Oplysningstiden var en europæisk periode fra ca. 1700-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor fornuft, videnskab og kritik af traditioner kom i centrum. Perioden blev præget af en stærk tro på menneskets evne til at forstå og forbedre verden gennem viden, uddannelse og logisk tænkning.
I Danmark fik oplysningstiden stor betydning for både samfund og kultur. Ideer om reformer, bedre undervisning og mere retfærdige samfundsstrukturer vandt frem, og staten begyndte at spille en aktiv rolle i at fremme udvikling og oplysning blandt befolkningen.
I denne artikel vil vi gerne give dig et overblik over oplysningstiden og sentimentalisme epoken (også kaldt for: følsomhedsepoken) og vise dig, hvad der kendetegnede disse to bevægelser.
Bliver du interesseret i at læse mere om de forskellige epoker indenfor litteratur, så anbefaler vi også, at du læser om modernismens epoke.
Oplysningstidens historiske kontekst
Som følge af reformationen i det 16. århundrede, hvorefter den personlige tro for mange mennesker trådte i stedet for kirken, begyndte folk at sætte spørgsmålstegn ved deres verden.
Hav mod til at bruge din egen intellekt!
Immanuel Kant
Inspireret af de europæiske oplysningsfilosoffer som Voltaire, Rousseau og Locke begyndte danske tænkere at stille spørgsmål ved autoriteter, religion og traditionelle samfundsstrukturer.
Vidste du, at oplysningstidens idéer om fornuft og videnskab var med til at inspirere store samfundsreformer i Danmark, herunder forbedringer af skolevæsnet og landbruget i 1700-tallet?
Kong Christian VII's tid som regent (1766-1808) var central for oplysningstidens udvikling i Danmark, især gennem hans rådgiver Johann Friedrich Struensee, der kortvarigt havde magten fra 1770 til 1772. Struensee indførte en række reformer baseret på oplysningsidéerne, såsom pressefrihed og afskaffelse af censur, men hans radikale ændringer vakte stor modstand og førte til hans fald.
På trods af Struensees dramatiske skæbne fortsatte oplysningstidens tanker med at påvirke det danske samfund, særligt inden for uddannelse, videnskab og landbrug.
Denne periode lagde grundlaget for det moderne demokrati og rettighedsbaserede samfund, som senere udviklede sig i Danmark med grundloven i 1849.
Oplysningstidens karakteristika
Et af de mest grundlæggende træk ved oplysningstiden var troen på fornuften. Mennesket blev set som et selvstændigt og rationelt væsen, der gennem kritisk tænkning kunne forstå verden og forbedre samfundet. Traditioner og autoriteter – især kirkelige – blev i højere grad udfordret, fordi man mente, at viden og argumenter skulle veje tungere end blind tro.
Videnskabelige fremskridt
Oplysningstiden var præget af store videnskabelige gennembrud, som ændrede menneskets forståelse af naturen og universet. Forskere som Isaac Newton bidrog med teorier om tyngdekraft og bevægelse, som fik stor betydning for både naturvidenskab og filosofi. Disse fremskridt styrkede idéen om, at verden kunne forklares gennem observation, eksperimenter og logik – ikke kun gennem religion eller tradition.
Sekularisering og deisme
I oplysningstiden begyndte religionens rolle i samfundet gradvist at ændre sig. Der opstod en bevægelse mod sekularisering, hvor kirke og stat i højere grad blev adskilt, og religiøs autoritet fik mindre indflydelse på politik og videnskab. Samtidig vandt deismen frem – en tro på, at Gud har skabt verden, men ikke griber aktivt ind i dens daglige gang. Dette synspunkt passede godt til tidens fokus på fornuft og naturens egne love.
Lær også om middelalderens karakteristika indenfor litteraturen.
Oplysningstidens litteratur
I oplysningstiden ændrede litteraturen sig markant i takt med, at borgerskabet fik en mere central rolle i samfundet. Dette førte blandt andet til fremkomsten af den borgerlige roman, som havde til formål at formidle tidens nye idéer om fornuft, dannelse og samfundsforståelse. Samtidig fik fabler og lignelser en vigtig pædagogisk funktion, da de blev brugt til at formidle moral og livsvisdom på en enkel og letforståelig måde.
Dramaet var periodens mest dominerende litterære genre. Det borgerlige drama og den borgerlige tragedie opstod, og for første gang blev borgerskabet også en del af scenens univers – både som publikum og som tema i stykkerne. Teatret blev dermed et centralt sted for både underholdning og samfundskritik.
Poesien udviklede sig også i mange retninger i oplysningstiden. Der opstod nye former som undervisningsdigte, tankepoesi samt følelsesladede oder og hymner. Fælles for dem var en blanding af fornuft og følelse, hvor digterne både søgte at oplyse og bevæge deres læsere.
