Franske feel-good film er kendt for deres varme fortællinger, charmerende karakterer og evne til at efterlade publikum med et smil. De kombinerer ofte humor, livsbekræftende temaer og menneskelige relationer på en måde, der føles både ægte og hjertevarm. I modsætning til mere plot-drevne film fokuserer franske feel-good film ofte på stemning, hverdagens små øjeblikke og karakterernes personlige udvikling.
Genren er blevet populær, fordi den tilbyder en pause fra hverdagens tempo og i stedet inviterer til nærvær, grin og eftertanke. Mange af de mest elskede film i genren er både lette at se og samtidig fyldt med dybde, hvilket gør dem attraktive for et bredt publikum – både i Frankrig og internationalt.
I denne artikel ser vi nærmere på nogle af de bedste franske feel-good film, og hvad der gør dem så elskede af seere verden over
Top 10 Franske Feel-Good Film
Her er vores liste over de bedste franske film gennem tiden. Der er selvfølgelige mange fantastiske film at vælge mellem. Denne liste er baseret på film, som generel set er blevet godkendt af publikum.
1. De Urørlige (Intouchables)
Intouchables er baseret på en sand historie om det usædvanlige venskab mellem en lam aristokrat og hans hjælper fra forstæderne. Filmen har hovedroller af François Cluzet og Omar Sy samt er instrueret af Olivier Nakache og Éric Toledano. Den er en must-see på grund af sin perfekte balance mellem humor, varme og livsbekræftende temaer.
2. Amélie (Le Fabuleux Destin d'Amélie Poulain)
Le Fabuleux Destin d'Amélie Poulain følger den unge Amélie i Paris, der beslutter sig for at forbedre livet for menneskene omkring hende. Med Audrey Tautou i hovedrollen og instrueret af Jean-Pierre Jeunet er filmen kendt for sin unikke visuelle stil, farverige univers og magiske realisme.
3. Min Mor (La Tête Haute)
Standing Tall (fransk: La Tête Haute) handler om en ung drengs svære opvækst og kampen for en bedre fremtid. Filmen har Catherine Deneuve i en vigtig rolle og er instrueret af Emmanuelle Bercot. Den behandler stærke temaer som ansvar, ungdom og håb.
4. I Feel Good
I Feel Good er en satirisk og humoristisk film om familie, penge og livsdrømme. Med Jean Dujardin i hovedrollen og instrueret af Benoît Delépine kombinerer filmen samfundskritik med skæv humor.
5. A Great Friend (Les Choses Simples)
Les Choses Simples fortæller historien om et usædvanligt venskab mellem to meget forskellige mænd. Filmen er båret af stærke præstationer fra Lambert Wilson og Grégory Gadebois og byder på en rolig, men varm fortælling om livet.
6. Happiness Never Comes Alone (Un Bonheur n'arrive jamais seul)
Happiness Never Comes Alone er en romantisk komedie med Sophie Marceau og Gad Elmaleh. Filmen er kendt for sin lette tone og klassiske kærlighedshistorie med humor og charme.
7. Koncerten (Le Concert)
Le Concert handler om en tidligere dirigent, der får en chance for comeback med et falsk orkester. Med Alexei Guskov og Mélanie Laurent spiller musikken en central rolle og løfter filmens emotionelle kraft.
8. Anonyme Romantikere (Les Émotifs Anonymes)
Romantics Anonymous er en sød og humoristisk kærlighedshistorie om to generte mennesker. Med Benoît Poelvoorde og Isabelle Carré skildrer filmen kærlighedens sky og usikre sider på en varm måde.
9. Mine Eftermiddage med Margueritte (La Tête en Friche)
My Afternoons with Margueritte handler om et uventet venskab mellem en ufaglært mand og en ældre kvinde. Med Gérard Depardieu og Gisèle Casadesus er filmen en stille og rørende fortælling om læring og menneskelig forbindelse.
10. Kvinderne på Sjette (Les Femmes du 6ème Étage)
The Women on the 6th Floor udspiller sig i 1960’ernes Paris og handler om klasseforskelle og venskab. Med Fabrice Luchini og Sandrine Kiberlain kombinerer filmen humor, romantik og social kommentar.
Den franske nye bølge
Dette er et udtryk opfundet for at beskrive franske filmskabere fra slutningen af 1950'erne til 60'erne.
Fremtrædende personer i denne bevægelse var blandt andre: Catherine Deneuve, Jeanne Moreau, Jean-Pierre Leaud og Alain Delon. De blev oftest instrueret af Jean-Luc Godard, François Truffaut, Eric Rohmer og Jacques Rivette. Få franskundervisning på nettet, så du kan lære mere om den franske filmbranche.
