Retten til liv er en grundlæggende menneskerettighed, men også en kilde til konflikt og debat, når det gælder visse emner og spørgsmål. Her vil vi give en oversigt over retten til livets historie og nogle tilfælde, hvor konflikten og debatten stadig er til stede, herunder abort.
Debat om retten til livet og abort
Siden den feministiske bevægelse og de mange debatter om reproduktive rettigheder i feministisk retspraksis er abort et stort debatemne inden for etik, religion og feministisk retsteori.
Men først, hvad er en abort egentlig?
Det er en medicinsk procedure, der afslutter graviditeten. Det betragtes som et grundlæggende sundhedsbehov for millioner af kvinder, piger og andre, der kan blive gravide. Adgang til sikre og lovlige aborttjenester er dog langt fra garanteret overalt i verden og desværre dør utroligt mange kvinder på grund af farlige gør-det-selv abort løsninger eller fordi de får foretaget aborten på uhygiejniske, kliniske og uprofessionelle steder. Tag kurser i jura online eller hjemme hos dig med hjælp fra Superprof
Desværre er mængden af misinformation ikke med til at fremme debatten. For at give dig et overblik er her nogle fakta, som Amnesty International også har påpeget om abort.
- Uanset hvad loven siger, er abort en almindelig beslutning og en nødvendighed, som kvinder rundt om i verden regelmæssigt har brug for. Selv da kvinder ikke havde nogen ret til at bestemme over deres krop, blev abort praktiseret for at hjælpe dem med at slippe ud af fattigdom. Det er stadig tilfældet i dag i lande, hvor regeringen begrænser den sikre adgang til abort, og hvor kvinder er tvunget til at ty til hemmelige, usikre aborter. Dette har også været en del af realiteten i Danmark, indtil 1920 hvor fri abort blev indført efter danske feministers lange kamp.
- Kriminalisering af abort har ikke stoppet abort, men har blot gjort abort mindre sikker. Usikre aborter defineres af Verdenssundhedsorganisationen som "en procedure til at afbryde en uønsket graviditet, der udføres enten af personer, der mangler de nødvendige færdigheder, eller i et miljø, der ikke overholder minimale medicinske standarder, eller begge dele". I modsætning til lovlig abort, der udføres af en uddannet læge, kan usikker abort have fatale konsekvenser for kvindens liv. Så meget, at usikre aborter ifølge WHO er den tredje vigtigste årsag til mødredødelighed på verdensplan og fører til yderligere fem millioner handicaps, som i vid udstrækning kan forebygges.
- Der er yderligere dokumentation, der viser, at abortfrekvensen er højere i lande, hvor der er ringe eller ingen adgang til prævention. Abortfrekvensen er lavere, hvor folk, herunder teenagere, har information om og adgang til moderne præventionsmetoder, hvor der er adgang til omfattende seksualundervisning, og hvor der er adgang til sikker og lovlig abort på et bredt grundlag.
- Disse kendsgerninger har gjort det muligt for mange lande at begynde at overveje at ændre deres lovgivning for at give bedre adgang til abort. I løbet af de sidste 25 år har mere end 50 lande ændret deres lovgivning for at give bedre adgang til abort, idet de har erkendt den afgørende rolle, som adgang til sikker abort spiller for beskyttelsen af kvinders liv og sundhed. Irland sluttede sig til denne liste den 25. maj 2018, da landets befolkning ved en længe ventet folkeafstemning med overvældende flertal stemte for at ophæve det næsten totale forfatningsmæssige forbud mod abort.
- Kriminalisering af abort er en form for diskrimination af kvinder, der er lesbiske, biseksuelle og/eller transkønnede, især i lyset af de specifikke former for kønsbestemt diskrimination, som de udsættes for. Det er trist, når man tænker på, at den feministiske bevægelse har kæmpet for dette siden bevægelsens begyndelse med Mary Wollstonecraft.
