De største visionærer inden for moderne film blev forenet omkring en etos - en filosofi, der omfavnede ideen om, at en film er et direkte produkt af én persons vision: instruktøren. De afviste også, hvad der indtil da var blevet betragtet som standardpris i fransk filmproduktion: litterære og historiske værker, der repræsenterede et for længst svundet Frankrig.
Robert Bresson var en af instruktørerne ansvarlig for den største udvikling i fransk filmhistorie: La Nouvelle Vague - den nye bølge. Den franske filmskaber Jean-Luc Godard, som måske er en af den bevægelses mest berømte instruktører, erklærede, at Bresson var bevægelsen.
Robert Bresson er til fransk film, ligesom Dostojevskij er til den russiske roman og Mozart til tysk musik
- Jean-Luc Godard
Vi vil gennemgå nogle af de franske filmskabere, der har betydet mest for biografens verden.
François Truffaut (1932-1984)
François Truffaut var en fransk instruktør, manuskriptforfatter og filmkritiker. Han er bedst kendt for at være en af lederne af den franske New Wave-bevægelse, som revolutionerede filmen i 1950'erne og 1960'erne. Hvis du gerne vil lære fransk, så du kan lære mere om den franske filmverden, så tilbyder vi også franskundervisning på nettet.
Truffaut voksede op i et "hårdt" miljø og begyndte at vise en tidlig interesse for film. Han stak af hjemmefra som 13-årig og begyndte at arbejde som statist i forskellige film. Han begyndte senere at skrive indslag som filmanmelder i magasinet "Cahiers du Cinéma" og skrev flere artikler, der kritiserede datidens franske film.
François Truffaut er bedst kendt for sin debutfilm De 400 slag fra 1959. Dengang var han kun 27 år gammel. Find fransk undervisning med Superprof, og lær mere om franske film!
Truffauts vigtigste film er:
- Fire cents kup (1959)
- Jules og Jim (1962)
- La Peau Douce (1964)
- Fahrenheit 451 (1966)
- La Mariée était en Noir (1967)
- L'Enfant sauvage (1970)
- Les Quatre Cents Coups, De 400 slag er som sagt hans debutfilm og er en semi-selvbiografisk historie om en dreng, der flygter fra et vanskeligt hjem.
Truffaut har haft stor indflydelse på fransk filmkultur ved at introducere en ny form for filmskabelse kendt som New Wave. Han og hans kolleger, herunder Jean-Luc Godard og Claude Chabrol, ønskede at skabe film, der var mere realistiske og autentiske end den traditionelle film.
De ville også give unge instruktører mulighed for at lave deres film. Truffaut var selv en af de første instruktører, der optog med et kamera, der var let at håndtere, og som gjorde det muligt for ham at fange rigtige stemninger og miljøer.
Vi mener faktisk, at Jules et Jim er en af de ti bedste franske film.
Claude Chabrol (1930-2010)
Claude Chabrol var en fransk instruktør, manuskriptforfatter og filmkritiker, som er en af de mest indflydelsesrige og berømte instruktører af den franske New Wave-bevægelse. Han er bedst kendt for at skabe en række anmelderroste og komplekse thrillere. Hans film er ofte kendt for at være intellektuelle og komplekse med mange forskellige temaer og budskaber. Kom tættere på dine mål i fransk med fransk undervisning Aalborg.
Hans film er ofte kendt for deres kritik af det franske politiske system og det franske klassesamfund, såvel som for at engagere sig i feministiske spørgsmål. Nogle af hans vigtigste og mest anmelderroste film er Les Cousins fra 1959, La Femme infidèle fra 1969 og La Cérémonie fra 1995.
Hans kritik var hovedsageligt ved at skildre de mørke sider af det franske klassesamfund og magtstrukturerne i det. Hans film er ofte kendt for at være kritiske over for det franske konservative samfund og dets konventioner. Han brugte ofte skildringer af korruption, utroskab og magtmisbrug for at vise, hvordan disse fænomener er en del af det franske samfund. Lektiehjælp i fransk hos Superprof kan lære dig mere om fransk kultur, heriblandt gode film og serier.
I hans film står ofte folk fra overklassen i kontrast til folk fra underklassen, og han viser, hvordan det skaber modsætninger og uretfærdigheder i samfundet. Chabrol bruger også ofte kvinders rolle i samfundet som en metode til at kritisere det patriarkalske samfund.
