Ramadanen er den helligste måned i den islamiske kalender, hvor muslimer faster fra daggry til solnedgang. Fasten indebærer, at man afholder sig fra mad, drikke og andre fysiske behov som en handling af tilbedelse og underkastelse til Allah. Det er også en tid til åndelig refleksion, øget tilbedelse og velgørenhedshandlinger.
I 2025 falder ramadanen lørdag nat den 1. marts eller søndag den 2. marts. Selv om du ikke er af den muslimske tro, er det en god idé at lære om emnet og lære en liste af arabiske ord til begivenheden. Du har måske muslimske venner eller kolleger, som vil sætte pris på din forståelse for, hvad de går igennem i løbet af denne måned.
Ramadan forklaret
For dem, der ikke ved, hvad Ramadan er, er det værd at forklare lidt om den religiøse måned. Der er faktisk misforståelser om ramadanen og hvad den indebærer.
Det, der springer i øjnene for mange mennesker, er fastningen. Faste under ramadanen er en af islams fem søjler, som er grundlaget for den islamiske tro.
Hvorfor faster muslimer under ramadanen? Jo, det er for at give dem mulighed for at hengive sig helt og holdent til den tro, de har, og det har nogle forskellige fordele og betydninger for muslimer. Det minder dem om de lidelser, som mange fattige mennesker og forfædre har været igennem, og det er med til at lære dem selvdisciplin.
Det er ikke alle muslimer, der faster under ramadanen. Det handler om, hvorvidt man er frisk nok til at gøre det. Så børn, gravide kvinder, folk, der rejser, og folk, der er syge, faster normalt ikke. Også ældre mennesker kan beslutte ikke at faste, da det kan risikere deres helbred.
Der findes mange arabiske sange om ramadanen og du har helt sikkert set eksempler på det i forskellige arabiske film og serier.
Fasten er ikke en 24-timers faste. Muslimer holder sig ikke uden at spise eller drikke i hele perioden. Det er normalt at indtage et måltid kaldet suhoor lige før daggry og et måltid efter solnedgang, kendt som iftar. Det nøjagtige tidspunkt for iftar varierer afhængigt af solnedgangstidspunktet på det enkelte sted. De danske solnedgangstider under ramadanen kan findes på forskellige onlineplatforme, så muslimer kan holde styr på de nøjagtige tidspunkter for iftar og suhoor (måltidet før daggry, inden fasten begynder). Muslimer begynder at faste ved suhoor og bryder deres faste ved iftar.
Faste giver muslimer mulighed for at søge tilgivelse, for at tage afstand fra deres synder, for at søge tilgivelse for synder og for at føle sig tættere på deres guddom. Der findes enorme foredrag og romaner om, hvorfor muslimer faster. Der er så mange forskellige fortolkninger og grunde. Koranen selv siger:
Allah ønsker for jer lethed, Han ønsker ikke besvær for jer, og at I må fuldføre perioden, og at I må prise Allah for at have vejledt jer, og at I måske må være taknemmelige. - Koranen
Ikke alene faster muslimske mennesker i denne periode, men de afholder sig også fra seksuelle forhold, tobaksprodukter og andre aktiviteter, der kan anses for syndige. Det er en tid, hvor de i stedet helliger sig til Gud. Lær arabisk Århus, så du kan for et indblik i den arabiske verden.
Hvad er "Ramadan Mubarak" og "Eid Mubarak"?
Det er ganske enkelt et arabisk ordsprog, som på dansk kan oversættes til "velsignet ramadan". Du ønsker nogen en velsignet tid og giver dine positive ønsker for deres afholdelse af ramadanen. Lær mere om Ramadanen med arabisk kursus Kbh.
Når ramadanen kommer, kan du forvente at se mange mennesker på de sociale medier, der bruger udtrykket "Ramadan Mubarak", der betyder "velsignet ramadan".
Ved slutningen af ramadanen vil du høre folk udtrykke "Eid Mubarak".
Fordele ved at faste
Fordelene ved at faste under ramadanen er mange, herunder fysiske, mentale og åndelige fordele.
- Fysiske fordele: Faste under ramadanen har mange fysiske fordele. Kroppen gennemgår flere ændringer under faste, herunder lavere insulinniveauer, øget fedtnedbrydning og forbedret fordøjelse. Undersøgelser har vist, at faste under ramadanen kan føre til vægttab, forbedret blodsukkerkontrol og et fald i blodtrykket.
Mentale fordele: Fasten under ramadanen kan også have betydelige mentale fordele. Det fremmer mental disciplin og selvkontrol og kan forbedre humøret, reducere stress og øge den mentale klarhed. Fasten under ramadanen kræver mentalt fokus og kan hjælpe den enkelte med at udvikle mindfulness og en følelse af indre fred. - Spirituelle fordele: De åndelige fordele ved at faste under ramadanen er betydelige. Det er en tid til øget tilbedelse, velgørenhedshandlinger og åndelig refleksion. Fasten under ramadanen giver den enkelte mulighed for at udvikle en stærkere forbindelse med Allah og blive mere bevidst om sine åndelige behov. Muslimer mener, at Koranen blev åbenbaret til profeten Muhammed i løbet af ramadanen, hvilket gør det til en særlig hellig tid.
