Det er interessant at bemærke, at hvis man søger efter grammatiske undtagelser på tysk, får man meget få resultater. Måske lever tyskerne virkelig op til stereotypen om, at de er usædvanligt strukturerede og systematiske? I hvert fald har det tyske sprog meget få undtagelser i forhold til mange andre sprog.
Men det betyder ikke, at de ikke findes! I denne artikel ser vi på ni undtagelser fra grammatikreglerne på tysk, som du bør kende til, så du undgår at lave typiske fejl i tysk og vi giver dig også tyske sætninger som eksempler for at gøre det nemmere at huske.
Svage maskuline navneord
På tysk bøjes navneord normalt ikke, bortset fra at de har en flertalsendelse, og at genitiv s kan tilføjes. Ellers modificeres de med en artikel. Der er dog en undtagelse. På tysk hedder det "zweite Deklination". Den består af en gruppe maskuline navneord, der i nogle tilfælde ender på -en.
Gruppen omfatter alle maskuline navneord med følgende endelser:
- -e
- -ist
- -ent
- -ant
- -and
Denne undtagelse gælder også for nogle få navneord med andre endelser, som f.eks. "Bär", "Mensch", "Held" og "Rebell".
Disse navneord bøjes på følgende måde:
Entall
- Nominativ: Der Mensch
- Akkusativ: Den Menschen
- Dativ: Dem Menschen
- Genitiv: Des Menschen
Flertall
- Nominativ: Die Menschen
- Akkusativ: Die Menschen
- Dativ: Den Menschen
- Genitiv: Der Menschen
Undtagelser for svage maskuline navneord
Hvis du synes, at det er svært at lære tysk, så gør vi det ikke nemmere for dig ved at introducere undtagelserne til undtagelsen.
"Der Käse" og "der See" falder uden for den zweite Deklination-regel, selv om de begge ender på -e. Nogle maskuline navneord, der ender på -e eller -en, får genitiv s ud over endelsen -en fra zweite Deklination.
Eksempler på ord, som dette gælder for, er: "Name", "Wille", "Frieden" og "Samen". Man siger altså "des Namens" og "des Friedens" i stedet for "des Namen" og "des Frieden".
Nogle navneord, der ender på en konsonant, ender på -n i stedet for -en
"Nachbar", "Bauer" og "Ungar" er eksempler herpå:
Der Nachbar
Den Nachbarn
Dem Nachbarn
Des Nachbarn
Die Nachbarn
Die Nachbarn
Den Nachbarn
Der Nachbarn
"Herr" har sin egen version af alting - i ental tilføjes kun -n, men i flertal tilføjes -en:
Der Herr
Den Herrn
Dem Herrn
Des Herrn
Men:
Die Herren
Die Herren
Den Herren
Der Herren
Zweite Deklination gælder også for et intetkøns navneord. Den form, som undtagelsen her tager, adskiller sig dog fra standarden:
Das Herz
Den Herz
Dem Herz
Des Herzens
Die Herzen
Die Herzen
Den Herzen
Der Herzen
Svage og stærke verber på tysk
Der findes stærke og svage verber på tysk. Stærke verber har ikke en præteritum endelse, hvilket adskiller sig fra svage verber.
Nogle eksempler på stærke verber er f.eks:
- Finden (at finde), der bøjes således: finden (infinitiv) - fand (præteritum) - hat gefunden (perfektum)
- Gehen (at gå), som bøjes således: gehen (infinitiv) - ging (præteritum) - ist gegangen (perfektum)
- Riechen (at lugte), som bøjes således: riechen (infinitiv) - roch (præteritum) - hat gerochen (perfektum)
Nogle eksempler på uregelmæssige svage verber er bl.a.
- Brennen (at brænde), der bøjes således: brennen (infinitiv) - brennt (nutid) - brannte (præteritum) - hat gebrannt (perfektum)
- Rennen (at løbe), der bøjes således: rennen (infinitiv) - rennt (nutid) - rannte (præteritum) - ist gerannt (perfektum)
- Denken (at tænke), der bøjes således: denken (infinitiv) - denkt (nutid) - dachte (preteritum) - hat gedacht (perfektum)
Uanset om du har haft tysk som fag i grundskolen eller på gymnasiet, eller om du for nylig er begyndt på dit tyskkursus i København, skal du gennemgå de tyske verber og deres bøjning. Derudover er det også vigtigt at få styr på den tyske udtale.
