Jeg baserer min undervisning på den metode jeg selv fandt motiverende, nemlig med det samme at lære at spille det man gerne vil. Min praktiske tilgang skyldes at jeg tror på at eleven ved at lære de sjove ved musikken hurtigt kan blive glad og motiveret for at spille og øve. Derudover giver det en god naturlig grundforståelse for instrumentet og musikken. Det er derfor ikke med mig man lærer noderne, men snarere det fede musik og det sjove som klaveret hurtigt kan byde på. Jeg underviser begyndere der helst er i en yngre alder, da jeg selv har oplevet at det er der man kan få allermest ud af det at lære et instrument at kende. Jeg har yderligere erfaring som underviser for børn i alderen 7-12 år igennem tre år som gymnastik instruktør. I forhold til mængden af teori kan jeg godt introducere toner, akkorder, skalaer og grundlæggende nodeteori hvis eleven ønsker dette og er klar på udfordringen. Erfaringsmæssigt er der dog rigtigt meget interesse og motivation at vinde ved bare at lære at spille lige i starten. Skriv mig en besked og så kan jeg altid komme på besøg og sige hej og introducere mig selv og det at lære at spille på klaveret!
Jeg er studerende og elsker selv at spille klaver! Jeg har selv modtaget undervisning og har spillet siden jeg var lille. Jeg kan tilbyde en konkret tilgang til klaverundervisning med fokus på det eleven gerne vil opnå, om det så gælder en speciel hitsang, klassisk stykke eller noget endnu mere spændende som vi kan finde på
Jeg er fleksibel hvad gælder prisen, så prøv at skriv mig en besked så kan vi nok finde ud af det. Det hele handler jo egentligt om en fælles interesse for klaver!
ERFARING
Gymnastik instruktør | ODK
12 aug. 2013 – 24 juni 2016
Jeg har arbejdet som springgymnastik instruktør i 3 år. Jeg tilvalgte i forbindelse med dette et kursus som tilbygning. Dette var med henblik på instruktion i springgymnastik med fokus på den pædagogiske tilgang til fysisk læring.
UDDANNELSE
9. klasse | Katrinedals Skole
I min niende klasse slut årskarakter lå mit snit på lige omkring 10.
10. klasse | Tømmerup fri og- efterskolen
Afsluttet 10 klasse med fokus på sport og alternative sportsgrene.
Gymnasial uddannelse | Nørre Gymnasium
Jeg er i mit tredje år i studieretningen fysik, matematik og musik.
klaverundervisning i nærheden? Her er et udvalg af underviserannonce du kan tjekket ud.
Hos underviser | Hos dig | Via webcam | |
1 time | 180kr | 180kr | Ikke tilgængelige |