Det nittende århundrede er kendetegnet ved flere begivenheder og historiske situationer, der markerede begyndelsen på kvindebevægelsen og kvinders rettigheder i Danmark.
Historien om kvinders rettigheder og feminisme er tæt forbundet, og når man studerer feministisk retspraksis og retsteori, er det derfor centralt at kende grundlaget for den feministiske bevægelse og de forfattere og aktivister, der startede bevægelsen og inspirerede uden for deres sociale klasse eller tid. Hvis vi forstår og har en forståelse for kvindernes situation, kan vi derefter bedre forstå de problemer, som kvinder stadig står over for i dag, og hvordan der stadig findes uligheder mellem kvinder og mænd, kvinder fra forskellige økonomiske forhold og kvinder fra minoritetsgrupper. Online jura undervisning tilpasset dine behov finder du nemt hos Superprof"
Efter den industrielle revolution
Kvindehistorikere har diskuteret den indvirkning, som den industrielle revolution havde på kvindebevægelsen og feminismen. Det skyldes især den industrielle revolution og kapitalismens videre udvikling, og hvordan den påvirkede kvindernes status i samfundet.
Før den industrielle revolution deltog kvinderne i mange aspekter af det økonomiske og produktive liv gennem landbrug, bryggerier, sygepleje og landbrug. Da økonomien og produktionen ændrede sig, begyndte mændene at tage betalt arbejde og job uden for huset eller gården, hvilket efterlod kvinderne med huslige opgaver og/eller dårligt betalt arbejde.
I denne henseende havde kapitalismen og den industrielle revolution en negativ indvirkning på kvinders livsstil og rolle i samfundet.
Kvinders rettigheder til uddannelse i Danmark
Selvom der var undervisningspligt for både drenge og piger jævnført folkeskoleloven fra 1814, så var der stor forskel på hvad pigerne og drengene blev undervist i. Pigerne lærte rengøring, madlavning og børnepasning, mens drengene lærte historie og naturvidenskab.
En af de vigtigste begivenheder for den danske feminisme i det nittende århundrede skete i 1857, hvor den danske regering vedtog en lov, der tillod kvinder at gå på universitetet, hvilket gjorde Danmark til det første land i Europa, der gjorde det. Denne lov blev muliggjort af de tidlige danske feministers indsats i Danmark, som kæmpede for kvinders ret til uddannelse og lige muligheder.
Nielsine Nielsen (1850-1916) startede debatten, da hun som den første kvinde nogensinde søgte ind på Københavns universitet. Debatten endte som bekendt med at give kvinder adgang til universitetet og Nielsine Nielsen blev i 1885 landets første kvindelige akademiker og læge. Hun blev praktiserende læge og kvindesagsforkæmper.
Det er ikke klart, om der var en betydelig kontrovers omkring loven på det tidspunkt, hvor den blev vedtaget. Det er dog sandsynligt, at nogle konservative personer og grupper kan have været imod tanken om, at kvinder skulle have en højere uddannelse. Generelt stødte fremstødet for kvinders uddannelse og lige muligheder på modstand fra dem, der mente, at sådanne ændringer ville udfordre den eksisterende sociale og politiske orden. Tag kurser i jura online eller hjemme med hjælp fra kvalificerede undervisere på Superprof
Kvindesamfundet og dens rolle for kvinders rettigheder
Kvindesamfundet (Dansk Kvindesamfund) blev grundlagt i 1875 i København. Organisationen blev grundlagt af en gruppe kvinder, som var engageret i at fremme kvinders rettigheder, uddannelse og social velfærd. Nogle af de nøglepersoner, der var involveret i grundlæggelsen af Kvindesamfundet, var Mathilde Bajer, en førende dansk suffragetter og kvindesagsforkæmper, og Marie Hjelmer, en fremtrædende dansk feminist og forfatter.