Betydningen af den tyske sætning "zu Hause"
Du tror måske, at du har lært tysk godt nok til at kunne udtrykke, hvor du har til hensigt at tage hen? Hvis du skal på apoteket, siger du: "Ich gehe zur Apotheke". Når du er kommet frem, siger du: "Ich gehe in die Apotheke rein" og "Ich bin in der Apotheke".
Men når du begynder at gå hjem, siger du: "Ich gehe nach Hause" og "Ich bin zu Hause".
Hvis du derimod ikke skal til dit eget hjem, men til et hvilket som helst hus. Så siger man: "Ich gehe zum Haus" og "Ich bin im Haus".
Hvis du synes, det er forvirrende, kan du øve dig ved at sige: "Ich gehe heim" og "Ich bin daheim". På den måde kan du fokusere på at gå "zu" butikker og være "i" dem, og du behøver ikke at fokusere på at holde tungen lige i munden med andre betydninger af "nach" og "zu".
Hvorfor siger man på tysk "zu Hause" i stedet for "zum Haus", når man mener "hjemme"?
Hvad er egentlig alt det her med "zu Hause"? Burde det ikke være "zum Haus", eftersom man bruger "zu" i dativ? Er det ikke det, du lærte i dit online tysk kursus? Og forresten, hvad er det for noget med det ekstra e til sidst?
Velkommen til naturlig sprogudvikling. Det ekstra e stammer fra en ældre udgave af det tyske sprog, hvor nogle ord fik et e i dativ ental med endelsen e. Dette er ikke længere i brug, men er ikke desto mindre blevet bevaret i den daglige form "zu Hause".
Ordet er altså stadig dativ-infekt, men da artiklen forsvandt, blev endelsen ikke flyttet til "zu", men bevaret i selve substantivet.
Præpositioner, der anvendes med genitiv
Normalt efterfølges præpositioner enten af akkusativ (durch, für, gegen, ohne, um og stedrelaterede præpositioner med angivelse af bevægelse) eller af dativ (aus, bei, mit, nach, nach, seit, von, von, zu eller stedrelaterede præpositioner uden angivelse af bevægelse).
Men i nogle tilfælde anvendes præpositioner også i kombination med genitiv. Dette er strengt taget ikke en undtagelse, og du vil finde tilfældet behandlet i en god grammatikbog. Numerisk set er de faktisk en stor gruppe. Ikke desto mindre bliver de ofte overset, når man lærer tysk. Årsagerne til dette er følgende:
- Mange af dem bruges sjældent i daglig tale. Du vil sandsynligvis kun støde på dem i mere formelle eller akademiske tekster.
- For de tilfælde, der er i udbredt brug, erstatter dativ genitivet i almindelig, dagligdags brug.
Du kan følge med strømmen og gøre det samme, men hvis du vil vise dig lidt frem i en samtale på tysk, kan du lære nogle af de mest almindelige varianter udenad:
- Wegen: Du kan f.eks. huske følgende: "Wegen des Regens bin ich zu spät gekommen." (På grund af regnen kom jeg for sent).
- Während: "Während des Unterrichts sollte man nicht mit dem Handy spielen." (Du bør ikke være i mobiltelefon i timen.)
- Trotz: "Trotz der komischen Grammatik kann Deutsch lernen Spaß machen." (På trods af den mærkelige tyske grammatik kan det være sjovt at lære tysk.)
- (An)statt: "Ich gehe auf die Konferenz statt der Sekretärin." (Jeg tager til konferencen i stedet for sekretæren).
- Dank: "Dank meines Online-Sprachkurses habe ich mein Deutsch erheblich verbessert." (Takket være online-sprogkurset har jeg forbedret mit tysk betydeligt.)
Undtagelser i bøjningen af tyske adjektiver
Adjektiver får et -e i nominativ og -en i alle andre tilfælde, ikke sandt? Og står som det står i "sein" og "werden":
"Er ist schön." (Han er flot.) "Sie wird berühmt." (Hun bliver berømt.)
Tja... på en måde. Først og fremmest: Hvis du bruger den ubestemte artikel "ein", får adjektivet -er i maskulinum nominativ og -es i neutrum nominativ og akkusativ:
- Der kleine Hund -> Ein kleiner Hund
- Das kleine Kind -> Ein kleines Kind
- Ich habe ein schönes Kleid gekauft.
