Både retsvidenskab og feminisme er komplekse emner og omfatter et bredt spektrum af begreber, hvilket gør det svært at forstå, især hvis du ikke er specialiseret i juridisk teori eller feminisme. I denne artikel vil vi give et overblik over begge begreber og se, hvordan en ny gren af feministisk retsteori har udviklet sig i takt med den feministiske bevægelse.

En statue med vægte
Der findes forskellige grene af retspraksis (Kilde: Jura Tingey, Unsplash)
De bedste undervisere i jura
Meead al karem
5
5 (5 anmeldelser)
Meead al karem
167kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Christian
5
5 (4 anmeldelser)
Christian
130kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Line
5
5 (1 anmeldelser)
Line
575kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Thomas
5
5 (1 anmeldelser)
Thomas
595kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Jette
Jette
500kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Rikke
Rikke
300kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
230kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Signe
Signe
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Meead al karem
5
5 (5 anmeldelser)
Meead al karem
167kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Christian
5
5 (4 anmeldelser)
Christian
130kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Line
5
5 (1 anmeldelser)
Line
575kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Thomas
5
5 (1 anmeldelser)
Thomas
595kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Jette
Jette
500kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Rikke
Rikke
300kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
230kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Signe
Signe
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Hvad er retsvidenskab?

Retsvidenskab, også kaldet retsteori, er den teoretiske undersøgelse af retsbegrebet. Her undersøger lærde og forskere konstant lovens natur:

  • Hvad betyder det?
  • Hvordan udvikler den sig med tiden?
  • Hvordan varierer den fra land til land eller fra forskellige retssystemer?

Dette gøres med et henblik på at give en dybere forståelse af de juridiske ræsonnementer, retssystemer og retsinstitutioner samt den rette anvendelse af og rolle, som loven spiller i samfundet.

Retsvidenskaben har en lang historie, som blev udviklet gennem filosofi og retsfilosofi. Hvert land og hver kultur havde filosoffer og tankestrømninger, som konstant definerede begrebet ret.

Også i Danmark har nogle danske feminister haft en særlig betydning for kvinders rettigheder og ligestilling igennem 3 århundreder.

Derfra er der blevet udviklet forskellige tilgange og visioner af jura. Indtil det 18. århundrede, hvor den moderne retsvidenskab begynder at være til stede. Den moderne retsvidenskab skelner mellem naturretlige, civilretlige og folkeretlige principper. Endvidere kan den generelle retsvidenskab opdeles i flere kategorier, afhængigt af hvilken type spørgsmål en filosof eller forsker søger at besvare ved hjælp af de forskellige teorier om retsvidenskab.

Som ethvert filosofisk emne har retsvidenskaben udviklet sig og ændret sig i takt med samfundet og påvirkningen fra historien og andre emner. I løbet af retsvidenskabens historie er der blevet dannet tre hovedgrene, som holder debatten om retsteori i live:

  • Naturret: Denne gren fokuserer på et retssystem baseret på en nøje observation af den menneskelige natur, som ofte henviser til de iboende rettigheder, der er tildelt af "Gud, naturen eller årsagerne", snarere end af en aktør i lovgivningen. Denne gren af retsvidenskaben er stærkt påvirket af den kristne tænkning og den skolastiske filosofi, som ofte også henviser til teorier om etik, politik, civilret og religiøs moral. Indflydelsesrige forfattere fra denne gren er Aristoteles, Thomas Aquinas, Lon Fuller og forfattere fra Salamanca-skolen.
  • Analytisk retsvidenskab: Den analytiske tilgang blev født gennem den moderne analytiske filosofi. Denne gren afviser naturrettens ræsonnementer. De vigtigste spørgsmål, som den analytiske retsvidenskab stiller, er: "Hvad er loven? Hvad er forholdet mellem lov og magt? Og hvad er forholdet mellem lov og moral?". Forfattere som David Hume, Herbert Lionel Aldous Hart er blandt de mest indflydelsesrige forfattere. Derudover udviklede flere strømninger sig yderligere inden for den analytiske tilgang, såsom sociologisk retsvidenskab, retspositivisme og juridisk realisme.
  • Normativ retsvidenskab: Mens den analytiske retsvidenskab spørger "hvad er lov?", er den normative retsvidenskab nært beslægtet med politisk filosofi og beskæftiger sig med normative eller "evaluerende" teorier om lov. Med andre ord, ud over hvad er lov, hvad er så lovens mål eller formål? Hvilke moralske eller politiske teorier danner grundlaget for loven? Hvordan fungerer loven korrekt? Relevante forfattere, der har udviklet denne gren, er Jeremy Bentham, John Stuart Mill, Immanuel Kant og John Rawls.
En demonstration for kvinders rettigheder
Kvinders rettigheder er en konstant kamp rundt om i verden for at få dem indført i de forskellige landes retssystemer. (Kilde: Lindsey Lamont, Unsplash)