Det er svært at sige, hvilke tre film af Claude Chabrol der er hans vigtigste, fordi hans karriere spændte over en bred vifte af film, og han har lavet mange anerkendte og indflydelsesrige værker. Men nogle af hans vigtigste og mest anmelderroste film er som følger:
- Les Cousins fra 1959 - er en af Chabrols tidligste film og er kendt som en af de første film i New Wave-bevægelsen. Filmen handler om en ung mand fra en arbejderfamilie, der flytter til Paris for at studere og sit forhold til sin rige fætter.
- La Femme infidèle fra 1969 – er endnu en af Chabrols anmelderroste thrillere, der omhandler en kvindes utroskab, og hvordan det påvirker hendes forhold til sin mand. Filmen er kendt for at være kritisk over for det franske samfund og dets konventioner og er også kendt for at have en stærk feministisk dagsorden.
- La Cérémonie fra 1995 - er en anden af Chabrols vigtigste film, og er en thriller om et forhold mellem en rig kvinde og hendes forræderiske tjenestepige. La Cérémonie fra 1995 vandt flere priser, blandt andet på den prestigefyldte filmfestival i Cannes.
Jean-Luc Godard (1930-2022)
Jean-Luc Godard er en fransk instruktør, manuskriptforfatter og filmkritiker. Han er en af de mest indflydelsesrige og anerkendte instruktører i filmhistorien og er bedst kendt for at være en af lederne af den franske New Wave-bevægelse. Godard voksede op i en kulturelt interesseret familie og viste tidligt en interesse for film og litteratur.
Han begyndte at skrive som filmanmelder og blev senere en af grundlæggerne af magasinet "Cahiers du Cinéma". Godards vigtigste film er À bout de souffle (1960), Pierrot le Fou (1965), Weekend (1967) og Numéro Deux (1975).
À bout de souffle er en af de vigtigste film i New Wave-bevægelsen. Filmen handler om en ung mand, der er på flugt fra politiet, og som forsøger at leve et liv uden for samfundets normer. Filmen er kendt for sin unikke fortællestil og for at skabe en ny type filmhelte.
Jean-Luc Godard er kendt for at skabe unikke og innovative film med en ny fortællestil. Han er kendt for at anvende en bred vifte af filmiske teknikker, herunder pauser i fortællingen, eksperimentel montage og brugen af "voice-over". Hans film er ofte kendt for at være intellektuelle og komplekse med mange forskellige temaer og budskaber.
Jean-Luc Godard var også kendt for at have en stærk politisk dagsorden i sine film. Han var tidligt aktiv i venstrefløjsbevægelsen og var en stærk kritiker af kapitalismen og det forbrugersamfund, som han anså for en del af den. Han kritiserede ofte det franske samfund og dets magtstrukturer, og hans film er ofte fyldt med kritik af det franske politiske system og det franske klassesamfund.
Godard er også kendt for at engagere sig i feministiske spørgsmål, og hans film er ofte fyldt med kritik af det patriarkalske samfund. Han har også kritiseret Amerikas rolle i verden og Amerikas politik.
Jacques Tati (1907-1982)
Jacques Tati er en fransk skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og producer, bedst kendt for sine komedier og for at skabe karakteren Jour de Fête. Tati er også kendt for sine visuelt imponerende og komplekse optagelser og for at skabe film med et stærkt budskab om samfund og teknologi.
Tati fik sin instruktørdebut i 1948 med Jour de Fête og fortsatte derefter med at lave film med Jour de Fête- karakteren, herunder Mr. Hulots ferie (1953) og Mon Oncle (1958). Kendt for at være kritisk over for det franske samfund og dets konventioner, er disse film også kendt for at have en stærk kritik af teknologiske fremskridt og modernisering.
Tati er også kendt for at have en unik og visuelt imponerende stil med komplekse og detaljerede filmoptagelser og for at skabe film med et stærkt budskab om samfund og teknologi.
Eric Rohmer (1920-2010)
Rohmer er en fransk instruktør, manuskriptforfatter, producer og filmkritiker, der var en del af den franske New Wave-bevægelse. Han er mest kendt for sine film, der ofte omhandler unge menneskers forhold og kærlighed og er kendt for sit realistiske og naturalistiske filmskab.