Forfattere og værker i oplysningstiden
Vi viser dig nogle af de mest fremtrædende danske forfatter i oplysningstiden og et udvalg af deres værker i oversigtsform:
Ludvig Holberg
Ludvig Holberg er den mest centrale skikkelse i den danske oplysningstid. Han skrev både komedier, essays og romaner, hvor han kombinerede underholdning med samfundskritik og oplysning. Hans værker havde ofte til formål at vise menneskelig dårskab og opfordre til kritisk tænkning.
Blandt hans mest kendte værker er Jeppe på Bjerget, Erasmus Montanus og Den politiske Kandestøber. Derudover skrev han romanen Niels Klims underjordiske rejse, som er et satirisk værk, der kritiserer samtidens samfund og forestillinger.
Johan Herman Wessel (1742–1785)
Johan Herman Wessel var en dansk-norsk forfatter og digter, som især er kendt for sin humoristiske og satiriske skrivestil i oplysningstiden. Han var en del af det litterære miljø i København og skrev tekster, der ofte gjorde grin med samfundets normer, menneskelig dårskab og klassiske litterære former.
Hans mest berømte værk er komedien Kærlighed uden strømper, som parodierer klassisk tragedie ved at blande alvor og komik på en utraditionel måde. Stykket er et godt eksempel på oplysningstidens legende og kritiske tilgang til kunst og litteratur.
Jens Baggesen (1764–1826)
Jens Baggesen var en af de vigtigste danske forfattere i overgangen mellem oplysningstiden og romantikken. Han skrev både digte, romaner, rejsebeskrivelser og satiriske værker og var kendt for sin sproglige leg og skarpe samfundskritik.
Et af hans mest berømte værker er Labyrinten, hvor han beskriver sine rejser gennem Europa i en blanding af selvbiografi, refleksion og humor. Værket giver samtidig et indblik i tidens kulturelle og politiske idéer.
Filosofiske værker og skrifter af Montesquieu, Voltaire og Rousseau har også spillet en enorm rolle i oplysningstiden.
Den litterære epoke sentimentalisme
Sentimentalisme er en epoke, der opstod inden for oplysningstiden. Den ses ofte som en modbevægelse til oplysningstiden, men den skal snarere ses som et supplement til oplysningstiden.
Da epoken var mellem 1740 og 1790, er det ikke nødvendigt at kategorisere den i dens historiske kontekst på dette tidspunkt, da dette allerede er blevet behandlet i oplysningstiden. I det følgende kan vi derfor gå direkte til sentimentalismens karakteristika.
Karakteristika for sentimentalismen
Også her afslører navnet på epoken ganske godt, hvad det hele handlede om: følelser! Og dette aspekt antyder måske, at sensitivitet skulle være en modbevægelse til oplysningstiden - men den tilføjede faktisk kun aspektet følelser til sentimentalismen.
- De egne følelser og synet på det indre selv stod i centrum for sentimentalismen. Det handlede altså i høj grad om at give udtryk for sine egne følelser og vise indre processer. Centrale motiver her var oplevelsen af naturen, venskab og næstekærlighed.
- Sentimentalismen var også stærkt påvirket af pietismen. Pietisme beskriver en religiøs bevægelse, der modsatte sig kirkens dogmatisme. Det handlede om en subjektiv opfattelse af det guddommelige, hvormed folk skulle finde deres egen tilgang til religion. Pietismens tilhængere fokuserede således på en personlig og følelsesmæssig fromhed.
Har du styr på litteraturen under romantikken og dens betydning?
Litteraturen i den sentimentale periode
Da udtrykket af følelser var i centrum for sentimentaliteten, var lyrik særligt velegnet til at give form til sprudlende følelser. Det lyriske jeg gav frit løb for alle sine følelser og afslørede næsten jeg'ets sjæleliv.
Nogle former var også velegnede i episk poesi til at udtrykke indre følelser. For eksempel spillede breve, brevromaner, rejse- og oplevelsesrapporter en central rolle i Sentimentalisme-eposet.
Find en underviser i dansk på Superprof
Vil du gerne vide hvordan du analyserer værker af berømte danske og udenlandske forfattere i denne litterære epoke og har brug for ekstra danskundervisning til dine dansktimer i skolen?
Så er Superprof med sit store udvalg af undervisere det helt rigtige sted for dig!
Alt du skal gøre er at indtaste det relevante emne på Superprof, såsom dansk eller litteraturhistorien i Danmark, og din by - og du vil få vist de tilgængelige eksperter i dit område.
Når du har fundet nogen, som du tror passer godt til dig, kan du kontakte dem via Superprof og aftale en prøvetime. Den første lektion er typisk gratis med Superprof!
Hvis der ikke er en passende underviser til dig, kan du udvide din radius med muligheden for onlineundervisning, for eksempel via dansk undervisning online og vælge fra vores udvalg i hele Danmark.
Heldigvis tilbyder de fleste lærere på Superprof også deres undervisning online via webcam. Prisen pr. lektion varierer, men der er priser, der passer til ethvert budget!
Så hvis du vil lære mere om de litterære epoker som måske renæssancen i Danmark eller forandringens tid, så er denne mulighed kun et klik væk!
Sammenfat med AI
Kunne du lide artiklen? Skriv en anmeldelse!
Loading...