- Det er blevet sagt, at adgang til sikre aborttjenester er en del af kvinders rettigheder. I henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning har alle mennesker ret til liv, ret til sundhed og ret til at være fri for vold, diskrimination og tortur eller grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling. Menneskerettighedslovgivningen fastslår klart, at beslutninger om din krop kun er dine egne - det er det, der kaldes kropslig autonomi. At tvinge nogen til at bære en uønsket graviditet eller tvinge dem til at søge en usikker abort er en krænkelse af deres menneskerettigheder, herunder retten til privatlivets fred og kropslig autonomi. Under mange omstændigheder risikerer de, der ikke har andet valg end at ty til usikre aborter, også at blive retsforfulgt og straffet, herunder fængselsstraf, og kan udsættes for grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og diskrimination og udelukkelse fra livsvigtig sundhedspleje efter abort. Adgang til abort er derfor grundlæggende forbundet med beskyttelse og opretholdelse af menneskerettighederne for kvinder, piger og andre, der kan blive gravide, og dermed med at opnå social retfærdighed og kønsretfærdighed.
Argumentet om 'retten til liv' er blevet brugt af dem, der ønsker at stoppe abortpraksis eller i det mindste reducere muligheden for at anvende den. Argumentet blev fremført af pave Pius XII i 1951, da han sagde "Ethvert menneske, selv barnet i livmoderen, har ret til liv direkte fra Gud og ikke fra sine forældre, ikke fra noget samfund eller nogen menneskelig myndighed." Med denne udtalelse satte kirken Gud over loven, hvilket skabte en konflikt i samfundet mellem religiøse og ikke-religiøse grupper.
Filosoffer deltog også i debatten, nærmere bestemt utilitaristiske etikere, såsom Peter Singer. For Singer er retten til liv begrundet i evnen til at planlægge og forudse sin fremtid.
Abort i Danmark
I Danmark har abort været lovlig siden d. 24. maj 1973. Alle kvinder med bopæl i Danmark har selvbestemt ret til at få afbrudt sit svangerskab (abortus provocatus) inden udløbet af 12. svangerskabsuge.
Danmark var et af de første vesteuropæiske lande, der gennemførte adgang til fri abort.
Før 1866 dikterede dansk lovgivning dødsstraf til kvinder, der afbrød en graviditet eller slog deres nyfødte barn ihjel. Den samme straf gjaldt også for personer, der med medikamenter eller indgreb foretog abort på gravide kvinder.
Igennem feminister der kæmpede for kvinders rettigheder i Danmark i 1800-tallet blev dødstraffen erstattet af 8 års strafarbejde i 1866, og I 1930'erne blev dette reduceret til 2 års fængsel og der blev tilføjet en nødretsregl, der åbner op for at kvinder i livs- og helbredsfare kan få foretaget en lovlig abort.
I 1937 lykkedes det Svangerskabskommissionen at indføre den første lov om svangerskabsafbrydelse, der tillod legal abort på medicinsk, etisk og eugenisk indikation. Loven betyder, at kvinder kunne få abort, hvis de opfyldte ét af følgende krav:
- Helbredet er i en alvorlig fare
- Fosteret er arveligt belastet
- Graviditeten er sket som følge af en voldtægt
I 1956 bliver ’defektindikation’ tilføjet som gav kvinder med "fysiske eller psykiske defekter" mulighed for at få en abort. Derudover begyndte man også at tage hensyn til ”de forhold, hvorunder kvinden må leve”.
I 1970 bliver der tilføjet "en social indikation" til loven, der betyder, at man skal tage hensyn til kvinders sociale og økonomiske situation, når man bestemmer om abort må tillades eller ej.
10.540 ud af 12.052 kvinder får tilladelse til abort og derudover fremkommer det, at der bliver foretaget et stort antal på 15-25.000 ulovlige aborter, der medfører alvorlige sundhedsmæssige risici for kvinderne, grundet gør-det-selv metoder. Lær jura fleksibelt med online jura undervisning fra erfarne undervisere på Superprof
Retten til liv er et filosofisk og juridisk begreb, der kan stå over for adskillige udfordringer, hvilket gør det til et fascinerende emne at studere og bidrage til samfundet og retfærdigheden.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