Rohmer begyndte sin karriere som filmkritiker og skrev for magasinet "Cahiers du Cinéma" sammen med andre New Wave-instruktører som François Truffaut og Jean-Luc Godard. Hans instruktørdebut kom i 1956 med Le Signe du Lion , og han har siden lavet flere anerkendte film som La Collectionneuse (1967), My Night at Maud's (1969) og Pauline at the Beach (1983).
Rohmers film er kendt for at være følelsesmæssigt intense og for at skildre kærlighed og forhold på en realistisk måde. Hans film er ofte kendt for at være kritiske over for det franske samfund og dets konventioner og er også kendt for at have en stærk feministisk dagsorden.
Rohmer er også kendt for at have en unik stil med lang dialog og langsom historiefortælling, der nogle gange kan føles træg, men som også giver karaktererne tid til at udvikle sig. Du kan finde fransk undervisning nordsjælland gennem Superprof og komme tættere på alle dine mål!
Claire Denis (født 1946)
Claire Denis er en fransk filmskaber og instruktør, som har påvirket fransk film på mange måder. Hun blev født i Frankrig i 1946 og begyndte sin karriere som assistent for instruktører som Jacques Rivette og Wim Wenders. Hendes tidlige film, såsom Chocolat (1988) og Beau Travail (1999), har modtaget kritikerrost for deres stærke visuelle stil og komplekse karakterer.
Hendes senere film, såsom 35 Shots of Rum (2008) og Let the Sunshine In (2017), er også blevet godt modtaget af kritikere og publikum. Disse film fokuserer på komplekse forhold og udforsker emner som race, klasse og køn.
Denis har også påvirket fransk film ved at give plads til sorte karakterer og skildre deres oplevelser på en ærlig og umiddelbar måde. Hun har også været en pioner for kvindelige filmskabere i fransk film, og hendes arbejde har inspireret mange generationer af filmskabere.
Denis' arbejde er blevet anerkendt med mange priser, herunder César-prisen for bedste instruktør for Beau Travail. Hun er også den første kvindelige instruktør, der har et retrospektiv på New York Film Festival. Hendes filmografi er velanset og har haft stor indflydelse på fransk film og filmindustrien som helhed.
Agnès Varda (1928-2019)
Agnès Varda var en fransk filmskaber og fotograf, som var en af de vigtigste kvindelige filmskabere fra den franske nybølge. Hun instruerede mange film i løbet af sin lange karriere, nogle af hendes mest berømte var Cléo fra 5 til 7 (1962), Mur murs (1981) og Harvest (2000).
Varda opfandt udtrykket "cinécriture" (fra fransk "écriture" = at skrive, skrive) for at beskrive hendes arbejde som instruktør, et ord hun mente skulle omfatte alle de kreative processer, der førte op til selve filmen, uanset om den har et manuskript eller ikke.
Varda var kendt for at undersøge kvinders liv og erfaringer i sine film, og hendes arbejde har ofte været en forløber for feministisk film. Hendes film fokuserede på at opnå dokumentarisk realisme, behandle kvindespørgsmål og andre sociale kommentarer med en udpræget eksperimenterende stil.
Céline Sciamma (født 1978)
Céline Sciamma er en fransk filmskaber og manuskriptforfatter, der blev født i 1979 i Nantes, Frankrig. Hun begyndte sin karriere som manuskriptforfatter til teater og film, før hun gik videre til at instruere sine egne film. Sciamma er kendt for at skabe stærke kvindelige karakterer og fokusere på kvinders oplevelser og relationer i sine film.
Hendes debutfilm Water Lilies fra 2007 handler om en gruppe teenagepiger og deres forhold til hinanden og til drenge. Filmen vandt priser på flere festivaler og etablerede Sciamma som et lovende nyt talent i fransk film. Hendes anden film Tomboy fra 2011 handler om en ung pige, der forsøger at passe ind i en drengegruppe og udforsker sin kønsidentitet. Filmen vandt prisen for bedste film på flere internationale festivaler.
Sciamma har siden instrueret adskillige succesrige film, såsom Girlhood fra 2014 , der følger en ung sort teenager i en forstad til Paris og hendes forhold til venner og familie, og Portrait of a Lady on Fire fra 2019, en historisk kærlighedshistorie mellem to kvinder.