Disse New Wave-filmskabere afviste bevidst ideen om at producere de litterære stykker, der var så populære på det tidspunkt. I stedet målrettede de thriller-genren; en grusom realisme, der afspejlede samfundsudviklingen dengang.
Nogle titler fra dengang inkluderer:
- Hiroshima Mon Amour
- Vivre sa vie
- Jules og Jim
- À bout de soufflé
- 400 slag
- La Grande Vadrouille
Du kan opdage en udvidet liste over titler og lære mere om, hvordan den franske Nouvelle Vague påvirkede biografkunsten.
Tiden efter den nye bølge
Fra slutningen af 1960'erne til begyndelsen af 1980'erne fortsatte franske filmskabere med at eksperimentere med cinema verité, der inkorporerede elementer af noir og amour - i betydningen romantik - for at skabe filmiske vidundere.
Filmen Diva, der blev udgivet i 1981, hjalp den franske filmindustri med at vende sig væk fra den realisme, der havde været tilbageholdende i mere end et årti, og vende tilbage til letsindighed. De berømte franskeinstruktører Luc Besson og Leo Carax kom til deres ret på dette tidspunkt og byder på skatte som The Big Blue og Lovers on the Bridge.
Daniel Auteuil blev berømt på dette tidspunkt for sin rolle i Jean de Florettes , som han gentog i efterfølgeren Manon des Sources. Hans medskuespillere Yves Montand og Emmanuelle Béart var allerede ret kendte på det tidspunkt, og det er et vidnesbyrd om Auteils skuespilevne, at han fik samme opmærksomhed som de store.
Andre steder i denne periode tog filmproduktionen i Frankrig lidt andre retninger. Animerede historier var midlertidigt på mode, takket være englen.
Maskerne udsletter al menneskelig personlighed i karaktererne.
-Filmkritiker Raphael Bassan
Denne vending, væk fra den barske virkelighed, de overdrevne udtryk og de åbne følelser, satte historien før skuespillernes evne til at indgyde sig i deres karakterer. Det gav også instruktøren total, uafhængig kontrol til at realisere sin vision og blev i sidste ende en af de mest omtalte poster i Cannes i 1982.
Sidebemærkning - Guldpalmen-vinderen det år blev i fællesskab tildelt Missing og Yol - ingen af dem var fransksprogede film, men de var stadig store film.
Franske film i 1990'erne
I dette årti topper Cyrano de Bergerac listen, som ikke kun modtog adskillige Cesar-priser i Frankrig, men også en nominering til den amerikanske Oscar for bedste udenlandske film.
Den etablerede franske skuespiller Gérard Depardieu vandt en pris for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle som titelkarakteren. På grund af gentagelsen af store navne i den franske filmindustri kan det se ud til, at det i virkeligheden må være meget lille. Dette er dog ikke tilfældet!
Som vi ser i City of Lost Children (1995), et andet højdepunkt i det årti med fransk film, definerer unge talenter sig konstant og kræver mere og mere skærmtid. Instrueret af Jean-Pierre Jeunet og Marc Caro er denne videnskabsfantasifilm et internationalt projekt med den amerikanske skuespiller Ron Pearlman i hovedrollen og assisteret af den franske kostumedesigner Jean-Paul Gaultier.
Andre steder i årtiet skyndte filmskaberne sig ikke at miste det momentum, der blev genereret af animationsfilmen i Cannes med Englen. Michel Ocelot holdt den særlige ild under kontrol med Kirikou and the Sorceress, en animationsfilm i spillelængde. På Superprof kan du få fransk lektiehjælp, hvis du skal til eksamen eller bare har lyst til at få hjælp.
Andre vigtige film fra dette årti omfatter Nikita og The Fifth Element, som udover at lancere Milla Jovovichs karriere også har den tvivlsomme sondring at have polariserede filmkritikere.
Elsk den eller had den, den blev betragtet som en billetsucces på det tidspunkt - med næsten tre gange produktionsbudgettet - og er stadig en kultfavorit i dag.
Desværre ville Claude Sautet lave sin sidste film i dette årti: A Heart in Winter betragtes som den afgørende film i hans karriere, et ægte mesterværk.
Vi spekulerer på, hvad han kunne have gjort med digital biografteknologi...
Franske film fra det nye årtusinde
Det åbenlyse udgangspunkt for de bedste franske film i denne nye æra må være Amelie, med den uimodståelige, friske Audrey Tautou i hovedrollen som den titulære karakter.