Hvad er feminisme?

Feminisme kan være et overvældende begreb, fordi det er så mangfoldigt og komplekst.

Men det defineres oftest som troen på social, økonomisk og politisk ligestilling mellem kønnene. Hver del af verden manifesterer forskellige aktiviteter og protester på vegne af kvinders rettigheder og interesser.

Feminismen har en lang historie med protester og aktivisme, der startede i slutningen af det 14. og 15. århundrede, hvor vi har skriftligt bevis på den første feministiske filosof i den vestlige verden, Christine de Pisan. Siden da er kvinderne begyndt at sætte spørgsmålstegn ved deres plads i det offentlige liv og samfundet, ved den magtdynamik, der favoriserede mændene, ved deres rettigheder og meget mere. Denne bevægelse er stadig levende i dag over hele verden på forskellige måder.

I løbet af oplysningstiden begyndte kvindelige intellektuelle at skrive deres egne refleksioner og filosofiske idéer om kvindelighed og om kvinders inddragelse i samfundet. Vigtige forfattere som Olympe de Gouges udgav i 1791 "Erklæringen om kvindens og den [kvindelige] borgers rettigheder" som et svar og en kritik af den franske revolutionær Marquis de Lafayettes seneste tekst, som ikke inkluderede kvinder som ligeværdige med mænd.

Blandt de forfattere, der har præget den feministiske historie og debatten, betragtes Mary Wollstonecrafts A Vindication of the Rights of Woman (1792) i dag som en klassiker inden for feministisk litteratur. I sin udgivelse opfordrer Wollstonecraft til, at kvinder og mænd skal uddannes på lige fod.

Siden da har feminismen og feministerne kæmpet for deres plads i det offentlige liv, men for at opnå dette måtte de også være til stede i juridisk henseende.

Hvordan startede feministisk retsteori?

Feministisk retsvidenskab er en kombination af det, vi definerede som retsvidenskab, og det, der beskrives som feminisme, hvilket betyder, at det er en retsfilosofi baseret på kønnenes politiske, økonomiske og sociale lighed.

Som et område for juridisk videnskab og forskning begyndte feministisk retspraksis på forskellige tidspunkter for hvert land i overensstemmelse med udviklingen af den feministiske bevægelse. Som eksempel kan nævnes, at Martha Fineman i 1984 grundlagde Feminism and Legal Theory Project på University of Wisconsin Law School for at undersøge forholdet mellem feministisk teori, praksis og lovgivning, hvilket har været afgørende for udviklingen af feministisk retsteori.

Feminister hævder, at historie og retspraksis er skrevet ud fra et mandligt synspunkt og ikke afspejler eller omfatter kvinders rolle i historien eller i samfundet. Siden begyndelsen af de definitioner, der anvendes i retsvidenskaben, som f.eks. den menneskelige natur, anvendes logik, sprog og struktur, der kun afspejler mandlige værdier. Således har de fremherskende opfattelser af loven forstærket og opretholdt den patriarkalske magt.

Den feministiske bevægelse udfordrer troen på, at mænds og kvinders adfærd kun kan tilskrives på grundlag af biologisk køn. I deres diskurs er køn en social konstruktion, og det påvirkes derfor ikke af en persons biologi. Køn er kun afgørende for fysisk udseende og reproduktionskapacitet, mens psykologiske, moralske og sociale træk ikke er det.

Det har dog vist sig at være en større udfordring at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder, især når det gælder emner som reproduktive rettigheder, hvor feminister fra forskellige strømninger og fronter ikke altid er enige.