Kvindesamfundet var en vigtig drivkraft for kvinders rettigheder i Danmark i slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede. Organisationen arbejdede for at fremme kvinders uddannelse og lige muligheder samt for at advokere for juridiske reformer, der kunne forbedre kvinders og pigers liv. Kvindeforeningen spillede også en central rolle i at skabe opmærksomhed om kvindesager og yde støtte og hjælp til kvinder i nød.
Ud over sin indsats for at fremme kvinders valgret arbejdede Kvindesamfundet også på andre måder for at forbedre kvinders og pigers liv. Organisationen støttede en række sociale velfærdsprogrammer, herunder børnepasning og uddannelse for børn samt sundhedspleje og andre tjenester for kvinder og deres familier. Kvindesamfundet gik også ind for juridiske reformer for at beskytte kvinder og piger mod misbrug og udnyttelse og for at fremme ligestilling mellem kønnene på alle områder af livet.
Kvinder går ind i politik og får stemmeret
Et af Kvindesamfundets primære mål var at sikre kvinder stemmeret til kvinder, som de aktivt kæmpede for at debatere om i slutningen af 1800-tallet og ind i 1900-tallet.
I 1907 fik danske kvinder stemmeret ved kommunalvalg.
I 1915 fik danske kvinder ret til at stille op til politiske valg, hvilket gav dem mulighed for at deltage aktivt i den politiske proces og få indflydelse på styringen af deres land.
Den første kvinde, der blev valgt til et politisk embede i Danmark efter tildelingen af valgret i 1915, var Karen Jespersen, som blev valgt til Folketinget i 1919. Hun var medlem af det socialdemokratiske parti og en fremtrædende fortaler for kvinders rettigheder. Dette var et afgørende skridt i retning af fuld politisk ligestilling for kvinder og banede vejen for en større repræsentation og deltagelse af kvinder i dansk politik.
Som en af de første kvinder, der blev valgt til politiske embeder i Danmark, bidrog Karen Jespersen i høj grad til ligestilling mellem kønnene. Hun var en stærk stemme for kvinders rettigheder i det danske parlament og arbejdede utrætteligt for at fremme kvinders valgret og politiske ligestilling. Hun støttede også en række sociale velfærdsinitiativer, herunder børnepasning, uddannelse og sundhedspleje, og hun var en højlydt fortaler for kvinders og pigers rettigheder.
Endelig fik danske kvinder i 1920 stemmeret ved nationale valg. Et af hovedargumenterne fra tilhængere af kvinders valgret var, at kvinder var lige så dygtige som mænd til at deltage i den politiske proces og træffe informerede beslutninger ved stemmeurnerne. Kvinders valgret fortalere pegede også på de vigtige bidrag, som kvinder ydede til samfundet på andre områder som uddannelse, sundhedspleje og social velfærd, og argumenterede for, at kvinder fortjente at få indflydelse på styringen af deres land.
Alt i alt var det 19. århundrede en afgørende periode for fremme af kvinders rettigheder i Danmark, da der blev gennemført en række vigtige juridiske og sociale ændringer, som var med til at bane vejen for større ligestilling mellem kønnene på mange afgørende områder såsom uddannelse, politik og arbejde.
Hvis du ønsker at forstå og lære mere om kvinders rettigheders historie, og dykke dybere ind i emner som f.eks."retten til liv", som er forbundet med kvinders reproduktive rettigheder, hvad enten det er for din personlige viden eller for dine studier, kan du altid finde en Superprof-underviser, der kan støtte din læring og forbedre din viden om kvinders rettigheder gennem historien og feministisk retspraksis.
Du kan søge efter undervisere, der specialiserer sig i dansk historie eller feminismen i Danmark for at finde den rette underviser med den rette viden. Husk at de fleste undervisere på Superprof tilbyder den første time gratis, som du kan bruge på at lære underviseren at kende og tale mere om dine ønsker og forventinger til undervisningen, så underviseren kan tilpasse de fremtidige lektioner efter dine behov.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