Mens Hollywood ser ud til at have en formel for sin Rom-Com - romantisk komedie - går Amelie meget dybere end den tiltrækning-afvisning-uundgåelige konklusionsmatrix ved at udforske hovedpersonens isolation, fremmet af hendes usædvanlige opvækst. Denne perle af en historie og den dejlige Audrey, der bringer den til live, er efter nogle beretninger Frankrigs mest berømte film.
Mange franske feel-good film undgår traditionelle “Hollywood-slutninger” og lader ofte historierne slutte mere åbent eller realistisk for at bevare autenticiteten.
Otte år senere betog en anden stjerne den internationale filmverden med sin optræden i La Vie en Rose. Marion Cotillards naturtro skildring af sangerinden Edith Piafs tragiske liv og alt for tidlige død må helt sikkert stå øverst på enhver musik- og filmelskers liste over must-see.
Mærkeligt nok har Academy of Film Festival været meget nærig med at give sin toppris til film med oprindelse i sit eget land, på trods af at Cannes ligger i en af de mest fantastiske regioner i Frankrig ved Middelhavet, ved Rivieraen.
Måske kan det være et bevis på, at disse dommere er fuldstændig upartiske i deres søgen efter den bedste form for kvalitetsfilmproduktion.
Dette ændrede sig i denne franske filmæra med øjenåbnende bidrag som Entre les Murs - der vandt den eftertragtede Guldpalme (2008) og Isabelle Hupperts uforglemmelige optræden i Klaverlæreren (2001).
Den eneste franske film, der kan konkurrere med James Camerons Titanic, hvad angår publikumstal og indtægter, er komedien Bienvenue chez les Ch'tis.
Denne farce blev uforvarende overset på den internationale scene på grund af adskillige actionthrillere, instrueret af franske visionære, med alle stjernebesætninger fra flere forskellige nationer.
Nogle af disse titler er som følger:
- Ryttere (2002)
- Catwoman (2004)
- Assault on Precinct 13 (2005)
- Silent Hill (2006)
- Spejle (2010)
Hvad dette årti har at byde på
Når vi ser på fransk biograf i dag, ser vi en unik blanding af såkaldte indiefilm, og bevidst kommercielle produkter – som illustreret af vægten på action- og animationsfilm.
Ville du betragte De urørlige for at være i førstnævnte eller sidstnævnte kategori?
Denne tragikomedie fra 2011, som fortæller historien om en paraplegiker og hans plejer, var en stor publikumstrækker og en kritisk succes.
Intouchables er baseret på en virkelig historie om det usædvanlige venskab mellem den velhavende aristokrat Philippe Pozzo di Borgo og hans hjælper Abdel Sellou. Efter en alvorlig ulykke, der gjorde Philippe lam fra halsen og ned, ansatte han Abdel – en ung mand fra forstæderne med en helt anden baggrund end hans egen.
Når du kaster dig ud i noget action, noget drama, venskab og et par grin, får du en sammensat historie, der er bemærkelsesværdig tæt på virkeligheden. Måske er det netop det aspekt af denne film, der er tiltalende.
Hvad ellers fra dette årtusinde ville være værd at se? Det spørgsmål bringer os tilbage til vores oprindelige spørgsmål: hvad er en god film?
Nyder du at se Jean Dujardin, eller nyder du mere om Claire Denis historier? Kunne noget som Auberge Espagnole fange dig? Hvad med blå er den varmeste farve ?
I nedenstående tabel har vi samlet vores udvalg af de bedste film i fransk filmhistorie:
| Æra | Titel | Instruktør | Udgivelsesår |
|---|---|---|---|
| Ny bølge | Hiroshima - min elskede | Alain Resnais | 1959 |
| Ny bølge | De 400 slag | François Truffaut | 1959 |
| Ny bølge | Den store kalabas | Gérard Oury | 1966 |
| Efter den nye bølge | Jean de Florette | Claude Berry | 1986 |
| 1990'erne | De tabte børns by | Jean-Pierre Jeunet, Marc Caro | 1995 |
| 2000'erne | Amelie fra Montmartre | Jean-Pierre Jeunet | 2001 |
| 2000'erne | La Vie en Rose | Olivier Dahan | 2007 |
| 2010'erne | De urørlige | Olivier Nakache, Eric Toledano | 2011 |
| 2010'erne | Blå er den varmeste farve | Abdellatif Kechiche | 2013 |
| 2010'erne | Portræt af en kvinde i brand | Celine Sciamma | 2019 |
Kom gerne med forslag til tilføjelser eller ændringer!
Sammenfat med AI
Kunne du lide artiklen? Skriv en anmeldelse!
Loading...
