ovenstående afsnit for sondringen mellem s og ß (Eszett) og ss. S og ß kommer efter en lang vokal, mens ss kommer efter en kort vokal.
"Hase" (hare) og "Straße" (gade) har begge en kort a-lyd, mens den i "Hass" (hat) er lang.
8. Hvordan staver man f-lyden på tysk?
Det tyske sprog har to bogstaver med f-lyden: f og v. Du vil helt sikkert støde på disse flere gange i løbet af dit tyskkursus.
Bogstavet "f" på tysk
Det er nyttigt at huske, at lyden nf altid staves med f: "Senf" (sennep), "Auskunft" (information). Det samme gælder for lyden pf: Det samme gælder for pf-lyden: "Kopf" (hoved), "Pferd" (hest).
Hvornår er det rigtigt at bruge "v"?
De eneste tyske ord, der begynder med fer-, er "Fernseher" og dets verbalform, "fernsehen" (tv, se tv), "fern" (fjern), "fertig" (færdig), "Ferkel" (pattegris) og "Ferse" (hæl).
Alle andre ord, der begynder med denne lyd, staves med ver. Et eksempel er "Vernunft" (grund). "Vor" staves aldrig med f. Alle ord, der ender på lyden -if, staves iv.
Ord stavet med "ph"
Tyske ord med ph er som regel låneord fra tysk. Med stavelsesreformen i 1998 blev stavemåden for mange ord ændret for bedre at afspejle de tyske staveregler.
"Delphin" blev til "Delfin", og "Telephon" blev til "Telefon" - og ændringen gjaldt også for ordets form, f.eks. "fotografieren", "telefonieren" osv.
Desværre skal man for resten af de tyske ord med f-lyd lære dem ved at lytte og læse - igen og igen.
9. "Tz"? "Tzt"? Når ts-lyden ikke staves med "z" eller "c"
Som om det ikke var nok, at både c og z udtales som ts - så står bogstavet z sjældent alene, medmindre det står helt i begyndelsen af et ord. Ofte kommer der et t med på turen. Som regel kommer det før z'et: "Katze" (kat), "Kitz" (ræveunge), "ätzen" (æts), "putzen" (vask).
Men det er ikke altid tilfældet. Det kan f.eks. være svært at lære tysk og huske, hvordan man staver "doktor"! På tysk hedder det "der Arzt". Du vil måske bemærke, at z'et kommer før t'et, ikke efter, her.
Og som om det ikke var nok: I "letzter" (sidst) er z'et klemt ind mellem to t'er. Dette kan også ske, når verber med tz bøjes: "er ätzt", "er putzt".
10. "Wieder" eller "wider"?
De to ord "wieder" og "wider" er så lette at tage fejl af, at selv indfødte tysksprogede hele tiden laver fejl. Der findes faktisk et websted, der udelukkende er dedikeret til denne udfordring: http://wiederwider.de/
- "Wieder" betyder "igen". "Auf Wiedersehen!" betyder "indtil vi ses igen".
- "Wider" betyder "mod". "Wider wil" betyder "mod (nogens) vilje", og "widersprechen" betyder "modsige".
For at afgøre, om "wieder" eller "wider" er den rigtige stavemåde, er det vigtigt at tage hensyn til konteksten. Er det noget, der sker igen, eller noget, der sker mod eller som reaktion på noget?
Der er mange ting, du skal huske på, hvis du vil have styr på tysk stavemåde, men nu er du et skridt nærmere! Tag næste skridt med tysk undervisning København og lær et sprog, der åbner et nabolands rige kultur og historie.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