- Empati og medfølelse: Fasten under ramadanen fremmer empati og medfølelse med de mindre heldige. Det er en tid til øgede velgørenhedshandlinger, og muslimer opfordres til at give til dem i nød i løbet af denne måned. Ved at opleve sult og tørst udvikler fastende muslimer en større empati for de mindre heldige og lærer at sætte pris på de velsignelser, der er i deres liv.
- Forbedrede relationer: Faste under ramadanen kan også føre til bedre forhold til familie og venner. Det er en tid med øget fællesskabsfølelse, hvor mange muslimer samles i moskeer og forsamlingshuse til bønner og måltider. At dele iftar (det måltid, der bryder fasten) med familie og venner fremmer de sociale forbindelser og styrker relationerne.
- Forbedret selvdisciplin: Fasten under ramadanen kræver stor selvdisciplin, hvilket kan overføres til andre områder af livet. Ved at lære at kontrollere sine impulser og lyster kan man udvikle større selvdisciplin og selvkontrol på andre områder af livet.
De fysiske og mentale fordele ved at faste under ramadanen kan føre til et bedre generelt helbred og udvikle en større forbindelse med Allah og en større påskønnelse af de velsignelser, der er i deres liv. Arabisk lærer søges til at give undervisning hos Superprof.
En typisk dag under ramadanen
Dagene under ramadanen er meget strukturerede og regulerede, men også bevægelige. De ændrer sig baseret på solopgang og solnedgang, så omkring tidspunktet for ramadanen googler masser af mennesker udtryk som "hvad tid er iftar", da de ønsker at kende det specifikke tidspunkt for den pågældende dag.
En dag under ramadanen ser nogenlunde sådan her ud for de fleste mennesker. Vi har inkluderet de arabiske ord for hver del af dagen, hvis du er interesseret i det arabiske sprogs oprindelse:
- Suhoor - Dette er det kraftige og mættende måltid, der spises før daggry. Det skal give masser af næring og langsom frigivelse af energi, da det er det sidste, der spises, indtil solen går ned igen.
- Fajr - Fajr-bønnen kan være det første punkt på dagsordenen. Det er en af de obligatoriske salah (bønner), som kan udføres efter daggry, men ikke efter solopgang.
- Dhuhr - Dette er den islamiske middagsbøn, men det behøver ikke at være kl. 12.00 i forhold til hvad der står på uret, det er middagstid baseret på solopgang og solnedgang på dagen.
- Asr - En anden obligatorisk bøn, som afholdes om eftermiddagen.
- Iftar - Dette er det tidspunkt, hvor muslimer bryder deres faste. Nogle muslimer bryder gerne fasten ved at spise dadler, som profeten Muhammed gjorde det i religiøse tekster.
- Isha - Den første obligatoriske bøn efter fastebruddet.
Vigtige datoer for ramadanen
Selvfølgelig er hele ramadanen vigtig, men der er nogle få vigtige datoer i hele ramadanen.
Ramadans begyndelse er en dag efter nymåne, og selv om dette kan forudsiges i moderne tider, foretrækker nogle stadig at observere månen for at markere Ramadans begyndelse.
Skæbnens nat, Qadr-natten, anses for at være den helligste nat i kalenderen. Dawoodi Bohdra mener, at Laylat al-Qadr var den 23. nat i ramadanen.
Eid al-Fitr markerer afslutningen på ramadanen og en tilbagevenden til ægteskabelig intimitet og en afslutning på bl.a. fasten. Dette er endnu en chance for at fejre den muslimske tro, da festen kan vare 1-3 dage afhængigt af det sted, hvor du fejrer den. Den kan fejres med sange og kulturelle arrangementer samt en fest.
Datoen for Ramadan er ikke den samme hvert år
Som du måske har bemærket, finder ramadanen ikke sted på de samme datoer hvert år. Nogle religioner sætter deres religiøse begivenheder i sten, f.eks. finder julen sted på samme tidspunkt hvert år. Ramadanen flytter sig faktisk hvert år i forhold til den gregorianske kalender, som bruges i Levanten område, Danmark, USA og det meste af verden.
Ifølge Time Magazine flytter ramadanen sig "fordi den er den niende måned i den islamiske kalender, et datalogisk system baseret på månens cyklus, i modsætning til den gregorianske kalender (den kalender, der anvendes af det meste af verden, herunder Danmark), som er baseret på solåret."
Solopgangs- og solnedgangstidspunktet for hver dag er derfor også meget afgørende. Det betyder, at mange mennesker slår op på solnedgangs- og solopgangstidspunkterne hver dag for at basere deres spisning og bøn på dette. Det er endnu en måde, hvorpå muslimske mennesker skal være meget dedikerede i hele måneden.
I år falder ramadanen lørdag den 1. marts 2025- og for nogen søndag den 2. marts.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