Filmen foregår i slutningen af det 18. århundrede, Marianne, en maler, underviser i en kunstklasse i Frankrig. En af hendes elever spørger hende om et af hendes malerier, som Marianne kalder "Portrait de la jeune fille en feu". Filmen handler så om, hvordan portrættet opstod, om hvordan hun mødte den portrætterede kvinde og man kommer til at følge med i, hvordan deres kærlighed til hinanden opstod.
Portrait of a Lady on Fire har fået anerkendelse fra et bredt publikum. På anmeldersiden "Rotten Tomatoes" har filmen fået en gennemsnitlig vurdering på 9/10, hvilket er meget højt. Sidens kritiske konsensus lyder: "Portrait of a Lady on Fire er et unikt og rigt periodeværk, der finder gribende, tankevækkende drama i en kraftfuldt opført romantik."
Sciamma har påvirket fransk film ved at skabe stærke kvindelige karakterer og fokusere på kvinders oplevelser og relationer. Hendes film har også fremhævet spørgsmål omkring kønsidentitet og race. Sciamma har også skabt en platform for kvindelige instruktører i fransk film ved selv at være en succesfuld kvindelig instruktør og ved at give andre kvindelige instruktører mulighed for at samarbejde med hende om hendes film.
Mia Hansen-Løve (1981)
Mia Hansen-Løve er en fransk filmskaber, der blev født i Paris i 1981. Hun begyndte sin karriere som skuespiller, før hun instruerede film. Hendes debutfilm Tout est pardonné (Alt er tilgivet) vandt prisen for bedste debutfilm ved filmfestivalen i Cannes 2007. Hansen-Løve er kendt for at skabe stærke kvindelige karakterer og for at beskæftige sig med emner som familie, kærlighed og opvækst i hende film.
Blandt Hansen-Løves vigtigste film kan nævnes Tout est pardonné, Le père de mes enfants (Mine børns far) og Eden. Le père de mes enfants er en historie om en filmproducent, der pludselig dør, og hvordan hans familie kæmper for at tage sig af hans forretning. Eden er en musikalsk film, der følger en ung musiker på hans rejse fra at danne en elektronisk musikgruppe til at slå igennem på den internationale scene.
Hansen-Løve har som filmskaber påvirket fransk film ved at skabe stærke og komplekse kvindefigurer og ved at tage fat på emner, der er vigtige for unge i Frankrig. Hendes film er også kendt for at være velinstruerede og velskrevne og har modtaget meget positive anmeldelser fra både publikum og kritikere.
Alice Diop (født 1979)
Alice Diop blev født i 1979 i Aulnay-sous-Bois, datter af senegalesiske forældre, og voksede op i boligprojektet Cité des 3000 i Aulnay-sous-Bois nær Paris. På universitetet begyndte hun at studere historie og studerede derefter sociologi i Évry for at opnå sin DESS-grad.
Femten år efter at have forladt Aulnay-sous-Bois, vendte hun tilbage for at filme den kulturelle mangfoldighed i det område, hvor hun voksede op til sin første dokumentar, La Tour du monde.
Hun er hovedsageligt fortsat som dokumentarist, men har også instrueret spillefilmen Saint Omer, der udkom i 2022. Det er Diops første spillefilm. I filmen er Rama (Kagame) en gravid ung romanforfatter, der deltager i retssagen mod Laurence Coly (Malanda), en senegalesisk kvinde anklaget for at myrde sit 15 måneder gamle barn ved at efterlade hende på en strand for at blive revet med af tidevandet.
Filmen er baseret på den franske retssag fra 2016, der involverer Fabienne Kabou, som blev dømt for samme forbrydelse. Diop deltog i Kabous retssag.
Liste over Diops film:
- La Tour du monde (2005) - dokumentarfilm
- Clichy pour l'exemple (2005) - dokumentarfilm
- Les Sénégalaises et la sénégauloise (2007) - dokumentarfilm
- La mort de Danton (2011) - dokumentarfilm
- La permanence (2016) - dokumentarfilm
- Vers la tendresse (2016) - dokumentarfilm
- Nous (2020) - dokumentarfilm
- Saint Omer (2022) - spillefilm
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