Da der findes flere typer feminisme, er der også forskellige tankegange inden for feministisk retspraksis, og de omfatter, men er ikke begrænset til, følgende hovedtilgange.

To kvinder sidder og arbejder på feministisk retspraksis
Der findes flere modeller og tilgange til feministisk retspraksis. (Kilde: gabrielle henderson, Unsplash)
De bedste undervisere i jura
Meead al karem
5
5 (5 anmeldelser)
Meead al karem
167kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Christian
5
5 (4 anmeldelser)
Christian
130kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Line
5
5 (1 anmeldelser)
Line
575kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Thomas
5
5 (1 anmeldelser)
Thomas
595kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Jette
Jette
500kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Rikke
Rikke
300kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
230kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Signe
Signe
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Meead al karem
5
5 (5 anmeldelser)
Meead al karem
167kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Christian
5
5 (4 anmeldelser)
Christian
130kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Line
5
5 (1 anmeldelser)
Line
575kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Thomas
5
5 (1 anmeldelser)
Thomas
595kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Jette
Jette
500kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Rikke
Rikke
300kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
230kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Signe
Signe
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Traditionel feminisme

Traditionel feminisme hævder, at kvinder er lige så rationelle som mænd og derfor bør have lige muligheder for at træffe deres egne valg som for eksempel når det kommer til spørgsmålet om retten til liv og abort.

Liberal feminisme

Liberale feminister udfordrer antagelsen om mandlig autoritet og søger at udviske kønsbaserede sondringer, der er anerkendt i lovgivningen, og dermed gøre det muligt for kvinder at konkurrere på markedet. Denne tilgang omfatter liberale værdier og den rettighedsbaserede tilgang til loven.

Modellen for kønsforskelle

Denne tilgang understreger betydningen af kønsdiskrimination, og hvordan der bør tages hensyn til den i lovgivningen. I stedet for at hævde, at mænd og kvinder er ens, anerkender den de biologiske og kulturelle forskelle, som stiller kvinder dårligere. Denne tilgang har et modsat perspektiv og synspunkt i forhold til de to tidligere modeller, som hævder, at adgangen skal være lige for mænd og kvinder, men at forskelle stadig skal anerkendes for at diffraktere retfærdighed og magtkamp, herunder ulønnede samfundsmæssige standarder som pasning af børn og hjemmet, snarere end feminine egenskaber.

Radikal feminisme

Radikalfeminisme også kaldet, dominerende feminisme, fokuserer på ulighed og hvordan retssystemet fungerer som en mekanisme til at fastholde mandlig dominans. Hvor mænd som klasse har domineret kvinder som klasse og dermed skabt ulighed mellem kønnene. For radikalfeminister er køn et spørgsmål om magt og opfordrer os til at opgive traditionelle tilgange, der tager maskulinitet som referencepunkt. De hævder, at ligestilling mellem kønnene skal konstrueres på grundlag af kvinders forskelle fra mænd og ikke blot være en tilpasning af disse forskelle.

Feministisk retspraksis er et udfordrende og fascinerende emne, fordi det beskæftiger sig med emner, der vedrører alle kvinder, lige fra vold, reproduktive rettigheder, arbejde, race og andre spørgsmål. Feministisk retsteori er et emne, som stadig har brug for yderligere debat og analyse for at skabe et bedre retssystem på nationalt og internationalt plan. Hver enkelt nuværende model eller tilgang har medført kritiske punkter, som skal behandles og indføres i forskellige love og artikler for at skabe retfærdighed for kvinder af alle baggrunde. Hvis du er en passioneret feminist og overvejer at studere jura eller filosofi, er dette en rig og udfordrende karriere.

Du kan også finde en privatunderviser på Superprof, der kan lære dig mere om kvinders rettigheder i Danmark i 1800 tallet, 1900 tallet og frem til nu.

>

Platformen der forbinder undervisere og elever

Første undervisning gratis

Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!

4,00 (2 anmeldelse(r))
Loading...

Adil

Adil bor i København, hvor hun arbejder som freelanceoversætter og underviser i dansk. Udover dansk taler Adil også engelsk, russisk og tysk. Når Adil ikke arbejder elsker hun at rejse, løbe og dyrke yoga.