Nogle tyske adjektiver modificeres også, når de bøjes.
Man tilføjer f.eks. ikke et ekstra -e, hvis adjektivet allerede ender på dette bogstav, som "leise" gør:
"Die Katze ist leise" -> "Eine leise Katze"
Som en tysklærer med glæde vil fortælle dig - adjektiver, der ender på -el, mister normalt e'et før den sidste konsonant:
"Das Zimmer ist dunkel" -> "ein dunkles Zimmer"
Adjektiver, der ender på -er, mister e'et, hvis den foregående vokal er en diftong:
"Die Schraube ist locker" -> "eine lockere Schraube" = ingen diftonge, o'et i "locker" er ren og skær.
"Das Essen war teuer" -> "ein teures Essen" = eu er en diftong, så e'et før r'et fjernes.
Det tyske tillægsord "hoch"
"Hoch" har sine egne regler: C'et udgår, når ordet bøjes.
Der Berg ist hoch
Ein hoher Berg
Ein hoher Berg
Einen hohen Berg
Dem hohen Berg
Des hohen Berges
Der er meget at tænke over for dem, der gerne vil skrive ordentligt tysk, men med lidt øvelse skal det nok lykkes.
Tyske ord, hvor præfikset ikke kan adskilles fra resten af ordet
Så du har arbejdet i årevis på at lære tysk og har taget intensivt tyskkursus efter tyskkursus for at mestre sproget. Og endelig har du styr på det. Hvis verbet har et præfiks, har præfikset en tendens til at se godt ud alene i slutningen af sætningen.
Så det bliver til:
- "Ich komme gleich nach." (nachkommen)
- "Du schaust zu." (zuschauen)
- "Er bereitet sich vor." (prepare)
Og så har vi: "Wir brechen es zer." (bryde det). Men vent lige lidt. Er det rigtigt? "Zerbrechen" er konstrueret ud fra verbet "brechen", der betyder at bryde. "Zer" er et præfiks, men den korrekte form af sætningen er alligevel sådan her: "Wir zerbrechen es."
Der er nogle verber, hvor præfikset ikke kan adskilles fra resten af ordet.
Det gælder verber, der begynder med følgende præfiks:
- Be- (besprechen, begegnen, bekommen)
- Emp- (empfangen, empfinden)
- Ent- (Entstehen, entfernen)
- Er- (erfinden, erklären)
- Ge- (gebrauchen, gelangen)
- Miss- (missbrauchen, misstrauen)
- Ver- (verlassen, verbieten, versprechen)
- Voll- (Vollenden, vollziehen)
- Zer- (zerbrechen, zerstören)
Hvis du bruger flashcards til at udvikle dit ordforråd, kan du markere de adskillelige præfikser med et lille tegn eller en farve. Det vil give dig en nyttig håndstrækning, når du øver dig, og hjælpe dig med at lære denne detalje, mens du lærer ordet, og ikke bagefter. Du kan kombinere dette med tysk undervisning, hvor du kan benytte de ord, du nu har lært.
Når udsagnsordet ikke kommer i slutningen af en sætning
Normalt kommer det bøjede verbum i slutningen af en sætning på tysk. Det betyder, at hvis du bruger en udsagnsform med et hjælpeverbum, kommer hjælpeverbet efter hovedverbet:
"Ich sagte ihm, dass ich gestern einkaufen war."
Hvis der derimod er tale om et modalt hjælpeverbum eller hvis verbet bruges sammen med et andet verbum i infinitiv, kommer hjælpeverbet før de andre:
"Ich sagte ihm, dass ich gestern habe einkaufen müssen." (Ikke "... dass ich gestern einkaufen müssen habe.")
Og det er det hele. Du undrer dig måske over, hvor den tiende undtagelse er blevet af? Vi vil spare dig for besværet: Der findes sikkert en mere usædvanlig undtagelse, som vi har overset. Når det er sagt: Tysk er i bund og grund ligetil og regelmæssigt. Det er ikke nødvendigvis let at lære, men når du først har lært de tyske sprogregler og den tyske stavemåde, er du allerede godt på vej.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
Glimrende overblik, men jeg har aldrig hørt en tysker sige “Ich gehe zu das Haus”. Zu styrer altid dativ og sætningen vil hedde “Ich gehe zum Haus”
Hej Erik! Jo, det har du helt ret i. Godt fanget, det får vi ændret med det samme.
Tak og rigtig god dag!